- Om vi har været gode nok, nej, det har vi nok ikke, for så stod vi ikke her og talte sammen.

Ordene kommer fra byrådsmedlem for Konservativt Folkeparti i Mariagerfjord Kommune Laura Holm, da TV2 Nord spørger ind til de manglende dagtilbudspladser i Mariager.

Hun og andre konservative byrådspolitikere er bare nogle af de mange, der har ytret deres holdning om problematikken på det sociale medie Facebook.

- Jeg følger det tæt, også fordi jeg selv sidder i Børne- og Familieudvalget, men jeg har også forældre, der kontakter mig omkring den her problematik, siger hun.

Vil have gammel ordning tilbage

Selv bakker Laura Holm op om den løsning, formanden for Børne- og Familieudvalget, Leif Skaarup (S), kunne berette om til TV2 Nord i går.

Det er planen, at der skal opføres en tilbygning til institutionen Regnbuen i Mariager, som skal kunne rumme over 20 børn.

Men tilbygningen kan tidligst stå klar til foråret 2026. Og ifølge de konservative byrådspolitikere, skal der en hurtigere og anden løsning på bordet nu.

De ønsker derfor at få tilskuddet til pasning af egne børn tilbage til kommunen.

- Det var en populær ordning, hvor 58 familier benyttede sig af den på 0-2 års området. Hvis så bare 10, 15, 20 familier kunne bruge det nu, i en mindre periode, indtil der blev en plads, så er det her da en mulighed, man allerede nu kan eksekvere på, siger Laura Holm.

Hvis der tidligere var flest op til to år, der benyttede sig af løsningen, vil det så afhjælpe børnehaveområdet?

- Det kan ikke overføres direkte nej, men jeg kan heller ikke sige, at ingen forældre med ældre børn vil bruge det. For det var populært. Jeg ser heller ikke ordningen, som en enten eller, jeg ser det som en parentes til den her udfordring, som skal kunne være tilgængelig for alle på 0-5 år, siger Laura Holm og mener, Mariagerfjord Kommune halter bagefter, da ordningen ifølge hende har stor succes i for eksempel Aalborg og Randers.

Mariagerfjord Kommune indførte tilskud til pasning af egne børn i en forsøgsperiode i 2022. Men der var ikke flertal for at fortsætte med tilskuddet.

Men i nabokommunen Vesthimmerland, er tilskuddet netop blevet indført som et forsøg i 2025-budgettet for at imødekomme børnefamiliers muligheder og vilkår.

Udvalgsformand: For dyr løsning

Dog ser Børne- og Familieudvalgsformanden, Leif Skaarup (S), ikke, at tilskud til pasning af egne børn vil være en løsning på udfordringen. Ifølge ham var ordningen for dyr i forhold til, hvor mange der brugte den.

- Vi har samtidig undersøgt, om ordningen i en periode ville kunne oprettes kun i Mariager for eksempel, men det må vi ikke, den skal udbydes til hele kommunen, siger Leif Skaarup.

Både Laura Holm og Leif Skaarup er dog enige om, at problematikken skal løses. Ifølge Laura Holm er udfordringen med de manglende pladser ikke ”den bedste bosætningsstrategi”.

- Vi holder jo pasningsgarantien og har ryggen fri som kommune, men vi vil gerne, at folk skal få passet deres børn, hvor de bor, og jeg føler ikke, at problemet var et problem, før vi reelt stod i udfordringen og folk begyndte at adressere problemet, siger hun.

Den nordjyske sanger og skuespillerinde Sisse Marie Søby, der har boet midt i de brande, der i over en uge har trukket et spor af flammer henover Los Angeles og Californien i USA, deler nu nyt.

For over en uge siden, en tirsdag aften, fik hun og familiem besked på at forlade huset, da det var for farligt at opholde sig i hjemmet.

Et hjem, de stadig ikke kan vende tilbage til.

- Vi er stadig i evakuering og har været det i en uges tid nu, siger hun i et opslag, som TV 2 Echo har delt. Se det længere nede.

De havde et kvarter til at pakke deres nødvendigheder, da de blev bedt om at evakuere sig.

Særligt vindfænomen er løjet af

I den seneste uge har brandfolkene i området dog fået lidt bedre betingelser at arbejde under. Den berygtede Santa Ana-vind, som også kaldes "djævlevinden", er nu heldigvis løjet af i forhold til den sidste uge.

