Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sammenlægning af skoleledelser skaber splid

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Flere skoler i Aalborg Kommune skal have fælles ledelse, men bestyrelserne på en lang række af skolerne er uenige i den beslutning. Det er dybt godnat, siger de.

Når eleverne på folkeskolerne i Aalborg Kommune møder efter sommerferien i 2021, er det ikke sikkert, at der er en skoleleder til at tage imod dem hver dag. Et flertal i byrådet i Aalborg Kommune har nemlig besluttet, at flere af kommunens skoler skal have fælles ledelse.

Det er en beslutning, som ikke vækker begejstring i skolebestyrelsen på de berørte skoler, og derfor er arbejdet nu i gang for at finde ud af, hvilken model der skal i brug, når antallet af skoleledere skal reduceres.

Tirsdag mødtes Skoleudvalget i Aalborg Kommune for at drøfte, hvordan det videre arbejde med projektet "Fælles ledelse" skal forløbe.

- Det har været både godt og nødvendigt at få en grundig drøftelse af et område, som berører og optager mange. Jeg ser frem til de drøftelser, vi nu skal have med skolebestyrelserne. For en af de ting, der er vigtige for mig, er at forældredemokratiet gennem skolebestyrelserne får en tydelig stemme i de modeller, vi arbejder med, siger skolerådmand Tina French Nielsen (V) i en pressemeddelelse.

To modeller i spil

I begyndelsen var der udarbejdet fem modeller for, hvordan antallet af skoleledere kunne reduceres. Det er nu snævret ind til to modeller, som udvalget vil arbejde videre med.

En af disse er Model 1A, som omhandler fælles ledelse mellem selvstændige skoler med egen bestyrelse, eget skoledistrikt og budget. Den anden model hedder Model 1B og omhandler fødeskoler og overbygningsskoler. Denne model ønskes fortsat belyst. Der ønskes ud over de to nævnte modeller desuden belyst modeller for fælles ledelse, hvor to skoler har elever fra 0. til 6. klasse og en geografisk nærhed.

De skoler, der kan blive berørt af sammenlægningen af skoleledelserne er Bislev Skole, Nibe Skole, Ellidshøj Skole, Svenstrup Skole, Grindsted Skole, Langholt Skole, Vodskov Skole, Hou Skole, Hals Skole, Nørholm Skole og Gl. Hasseris Skole, Nøvling Skole, Gug Skole, Sebber Skole, Farstrup Skole, Tylstrup Skole, Sulsted Skole, Ulsted Skole og Gandrup Skole.

Skoleudvalget vil nu høre skolebestyrelserne på de berørte skoler i håbet om, at man kan finde den bedst mulige løsning.

- Ved at drøfte grundigt i Skoleudvalget og også inddrage de relevante skolebestyrelser får vi belyst fordele og ulemper ved de forskellige muligheder for skolebestyrelsesarbejde ved de forskellige modeller. Det er vigtigt for at tage den bedste beslutning, siger skoleudvalgsmedlem Per Clausen (Ø).

Beslutningen om at slå ledelserne sammen er flere uenige i. I øjeblikket er en underskriftsindsamling i gang, hvor mere end 1.400 har skrevet under på, at ledelsen skal blive på de enkelte skoler. En af dem, der har skrevet under, og som er helt uenig i beslutningen, er Carsten Christensen, forælder og medlem af skolebestyrelsen på Grindsted Skole.

- De siger, det er for at skabe en stærkere ledelse, og så fjerner man 2-3 millioner kroner årligt. Jeg kan slet ikke se, hvordan man får en bedre ledelse ud af det. Det bliver svært for os fra bestyrelsen i de små byer at komme ind i en større by. Det er forældrene i bestyrelsen i de store byer, der har flertallet. Så bliver det svært at trumfe noget igennem til de små skoler. Det tager noget fra demokratiet, at slå ledelserne sammen, siger han til TV2 Nord.

