Selvom broen på Thorstedvej ved Thisted har set bedre dage, er der en gruppe lokale som nødigt vil undvære den. 

Det kan ellers snart blive realitet, fordi Thisted Kommune har sendt et forslag i høring, der går på at fjerne broen, som i årevis har været et problem for særtransporter. 

Broen blev tilbage i februar sidste år ramt af netop en særtransport, der ikke kunne komme under, og derfor ødelagde store dele af broen.

I dag kan både biler, cykler og fodgængere frit færdes på broen, der dog kun har et spor. Og selv med den begrænsede køreplads har broen stadig stor betydning for de lokale, der har startet en underskriftsindsamling for at bevare broen. 

- Den betyder rigtig meget for os herude i forhold til, at vi kan komme til og fra Thisted by. Det gør vores hverdag væsentlig meget lettere, siger Hjalte Vinther Kiefer, der står i spidsen for underskriftindsamlingen.

Går udover børnene 

Få minutters kørsel på vestsiden af broen ligger Thorsted Friskole, hvor børn fra både oplandet og byen går i skole. 

Også her har debatten om brolukningen fyldt meget. Det vil nemlig særligt gå udover børn og unge, hvis broen lukker. 

- Vi har mange børn, som bruger Thorstedvej hver dag for at komme herud. Og de børn vil gerne kunne cykle, men det bliver ikke muligt, hvis broen lukker, siger Mads Madsen, der er skoleleder på Thorsted Friskole. 

Hvis broen lukker, er børnene tvunget til at cykle en længere omvej på en mere trafikeret vej. 

Skolelederen frygter også, at lukningen vil påvirke tilflytningen til området. 

- Man risikerer at tage en beslutning, der gør det mindre attraktivt for en børnefamilie at flytte til, og det vil vi være kede af, siger Mads Madsen.

Kommunen har overvejet fordele og ulemper

Thisted Kommune ser en fordel i at fjerne broen for, at særtransporterne kan blive på hovedvejen og dermed undgår at køre på de små veje, der ikke er lavet til den tunge last. 

- Så får vi større trafiksikkerhed og mindre slid på kommunevejene, siger drifts- og anlægschef ved Thisted Kommune, Ejgil Haurum. 

Han forstår dog godt de lokale borgeres bekymring

- Det er jo desværre sådan, at når man laver en ændring, så er der nogen, der får en fordel og andre får en ulempe, og her er det en afvejet beslutning, siger han.

Drifts- og anlægschefen understreger, at det i sidste ende er Vejdirektoratet, der ejer broen og dermed bestemmer, hvad der skal ske i fremtiden.

- Jeg kan ikke sige, om det går til den ene eller den anden side. 

Efter høringsperioden, der slutter 12. februar, bliver det behandlet hos kommunen, som derefter vil gå i forhandlinger med Vejdirektoratet.

Af stribevis af butikker drejer nøglen om i de mindre byer her i landsdelen, og efterhånden en velkendt historie, og der er langt mellem historierne om det modsatte.

Men indimellem er der dog dem, som tager chancen og sådan en historie findes i den lille by Skelund med 399 indbyggere.

For præcis et år siden åbnede Eva og Marion Kronbo en forretning, hvor de kunne udleve deres passion for stof, garn og fællesskab. I byens tidligere skole slog forretningen dørene op, og der er intet, der tyder på, at forretningen lukker. De er nemlig gode til at samle folk.

Faktisk er der onsdag aften fyldt med mennesker, der er mødt op for at fejre 1-års fødselsdagen til garnbanko.

Tror på fremtiden

Både planlægning og gå på mod er nødvendigt, når man ved siden af to fuldtidsjob beslutter at åbne en butik.

- Det er sikkert også lidt vanvittigt, men vi har faktisk det sorte bælte i planlægning, griner Eva Kronbo.

Og Marion forklarer, at beslutningen heller ikke var helt let:

- Vi sad i tre måneder og skrev og skrev og skrev på projektet, vendte og drejede alting hele tiden. Fordi vi var jo ligesom også godt klar over, at vi ikke kunne sige vores job op, så vi skulle fortsætte med at arbejde. Og hvor skulle pengene komme fra?

Men de tog springet - også selvom ingen af dem havde butikserfaring.

Det lyder lidt, som om I asfalterer mens I kører.

- Vi lægger vejen, mens vi går på den. Det er helt sikkert, siger Eva Kronbo.

Marion Kronbo er ikke i tvivl om, at det var det rigtige, at kaste sig ud i eventyret som forretningsindehaver, selvom det kræver en del af de to søstre.

- For mig har det været lidt som at finde hjem. Jeg elsker det at være her, siger hun.