Det har givet brandfolkene i de hærgede områder tiltrængt mulighed for at få mere kontrol med flammerne, melder TV2.dk.

Tidligere har TV2 Nord også talt med den verdenskendte producer fra Gug, Carsten 'Soulshock' Schack, der helt bizart bor i et hus af træ i Hollywood.

Hans hus står stadig.

I 48 timer var han evakueret, men kunne lykkeligt vende hjem sammen med sin kæreste Tracie Spencer og sin 20-årige søn efter en chokerende oplevelse, der paradoksalt nok startede under rindende vand.

- Jeg er i bad, og min husholderske er ved at gøre rent. Pludselig hamrer hun på døren og råber, at ilden er her nu. Da jeg kommer ud, trækker hun mig ind på min søns værelse, som vender mod bjergsiden, og der kan vi se flere meter høje flammer, fortalte han forleden til TV2 Nord.

Nu er det altså en anden Hollywood-residerende nordjyde, der deler nyt fra kendisparadiset og flammernes raseren.

Sisse Marie Søby er oprindeligt fra Klarup. Hun vandt det allerførste MGP som 15-årig, tilbage i 2001, med 'Sig du har brug for mig'.

Hun har boet i USA siden 2014.

Når omsorgsvigtede som Michelle Røge selv skal tage affære og forsøge at få erstatninger for kommunale svigt, er retssagerne hårde at gennemgå for ofrene.

Derfor mener direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, at der skal oprettes et særligt erstatningsnævn, der kan håndtere sagerne. Et nævn hvor kommuner og borgere kan mødes på mere neutral grund end en retssal.

- Og hvor man kan tage højde for det særlige forhold, der er, når sagerne er gamle, og at dokumentationen måske er ufuldstændig, men hvor der ikke er nogen, der rejser tvivl om, at børnene har været udsat for grove svigt og overgreb, konstaterer han.

Ønsket kommer efter TV 2-dokumentaren 'Ingen kære kommune', hvor Michelle Røge fra Hirtshals står frem og fortæller om en barndom fyldt med svigt.

- Jeg synes, det er hjertegribende og rystende at se, hvordan de her to børn har været fuldstændig overladt til en dysfunktionel familie, og at de først meget sent i deres opvækst fik noget, som mindede om hjælp, og som i øvrigt er en meget billig hjælp for kommunen at give - nemlig sådan et efterskoleophold.

Sad utallige underretninger overhørig

I dokumentaren fortæller hun om sin og søsterens barndom med alkoholiske og stofmisbrugende forældre, samt hvordan hun voksede op i et hjem præget af vold, både rettet mod Michelle og søsteren Nanna, men også indbyrdes forældrene imellem.

Både den hedengangne Hirtshals Kommune og senere Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, at Michelle blev omsorgssvigtet. Alligevel blev hun ikke fjernet fra den kaotiske situation derhjemme.

Derfor har hun sagsøgt Hjørring Kommune for 300.000 kroner i erstatning. En sag, som hun har tabt i byretten, men som er blevet anket til Landsretten, hvor Michelle Røge har fået fri proces.

Men den opgave kan et erstatningsnævn altså klare bedre end domstolene, mener Børns Vilkår.

- For det første så specialiserer sådan et nævn sig jo, fordi de har mange ens sager. Det vil sige, at man kommer til at kende det her område rigtig godt, den daværende lovgivning, og hvilke krav man kan stille til dokumentationen, siger direktøren og fortsætter:

- Man kan måske også nuancere godtgørelserne mere i forhold til de konkrete sager, så det ikke kun bliver et spørgsmål om menneskerettighedskrænkelser, men egentlig også mere generelt et spørgsmål om, at kommunerne har svigtet deres ansvar, og at børnene har ret til et eller andet niveau af erstatningen, der kan hjælpe dem til at reparere en lille smule på de kæmpe store skader, som sådan en opvækst efterlader.

Ikke en usædvanlig sag

Desværre er Michelle Røges historie langt fra usædvanlig.

- Jeg vil ønske, at jeg kunne sige, at det var en meget usædvanlig sag. Det er det desværre ikke, konstaterer direktøren og fortsætter:

- I mine år i Børns Vilkår bliver den her type sager ved med at dukke op. Og den her er jo endda med forholdsvis ny dato, så desværre er det sager, som vi ser jævnligt, og det er sager, som jeg også forventer, vil dukke op fremover.

