Passagererne overrender mildt sagt ikke togene på ’Lufthavnsbanen’ mellem Aalborg og Aalborg Lufthavn.

Optællinger viser, at der kun er halvanden passager per afgang på strækningen, og det får nu SF til at reagere.

- Vi er i SF meget opmærksomme på at have så god og billig kollektiv trafik som muligt overalt i Nordjylland. Der er brug for nye og innovative løsninger, og derfor har vi bedt om at få sagen behandlet i regionsrådet, lyder det fra Erik Holm, der SF’s medlem af Udvalget for Udvikling og Innovation i Region Nordjylland.

Partiet kommer selv med et vildt og overraskende forslag, der skal øge passagertallet.

I en pressemeddelelse fremgår det, at partiet ønsker en vurdering af at forlænge ’Lufthavnsbanen’ mod Han Herred og Thy.

Lufthavnsstationen skal altså ikke være endestationen ved denne løsning.

Kræver stor investering

Det vil dog kræve noget af en investering fra staten, da en ny bane på tværs af Nordjylland skal etableres. Den nuværende lufthavnsstrækning kostede 300 millioner kroner.

Partiet mener dog, at det er på sin plads, at staten prioriterer infrastrukturen i Region Nordjylland for en mere ligelig udvikling i Danmark, efter staten de seneste mange år har prioriteret store infrastrukturprojekter, der har understøttet udviklingen i Østdanmark.

SF er dog også villige til at kigge på mulighederne for at øge passagertallet på banen, som den er nu, ligesom de også gerne vil kigge ind i, hvad konsekvenserne vil være, hvis der stoppes med at blive kørt på banen.

I partiets strategi ’Betjening af Aalborg Lufthavn med kollektiv trafik efter december 2025’, fremgår det også, at SF ønsker, at det undersøges, om der kan etableres ’Park and drive’ ved lufthavnen, så bilister kan parkere billigt eller helt gratis ved lufthavnsstationen og derfra tage toget ind til Aalborg.

- Jeg vil gerne understrege, at vi i SF helst ser, at banen fortsat bruges til at befordre passagerer, men det forudsætter, at der tages initiativer, som kan øge mængden af passagerer. Det giver ingen mening af køre med et tog med kun 1,5 passager i gennemsnit, siger Erik Holm.

Selvom det nu er mere end en uge siden, at en død kvinde blev fundet på en mark ved Istrup i Thy, er politiet stadig på bar bund i sagen.

- Vi får stadig henvendelser, og vi undersøger selvfølgelig de spor, der kommer ind, men der er ikke noget, der har givet pote, siger politikommissær Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.

I mellemtiden går snakken i lokalsamfundet. Det fortæller Christina Østergaard Eriksen, som er nabo til den mark, hvor den døde kvinde blev fundet onsdag i sidste uge.

- Det er jo et kæmpe mysterium, helt vildt underligt og rigtigt skræmmende. Så selvfølgelig snakker vi meget om det, siger hun.

Det var onsdag i sidste uge, at den døde kvinde blev fundet. Hun vurderes til at være mellem 65 og 75 år, men meget mere ved politiet ikke.

- Vi tænker mere og mere, at det må være en turist, der har boet i området, siger politikommissæren.

Tidligere på ugen tog politiet kontakt til myndighederne i Tyskland, og Niels Kristensen siger, at man nu også er i gang med at kontakte flere lande for at høre, om nogen savner en kvinde, der svarer til beskrivelsen.

- Vi vil rigtigt gerne have fundet frem til hendes identitet, så vi kan underrette de pårørende, understreger politikommissær Niels Kristensen.

Teorier florerer

Christina Østergaard Eriksen fortæller otte dage er der også mange teorier i omløb. Mange har et bud på, hvad der er sket med den afdøde kvinde.

- Det er alt muligt. Sådan noget med, om det er en dame, der har boet alene med sine hunde, beretter Christina Østergaard Eriksen.

Det er dog hendes opfattelse, at de fleste borgere i området hælder til, at kvinden har været lejer i en feriebolig.

Derfor er hun også godt tilfreds med politiets melding om, at man nu undersøger, om kvinden er savnet i Tyskland og andre europæiske lande.

- Det er jeg rigtigt glad for, og det giver god mening, for vi har mange tyske turister heromkring, pointerer Christina Østergaard Eriksen, der selv har et par udlejningshuse.

Hun tilføjer, at det ikke er unormalt, at en lejer af eksempelvis et sommerhus bor alene, og at huset lejes for flere uger ad gangen. Derfor kan det ifølge Christina Østergaard Eriksen stadig godt tænkes, at den afdøde kvinde er en lejer, selvom der er gået mere end en uge, siden hun blev fundet.

- Det er i hvert fald den teori, vi går med herude lige nu, siger hun.

Snavsede og uhumske omgivelser, små bure og mangel på mad og vand. Det er de forhold, der er observeret på såkaldte hvalpefabrikker, som dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi har slået til mod.

Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup har fået syv nye firbenede beboere, der kommer fra netop hvalpefabrikker.

