Det var et noget ubehageligt syn, der mødte de frivillige på Blå Kors' genbrugscenter i det sydvestlige Aalborg forleden dag.

I donationscontainerne, som blandt andet er beregnet til tøj, var der nemlig smidt madaffald. Desuden havde ubudne gæster taget flere forskellige ting i donationsskuret. Varer, som via salg og overskud, skulle hjælpe socialt udsatte.

- Det er jo mega ærgerligt, for vi vil jo gerne have donationer, der kan hjælpe andre. Og så er det jo ekstremt træls, at det går udover de frivillige, der arbejder gratis, lyder det fra områdeleder for Blå Kors Nordjylland, Thomas Højgaard.

Donationsskuret har tidligere været lukket henover weekenden. Men fordi låsen meget ofte blev brudt op, er man nu holdt op med det.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor der er nogle, der vil stjæle noget, som skal hjælpe socialt udsatte, udtaler Thomas Højgaard.

På stedet er der skiltet med, at man tager imod genbrugsvarer. Det fremgår dog samtidigt, at affald skal køres til genbrugsstationen. Lige lidt hjælper det, og Thomas Højgaard har ikke noget klart svar på problemet eller et konkret bud på, hvordan man i fremtiden undgår problemet.

- Mit bedste bud er, at det har noget at gøre med mentaliteten hos folk. Vi får mange donationer i ferierne, fordi folk har tid til at gennemgå og rydde op i deres ting. Så er der mange, der tænker, at de med ét stop kan komme af med genbrugsvarer og affald, lyder buddet fra Thomas Højgaard, der tilføjer:

- Vi er udmærket godt klar over, at der er tale om et fåtal, som skaber problemet.

Store energiparker er på vej til Danmark.

Det er nemlig ved lov gjort muligt at etablere energiparker med både vindmøller, solceller og biogasanlæg. Der er indtil videre udpeget 26 mulige steder i Danmark.

Halvdelen af stederne er i Nordjylland, men det forventes, at der kommer flere.

Det har vi på TV2 Nord taget en debat med to nordjyske folketingsmedlemmer om. Det er Mohammed Rona, der er medlem af Erhvervsudvalget for Moderaterne, og Kim Edberg, der er miljøordfører for Danmarksdemokraterne.

- Vi skal kigge på vores marker, fordi der er stordriftsfordele. Og det er jo sådan, at i Danmark skal vi senest i 2030 være uafhængige af naturgas, og energipolitik er i dag blevet sikkerhedspolitik, forklarer Mohammed Rona, hvis parti er med til at stå bag den nye lov.

Danmarksdemokraterne vil derimod have sat en stopper for planerne.

- Vi får slet ikke brug for alt det her med solceller og vindmøller lige nu, det er eksperterne selv, der siger det. Og så så vi gerne, at vi måske lige kunne spise brød til, og så begynde at vurdere, om det skal stå ude på markeren, eller om det skal op på bygningerne, siger Kim Edberg (DD) og tilføjer:

- Virkeligheden er, at vi ikke kan lagre strømmen. Så hvorfor er det, at ganske almindelige danskere, skal komme i klemme, fordi det hele skal sættes op hurtigt på markerne - i stedet for at sætte det op på bygninger?

Øget kompensation til berørte boligejere

Områderne, hvor energiparkerne skal ligge, er nogle, som de enkelte kommuner sammen med energivirksomhederne finder.

- Det er også enormt vigtigt, for kommunerne og for dem, der opstiller de her vindmøller og solceller og generelle energiparker i fremtiden, det er, at de skal have en lokal forankring i det her. Det vil sige, at den lokale borger skal synes, at det her er en god idé, forklarer Mohammad Rona (M).

Samtidig er der dog lavet regler for, at enkelte borgere ikke kan bremse en plan om en energipark.

Mohammad Rona fortæller desuden, at kompensationspuljen er blevet øget fra 2,5 milliarder kroner til 4 milliarder kroner. Men det mener Kim Edberg ikke er nok.

- Vi ved fra undersøgelser, at borgerne bliver underkompenseret. Og det er jo teknisk set en kæmpe skandale, at vi som staten går ud og så presser det her ned i et område. Selv hvis du nu bliver købt fri for et hus, hvis du er over 50 år, så er det altså ikke sikkert herude, hvor vi bor, Mohammad, at du kan få lov til at låne til et nyt hus, påpeger Kim Edberg.

Se hele programmet herunder eller HER.

Skæv fordeling

Han undrer sig desuden over skævvridningen i hvor energiparkerne skal ligge. I særdeleshed undres han over, hvorfor Københavns Kommune slet ikke har budt ind på opgaven.

- De bød jo ikke ind med noget. De kom ikke med det eneste. Det er jo overraskende, at der, hvor folk er allerhøjst foretalere for, at vi skal have grøn omstilling, det er så der, hvor de ikke byder ind med solceller eller vindmøller. Og det er jo egentlig det, der er vores store bekymring i Danmarksdemokraterne; det er - igen - at der rammer vi bare Danmark uden for byerne.

Til slut vil Mohammad Rona (M) dog gerne pointere:

- Jeg har den dybeste respekt for, at hvis der er en borger, der synes, det her er megatrælst, det har jeg selvfølgelig 100 procent respekt for, men når det er sagt: Vi har også et klimamål, vi alle sammen har skrevet under på.

Kun to procent af nordjyderne ville stemme på Donald Trump til det amerikanske præsidentvalg, mens 88 procent ville stemme på Kamala Harris..

Det viser en ny undersøgelse fra Gallup.

Amerikanske Mark Lewis har siden 2013 boet i Strandby nord for Frederikshavn sammen med sin kone. Til det amerikanske præsidentvalg er han registreret som vælger i delstaten Kentucky i USA.

Som amerikaner i Danmark skal han brevstemme, og da det ikke kan gøres online, er hans stemme blevet sendt med posten for et godt stykke tid siden.

- Jeg har valgt at stemme på Kamala Harris, da hendes verdenssyn stemmer overens med mit eget, fortæller Mark Lewis, som til daglig er præst og tilføjer:

- Hun er mere forstående overfor klimaspørgsmålet end Trump, og hun dæmoniserer ikke folk i migrantdebatten.

Mark Lewis har også brugt tiden på at prøve at forstå Donald Trump, og hvordan hans tiltrækningsevne fungerer på folk. Men særligt en hændelse har fået Mark Lewis til at stemme på den demokratiske præsidentkandidat.

- Det der skete 6. januar 2021 (stormen på Kongressen, red.) er for mig diskvalificerende for en præsidentkandidat. Jeg synes ikke, at Donald Trump egner sig til at være den vestlige verdens leder, lyder det fra Mark Lewis.

Splittet verdenssyn

Selvom Mark Lewis bor på den anden side af Atlanten, kan han sagtens mærke den splittelse, som det nært forestående præsidentvalg medfører.

Især vil flere af hans familiemedlemmer blive glade, hvis Donald Trump ender som vinderen af valget.

- En del af min familie har meget de samme religiøse værdier, som Trump kommer med. Men selvom vi på nuværende tidspunkt ikke taler meget om valget, så respekterer vi hinandens valg, siger Mark Lewis.

Også på de sociale medier har Mark Lewis bidt mærke i splittelsen. Især tonen kan være grov i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg.

- Jeg har mistet nogle venner på Facebook, fordi deres tone var meget grov. Men folk der stemmer demokratisk kan også være meget grove i tonen overfor republikanske vælgere.

Mark Lewis har også bidt mærke i, at nogle af hans venner nærmest forguder Donald Trump og ser ham som en frelser.

Bekymret for konsekvenser

Ved seneste præsidentvalg sad Mark Lewis sammen med sine venner i USA på ZOOM, hvorfra de sammen kunne se Joe Biden vælte Donald Trump af pinden.

I år bliver det dog noget anderledes.

- Jeg kan mærke, at jeg har brug for noget søvn. Så jeg står nok op i nat og følger med derfra, fortæller han.

Hvem der vinder, tør han ikke spå om, men han har et håb, at Kamala Harris løber med sejren.

- Jeg tror, at kvinder bliver afgørende i det her valg, og her er Trump ikke kommet med nogle særligt gode udtalelser. Men det bliver megetnervepirrende, lyder det fra Mark Lewis, som understreger, at der ikke kommer til at være en hurtig afgørelse.

Skulle resultatet gå hen at blive, som Mark Lewis håber, frygter han dog for de konsekvenser, det kan afføde.

- Trump kan godt gå ud og sige noget vanvittigt, som underminerer demokratiet, som kan udløse noget hos nogle af hans ekstreme følgere.

Det var nødvendigt med en opstramning af sikkerheden på Aalborg Universitet, efter et kemishow gik helt galt tilbage i september. Her skete en fejl i udførelsen af kemiforsøget Ånden i Flasken, hvilket resulterede i flere tilskadekomne.

Men nu er der nyt, for ifølge Aalborg Universitet er der nu kommet styr på sikkerheden. Siden ulykken er sikkerheden blevet gennemgået nøje, og fremover skal kemikeruddannede medlemmer godkende alle risikovurderinger og beskrivelser af de forsøg og workshops, der indgår i kemishowene. Derudover skal de forskellige forsøg og workshops demonstreres, før de får tommel op til, at de kan indgå i showet.

- Vi fik hurtigt klarlagt, hvad der gik galt i Tønder, og vi har efterfølgende nøje gennemgået beskrivelsen og den kemiske risikovurdering af dette og de i alt 31 forskellige demonstrationsforsøg, som kan indgå i showet, forklarer institutleder for Kemi og Biovidenskab Kim Lambertsen Larsen.

Nye shows senere på måneden

Med kemishowene ønsker universitetet at skabe interesse for kemi, og det er derfor, at de genoptager kemishowene, hvor ild, røg og andre effekter kan skabe begejstring for tilskuere.

- Et kemishow skal være en tryg og sikker oplevelse for både publikum og for de studerende, som udfører forsøgene, siger Kim Lambertsen Larsen.

Der er allerede kemishows plottet i kalenderen, og de finder sted henholdsvis 9. november ved Dansk Laborant Forening i Aarhus og 14. november til Lab STEM Konference i AAU Innovate i Aalborg.

Det var den 22-årige, der udførte forsøget i september, der kom værst til skade. Han fik glas i hånden og måtte efterfølgende syes. Foruden den studerende kom tre børn lettere til skade.

Lisbeth Lauritsen er snart færdig i politik.

Det har socialdemokraten netop annonceret på sin egen Facebook-side.

'Det er en virkelig vild og stor beslutning for mig', skriver hun.

I opslaget forklarer hun, hvorfor tiden i politik nu slutter. Hun genopstiller nemlig ikke til kommunalvalget i 2025.

'Jeg har siddet i byrådet i Aalborg Kommune, siden jeg var 26 år, og nu er det blevet tid til at prøve noget andet. Når denne periode slutter, har jeg været folkevalgt i 12 år og over de sidste par år har jeg brugt alt min arbejdstid på politik, selvom det egentlig ikke er et “rigtigt” arbejde'.

'Jeg har måttet sande, at jeg ikke kan begge dele - jeg kan ikke BÅDE have et almindeligt job OG lægge alt den tid i politik, som jeg gerne vil. Særligt ikke når jeg også gerne vil give vores tre søde børn og Rasmus en god del af min opmærksomhed Jeg er simpelthen bare ikke særligt god til at gøre ting halvt'.

Fra 1. december skal hun være AC-konsulent i Børne- og Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune, og netop den ansættelse betyder, at hun sætter tempoet ned i politik i resten af valgperioden og stopper som gruppeformand.

'Udover at stoppe som gruppeformand, bliver jeg nødt til at træde ud af By- og Landskabsudvalget, som er enormt tidskrævende, men som jeg ellers holder virkelig meget af, og så stopper jeg i FGU’s bestyrelse og dermed giver jeg formandsposten videre til en anden i bestyrelsen. Med andre ord vil jeg fremadrettet koncentrere mit politiske arbejde om at sidde i Børne- og Undervisningsudvalget og være bestyrelsesformand ved Nordværk'.

Sidst i opslaget understreger hun, at beslutningen hverken skyldes politisk fnidder eller uenigheder.

Lisbeth Lauritsen blev valgt ind i Aalborg Byråd første gang i 2014. Hun afviser ikke at vende tilbage til politik engang i fremtiden.

TV2 Nord har været i kontakt med Aalborg Kommunes borgmester Lasse Frimand Jensen (S). Han oplyser, at der allerede onsdag vælges en ny gruppeformand i partiet.