Og han er ikke den eneste. Han er med i en koordineringsgruppe, som har medlemmer fra 14 skolebestyrelser i Aalborg Kommune, der arbejder for at bibeholde ledelsen på den enkelte skole. TV2 Nord har modtaget skrivelser fra flere skolebestyrelser, der er imod en fælles ledelse. Et af de steder er Sebber Skole, hvor man har dårlige erfaringer med netop fælles ledelse. I brevet skriver de:

"I 2005 indførte man i det gamle Nibe kommune Fælles Skole ledelse mellem henholdsvis Farstrup skole/Sebber Skole og Nibe Skole/ Bislev skole. I 2011 gik man tilbage til selvstændige skoler igen, da det ikke gav mening for de berørte skoler. Vi vil meget gerne opfordre til, at man ikke gentager samme forsøg med vores skoler og børn igen. Fælles skoleledelse påvirker ikke kun vores skole, men også tilstrømningen af nytilflyttere til de små landsbyer og vores blomstrende kulturliv."

- Det er vores fælles intention at passe på de små skoler og skabe gode rammer for alle. Og den intension har vi tænkt os at holde fast i, siger skoleudvalgsmedlem Kristoffer Hjort Storm (DF).

Beslutning træffes i efteråret

Carsten Christensen føler ikke, at skolebestyrelserne er blevet hørt i sagen, før beslutningen er truffet, og det er for sent at gøre noget ved det.

- Vi er ikke blevet taget med ind over beslutningerne. Vi har deltaget på et overordnet møde. Modellerne fik vi præsenteret i februar. Vi har haft kort tid til at forsøge at påvirke politikerne, for at forklare, at det er en dårlig idé. De har fjernet det demokratiske grundlag - vi er ikke blevet hørt, siger han og tilføjer:

- Hvis man kigger på den vision Aalborg Kommune har for skoler og udvikling af lokalsamfund, så er det her jo dybt godnat. Det strider mod alt sund fornuft.

Den endelige beslutning om sammenlægningen af skoleledelserne ventes at blive truffet i efteråret 2020.


Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Seniorfodbolden er død på Læsø, men ungdomsspillerne holder spillet i live.

AaB spiller søndag eftermiddag i 3F Superligaen på hjemmebane mod Sønderjyske.

I den forbindelse var der en del unge øboere på stadion, og de fik også en kæmpe stor ære, kort før opgøret skulle fløjtes i gang.

To fanbusser havde taget turen fra Læsø tidligt om morgenen, hvor de skulle med færgen.

Målet var Aalborg Portland Park, hvor 11 ungdomsspillere fra U/12-holdet skulle gå ind på grønsværen hånd-i-hånd med idolerne fra AaB's bedste fodboldmandskab og foran tusindvis af tilskuere.

Læsø Fodbold lever af deres ungdomsspillere. Peter Ravnshøj fra Læsø Fodbold fortæller nemlig, at der ikke længere er seniorfodbold tilbage på øen.

I gamle dage var der tre klubber med fodbold på øen. Byrum, Vesterø og Østerby.

Imens de voksne ikke spiller fodbold på øen, så var de unge fodboldspillere fra U/12-holdet faktisk i aktion, før de tog turen til Aalborg Portland Park.

De unge spirende fodboldspillere var nemlig forbi Hjallerup, hvor der ventede en turneringskamp.

Drengene fra Læsø havde endnu ikke tabt i sæsonen, men i Hjallerup måtte de give fortabt i det målrige og tætte opgør, hvor de tabte 4-5.

Det ødelagde dog ikke glæden ved at gæste AaB og Aalborg Portland Park.


Største event nogensinde: Stjerner fra hele verden valfarter til Cold Hawaii

Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Det største kite-surf-event nogensinde blev lørdag afholdt i Nørre Vorupør.

Mens nogle trak sig indenfor i blæsevejret, så trak kite-surferne i Vorupør våddragten på og kastede sig ud i bølgerne. 

