Voksne leukæmipatienter lever længere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ny forskning fra Aalborg Universitetshospital viser markante fremskridt i behandlingen af voksne med særlig kræftsygdom.
Akut lymfatisk leukæmi også kaldet ALL eller klassisk børneleukæmi er en aggressiv form for blodkræft, der primært rammer børn, men hvor hvert tredje tilfælde også opstår hos voksne.
Tidligere har overlevelsesraterne for voksne været bekymrende lave, men et nyt studie fra Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital viser, at der over de seneste to årtier er sket betydelige forbedringer.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Overlæge og professor Marianne Tang Severinsen forklarer, at den intensive behandling, som tidligere kun blev givet til børn, nu også bruges til voksne.
Samtidig er man blevet bedre til at behandle komplikationer til den intensive behandling, hvilket gør det muligt at behandle voksne ud fra samme behandlingsprincipper, som man har behandlet børn.
- Tidligere har man ikke givet den samme behandling til voksne, som man giver til børn, da behandlingen er ganske skrap, og risikoen for livsfarlige bivirkninger har været stor. Men i takt med, at man er blevet bedre til at håndtere komplikationer ved disse højintensive behandlinger, har vi kunnet udvide den til at omfatte stadigt ældre aldersgrupper, forklarer hun.
Forbedrede metoder
Samtidig mener forskerne, at udviklingen af ny medicin spiller en stor rolle.
Særlig introduktionen af en ny type medicin til en særlig undergruppe af patienterne, der har en særlig kromosomforandring, der kaldes Philadelphia-kromosomet, har gjort en forskel.
Tidligere havde gruppen, der omfatter omkring 30 procent af patienterne, en dårlig prognose. Men ny medicin, der kom tilbage i 2001, har betydet, at de nu har samme overlevelse som de øvrige ALL-patienter.
- Det er ganske revolutionerende, siger Marianne Tang Severinsen.
Hun glæder sig over, at der nu er konkrete data, som kan understøtte lægernes formodning om, at behandlingen til voksne ALL-patienter generelt er blevet bedre.
- ALL hos voksne er en sjælden sygdom, så det har været svært for os at sige til en patient, hvordan prognosen så ud. Derfor er det rart nu at have konkrete tal, som vidner om, at alt det arbejde, der er gjort for at forbedre diagnostikken, behandlingen og håndteringen af komplikationer, har givet en markant gevinst i overlevelsen for disse patienter, fortæller hun.
Fremtidens behandlinger
Selvom der stadig er undergrupper af patienter, som ikke har oplevet samme positive udvikling, er der håb for alle.
- Der kommer hele tiden nye behandlinger til, og flere er blevet introduceret efter 2020, hvor vores data stopper.
Selvom vi ikke kender langtidseffekterne endnu, er vores klare forventning, at de vil kunne bidrage til at løfte overlevelsen yderligere for alle patientgrupper," afslutter Marianne Tang Severinsen.