De seneste dage har der været stor debat, om de fisk vi spiser.

Debatten er opstået efter en tårevædet fiskehandler i Aarhus, Jacob Clausen fra P. Clausens Fisk, har valgt ikke længere at sælge opdrættede fisk - og det er på trods af, at det kommer til at koste ham i omegnen af halvanden millioner kroner i omsætning.

Men debatten er unuanceret.

Det mener nordjyske Jacob Veiss, der er administrerende direktør i Skagen Salmon, der opdrætter laks.

- Det er unuanceret bare at sige, at den er gal med alt 'opdræt', siger han til TV2 Nord.

Og der kan være noget om det. For på anlægget i Skagen har man ikke de samme helbredsproblemer hos fiskene, som man har i traditionelle lakseopdræt i fjorde og hav. Ej heller har man den samme fedtprocent i fisken, fortæller han.

En ny måde at opdrætte fisk på

Til TV2 Østjylland siger fiskehandleren Jacob Clausen, at de laks man i dag får fra opdræt er 'uværdige'. Han mener, at det er ulækkert, at vi som forbrugere vil have mere og mere, og at det samtidig skal være billigere.

- Den måde, man opdrætter fisk på, og de præmisser og konsekvenser, der er ved at opdrætte dem, er blevet så store, at jeg ikke kan stå inde for det som fagmand, siger Jakob Clausen.

Flere forhandlere har efterfølgende fulgt trop.

Problemerne med laks fra opdræt er blandt andet: De får antibiotika, de vaccineres og de svømmer i meget små områder og bliver derfor meget fede. Nogle af fiskene kan derfor stikke af og ifølge videnskab.dk dør cirka hver femte opdrættede fisk, når de unge fisk flyttes fra ferskvandsbassiner til saltvand.

Men sådan er det altså ikke i Skagen Salmon, det forsikrer Jacob Veiss.

- Vi har lavet et enormt anlæg på land, og dermed minimerer vi meget af den risiko, der er ved traditionelt opdræt. Der er ingen risiko for, at vores fisk stikker af, rester af både afføring og foder ender ikke på havbunden, og vi skal ikke bruge diesel på at tage ud for at se til fiskene, forklarer han og tilføjer:

- Vi synes selv, det er topkvalitet laks, og det synes kokkene, der køber af os også.

TV2 Nord har tidligere besøg Skagen Salmon. Det var da de lavede en aftale med det lokale fjernvarmeværk. Se indslaget herunder. Siden da har virksomheden også lavet en aftale med det lokale biogasanlæg, der aftager al fiskeafføring.

Nul antibiotika og sygdom

Anlægget i Skagen er 28.000 kvadratmeter stort, og har kostet intet mindre end 600 millioner kroner.

I anlægget er der desuden et stort rensningsanlæg, som sikrer, at der ikke kommer alle mulige mikroorganismer ind i bassinet, som kan være skyld i sygdomme. En af de sygdomme, man døjer rigtig meget med med norsk opdrættet laks, som er meget populært herhjemme, er lakselus. Lakselus behandles enten med antibiotika eller fjernes de manuelt - og den rensning for lus ender ofte i at fiskene får skader på gæller eller skind.

- Nej, vi bruger ikke antibiotika. Vi sygdomsbehandler ikke og vi har ikke lakselus. Vi vaccinerer fiskene én gang i deres liv. Vi renser alt det vand, vi får ind og en procent af saltvandet skiftes løbende, og vandet vi hælder ud renses for fosfor og kvælstoffer, siger han og fortsætter:

- I vores anlæg kan vi simulere de strømforhold, der er i vandet i det fri. Så laksen skal bruge sine muskler. Dermed får den lavere fedtprocent, end dem der er opdrættet i havbrug.

Vil have udskældt fiskehandler på besøg

Jacob Veiss er stolt af virksomheden, som han kalder et pionérprojekt, og han vil gerne vise det frem til alle, der ønsker at se det. Derfor er der også lavet en besøgsgang, så gæster kan se hele produktionen fra start til slut.

- Vores 'modstandere' er norsk og færøsk lakseindustri, og med vores tilgang kan jeg ikke se andet end, at det her bliver en succes, siger han.

Derfor har han også personligt ringet til Jacob Clausen.