Lørdag var nemlig en helt speciel dag, da Cold Hawaii var vært for den største kitesurf-konkurrence nogensinde på dansk jord. Og derfor var de rigtigt glade for det hæsblæsende vejr. 

- Det er alt, hvad vi har kunnet drømme om. Vejret lever virkelig op til forventningerne, siger Kristian Kjøller, der er projektansvarlig ved Cold Hawaii Games.

Verdens bedste kite-surfere i Cold Hawaii

Lucas Gramstrup er professionel kite-surfer og rejser rundt i hele verden for at dyste mod verdens bedste.

Men lørdag havde hans modstandere taget turen tværs over kloden fra blandet andet New Zealand, Sydafrika og USA for at dyste med ham på hans hjemmebane om at komme videre til kite-surfernes svar på et verdensmesterskab.

- Det er megastort at kunne dyste mod de her store profiler, der kommer fra hele verden, her i Danmark, siger Lucas Gramstrup.

Han kommer oprindeligt fra Risskov ved Aarhus, men ham og hans familie har ofte besøgt familiens sommerhus i Klitmøller. Derfor har det en helt særlig betydning, at verdens største konkurrence indenfor kite-surfing har fundet vej til hans hjemmebane.

- Jeg er vokset op i de her bølger, så at kunne have et så stort event på hjemmebane er rigtigt stort, siger Lucas Gramstrup.

Stor betydning for Cold Hawaii 

Sidste år skulle Cold Hawaii have været vært for konkurrencen, men vejret var simpelthen for godt. Sagt med andre ord - det blæste for lidt. 

Men i år så det anderledes ud, og det kan have stor betydning på længere sigt, at Cold Hawaii og de danske vind- og vejrforhold kan vise sig fra sin bedste side, når verdensstjerner besøger den lille fiskerby. 

- På den lange bane har det en kæmpe betydning, fordi det her gør vi for at vise, at vi er en verdensklasse kite-destination. Det beviser vejret og bølgerne i dag, så forhåbentlig kommer der mange flere kitere til de næste par år, siger Kristian Kjøller, der er projektansvarlig ved Cold Hawaii Games. 

Kristian Kjøller er af arrangørerne bag konkurrencen Red Bull King of The Air Qualifier – Cold Hawaii. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Vinderne fra dagens konkurrence i Vorupør går videre til kite-surfernes svar på verdensmesterskaberne, der begynder i slutningen af november i Sydafrika.


Nadias mor havde kun lige drysset mandens aske ud, da hun blev forsøgt overfaldet

Foto: Privatfoto / Kanal Frederikshavn

Nordjyllands Politi efterlyser vidner efter røveriforsøg på cyklende kvinde.

En 62-årig kvinde var fredag aften ude for en oplevelse, der kun kan have været voldsomt ubehagelig.

Da hun ved 22-tiden kommer cyklende på cykelstien på Kragholmen lige foran MARTEC i Frederikshavn, kommer der to knallerter kørende.

Og personerne på knallerterne vil ikke lade kvinden cykle i al ro og stilfærdighed.

- De forsøger først at røve hendes taske fra hende, men det lykkes ikke, hvorfor de skubber hende af cyklen, fortæller Thomas Ottesen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

- Kvinden pådrager sig nogle skader, og gerningsmændene kører fra stedet.

Ifølge Kanal Frederikshavn har datteren, Nadia Voergaard Christensen, til den 62-årige kvinde skrevet et opslag på Facebook om overfaldet.

- To drenge kom kørende på knallert, mens Nadia Voergaard Christensens mor kom cyklende, efter hun havde været nede ved vandet, hvor hendes mands aske blev spredt ud, oplyser Kanal Frederikshavn.

Den 62-årige kvinde tager hjem efter hændelsen, men konstaterer dagen efter, at hun er kommet mere til skade end først antaget, hvorfor hun tager på sygehuset.