- Der er ingen tvivl om, at det er hunde, der ikke har været i menneskehænder hver dag. Det er hunde, der lugter dårligt, fordi de ikke er renlige. Der har ikke været arbejdet med dem, fortæller Karina Fisker, der er leder af internatet.

En vare på hylden

Karina Fisker forstår godt, at dyr bliver avlet med salg for øje, men påpeger også det store ansvar, man skal påtage sig i den forbindelse.

- Og det er slet ikke taget alvorligt i de her sager, siger hun.

Der tages ikke hånd om dyrene og deres behov, og ifølge Karina Fisker anses dyrene på hvalpefabrikkerne blot som 'en vare på hylden'.

- Når vi får hunde ind fra de her sager, så kan man typisk se, at det har været med salg for øje. Man føler lidt, at det er en vare, der er blevet sat ind på en hylde, og så må de stå der og vente på, at der er nogen der kommer og køber dem, fortæller hun.

'Skræmmende'

Dyrenes Beskyttelse modtager flere og flere henvendelser om hvalpefabrikker. Det anses som en sørgelig tendens, som man ellers har advaret imod.

- Jeg synes, at vi har informeret rigtig meget om, hvad man skal være opmærksom på som ejer, når man anskaffer sig en hund. Og at det så er stigende, er jo skræmmende i forhold til, at folk burde vide bedre. Der må jo stadig være en forretning i det, siden det sker, siger Karina Fisker frustreret.

Internatlederen kommer med en klar opfordring til de nordjyder, der er på udkig efter en hund.

- Jeg håber virkelig, at nordjyderne tænker sig om og tjekker op på de steder, de overvejer at anskaffe sig en hund fra. Det er altså en ven for livet.

Der skal gøres noget nu, ellers kan det få alvorlige konsekvenser.

Sådan kan udmeldingen fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) omkring CO2-afgiften på brændstof til fiskeriet opsummeres.

Fra årsskiftet har det kostet fiskerne 2,26 kroner per liter diesel i afgift, og som TV2 Nord har kunnet fortælle, har det presset flere fiskere til at sejle til eksempelvis Sverige for at fylde tanken. Derfor landes der markant færre fisk på de nordjyske fiskeauktioner.

Flere nordjyske borgmestre har allerede inden årsskiftet kaldt på handling fra regeringens side, og nu melder DI sig i koret af kritikere mod den nye afgift.

- Situationen er kritisk, og vi ser i Dansk Industri med stor alvor på situationen. Fiskeriet er en central del af vores erhvervsliv og en hjørnesten i Nordjyllands fødevareproduktion, siger Peter Birkegaard, direktør for Aalborg Portland A/S og bestyrelsesleder i DI Aalborg og fortsætter:

- Uden handling risikerer vi, at hele lokale økonomier og jobgrundlag går tabt, hvilket vil have langvarige negative effekter for regionens fremtidige vækst, siger Peter Birkegaard.

Løsning skal findes hurtigt

Derfor opfordrer han til, at der hurtigst muligt findes en løsning på udfordringerne med den nye afgift. Han understreger dog samtidig, at DI og erhvervslivet bakker op om den grønne omstilling. 

- Vi opfordrer forligspartierne til hurtigst muligt at komme tilbage til bordet og sikre en udmøntning af den allerede aftalte støtte til fiskeriet og begynde dialogen om de relevante tiltag, der skal understøtte fiskeindustriens fremtid i Nordjylland, siger Peter Birkegaard.

I sidste uge erkendte Socialdemokratiets fiskeriordfører Bjarne Laustsen, at landets fiskere er havnet i en uheldig situation.

- Jeg tror, man meget snart spiller noget ud, lovede han.

Robotteknologien er i rivende udvikling samtidig med, at kunstig intelligens og verden omkring os også buldrer derudaf.

Det mærker de også hos robotvirksomheden Technicon i Hobro, hvor der produceres robotter og udstyr primært til medicinalindustrien.

I front står administrerende direktør Casper Hansen, der håber på bedre konkurrencevilkår.

- Vi skal have det gode produkt ud på markedet meget hurtigere, end det er muligt i dag, lyder det.

Mange benspænd

Han håber derfor, at EU's nye strategi for at styrke konkurrenceevnen ved at reducere bureaukrati og forenkle reglerne kommer til at gøre en forskel.

- Vi har mange administrative benspænd, der gør, at vi ikke kan implementere løsningerne. Det skal eksempelvis være nemmere at anvende kunstig intelligens, så vi kan bruge det i vores produktion, siger Casper Hansen.

Kunstig intelligens kan, ifølge Casper Hansen, være med til at fremskynde udviklingen herhjemme, fordi vi på den vil få større erfaring med den.

Men risikerer vi ikke at gå på kompromis med sikkerheden, hvis vi fjerner reguleringerne?

- Vi halter allerede bagud, og så mister vi jo vores produktivitet. Vi skal selvfølgelig sørge for, at vi har den sikkerhed, der bør være for medarbejderne, men for mig er det ikke et enten eller, det er et både og, svarer Casper Hansen.