Og søstrene har da også dåb og drømme for fremtiden. Helt konkret håber Eva Kronbo på, at de kan udvide konceptet med håndarbejde og fællesskab.

- Jeg har jo lavet den profeti, at om fem år, så har vi en kæde med fire butikker. Det er sådan det er, griner Eva Kronbo.

- Det er en kilde til stress, og ikke noget, der passer i familielivet.

Sådan lyder frustrationen fra familien Rehn Kokholm, der bor i Mariager. De skal igen, igen sætte kursen mod Hobro for at få børnepasning.

Familien troede ellers lige, der var kommet ro på pasningssituationen, efter deres søn på et år, endelig fik en dagplejeplads i Mariager kort før jul.

Tilbage i sensommeren fik de nemlig at vide, at de ikke kunne få en dagplejeplads - eller vuggestueplads, i familiens hjemby Mariager. De havde fået en plads i Hobro.

Byen havde på kort tid mistet stort set alle kommunale dagplejere. Det, kombineret med et stigende børnetal, betød, at familien stod uden pasning i hjembyen. Over 20 dagtilbudspladser på 0-3 års området manglede i Mariager, og udfordringen var ikke løst før december.

Familien fandt dog en plads hos en privat dagplejer, hvor også familiens ældste på snart tre år bliver passet. Men nu er kapaciteten på børnehaveområdet i Mariager presset - og når familiens ældste skal begynde i børnehave til foråret, skal de igen køre til Hobro. Det var derfor en kort periode, at familien havde børnepasning til begge børn i samme by.

- Vi skal tidligere op og afsted, og hente børnene senere. Det stresser også på arbejdet, fordi man ikke føler, man kan passe det heller. Og man går også på kompromis med børnene, da de skal være i institutionen længere tid, end man har forestillet sig og har lyst til, siger Christian Rehn Kokholm, der glæder sig til, at tiden som småbørnsfamilie med pasningsbehov er overstået.

27 pladser for lidt

De to børnehaver i Mariager, Rabalderstræde og Regnbuen, har 110 pladser. Men behovsprognosen, som TV2 Nord har læst, viser, at der er fuld belægning begge steder fra 1. februar, og at der derudover er 23 børn, som ønsker en plads.

Der vil igen være plads til sommer, når de store børnehavebørn starter i skole - men kun indtil årsskiftet, hvor der igen er fyldt op og et yderligere behov for 27 pladser.

Ifølge formanden for Børne- og Familieudvalget, Leif Skaarup, er der fundet en løsning til 14 af de i alt 23 børnehavebørn, der mangler plads fra februar.

Løsningen er en børnehavegruppe, som midlertidigt holder til i en spejderhytte i Mariager.

Børnetalsprognoserne viser dog, at situationen kun vil forværres og børnetallet kun vil stige frem mod 2032.

Anbefaler ikke byen til andre

For familien Rehn Kokholm betyder deres fleksible arbejdstider, at de kan holde sammen på familielivet. Men det er ikke optimalt, mener Christian Rehn Kokholm.

- Det går jo også ud over parforholdet, så vi må prøve at holde det hele sammen med gaffatape, siger han og fortæller, at familien er stoppet med at anbefale Mariager til venner og bekendte.

- Vi troede, det var et godt sted for børnefamilier, men det er ikke retfærdigt for børnene, siger han.

Se mere her:

Ærgrer udvalgsformand

Udmeldingen fra familien Kokholm ærgrer udvalgsformand Leif Skaarup, som fortæller, at Børne- og Familieudvalget har arbejdet på en løsning, siden de blev bekendt med problematikken.

- Vi har gjort, hvad vi kan for at løse det her på både den korte og den lange bane, siger han.

Ifølge Leif Skaarup har forvaltningen og politikerne ikke kunnet reagere hurtigere end de har, da udfordringen skyldes parametre, de ikke kunne forudse, forklarer han.

Blandt andet er der sket en større tilflytningen til byen, end de havde regnet med. Samtidig har flere familier uden for Mariager valgt børnepasning i byen.

- Det er gået så hurtigt med de børnefamilier, der er rykket ind, at vi ikke har kunnet nå, at lave de her tilpasninger, siger Leif Skaarup.

Tilbygning og 20 pladser på vej

Men ifølge Leif Skaarup er løsningen nu på vej. Planen er, at der skal laves en tilbygning til institutionen Regnbuen, hvor der er en kapacitet på over 20 ekstra pladser. Men først skal planen vedtages. Først i økonomiudvalget og derefter i byrådet.

Kan det gå så stærkt, som du håber?