Og først der tikker anmeldelsen ind hos Nordjyllands Politi.

- Hun har fået nogle knubs og brækkede knogler. Det er ikke kritiske skader, men vi betragter det som en grov forbrydelse, siger Thomas Ottesen.

Politiet er begyndt at efterforske på forholdet, så de to gerningsmænd kan blive stillet til ansvar for deres ugerninger, og derfor hører politiet også gerne fra vidner.

- Er der nogen, der har set noget, har kendskab til denne hændelse eller ved, hvem der har kørt på knallert på det her tidspunkt, vil vi selvfølgelig gerne høre fra dem.

Signalementet, Nordjyllands Politi har, er ganske sparsomt, men gerningsmændene beskrives som to - formentlig mænd - på sorte knallerter, i sort tøj, sorte hjelme og omkring 16-17 år.

Kontakt Nordjyllands Politi på 114, hvis du har oplysninger i sagen.


Blandet landhandel af efterårsvejr søndag

Foto: Lise Nielsen / Privatfoto

Lokalt kan den kommende nat blive kold.

Det er køligt her til morgen, og flere steder er der under 3 grader i det centrale Jylland.

Temperaturerne stiger dog hurtigt i dag, og der er udsigt til en blanding a sol, skyer og byger.

Samtidig lægger lørdagens stride blæst sig, og med udsigt til mellem 12 og 15 grader bliver søndagen en behagelig efterårsdag.

Her får du et overblik over søndagens vejr og til sidst dagens detalje.

Solrig formiddag – temperaturerne stiger

Først på dagen ventes der ikke mange skyer over langt det meste af landet, og kun mod vest er der flere steder med til tider overskyet vejr.

Prognose søndag klokken 9.00. Foto: TV 2 Vejret

I takt med, at solen kommer højere op på himlen, stiger temperaturerne hurtigt, og når op over 10 grader i hele landet før frokost.

Mod vest driver skyer ind fra vest, som kan skygge lidt for solen.

Flere skyer og byger i eftermiddag

I løbet af eftermiddagen breder skyerne til mere af landet, og enkelte byger mod vest kan lokalt kan smide op til mellem 5 og 15 millimeter af sig.

Prognose søndag klokken 16.00. Foto: TV 2 Vejret

For langt de flestes vedkommende bliver det dog en mere rolig eftermiddag, og hvis en byge kommer på visit, bliver det kun et par dryp.

I eftermiddag kan temperaturen nå op til 15 grader lokalt, hvilket er en smule lunere end hvad lørdagen kunne præstere.

Aften: Køligt hurtigt

I takt med, at solen går ned, falder temperaturerne, og de kan hurtigt komme ned under 10 grader.

Prognose søndag klokken 21.00. Foto: TV 2 Vejret

Ud på aftenen falder de yderligere, og natten til mandag kan det blive ret koldt, med lokalt ned under 2 grader.

Dagens detalje

Med de byger der ventes søndag er det sandsynligt at landets nedbørssum for 2024 overgår normalen for et helt år på bare ni måneder.

Falder der da det normale for de resterende måneder, bliver 2024 måske det vådeste år nogensinde i Danmark, efter rekorden fra 2023.


Dumper havneslam lige ved hummere og torsk

Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

Sportsfiskerne i Sæby ryster på hovedet. Frederikshavn Flådestation har fået tilladelse til at klappe havneslam øst for Frederikshavn ud for Hirsholmene. Men det er skidt for miljøet.

– Jeg synes, det er mærkeligt, at man laver en grøn trepartsaftale og vil forbedre vandmiljøet og med den anden hånd, så har man stadig metoder som klapning, der unægteligt er forurenende, siger Peter Høfler, der er formand i Sæby Sportsfiskerklub.

Han er stærkt utilfreds med, at der er givet tilladelse til klapning af havneslam ved Hirsholmene.

