Regeringen præsenterede tirsdag sit længe ventede udspil til en reform af ungdomsuddannelserne og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

Et udspil, der nok vil dele vandene, da man vil afskaffe den almindelige 10. klasse og nedlægge HF-uddannelserne.

Til gengæld er der lagt op til, at den nye EPX-uddannelse, der er en ny erhvers- og professionsrettet ungdomsuddannelse vil komme til at være en stor del af det nordjyske.

Og netop det får HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - til at juble.

- Vi ved jo ikke endnu, om den bliver placeret hos os, men det tyder det på, at den gør, og det er enormt positivt, når man ser på det med de unges briller. Som institution er det klart, at der vil være nogle udfordringer for os, lyder det fra direktør Ulf Givskov Bender.

Generelt ser direktøren uddannelsesudspillet som værende positivt og godt gennemtænkt.

- Det er noget, vi vil se frem til. Det er rigtig fint, at der er taget højde for de ting, der er en udfordring i dag, konstaterer direktøren og tilføjer.

- Udspillet lægger op til et bedre ungemiljø fra årgang til årgang, hvilket er svært nu, da eleverne maks er her et år af gangen, forklarer han.

Han mener, at det nye udspil giver bedre muligheder for at skabe et bedre elevmiljø.

- Mange unge har svært ved at skulle traffe et valg om uddannelse så tidligt, som de skal nu, og det kan jeg virkelig godt forstå, slutter direktøren.

Sidste år fik netop HEG tilføjet millioner. Se indslaget her:

Der skal være kortere vej til uddannelserne, og der skal fortsat være ungdomsuddannelser i hele landet.

Det er det, regeringen vil sikre med en ny uddannelsesreform, som tirsdag formiddag netop er blevet præsenteret.

Her bliver det med den nye EPX-uddannelse, der er en ny erhvers- og professionsrettet ungdomsuddannelse.

Og EPX kommer til at være en stor del af det nordjyske. Det skriver TV2 i følge Avisen Danmark.

Faktisk får alle nordjyske kommuner på nær Læsø en helt ny uddannelse.

EPX står til at skulle erstatte EUX og HF, og den skal kunne adgang en bredere række af uddannelser. Det skal både være en faglig-, erhvervsrettet- og professionsrettet uddannelse. Derfor skal den give mulighed for, at de, som ellers ville tage en erhvervsuddannelse, kan holde dørene åbne til mange uddannelser.

På pressemødet klokken 10 præsenterede regeringen planen med EPX, og meningen er altså, at den skal have lige så god dækning af landet, som STX - det almene gymnasium - har.

- Uanset hvilken rolle fremtidens arbejdsmarked byder på, så skal alle unge have mulighed for at finde den vej derhen gennem uddannelsessystemet, som passer til dem, fortalte økonomiminister Stephanie Lose (V) på pressemødet.

Der er dog også flere andre udspil på pressemødet, som vi dagen igennem på TV2 Nord vil få nordjyske reaktioner på.

Det er årsdagen for begyndelsen på krigen mellem Hamas og på Israel, og konflikten i Mellemøsten udvikler sig stadig mere dramatisk.

Det kan mærkes hos Katrine Dige Houmøller, der er fra Thisted og journaliststuderende. Hun arbejder fra Beirut, hovedstaden i Libanon.

- Hverdagen har ændret sig meget her, fortæller hun til TV MIDTVEST.

- For blot et par uger siden kunne vi godt tage til festival eller op i bjergene eller på stranden. Men indenfor to uger har situationen ændret sig meget, siger Katrine Dige Houmøller.

Hun fortæller om daglige bombeangreb mod den sydlige del af Beirut.

- Det har fået mange libanesere fra den sydlige del af Beirut til at søge tilflugt i den nordlige del - ligesom jeg selv har. Jeg bor hos en ven lige nu, fortæller Katrine Dige Houmøller.

- Det er for ustabilt at være i den sydlige del af Beirut, slår hun fast.

Bomber to gader fra hjemmet

Føler du dig selv sikker?

- Det kommer an på, hvor jeg er.

- To gader fra, hvor jeg bor, er der i de seneste dage blevet bombet. Det er et område, som ikke er afspærret, og som jeg godt kan tage til. Men jeg har selvfølgelig en bekymring omkring: Hvad nu hvis jeg tager min daglige bus på den hovedgade? Kan der pludselig ske et angreb?

Trods bomninger og uro har hun ikke tænkt sig at forlade Beirut.

- Det er jo efterhånden mit hjem. De libanesere, jeg kender, er som min lille familie. Og så er jeg her trods alt som journaliststuderende, siger hun og slår fast, at hun i sin tid kom derned for at fortælle libanesernes historier.

Det har ikke ændret sig - selvom situationen har.

Nyheden om at antallet af ulvehvalpe eksploderer i år, har sat ild til debatten om ulvens tilstedeværelse i Nordjylland. Sociale medier er fyldt med kommentarer fra folk, der mener, at det er gået for vidt med rovdyrets udbredelse og taler for at fjerne det helt fra den danske natur.

Helt anderledes ser Tania Larsen Kvist på sagen.

- Jeg er egentlig af den holdning, at dyr må have førsteret, og så må vi andre indordne os lidt under deres vilkår, siger Tania Larsen Kvist, formand for FH Aalborg.

Så mens hun godt forstår særligt landmænds frustration over at miste husdyr til ulven, går hun ikke ind for reguleringen.

- Lidt hardcore sagt er det prisen at betale for at have en mangfoldig natur i Danmark. Jeg går ikke ind for, at man skal regulere, fordi det bliver lidt ubelejligt for os som mennesker, siger hun.

Hyklerisk argument

Et argument, der går igen i kampen mod ulven, er, at det er synd for de landbrugsdyr, som rovdyret angriber og spiser.

- Jeg forstår godt, at man bliver ked af det, men jeg er nok tilbøjelig til at sige, at det er naturens orden, og såvidt jeg er orienteret, findes der ulvesikrede hegn, som man kan sætte op for at beskytte dyrene, når de render på markerne, siger Tania Larsen Kvist.

Argumentet vækker heller ikke stor genklang hos regionschef for Kirkens Korshær i Nord- og Midtjylland Jonas Jakobsen.

- Jeg synes, det tenderer en anelse hykleri. Jeg har haft nogle kammerater i Belgien, som boede på en stor kyllingefarm, hvor jeg var nede at besøge dem, da kyllingerne skulle til slagtning. Det var ikke et sjovt syn. Så der sker mange ting, der minder om dyreplageri i min optik, siger Jonas Jakobsen.

Se hele diskussionen om ulve her:

- Den tidsplan, vi lagde, var måske lidt optimistisk. Men den holdt faktisk stik på den første del af turen, og så blev benene lidt tungere mod slutning - og det er jo ganske forståeligt.

Sådan fortæller Rasmus Hyttel, der er lærer og viceforstander på Horne Efterskole.

Her har hele 28 elever været afsted på 24-timers løb fra Horne Efterskole til Sletten ved Silkeborgsøerne. Her kom eleverne i mål omtrent klokken 6 tirsdag morgen.

Løbet for eleverne har været frivilligt at deltage i og blev blandt andet lavet for at vise, at nutidens unge ikke er afhængige af skærme, som rygtet siger.

- Der har været rigtig god stemning hele vejen, og de har bakket op om hinanden, selvom benene er blevet tungere. Det er virkelig skønt, men vi ser det også hos dem i hverdagen. Det giver en tro på fremtiden, lyder det fra Rasmus Hyttel.

TV2 Nord besøgte eleverne på begyndelsen af turen:

Flere løb 50 kilometer

Hele turen har været på omtrent 184 kilometer, og her har eleverne løbet på skift, så de ikke skulle løbe samtlige kilometer.

- Planen fra begyndelsen var, at hver elev skulle løbe 20 kilometer. Men der er faktisk et par stykker, som har rundet 50 kilometer. De har løbet ekstra ture for at løbe med de andre. Nogle af elevernes forældre har også deltaget et lille stykke ad vejen, når vi er kommet forbi dem, hvor de også er stået klar med forfriskninger, siger læreren og fortsætter:

- De skulle løbe fem kilometer, og her er planen fulgt meget præcist - det førte også med sig, at vi med bussen holdt ind nogle lidt sjove steder, men forhåbentlig ikke har været til for stor gene i trafikken.

Selve løbeturen blev gennemført med fart på 10 kilometer i timen i snit, og grunden til, at turen er gået mod Silkeborg, er, at Horne Efterskole alligevel skulle på lejrtur dernede.

- Resten af eleverne ankommer ved middagstid hernede, så der er lidt tid til at få sovet for løberne nu her. Men de har klaret sig rigtig flot igennem natten, og så tager de den i stiv arm, selvom hovederne og benene forståeligt nok er tunge, når de andre ankommer, slutter Rasmus Hyttel.