- Vi har ikke i Børne- og Familieudvalget økonomi til at træffe beslutningen, men der er en pulje til strukturelle udfordringer i kommunen på 10 millioner, og det mener jeg bestemt, det her er, og jeg tror alle, vil have løst det her problem, siger han og pointerer, at tilbygningen kan stå færdigt til foråret 2026.

Er det realistisk?

- Ja. Det har jeg fået at vide, siger Leif Skaarup.

Kommer de her løsninger ikke alt for sent, for nu står i jo midt i problemet?

- Det tænker jeg ikke, de gør. Vi skal også have et behov, før vi kan se det, og vi har jo haft et faldende antal børn på Mariager Skole, så udviklingen over tid har været svær at spå om. Det er fordi, der er nogle faktorer udefra, der flytter noget og virker meget hurtigt, siger Leif Skaarup og pointerer, at han grundlæggende mener, det er positivt, at der er befolkningstilvækst på børneområdet i Mariager, men at det kræver, at udfordringen her bliver løst.

Ét ønske

For Familien Kokholm er det vigtigt, at de på et tidspunkt får deres datter i en børnehave i Mariager.

- Det er hendes klassekammerater, hun kommer til at gå med, og det er det jo ikke nu, for hun går ikke i Mariager, og det er ikke optimalt, siger Christian Rehn Kokholm, der uanset hvilken løsning, der kommer på bordet, kun har et ønske.

- Egentlig vil vi bare gerne have plads til vores børn, der hvor vi bor.

- Jeg er havnet i en eller anden heksejagt.

Sådan lyder frustrationen fra Rasmus Høj Larsen, der er administrende direktør og medejer af L&N Supply Ships Aps i Skagen.

For i øjeblikket ligger skibet Jazz i Skagen Havn, som blandt andet bliver serviceret af L&N Supply Ships ApS. Der er er bare et problem med skibet. Det er også en del af den russiske skyggeflåde, selvsamme flåde, der laver kispus med myndighederne i Europa og Danmark, og som er under anklage for at bedrive sabotage.

Derfor langede statsminister Mette Frederiksen (S), ud efter de virksomheder, der servicere den russiske skyggeflåde. Det gjorde hun efter en artikel i Financial Times, hvor man kunne læse, at et skibsværft på Fyn spiller en vigtig rolle i serviceringen af gasskibe.

- Jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig ind i Europa, sagde hun.

Enig men uenig

Direktøren for L&N Supply Ships Aps i Skagen er langt hen ad vejen enig med statsministeren.

- Jeg er fuldstændig enig i det, Mette Frederiksen siger. Jeg synes dog også, at det ikke er vores ansvar. Det er ikke virksomheder i den maritime sektor i Danmark, der skal være udøvende magt over for Rusland i det her, siger Rasmus Høj Larsen.

Han mener, at sanktionslisten over skibe skal opdateres fremfor, at man lægger ansvaret hos de erhvervsdrivende.

- De såkaldte skyggeflåde-skibe må jo komme på sanktionslisten, fordi så har vi alle sammen styr på, hvad vi må, og hvad vi ikke må, siger direktøren.

Peter E. Nielsen (S) , der er formand for Plan- og Miljøudvalget og 1. viceborgmester i Frederikshavn Kommune mener også, at ansvaret ligger et andet sted end hos virksomhederne i det maritime Danmark.

- Der er jo ingen, der ved bestemt, om det (skibet, red.) er en del af skyggeflåden. Jeg kan i hvert fald ikke se løsningen, så det er Folketinget, NATO, ja, lige før FN, der skal ud og afstikke et regelsæt, for ellers forlanger man for meget af firmaerne, siger politikeren.

- Prøv at hør', de skal ikke være dommer i den her sag. Det er de statslige myndigheder, lyder det fra Peter E. Nielsen.

Følger ikke bare sanktionslister blindt

Direktøren for L&N Supply Ships Aps gør det klart, at de gør en indsats for at undersøge skibene, inden de servicerer dem.

- Vi har selv undersøgt Jazz på den måde, vi undersøger samtlige skibe på. Så længe vi ikke kan se, at der er nogen brud eller russisk involvering i det skib, og det ikke er på sanktionslisten, så passer vi vores arbejde.

Dertil tilføjer han, at de afviser 'et hav af skibe, som ikke kan levere den fornødne dokumentation.'

Skibene skal blandt andet kunne dokumentere, at lasten overholder alle gældende love og regler og at der ikke er noget russisk ejerskab.

- Men der er ikke noget ved Jazz. Vi har fuld styr på deres dokumentation.

Rasmus Høj Larsen udtrykker også, at Jazz ikke er på nogen officiel blåstemplet liste over skyggeflådeskibe.

- Så hvor skal vi som branche kigge hen, for at sikre os, at vi ikke servicerer skyggeflåden? For der er jo ingen, der er enige om listerne.

Direktøren føler sig revset i medierne, og det gør indtryk.

- Som privatperson og virksomhedsejer har jeg det utrolig skidt med, at jeg er havnet i en eller anden heksejagt. Det eneste vi gør hver dag, det er, at vi står op om morgenen for at give en god service og holder os inden for gældende lov og regler. Og det gør vi - og det gør vi rigtig, rigtig meget for at sikre os, og vi bruger rigtig mange penge på det.

Derudover lægger han klar afstand til Rusland.

- Jeg har ikke noget som helst til overs for noget, der foregår i Rusland lige pt. Det støtter vi ikke på nogen måde, og det vil vi tage så lang afstand fra som overhovedet muligt.

Den danske folkeskole skal fornyes. Det har en bred politisk aftale med 33 politiske tiltag bestemt.

Skoleforliget, indgået mellem regeringen samt Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, indebærer blandt andet muligheden for at indføre karaktergivning allerede fra 6. klasse.

Det bekymrer både lærere og elever.

En af dem er Victor Fransen, formand for Frederikshavn Kommunes Fælles Elevråd, der til dagligt går i 9.A på Frydenstrandskolen i Frederikshavn.

- Hvis der kommer karakterer i 6. klasse, starter karakterræset endnu tidligere, siger Victor Fransen.

Er jeg god nok?

I Frederikshavn Kommune behandler Børne- og Ungdomsudvalget sagen i denne uge, og det er netop det, der får det fælles elevråd i Frederikshavn til at råbe op.

- Karaktererne kan få en negativ effekt på elevernes trivsel, motivationen til at gå i skole og lysten til at lære, siger formanden for Frederikshavn Kommunes Fælles Elevråd.

Det er op til den enkelte skole at vurdere, om de vil indføre karakterer i 6. og 7. klasse. Det forudsætter dog, at der med karakteren følger enten mundtlig eller skriftlig feedback.

Formanden for udvalget, Christina Lykke Eriksen (SF), er også imod at indføre karakterer allerede i 6. klasse.

- De er faktisk ret små, og jeg tror jo egentlig langt hen ad vejen, og det ved jeg egentlig, at så vil børn rigtig gerne leve op til det, vi voksne forventer af dem, og det kammeraterne forventer af dem. Og det er bare et kæmpestort præstationspres for dem, siger hun.

En rundspørge fra folkeskolen.dk viser desuden, at flertallet af skoleledere er imod.

Men karakterer kunne måske være med til at øge motivationen hos nogen. Var det så ikke værd at gå efter?

- Nej, for jeg tror, at det er nogen, man godt kan motivere på andre måder - blandt andet det her med at have den her dialogbaserede samtale med sine lærere. For jeg tror virkelig, at vores lærere, de ved udmærket godt, hvad niveau børnene er på: Hvordan de skal udvikles, hvor deres styrkesider er, hvor deres udfordringer er. Og det har jeg mega meget tillid til, at man arbejder med på den måde, siger Christina Lykke Eriksen.

Pust til sammenligningskulturen

Victor Fransen påpeger, at nogle elever har meget svært ved at gå i skole og kan have problemer med at følge med, og at tidlige karakterer kan skubbe til den følelse.

- Får du et 02, føler du måske, at du ikke er mere værd, siger Victor Fransen og fortsætter,

- Personligt kan det være stressende, fordi man sammenligner sig selv med de andre.

Hvad kan argumentet så være for alligevel at give karakterer i 6. klasse?

- Jeg kan ikke sige noget positivt om det, siger Victor Fransen.

Mens flere partier på Christiansborg tilslutter sig Victor Fransens bekymring, mener Dansk Folkeparti, at hvis børn mistrives, er det ikke på grund af karakterer.

- Hvis eleverne er stressede skyldes det iPhone og sociale medier. Det er ikke karaktererne, der stresser dem, sagde Alex Ahrendtsen til TV 2 i 2019.

Hip hurra karakterer

Frederikshavn Kommunes Fælles Elevråd mener dog, at karakterer kan introduceres i 7. klasse, fordi eleverne her er kommet i udskolingen og dermed har mere forståelse for den karakter, de får.

- Det giver mening at give karakterer i 7. klasse samtidig med, at vi får en feedback, så eleverne ved, hvad de kan gøre bedre til næste gang. I stedet for bare at få et tal, siger Victor Fransen.

Formanden for Fælles Elevrådet mener ovenikøbet, at en tidligere introduktion af karakterer, vil være en fordel.

- Det kan virke voldsomt at gå fra næsten ingen bedømmelse til at få karakterer, så det vil være positivt, hvis vi tidligere finder ud af, hvor vi ligger henne, afslutter Victor Fransen.