Skansens medlemmer og gæster måtte tirsdag formiddag finde et andet sted at svømme.
Den populære svømmebad var nemlig nødsaget til at lukke på ubestemt tid.
Det oplyste Skansen på sin Facebook-profil tirsdag formiddag.
Tirsdag ved middagstid lyder det så i en opdatering, at svømmehallen åbner igen klokken 13.
Den kortvarige lukning skyldes teknisk bøvl med en eltavle, som ikke var fikset.
Nyheden om at antallet af ulvehvalpe eksploderer i år, har sat ild til debatten om ulvens tilstedeværelse i Nordjylland. Sociale medier er fyldt med kommentarer fra folk, der mener, at det er gået for vidt med rovdyrets udbredelse og taler for at fjerne det helt fra den danske natur.
Helt anderledes ser Tania Larsen Kvist på sagen.
- Jeg er egentlig af den holdning, at dyr må have førsteret, og så må vi andre indordne os lidt under deres vilkår, siger Tania Larsen Kvist, formand for FH Aalborg.
Så mens hun godt forstår særligt landmænds frustration over at miste husdyr til ulven, går hun ikke ind for reguleringen.
- Lidt hardcore sagt er det prisen at betale for at have en mangfoldig natur i Danmark. Jeg går ikke ind for, at man skal regulere, fordi det bliver lidt ubelejligt for os som mennesker, siger hun.
Et argument, der går igen i kampen mod ulven, er, at det er synd for de landbrugsdyr, som rovdyret angriber og spiser.
- Jeg forstår godt, at man bliver ked af det, men jeg er nok tilbøjelig til at sige, at det er naturens orden, og såvidt jeg er orienteret, findes der ulvesikrede hegn, som man kan sætte op for at beskytte dyrene, når de render på markerne, siger Tania Larsen Kvist.
Argumentet vækker heller ikke stor genklang hos regionschef for Kirkens Korshær i Nord- og Midtjylland Jonas Jakobsen.
- Jeg synes, det tenderer en anelse hykleri. Jeg har haft nogle kammerater i Belgien, som boede på en stor kyllingefarm, hvor jeg var nede at besøge dem, da kyllingerne skulle til slagtning. Det var ikke et sjovt syn. Så der sker mange ting, der minder om dyreplageri i min optik, siger Jonas Jakobsen.
Se hele diskussionen om ulve her:
Henrik Bro Christensen vil egentlig bare gerne spise sin frokost, som han plejer.
Men denne dag - sidst i august - er cateringfirmaet, der leverer frokosten hos Henrik Bro Christensens firma HBC Group, noget forsinket. Så alle medarbejdere sidder allerede klar og venter, da cateringfirmaet dukker op og begynder at sætte maden op.
Da maden endelig er på plads tager en af cateringmedarbejderne ordet og beklager den forsinkede frokost:
- Som et lille plaster på såret, så har vi lidt underholdning, mens I sidder og spiser, siger han til de sultne ansatte.
Hvad Henrik Bro Christensen ikke ved er, at forsinkelsen er ganske planlagt. At manden, der har taget ordet, i virkeligheden kommer fra TV2 Nord. Og udenfor venter en hel flok mennesker på at overraske Henrik Bro Christensen.
Først kommer der en sanger med en guitar ind i kantinen. Han begynder at synge en undskyldende sang:
”Er kommet sent med mad, det vil vi beklage. Hvor er vores frokost? Får vi slet ingen frokost?”
Imens dukker kameraer op, men Henrik Bro Christensen har endnu ikke lugtet lunten.
- Jeg fik at vide, jeg skulle bare spise min mad og nyde musikken. Og jeg blev bare mere og mere overrasket, og da mit navn også blev nævnt, så tænkte jeg, det var meget for ti minutters forsinkelse, siger Henrik Bro Christensen.
Og den planlagte overraskelse er langt fra færdig med at udfolde sig. Først kommer to dansende maskot-bamser ind i kantinen. De fyrer konfettirør af. Så kommer der to jonglører ind ad døren.
Imens fortsætter sangen, der nu fortæller, at Henrik Bro Christensen skal hyldes med en iværksætterpris, inden der igen skydes konfetti ud over den overraskede direktør.
For det er hele grunden til, at dette kaos har ramt kantinen hos HBC Group denne dag.
Henrik Bro Christensen er kåret til Årets Nordjyske Iværksætter, og han skal med til Årets Nordjyde for at få overrakt prisen, en statuette og en præmiecheck på 15.000 kroner.
Han er blevet indstillet til prisen for opbygningen af sin virksomhed, der de seneste år har haft stor succes med at bygge maskiner, der kan reparere ødelagte bilfælge, så de kan komme ud og rulle igen.
På fem år er omsætningen vokset med svimlende 411 procent, og det er ikke gået ubemærket hen.
Dommerne ved Årets Nordjyde begrunder valget af Henrik Bro Christensen sådan her:
- Hvad er en iværksætter egentligt? Er det første gang man får et CVR-nummer og opretter en virksomhed – eller er det de talrige forsøg på at få en eller flere ideer til at lykkes – måske begge dele. Henrik Bro er eksempel på det sidste. Og senest har han fået en idé til at genbrug gamle fælge, så de kommer tilbage på vejene i stedet for at blive skrottet. Det med så meget succes, at konceptet nu er udbredt i flere lande og forretningen går glimrende. Det giver ham nu prisen som Årets Nordjyske Iværksætter.
Og det er en tydeligt berørt Henrik Bro Christensen, der modtager ordene og prisen til Årets Nordjyde.
- Det er bare stort. Jeg kan bare ikke lade være med at finde på, og så har jeg nogen omkring mig, der griber det. Det er jo vildt, siger han.
Du kan se hele awardshowet Årets Nordjyde lige her:
Nu bliver det måske fortid med plastikkopper og paptallerkener, der flyder rundt på jorden.
- Jeg tror, der kan være stort potentiale i det.
Det fortæller Martin Quintero Hansen, som er projektleder ved Klima og Miljø i Aalborg Kommune, om en ny type pantsystem. Systemet er netop blevet testet ved Bæredygtighedsfestivallen i Aalborg.
Systemet er umiddelbart simpelt at anvende. Med kameraet på mobilen scanner man QR-koden på den grå pantboks, som tager brugeren ind på en hjemmeside, hvorfra man klikker og låser skuffen på boksen op. Derefter scanner man QR-kode på emballagen og smidder den ind i skuffen. Til sidst kan man så enten få panten overført direkte til sit dankort eller donere den.
- Det er klart, det skal være brugervenligt for borgerne, ellers er det ikke en succes, lyder det fra Martin Quintero Hansen.
Brugeren skal ikke først til at downloade en app og lave et abonnement, før pantboksen kan anvendes, men kræver kun en smartphone og dens kamera, der kan læse QR-koder.
Blandt virksomhederne, som har gjort løsningen mulig, står Homerunner, som har sørget for styresystemet og at finde partnere.
- I fremtiden tror vi på, at engangsemballage er fortid. Så at lave en løsning, der kan hjælpe med at løse fremtidens udfordringer, giver jo mening, fortæller chief circular solutions ved Homerunner, Asbjørn Drechsler.
Til nogle festivaler anvendes allerede et system, hvor der er pant på kopper. Asbjørn Drechsler ser dog stadig, at løsningen med pantboksen kan forbedre den situation.
- Det, mange måske har oplevet er, at det kan være en udfordring at komme af med kopperne igen. Og så ender det med, at man smider dem fra sig. Men her kan vi sikre os, at hvis der er nogen, der smider det fra sig, har andre et incitament til at samle det op og komme af med det.
Se indslaget her:
For at en løsning bliver til mere en bare en god idé, bør det overvejes, hvordan den kan integreres i samfundet.
