I uge 46 åbner TV2 Nord dørene for Masterclass, en praktikmulighed, hvor elever i 8. og 9. klasse får en mulighed for at opleve mediebranchen indefra.

TV2 Nord ser praktikopholdet som en vigtig mulighed for at skabe læring og inspiration. Udover at få indsigt i den daglige drift, vil praktikanterne også blive en aktiv del af processen og prøve kræfter med forskellige roller i mediehuset.

Der vil blandt andet være mulighed for at komme ud i Nordjylland med TV2 Nord-mikrofonen og interviewe, optage med et kamera og redigere optagelserne.

- Alle elever fra 8. og 9. klasse i hele Nordjylland kan søge, og vi håber på, at rigtig mange har lyst til at lege med os og lære en hel masse om journalistik, foto og medier, siger chefredaktør Tino Pedersen og tilføjer:

- Det er vigtigt for os, at praktikanterne ikke bare kan sige, at de har været på TV2 Nord i en uge, men at de rent faktisk får nogle skills, mens de er hos os.

I løbet af praktikugen vil der være støtte og vejledning fra TV2 Nords journalister og fotografer, som klæder praktikanten på til at mestre både interviews, kamerateknik og redigering.

For yderlige information om erhvervspraktikken og ansøgningsprocessen, læs mere her: https://www.tv2nord.dk/erhvervspraktik

Der er ansøgningsfrist den 25. oktober.

Man skal være hurtig - meget hurtig.

For der er blot én af de fem både i Hvalpsund, som Vesthimmerlands Kommune ville give væk gratis, tilbage. Det sker på trods af, at det kun er 17 timer siden, at kommunen søgte nye ejere til bådene.

Maria Steeltoft og datteren var blandt dem, som hurtigt fik kontaktet kommunen, og hun kommer nu hjem med en af bådene.

- Jeg forestiller mig, at vi skal have den hjemme som et familieprojekt og se, om vi kan få den i vandet igen, fortæller hun foran sin nye båd og fortsætter:

- Jeg synes, det ser spændende ud. Jeg tror, det bliver fedt!

Det siger hun på trods af, at bådene har ligget længe på den gamle opliggerplads i byen.

Her har de ligget, fordi kommunen ikke har kunnet finde ejerne af dem. Det betyder også, at hun har fået båden gratis.

- Men vi skal selvfølgelig betale for at få den transporteret hjem, lyder det fra hende.

Maria Steeltoft har også en forhåbning på, at den kommer i vandet igen - selvom det har lange udsigter på nuværende tidspunkt.

- Om halvandet-to år, fortæller hun om tidshorisonten.

Regeringen præsenterede tirsdag sit længe ventede udspil til en reform af ungdomsuddannelserne og de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

Et udspil, der nok vil dele vandene, da man vil afskaffe den almindelige 10. klasse og nedlægge HF-uddannelserne.

Til gengæld er der lagt op til, at den nye EPX-uddannelse, der er en ny erhvers- og professionsrettet ungdomsuddannelse vil komme til at være en stor del af det nordjyske.

Og netop det får HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - til at juble.

- Vi ved jo ikke endnu, om den bliver placeret hos os, men det tyder det på, at den gør, og det er enormt positivt, når man ser på det med de unges briller. Som institution er det klart, at der vil være nogle udfordringer for os, lyder det fra direktør Ulf Givskov Bender.

Generelt ser direktøren uddannelsesudspillet som værende positivt og godt gennemtænkt.

- Det er noget, vi vil se frem til. Det er rigtig fint, at der er taget højde for de ting, der er en udfordring i dag, konstaterer direktøren og tilføjer.

- Udspillet lægger op til et bedre ungemiljø fra årgang til årgang, hvilket er svært nu, da eleverne maks er her et år af gangen, forklarer han.

Han mener, at det nye udspil giver bedre muligheder for at skabe et bedre elevmiljø.

