Sikkerhedspolitik flytter stor dansk begivenhed
Normalt skiftes de til at afholde det.
Men i 2024 er Danish Air Show flyttet til Flyvestation Aalborg på grund af den sikkerhedspolitiske situation i Europa, der giver mange ekstra opgaver til flyvestationen i Skrydstrup, der ellers skulle have afviklet arrangementet.
Det skriver flyvevåbenet i en pressemedelelse.
- Fighter Wingen er og vil i den kommende tid blive endnu mere spændt for med deres almindelige opgaveløsning. F-35 implementering fylder meget, og vores kampfly skal være klar til at støtte den sikkerhedspolitiske situation, som i øjeblikket udspiller sig i Europa, fortæller generalmajor og chef for Flyvevåbnet, Jan Dam.
- Med denne flytning ser vi værdien af, at vi er ét flyvevåben. Vi løser opgaverne fleksibelt, på tværs af alle wings, afslutter Jan Dam.
Allerede i gang i Aalborg
I 2024 var det planen, at Flyvestation Skrydstrup skulle lægge himmel til Danmarks største éndagsbegivenhed, Danish Air Show, men det bliver altså i stedet Flyvestation Aalborg.
Sidst der blev afholdt Danish Air Show i Aalborg var i 2018. Her tiltrak begivenheden ikke mindre end 140.000 besøgende.
- Vi kan rigtig godt lide at åbne vores flyvestation op og give befolkningen mulighed for at komme tæt på noget, der normalt er bag et hegn. Og vi står selvfølgelig klar til at overtage opgaven fra vores gode kollegaer på Fighter Wingen, som for tiden er hårdt spændt for”, fortæller oberst og chef for Flyvestation Aalborg, Lars Christian Hedemark.
Flyvestation Aalborg er allerede gået i gang med at planlægge begivenheden. Danish Air Show er gratis og kræver ikke billet.