- Vi vil gerne invitere ham på besøg. Og jeg håber, han kommer på besøg, så han på et oplyst grundlag kan beslutte, om det er alle opdræt, han er imod. Det er hans beslutning. Der er i hvert fald åben dør, siger Jacob Veiss.

Skagen Salmon var fuldt funktionsdygtigt september i år, og kommer til at producere cirka 3600 ton laks årligt. Det svarer til 900.000 laks.

På både de nordjyske marker og i private haver ligger der i disse dage blankt vand på jorden og plænerne.

Grundvandet er stigende, og der kommer samtidig mere nedbør i vinterperioden, og dermed er der risiko for oversvømmelser. Hos en husejer i Kærby i Aalborg betyder det, at der lige nu er vandspejl i haven.

- Det er faktisk okay dybt i år. Det er måske lidt dybere, end det plejer at være, siger Søren Vidmar.

Det er især de lavtliggende grunde tæt ved vandløb og andet, som er i risiko for oversvømmelser. Søren Vidmar bor tæt på Østerå i Aalborg, og mange andre huse som hans er kun adskilt fra åen via et lille dige.

- Det kommer hyppigere nu, end det gjorde for 10 år siden. Den gang var det hver anden tredje år, nu er det næsten hvert år, mener han.

Flere oversvømmelser i fremtiden

Ifølge lektor ved Aalborg Universitet, Søren Liedtke Thorndahl, der er leder for forskningsgruppen Byens Vand, har det været en ekstra regnfuld start på året i området.

- Vi har set de sidste par måneder, at det har regnet rigtig meget. Især her i starten af januar har det regnet mere end 20 procent end der plejer at gøre i hele januar. Og det betyder, at jorden er meget vandmættet, og det regn, der så falder, det kan ikke sive ned igennem jorden. Så det betyder, at det oversvømmer større områder - også her i byen.

Lektoren har svært ved at sige, om årsagen til situationen direkte skyldes klimaforandringer, men én ting er sikkert.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi har øget nedbør især om vinteren, og det betyder så, at sådan nogle situationer, som vi har nu, som lidt er en ekstreme, vil forekomme hyppigere i vinterperioden.

Bygger højere end planlagt

Hos en anden husejer i Kærby har oversvømmelserne sat en kæp i hjulet på de planer, familien havde om at bygge en tilbygning.

- Den oprindelige plan har egentligt været, at vi faktisk skulle have nogle trin ned til stuearealet, men på grund af det her Vand, så har vi egentligt valgt at hæve det, så det hele er i samme plan som det oprindelige hus. Man har nok valgt at gå lidt på kompromis med det i forhold til at fremtidssikre, at vi ikke får vand helt op til vinduet, fortæller Sidsel Laursen.

Lektoren mener, at selvom vandet kommer af sig selv, er der nogen, der skal tage ansvar for at beskytte husene.

- I dag er det jo grundejerne selv, der har ansvaret, så som grundejer kan man lave et omfangsdræn på sit hus og prøve at holde huset sådan nogenlunde tørt. Men det er svært at gøre noget ved haven for eksempel, som vi ser her er ret våde, siger Søren Liedtke Thorndahl

Ifølge lektoren har et lovforslag nemlig lige været til høring, som - hvis det vedtages - kan give mulighed for, at vandforsyningerne eller det offentlige kan gå ind og lave nogle løsninger især de kritiske steder.

To af Aalborgs bander - A12 og GT-gruppen er for alvor røget i totterne på hinanden, og det har gennem den seneste tid medført en del voldelige overfald og blodige opgør i Aalborg området.

Torsdag blev fire mænd varetægtsfængslet for sigtet for drabsforsøg.

Derfor har Nordjyllands Politi at gang i en forebyggende indsats, og en del af den er, at der hver anden fredag er møde mellem kommunen, politiet og de boligselskaber, der hører til i de berørte områder.

- Vi får nogle informationer fra boligorganisationerne, der gør, at vi allokerer noget personale ud i områderne. Nogle gange sætter vi lidt ekstra patrullering ud, hvis man oplever en eller anden form for utryghed. Og så har vi nogle patruljer til at køre i et vist tidsrum og i et vist periode, så vi kan få lagt låg på situationen, siger Simon Jacobsen, der er leder i forebyggelsesafdelingen i Nordjyllands Politi.

På møderne deler parterne deres erfaringer, så de sammen kan mindske utrygheden i området, og det virker. Det mener i hvert fald Søren Sørensen, der er boligsocial leder ved Alabu Bolig.

- Den indsats, vi er i gang med, den skal nok bringe os i mål. Det kan godt være, at det ikke bliver i 2025, men vi er godt på vej i hvert fald. Det her med at få skabt netværket mellem beboerne er vi godt i vej med. Og folk skal jo føle sig trygge og godt tilpas der, hvor de bor, siger han til TV2 Nord.

Fritter fra ønskebrønden, pizzaer med rigelig ost og jydepesto og ketchup nok til en mindre landsby.

Årets første dag var travl for tommelfingrene hos de junk food-sultne (og tømmermændsramte) nordjyder, der fik leveret fra madgiganterne Just Eat og Wolt.

Wolt har oplevet en stigning i antallet af leveringer 1. januar i Nordjylland.

Over 25 procent flere foretog et køb på platformen på nytårsdag i år, sammenlignet med sidste år.

Også hos Just Eat oplevede de øget travlhed og leverede tre gange så mange ordrer som normalt.

Adskiller sig fra hinanden

Just Eat's opgørelse over, hvilke retter der blev bestilt mest i Aalborg, springer i øjnene.

Her hittede især det thailandske køkken med panangkarry og pad thai, efterfulgt af burger.

Hos Wolt ser det dog helt anderledes ud.

Her placerer burger sig på en førsteplads, stærkt efterfulgt af den legendariske 40D, der er en indbagt kebab og et hit blandt aalborgenserne. På en tredjeplads indfinder pomfritterne sig.

Særligt McDonalds udmærkede sig dog, knap så overraskende, nytårsdag. Mere end hver tredje wolt-levering indeholdt mad fra den gyldne måge.

Mikkel Tofte, der er kommunikationschef hos Wolt, er overrasket over de madretter der er i top tre hos Just Eat.

- Det thailandske køkken var ikke engang i top 20 hos os, fortæller han.

Han tilføjer at nordjydernes vaner ikke adskilte sig synderligt, fra resten af landet på nytårsdag. Men hos Just Eat adskiller Aalborg sig væsentligt fra København, Aarhus og Odense.

Levering af dagligvarer hittede i Aalborg

Aalborgenserne var også flittige til at bestille dagligvarer fra Wolt Market nytårsdag.

Hvor størstedelen af dagligvarebutikkerne holdt nytårslukket, stod madbudende klar til at levere alverdens fornødenheder.

I top tre over bestillingerne fra Wolt Market indgår frysepizzaer på en førsteplads, forfulgt at bananer og iste og cola.

- Vi er blevet kontaktet af skoleledelsen fordi der er nogle problemer her i 6A. Ved I hvad det drejer sig om?

Sådan lyder det fra Kasper Gautesen fra Nordjyllands Politi.

- Nej det er gas – I har vundet konkurrencen. Tillykke!

Klassen har deltaget i en konkurrence, som SP Ungeteam i Vesthimmerlands Kommune lancerede i efteråret. Konkurrencen sætter fokus på børn og unges hadbeskeder på sociale medier. I den var der en videokonkurrence, og det er den, klassen har vundet.

Unge forstår hinanden

6A deltog i konkurrencen med en video som skildrede et opslag en gruppe piger havde lavet på Instagram efter de havde vundet en fodboldkamp. Efterfølgende væltede det ind med hadefulde beskeder. Den video faldt i dommernes smag.

- 6A har lavet en rigtig god video, hvor de har sat fokus på den måde man skriver til hinanden på nettet, og at vi skal stoppe den negative tilgang og de grimme ord, siger forebyggelsesbetjent Kasper Gautesen fra Nordjyllands Politi.

Den vindende video vil nu blive lagt på SSP's Ungeteams hjemmeside, så andre unge kam se den. Du kan se den herunder.

- Unge er nogle gange bedre til at forstå hinanden, end hvis det er en voksen, der står og fortæller, hvordan man løser problemer på de sociale medier. Så det er det vi gerne vil bruge videoen til, siger Tina Frost Petersen der er SSP-ungeteammedarbejder i Vesthimmerlands Kommune.

Præmien er en klassefest for hele klassen i den lokal klub.