- Mange unge har svært ved at skulle traffe et valg om uddannelse så tidligt, som de skal nu, og det kan jeg virkelig godt forstå, slutter direktøren.

Sidste år fik netop HEG tilføjet millioner. Se indslaget her:

Det er årsdagen for begyndelsen på krigen mellem Hamas og på Israel, og konflikten i Mellemøsten udvikler sig stadig mere dramatisk.

Det kan mærkes hos Katrine Dige Houmøller, der er fra Thisted og journaliststuderende. Hun arbejder fra Beirut, hovedstaden i Libanon.

- Hverdagen har ændret sig meget her, fortæller hun til TV MIDTVEST.

- For blot et par uger siden kunne vi godt tage til festival eller op i bjergene eller på stranden. Men indenfor to uger har situationen ændret sig meget, siger Katrine Dige Houmøller.

Hun fortæller om daglige bombeangreb mod den sydlige del af Beirut.

- Det har fået mange libanesere fra den sydlige del af Beirut til at søge tilflugt i den nordlige del - ligesom jeg selv har. Jeg bor hos en ven lige nu, fortæller Katrine Dige Houmøller.

- Det er for ustabilt at være i den sydlige del af Beirut, slår hun fast.

Bomber to gader fra hjemmet

Føler du dig selv sikker?

- Det kommer an på, hvor jeg er.

- To gader fra, hvor jeg bor, er der i de seneste dage blevet bombet. Det er et område, som ikke er afspærret, og som jeg godt kan tage til. Men jeg har selvfølgelig en bekymring omkring: Hvad nu hvis jeg tager min daglige bus på den hovedgade? Kan der pludselig ske et angreb?

Trods bomninger og uro har hun ikke tænkt sig at forlade Beirut.

- Det er jo efterhånden mit hjem. De libanesere, jeg kender, er som min lille familie. Og så er jeg her trods alt som journaliststuderende, siger hun og slår fast, at hun i sin tid kom derned for at fortælle libanesernes historier.

Det har ikke ændret sig - selvom situationen har.

Nyheden om at antallet af ulvehvalpe eksploderer i år, har sat ild til debatten om ulvens tilstedeværelse i Nordjylland. Sociale medier er fyldt med kommentarer fra folk, der mener, at det er gået for vidt med rovdyrets udbredelse og taler for at fjerne det helt fra den danske natur.

Helt anderledes ser Tania Larsen Kvist på sagen.

- Jeg er egentlig af den holdning, at dyr må have førsteret, og så må vi andre indordne os lidt under deres vilkår, siger Tania Larsen Kvist, formand for FH Aalborg.

Så mens hun godt forstår særligt landmænds frustration over at miste husdyr til ulven, går hun ikke ind for reguleringen.

- Lidt hardcore sagt er det prisen at betale for at have en mangfoldig natur i Danmark. Jeg går ikke ind for, at man skal regulere, fordi det bliver lidt ubelejligt for os som mennesker, siger hun.

Hyklerisk argument

Et argument, der går igen i kampen mod ulven, er, at det er synd for de landbrugsdyr, som rovdyret angriber og spiser.

- Jeg forstår godt, at man bliver ked af det, men jeg er nok tilbøjelig til at sige, at det er naturens orden, og såvidt jeg er orienteret, findes der ulvesikrede hegn, som man kan sætte op for at beskytte dyrene, når de render på markerne, siger Tania Larsen Kvist.

Argumentet vækker heller ikke stor genklang hos regionschef for Kirkens Korshær i Nord- og Midtjylland Jonas Jakobsen.

- Jeg synes, det tenderer en anelse hykleri. Jeg har haft nogle kammerater i Belgien, som boede på en stor kyllingefarm, hvor jeg var nede at besøge dem, da kyllingerne skulle til slagtning. Det var ikke et sjovt syn. Så der sker mange ting, der minder om dyreplageri i min optik, siger Jonas Jakobsen.

Se hele diskussionen om ulve her: