En vanvittig svær opgave ventede AaB, da fodboldholdet mandag aften var taget til hovedstaden.

Her var storholdet fra FC København værter for oprykkerne fra Nordjylland i Parken til 3F Superliga-opgøret i niende spillerunde.

Det var også et hjemmehold, der sad på begivenhederne fra start. AaB's aggressive presspil, som Menno van Dams spillere især i starten af sæsonen opererede ud fra, var lagt i graven.

AaB'erne var samtidig en del uvenner med bolden, de få gange spillerne fik fat i den.

Det betød også, at de første 45 minutter var med FCK klart mest på bolden, og det var på nordjydernes banehalvdel.

AaB forsvarede sig heroisk, men superligadebutanten Rody de Boer i AaB-målet havde en kæmpe andel i, at københavnerne ikke fik scoret i første halvleg.

En 5-6 store misbrugte chancer blev det, mens AaB vel sagtens kun var i modstandernes felt én gang i første halvleg, hvor holdet fremtvang et hjørnespark.

På den mere positive side var der ganske stor nordjysk opbakning til AaB fra fansene. Der var nemlig helt udsolgt på udebaneafsnittet med røde og hvide AaB-fans, og de kunne glæde sig over 0-0 efter de første 45 minutter.

Omstilling dræbte AaB

Presset fra de hvidklædte københavnerne blev ved med at vælte ned over AaB'erne.

Rigtigt farlige blev hjemmeholdet dog bare ikke i starten af de sidste 45 minutters spilletid. I stedet bed AaB'erne en lille smule mere fra sig.

Det kom dog til at bide AaB bagi.

Efter et AaB-hjørnespark havde FCK'erne nemlig en motorvej at bevæge sig på, og det gjorde københavnernes tunesiske kantspiller Elias Achouri.

Han løb direkte op i AaB's målfelt og fandt Magnus Mattsson helt fri på bagerste stolpe, der satte brystkassen på bolden og scorede til 1-0.

Dermed fordel FCK med 25 minutter tilbage af kampen.

Otte minutter senere blev ondt værre for aalborgenserne. FCK-nordmanden Mohamed Elyounoussi blev sendt i dybden, og her var han så fræk at løfte bolden i en høj bue over Rody de Boer i AaB-målet til 2-0.

Som kampen var gået, lignede det afgørelsen.

Det blev det også, selvom AaB'erne fik mere kontrol på bolden og satte flere angreb op. Farligheden udeblev bare, og FCK var også fint tilfredse med at køre sejren sikkert hjem.

Flere scoringer blev det ikke til, og dermed tabte AaB med 0-2 på udebane mod FC København.

Med nederlaget forbliver AaB på ni point efter ni opgør, og det bliver ved ni-tallet, når der kigges på AaB's placering i 3F Superligaen.

Her har nordjyderne tre point ned til Lyngby under stregen.

Thistedvirksomheden Vinhuset.dk er i rivende udvikling.

Faktisk går det så godt, at virksomheden nu har mod på at indtage vores naboland Sverige, hvor Systembolaget indtil sidste år har haft monopol på salg af alkohol. Det har en dom fra højesteret lavet om på, og dermed er vejen banet for den nordjyske virksomhed.

- De vine, vi fører, har vi eneret på, og hele konceptet med smagekasser er nyt i Sverige, fordi myndighederne tidligere ikke har tilladt det, forklarer Regin Bjerregaard Iversen, der er medejer af Vinhuset.dk.

I Danmark sælger virksomheden mere end 600 smagekasser om dagen, og i år forventer virksomheden at nå en omsætning på 75 millioner kroner.

- Den svenske befolkning er dobbelt så stort som her i Danmark, men hvor der herhjemme sælges knap 120.000 flasker vin online om dagen, ligger det tilsvarende tal i Sverige på blot 50.000.

Derfor er det et marked med uanede muligheder, og nu er vi blandt de første til at introducere smagekasser for svenskerne, hvilket vi naturligvis har enormt store forventninger til, siger medejeren.

Vinhuset.dk var i starten af året medvirkende i programmet 'Løvens Hule', hvor tre investorer kom med i ejerkredsen for at hjælpe med at fortsætte væksten og bane vej til nye markeder. Siden da har virksomheden også overtaget ginkassen.dk, som også skal ind på det svenske marked.

I øjeblikket arbejdes der på at bemande virksomheden med svenske kundeservice og en permanent landechef, og indtil da indtræder Anna Knutsson som interim country manager, indtil den permanente landechef er på plads omkring 1. november.

Ifølge virksomheden konsumerer de svenske forbrugere mere end 300 millioner flasker vin om året.

Tidligere har det ikke været tilladt at sælge tilbuds- og smagekasser med alkohol til svenskerne, da myndighederne har ment, at det var med til at stimulere til et øget forbrug af alkohol.

Jeg er blevet sygemeldt med stress.

Denne triste meddelelse har rigtig mange sandsynligvis hørt fra venner, veninder, kollegaer eller familiemedlemmer. Men hvad kan man gøre mod det?

Den aalborgensiske virksomhed Lazzaweb hjælper andre virksomheder med at vækste online, men de gør også en ekstra indsats for at hjælpe deres egne medarbejdere med at have det godt.

De har blandt taget et særligt værktøj i brug for at forebygge situationer med pres og sikre overskuddet hos deres ansatte hjemme og på arbejde. Og det har allerede givet pote, skriver Mathias Teis, som er administrerende direktør i Lazzaweb.

- Vores test viste en reduktion af stress i medarbejdernes nervesystem på 50% i gennemsnit, samtidig med at deres evne til at fokusere og finde overskud blev forbedret med 18%.

Det er resultatet af et tre måneder langt projekt, som den aalborgensiske virksomhed Lazzaweb har deltaget i med Nordic Float. Her har de testet Dry Floating, hvor medarbejderne ligger på en form for vandseng med saltvand og høretelefoner på og for eksempel lytter til meditationsmusik.

I løbet af arbejdsdagen kan de ansatte tage en 15-25 minutters "float"-pause og få ro på hovedet og pulsen.

De gode resultater har betydet, at Lazzaweb efter det tremåneders projekt har valgt at købe et Dry Float-apparat selv.

- Vi vil gerne gøre det acceptabelt at træde væk, lyder det fra direktøren.

- Mange bække små har en stor effekt

Den nordjyske virksomhed har også gjort flere andre initiativer for at styrke trivslen på arbejdspladsen.

De ansatte må for eksempel gerne gå en tur i løbet af arbejdsdagen og få lidt frisk luft. Derudover sørger de for en årlig tur for de ansatte og andre sociale arrangementer.

Der er også et bordtennis- og et airhockeybord i virksomheden i Aalborg, som dog kun er til brug udenfor arbejdstiden.

- Den bedste investering i medarbejderne er, at de har det godt på arbejdspladsen, ifølge Mathias Teis.

Virksomhedens seneste GAIS-trivselsmåling gav et resultat på 96%. Dette resultat kommer dog sandsynligvis ikke bare af et enkelt tiltag.

- Mange bække små har en stor effekt, lyder det fra direktøren.

Det siger Mathias Teis, Virksomheden håber også, at kunne inspirere andre i Nordjylland til at gøre trivslen til en prioritering i deres virksomheder.

I midten af oktober flytter Lazzaweb til nyt kontor i Aalborg, som blandt andet vil have meditationsområder.

Det skal være slut med sager, hvor borgere ikke får den rette hjælp, og hvor værger kan modsætte sig at få eksperthjælp, når eksempelvis handicappede borgere skal udredes til et tilbud.

Fremover skal både borgere og kommuner nemlig have rettigheden til at kunne indkalde eksperthjælp, lyder ønsket fra flere nordjyske kommuner.

- Der er rigtig mange specialiserede sager i kommunerne, og de vokser og stiger i udgifter. Vi kan jo ikke have al know how i kommunerne, så derfor er det vigtigt, at vi kan hente viden og erfaringer og muligheder for sparring fra andre steder – og der kunne godt tænke mig at vi kunne bruge VISO i større omfang ude i kommunerne, siger Jan Andersen (V), der er formand for sundhed og omsorgsudvalget i Mariagerfjord Kommune.

Ønsket kommer efter TV2 Nord har fortalt om udviklingshæmmede Anders Rytter Munk, der i dag bor i et enkeltmandstilbud i Als, der hvert år koster Mariagerfjord Kommune 6.3 millioner kroner.

Han er blandt andet havnet der, fordi han blev visiteret til et forkert botilbud, hvor han blev voldsomt udadreagerende, fordi han ikke fik den rette hjælp. Det skete ifølge Mariagerfjord Kommune også, fordi Anders' værge modsatte sig, at kommunen måtte tilkalde eksperthjælp fra VISO - den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.

Også Mogens Gade (V), der er mangeårig borgmester i Jammerbugt Kommune og formand for den nordjyske kommuneforening KKR, hvor han nu er næstformand, efterlyser en lovændring.

Han har med bekymring fulgt en udvikling, hvor udgifterne til eksempelvis handicapområdet er steget langt mere end staten har kompenseret dem for.

 - Det betyder rigtig meget for kommunernes økonomi.  Både i forhold til enkeltsager men også i forhold til den generelle udvikling, og vi kan jo ikke bruge pengene to gange. Det betyder, at vi er presset rent økonomisk, og det går ud over den øvrige service, vi skal stå for, siger Mogens Gade (V).

Milliardudgift for kommunerne

I perioden 2018 til 2023 har kommunerne måttet hæve deres budgetter til det specialiserede område med 5,9 milliarder kroner. Samtidigt er de kun blevet tilført 1,6 milliarder til stigende udgifter, der ligger udover dem, som demografien - altså flere ældre og flere børn - skaber.

Dermed har kommunerne brugt 4,3 milliarder kroner mere, end man er blevet kompenseret, viser en analyse fra Momentum.

Mogens Gade (V) ser derfor gerne, at kommunerne i fremtiden får ret til at tilkalde hjælp fra VISO, når de står med en sag, hvor der er brug for hjælp.

- Det er jo ikke første gang, man hører om en enkelt, der koster så mange millioner kroner. Derfor er der også brug for en større faglighed, inden man træffer beslutningerne om hvilket tilbud, borgeren skal have, for selvfølgelig skal de handicappede mennesker have gode forhold, men det bør også hvile på et fagligt forsvarligt grundlag, siger Mogens Gade.

I sagen om Anders Rytter Munk begyndte problemerne for alvor, da han blev visiteret til et botilbud, hvor han ikke hørte hjemme. Det betød at han reagerede voldsomt og nu er tiltalt for cirka 25 voldstilfælde, selv om han har en IQ som en fireårig.

Ifølge Mogens Gade kunne VISO måske havde gjort en forskel - og have forhindret en årelang og dyr konflikt med Anders' pårørende.

- Jeg tror, det vil være fornuftigt for alle parter, for der er jo tit konflikter i forhold til de her sager. Borgeren er bekymret over, om man nu får rigtige behandling, og kommunen er bekymret for, om udgifterne løber løbsk. Den her konflikt er indbygget, hver eneste gang vi snakker dyre enkeltsager, så jeg synes, det burde være en ret både for kommunerne, men også for borgerne at få VISO inddraget i en sag, siger Mogens Gade.

Vil arbejde for lovændring

Det nordjyske medlem af Folketingets socialudvalg, Theresa Berg Andersen (SF), vil gerne arbejde for en lovændring på området, så hverken kommuner eller værger fremover kan nedlægge veto mod hjælp fra VISO.

- Jeg har faktisk hørt eksempler på borgere, der har fået nej til at søge VISO – og her er det så omvendt, hvor kommunerne måske ikke får lov til at få den håndsrækning, som de har brug for. Derfor tror jeg, at det vil være en god idé at sige, at det skal være muligt for begge parter, siger Theresa Berg Andersen.

Det nordjyske folketingsmedlem er endda parat til at gå endnu videre, for at undgå sager som Anders' i fremtiden.

- Jeg kan også tænke den tanke, om det er en sag, der er for stor til at ligge i vores kommuner lige nu. Kunne det være, at de her specialiserede sager, hvor det hele er så svært, måske skulle endnu længere ud af kommunernes hænder og måske endda ligge i regionerne? Siger Theresa Berg Andersen (SF).

Men den udvikling advarer Mogens Gade (V) kraftigt imod.

- Det, synes jeg ikke, er særligt fornuftigt. Dengang handicapområdet var under amterne, skete der en eksplosiv udvikling i udgifterne.  Det tor jeg slet ikke, vi har råd til i dag, siger Mogens Gade.

Ingen kan i dag sige, om VISO kunne have gjort en forskel i sagen om Anders Rytter Munk, men det fremgår af sagsakterne, at Mariagerfjord Kommune flere gange har forsøgt, at få hjælp fra VISO.

Men det blev altså forhindret, fordi værgen har ret til at sige nej. Det ærgrer udvalgsformand Jan Andersen (V) sig over, og han ser gerne loven ændret.

 - Jeg ville jo gerne have, at vi kunne hjælpe borgeren på bedst mulige måde, for det er det vi er sat i verden for. Og jeg synes, at VISO burde have hjulpet i Anders sag, så Jo! Det burde være en rettighed for både borger og kommune, siger Jan Andersen.

Theresa Berg Andersen vil nu rejse det nordjyske ønske overfor socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S).

Du kan læse starten på vores artikelserie om Anders Rytter Munk i webdok'en herunder.

Efter en flot sommeruge med solskin, svag vind og temperaturer mellem 20 og 23 grader venter en våd efterårsuge, hvor temperaturen falder ti grader.

Mens vi mandag mange steder har fået temperaturen op mellem 20 og 23 grader, så vil termometrene lørdag kun nå op mellem 10 og 13 grader.

Det vil tilmed føles endnu koldere, da vinden bliver frisk til hård, som er i direkte modsætning til det næsten vindstille vejr i øjeblikket.

Våd ny uge – lokalt med en hel måneds regn

Sommergarderoben kan udskiftes med mere varmt tøj, og det er helt sikkert også en god idé at finde regntøj eller paraply frem.

Allerede mandag vil en front med regn diktere vejret i Danmark. Der ser ud til at komme regn til hele landet, men fronten bevæger sig meget i en nord-syd linje, så nogle får meget mere regn end andre.

Især i et bånd over den centrale og østlige del af landet kan tirsdagen blive meget våd.

Ovenstående prognose har mellem 15 og 30 millimeter regn til Østfyn, Det Sydfynske Øhav og Vestsjælland.

Våd uge præget af flere lavtryk

Tirsdagen er et billede på det markante vejrskifte, hvor de følgende dage også bliver med regn og byger.

Særligt fredagen ser meget våd ud, eftersom et lavtryk løber direkte ind over Danmark.

På ovenstående grafik ses lavtryk og fronter med massivt regnvejr over Danmark.

Lørdag ser ud til at stå for ugens pæneste himmel, men vejret bliver også koldt og blæsende. Søndag ventes nye regnbyger at løbe ind over landet med en smule højere temperaturer end lørdag.

Det er meget usikkert, hvor meget regn der vil falde over Danmark.

Ovenstående prognose viser 83 millimeter regn til Vestbornholm, mens Nord- og Østjylland generelt ventes at få mellem 5 og 15 millimeter regn. Normalt falder der 75 millimeter regn i gennemsnit i Danmark i løbet af hele september.

Måske syv måneder til solrige dage med over 20 grader

Selvom vejret nu skifter til en køligere version, så er der mulighed for 20 grader i begyndelsen af oktober. Sidste år nåede vi lige over 20 grader både 2. og 3. oktober.

Der er dog stor sandsynlighed for, at udsigterne til 20 grader er meget lange.

De foregående fire år holdt alle oktoberdage sig under 20 grader.

På landsplan falder første dag med 20 grader i gennemsnit 13. april. Det sker ofte først i Sønderjylland, mens man i Skagen og på Anholt normalt venter helt til juni, før temperaturerne overstiger 20 grader.