- Det er godt nok en speget sag - og en mærkelig sag.

Sådan lyder det fra en forundret Aalborg Håndbold-direktør, Jan Larsen, efter klubben onsdag blev bekendt med suspenderingen af Aalborg Håndbolds portugisiske spiller Miguel Martins.

Forundringen fra den erfarne direktør bunder blandt andet i, at den prøve, som har indkasseret Miguel Martins en suspendering, er over et år gammel. Den blev taget under EM-slutrunden, og er således afleveret 13. januar 2024.

- At der ikke er kommet en afklaring før, virker mærkeligt. Det kan godt være, der er en god forklaring på det, men jeg har bare ikke kunnet finde ud af, hvad den er, siger direktøren.

For der er mange ting, der ikke helt giver mening i sagen, mener direktøren. I går oplyste den europæiske håndboldorganisation, EHF, til TV 2 Sport, at det ikke er hos dem, at Miguel Martins har afleveret en positiv dopingprøve. Her var hans prøve negativ og derfor kører der ikke en sag mod portugiseren i det forbund.

Samtidigt har den internationale håndboldorganisation, IHF, ikke villet stillet op til interview om sagen. De vil faktisk ikke engang give yderligere detaljer.

- Det er ikke nemt at komme i kontakt med de rigtige personer, men vi håber da, at vi i nærmeste fremtid - både for Miguels men for Aalborg Håndbolds skyld - finder ud af, hvad der er op og ned i det her. For jeg har aldrig hørt om, at du først får svar et år efter, prøven er taget, siger Jan Larsen.

Ifølge det portugisiske forbund blev Martins tirsdag aften underrettet om suspensionen, "efter der ikke havde været nogen udvikling i sagen i flere måneder". Forbundet skriver også, at man har "fremsendt alle relevante oplysninger i sagen for at få afklaret situationen".

Fortvivlet og frustreret portugiser

Martins har spillet en stor rolle for Aalborg i denne sæson, hvor han er én af blot fire spillere, der har fået spilletid i samtlige 17 ligakampe. Bagspilleren står noteret for 37 mål samt 38 målgivende afleveringer i de 17 kampe.

Selv fik Jan Larsen overbragt nyheden af Miguel Martins 24 timer før, portugiseren skulle stille i sin første VM-kamp.

- Han ringede til mig sent om aftenen og var selvfølgelig rundt på gulvet. Han vidste næsten ikke, hvad han skulle gøre, men var heldigvis fattet og ville afvente b-prøven og finde ud af, hvad den forhåbentligt fornuftige og gode forklaring er. Det virker meget mærkeligt, for Miguel er absolut ikke sådan en type, men jeg er selvfølgelig nødt til at forholde mig til facts, siger direktøren og fortsætter:

- Vi tager afstand fra doping, selvfølgelig gør vi det, men vi håber, der er en god forklaring på det.

Hvis den gode forklaring ikke findes, og der rent faktisk er en lille dopingskandale under opsejling dansk håndbold, så ville Jan Larsen gerne have kendt til sagen, inden han underskrev en kontrakt med portugiseren, der blev hentet ind som Mikkel Hansens afløser.

Den 27-årige portugiser kom således først til Aalborg Håndbold i sommer. Han blev hentet i den ungarske storklub Pick Szeged.

- Ja, så var han jo ikke kommet til at spille her. Men Migael har jo heller ikke en positiv dopingtest på det tidspunkt, det har han i hvert fald ikke fået af vide, det har han jo først fået af vide nu. Og det er derfor, det kommer som en bombe både for ham og for mig.

En ting er sikker. Hvis dopingtesten er positiv og der er noget om sagen, er Miguel Martins færdig i Aalborg Håndbold.

- Vi tager dybt afstand fra doping, lyder det fra direktøren.

'Sygeplejerskerne vender tilbage'.

Sådan lød det i nytårstalen fra Statsminister Mette Frederiksen (S).

Det gælder dog ifølge Dansk Sygeplejeråd ikke i Nordjylland.

Aalborg Universitetshospital skal nemlig igen spare, og derfor planlægger sygehusledelsen at nedlægge 25 sengepladser, hvilket vil resultere i, at mange sygeplejersker forsvinder.

Det fremgår af en spareplan, der onsdag eftermiddag blev behandlet i det øverste samarbejdsudvalg på hospitalet, HMU.

- Selv om det ikke i første omgang betyder fyringer, vil der blive skåret i antallet af sygeplejersker og andet personale, lyder det fra sygeplejerskernes nordjyske kredsforkvinde, Christina Windau Hay Lund.

- Patienterne bliver stadig indlagt, så jeg frygter, at det går ud over kvaliteten af den pleje og behandling, der tilbydes, tilføjer hun.

Lukker afdeling

Værst skulle det gå ud over Intermediært Afsnit, IMA, der har 25 sygeplejersker ansat og seks sengepladser. Efter spareplanen lukkes afsnittet den 28. februar i år, og afsnittets sygeplejersker skal ifølge planen genplaceres i andre, ledige stillinger på sygehuset.

- Især er jeg bekymret for de patienter, der kræver særlig observation, som de indtil nu har kunnet få på IMA, og som nu skal fordeles på andre afsnit, tilføjer sygeplejerskernes forkvinde.

Patienterne fra IMA skal i stedet flyttes til Lungemedicinsk afdeling, Intensiv afdeling, og enkelte skal også til specialafdelinger i andre dele af sygehuset.

De øvrige senge fjernes på en lang række afdelinger.

Her fortæller Dansk Sygeplejeråd, at hospitalsledelsen vurderer, at de nødvendige personalereduktioner kan opnås ved opsigelser og mindre brug af vikarer.

- Men det giver samlet set også færre personaleressourcer, lyder fra sygeplejerskerne.

Frygter patienter igen vil ende på gangene

Afdelingen IMA blev åbnet for fire år siden for netop at aflaste Intensiv og Lungemedicinsk ifølge Dansk Sygeplejeråd.

Det er en afdeling, der tager sig af voksne patienter, der har øget behov for observation og behandling, men som ikke er så dårlige, at de har behov for en sengeplads på en intensivafdeling.

- Det kræver meget personale med specialviden at pleje og behandle de patienter, der i dag indlægges på IMA. Jeg er bange for, at der ikke er tilstrækkeligt med ressourcer der, hvor patienterne nu flyttes hen, siger Rikke Vingaard Jørgensen.

Og da Region Nordjylland i forvejen den region, der har færrest intensivpladser i forhold til befolkningstallet, kan nedlæggelsen af de mange sengepladser derfor resultere i en situation, hvor der igen er overbelægning og patienter på gangene.

- Efter en lang periode med massiv overbelægning, er vi de seneste måneder endelig nået til en situation, hvor der er en positiv ændring i forhold til antallet af patienter på gangene i de almindelige sengeafdelinger. Med denne påtænkte lukning af sengepladser, frygter jeg, at det igen vil blive et problem med patienter på gangene, og det er bestemt ikke til patienternes fordel, siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Aalborg Universitetshospital Rikke Vingaard Jørgensen.

'Vi ender ikke i de situationer'

Torsdag blev spareplanen endeligt godkendt i hospitalsledelsen. Det bekræfter Lars Dahl Pedersen, direktør ved Aalborg Universitetshospital, overfor TV2 Nord.

- Jeg kan godt forstå bekymringen, men der er taget højde for det og med de øvrige ting, vi gør, så ender vi ikke i de situationer, som de frygter, lyder det fra direktøren.

- Det er klart, at vi er nødt til at følge det tæt, så vi ikke havner i sådanne situationer, men vi har også en klar plan for at håndtere det, hvis det sker, tilføjer han.

Han forklarer desuden, at årsagen til, at man lukker IMA afdelingen, er, at ledelsen kan se, at man ikke er lykkedes med at få afdelingen brugt, som den var tiltænkt.

- Vi kan se, at belægningsprocenten de seneste år har været lavere, end det vi regnede med. Derfor tror vi på, at vi kan nøjes med det antal sengepladser, forklarer direktøren.

- Det er klart, når vi lukker IMA, må sygeplejerskerne på den afdeling finde beskæftigelse et andet sted, men derfor har vi også tilbageholdt 30 sygeplejerskestillinger, så det er altså muligt for dem at søge andre stillinger, selvom det ikke er præcis det samme, tilføjer han.