- Det, vi håber på og gerne vil, er, at den egentligt kan bygges ind i et almindelig pakkeboksystem.
Herved er tanken, at logistikken omkring pakkeboksen kan være med til at tømme de nye pantbokse.
- Kan borgerne reelt finde ud af at bruge boksen, er det noget, som vi måske kan tage med ind i byrummet og stille op. Man kunne stille det ved et boligselvskab, så når man tager sit take-away med hjem fra byen, kan man aflevere sin returemballage. Så vi kan se flere perspektiver i det, slutter Asbjørn Drechsler.
- Her kan jeg ikke komme op. Så jeg skal ikke have nyt undertøj.
Yvonne Andersen fra Hanstholm har igen forgæves forsøgt at komme ind i en butik.
- Det er ikke nemt at komme rundt her uden ledsager, når man sidder i kørestol, siger hun denne eftermiddag i Thisted midtby.
For syv år siden fik hun to blodpropper i hjernen, og det sendte hende i kørestol. Hun er træt af de udfordringer, der er for én som hende, når det gælder adgang til butikker.
Yvonne Andersen er langt fra den eneste. En undersøgelse, som er foretaget af Danske Handicaporganisationer, viser, at 64 procent af de adspurgte oplever, at det er svært komme ind og ud af bygninger i eksempelvis gågader.
- Det betyder, at man risikerer at blive isoleret derhjemme, påpeger Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicaporganisationer.
- Man gider måske ikke det bøvl, der er med at komme ud, hvis man alligevel ikke kan komme rundt. Så bliver man hellere hjemme, og så bliver man isoleret, siger han.
En af de butikker, som Yvonne Andersen ikke kan komme ind i, er undertøjsbutikken Change Lingeri i Thisted. Her siger butikschef Nina Axelsen, at hun ikke har oplevet problemet før nu.
- Hvis jeg ser, at nogen har problemer med det, vil jeg jo altid gå hen og hjælpe, slår hun fast.
Ifølge Yvonne Andersen er det primært i butikscenteret J.P. Jacobsen Center, der er problemer med den handicapvenlige adgang i det centrale Thisted.
- Jeg føler til, jeg er til besvær. Og sådan tror jeg, det er for alle de handicappede, lyder det fra Yvonne Andersen.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Thisted Handels & Industriforening.
Aurora borealis - eller bedre kendt som nordlys - har været et velkendt fænomen på himlen i det nordjyske den seneste tid.
Men hvorfor fascinerer det flotte lys med de mange farver sådan.
- Nordlyset har altid fascineret mig helt tilbage fra barnsben, hvor jeg havde min opvækst i Norge og efter en tur på Island. Det er fascinerende, at vores egen lille stjerne kan have så mange enorme kræfter, som giver sig til kende på vores poler her på jorden, lyder det fra Michael Svoldgaard.
- Det er også en klar reminder om, at Jordens magnetfelt beskytter os mere, end man går og aner. Specielt med disse udbrud, som solen kommer med lige for tiden.
Michael er en af dem, der rigtig ofte fanger nordlyset med kameralinsen i form af både billeder og video, og det er hans arbejde fra natten til mandag i Støvring, der er portrætteret i denne artikel.
- Det kan være en hel videnskab for mig som amatør at tage disse billeder. Nogle gange er nordlyset svagt, kraftigt, langsomt eller meget hurtigt væk igen. Jeg tror, hele den nørdede del med at sætte korrekte parametre på kameraet og at se resultatet efterfølgende, er det hele værd, forklarer Michael Svoldgaard.
- Det kræver som regel en god kande kaffe med i bilen, når man er ''på jagt'' og heldigvis har jeg kæresten Mille eller mine to børn med, som holder mig ved selskab.
Det er ikke unormalt for årstiden, at nordlys relativt ofte er at se på himlen. September og oktober er nemlig højsæson for nordlys sammen med marts og april.