Illustration fra Miljøstyrelsen

Fiskeriformand bekymret

I Strandby Fiskeriforening er man heller ikke begejstret.

– Nu kommer den oven på en klapning fra Frederikshavn Havn, så det er en temmelig brugt klapplads. Og når man så følger lidt med i, hvad der er i det, de gerne vil klappe derude, så bliver man lidt bekymret, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for Strandby Fiskeriforening.

Formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne Pedersen, er bekymret over klapningstilladelsen til Flådestation Frederikshavn Foto: Jeppe Krogager / TV2 Nord

Havneslam nok til at fylde Oceanariet

I alt har Flådestation Frederikshavn fået tilladelse til at klappe 160.000 kubikmeter havnemateriale. Tilladelsen svarer nogenlunde til 16 gange indholdet i det indvendige akvarium på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Og i forvejen har Frederikshavn Havn tilladelse til at dumpe 925.000 kubikmeter på den samme plads. En plads der ligger tæt på et Natura 2000 område og tæt på ynglepladser for torsk og sild. Og desuden lige ved et område, hvor der fiskes jomfruhummer.

Her kan du se indslaget, der viser, hvorfra havneslam bliver gravet væk, og hvor det bliver klappet:

Har I nu helt styr på det?

Strandby Fiskeriforening har skrevet et høringssvar til Miljøstyrelsen i forbindelse med klapningstilladelsen. Og her gør de opmærksom på flere forhold, der bekymrer. Blandt andet indholdet i havneslammet.

- Vi er ikke eksperter. Men når de snakker om, at de her stoffer, der er i havneslammet, overskrider nogle grænseværdier, men det ikke er noget, der vil påvirke miljøet yderligere, så er vi bare nødt til at sige: "Er I helt sikre på, at I har styr på det her?", lyder det fra formanden for Strandby Fiskeriforening.

Han peger også på, at det fremgår, at man ved klapning rammer ved siden af klapningspladsen med op til fem procent, og ganger man det op med både havnemateriale fra Flådestationen og fra Frederikshavn Havn, er det en del, der ikke ender der, hvor det burde.

- Vi er godt klar over, at det er en svær problemstilling. For hvad skal man ellers gøre, hvis man ikke klapper? Og vi skal jo selv til det på et tidspunkt her i Strandby. Men nu hejser vi altså flaget og har skrevet, hvad vi er bekymrede for i hørringssvarret, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for Strandby Fiskeriforening.

På illustrationen her fra Miljøstyrelsen kan man se hvilke stoffer der er blevet analyseret for

Går ud fra, at styrelserne har styr på det

Det er styrelser under staten, der skal give tilladelser til klapning. Og Miljøstyrelsen har gennemgået analyser at havneslammet og vurderet, at det kan klappes på nær den øverste del, der skal deponeres på land. Derfor er man heller ikke bekymrede i Frederikshavn Kommune over klapningstilladelsen til Flådestation Frederikshavn.

På kortet fra Miljøstyrelsen viser de røde prikker, hvor havnemateriale optages og hvor det skal klappes.

- Jeg går ud fra, at de statslige myndigheder, har fuldstændig styr på det. Og man kan også vende det hele på hovedet og sige, at skal vi risikere, at flådens skibe ikke kan komme ud, hvis kommunen sagde nej, sådan som verdenssituationen ser ud?, siger Peter E. Nielsen, der er formand for Miljø og Planlægningsudvalget i Frederikshavn Kommune.

Se Miljøstyrelsens klapningstilladelse her

Ingen indflydelse på klapningssted

I en mail skriver Forsvarets Ejendomsstyrelse, som står for Flådens havne, at man ingen indflydelse har på, hvor der bliver klappet. Og videre hedder det:

- Det er afgørende for Forsvarets virke, at Flådestation Frederikshavn er sejlbar. Dette forudsætter, at indsejling og havnebassin med mellemrum oprenses.