Politiet slår alarm: Flere borgere svindlet for store beløb
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
Nordjyllands Politi valgt at udsende et signalement på den mistænkte i en af episoderne.
Onsdag har Nordjyllands Politi modtaget flere anmeldelser omkring borgere, der er blevet udsat for kontaktbedrageri, og det får nu politiet til at slå alarm.
- Vi arbejder på højtryk for at forsøge at forbinde sagerne, lyder det fra vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian tilsted.
Politiet modtog første anmeldelse klokken 11.53. Her var en borger i Aars blevet narret til at gå med i banken og hæve et større kontantbeløb.
Klokken 12.50 modtog man en anmeldelse omkring en ældre kvinde, der var blevet franarret sit dankort og kode på Hennings Smiths Vej i Aalborg. Få minutter efter havde gerningsmanden hævet penge på det stjålne hævekort i en hæveautomat i Vingårdsgade i Aalborg klokken 12.52.
Derfor har Nordjyllands Politi valgt at udsende et signalement på den mistænkte.
Signalement
Gerningsmanden beskrives som en dansk mand på 25 til 30 år. Han er lys i huden, almindelig af bygning og 170 til 175 centimeter høj. Manden har kort, mørkt hår og var iført et Burberry-tørklæde, sort jakke, sorte bukser samt hue.
Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.
Ud over de to overstående episoder har Nordjyllands Politi desuden modtaget en anmeldelse fra en borger, som er bosiddende på Badehusvej i Aalborg, der også er blevet franarret sit kort og kode, mens en 93-årig mand, som er bosiddende på Østerbro i Aalborg, blev forsøgt narret, da en mand, som udgav sig for at være fra banken, ringede ham op.
De mange episoder onsdag får også vagtchefen til at komme med en opfordring - igen.
- Banken vil aldrig ringe en op eller dukke op på ens adresse og bede om ens oplysninger og koder, så vi opfordrer til, at man er særligt kritisk og ikke udleverer noget, afslutter Christian Tilsted.
I dag glimrede den blonde svensker dog ved sit fravær.
Knap havde han sat sine driblestærke fødder på spansk jord, før han fløj til kontraktforhandlinger på de britiske øer. I følge vores oplysninger og flere andre, først Nordjyske, er det hos Swansea fra Wales og The Championship.
Den milliondyre handel vakte også opsigt, fordi den svenske viceanfører har udsigt til at spille hele det altafgørende forår i AaB på leje.
I morgen spiller AaB træningskamp mod Seattle Sounders.
Spørgsmålet er, om Melker Widell når endnu en flyvetur.
- Jeg kan ikke sige meget, selvom jeg ved, det er det kedelige svar, griner James Gow under den andalusiske sol.
Den vanlige klynge af Menno van Dam, denne gang i Spanien under AaBs træningslejr.
Foto: Simon Brix Frederiksen, TV2 Nord.
- Jeg forventer ham retur i morgen, uddyber han dog og understreger at den seneste fondsbørsmeddelelse stadig står til troende: At Melker Widell spiller foråret som lejespiller i AaB.
I følge TV2 Nords oplysninger når han dog ikke at deltage i træningskampen, men vi forsøger selvfølgelig at fange den svenske profil, så snart han lander.
AaB har allerede lavet en millionhandel i dette transfervindue, da aalborgenserne solgte Sebastian Otoa til Genoa.
Hvalpefabrikker vinder frem:
Det skal du være opmærksom på, når du køber hundehvalp
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
Hos Dyrenes Beskyttelse mener man også, at det handler om, at man skal være lidt kritisk, når man skal købe en hvalp.
Antallet af sager med misrøgtede hunde i såkaldte hvalpefabrikker vokser hos Nordjyllands Politi, og i denne uge er flere hvalpe blevet afleveret hos Dyrenes Beskyttelse.
Derfor er det vigtigt, at man tænker sig godt om, før man anskaffer sig en lille ny hundehvalp, pointerer Dyrenes Beskyttelse.
- Jeg håber virkelig, at nordjyderne tænker sig om og tjekker op på de steder, de overvejer at anskaffe sig en hund fra, lyder det fra Karina Fisker, der er leder af Dyrenes Beskyttelse i Hjallerup.
Men hvad er det præcis, man skal se efter og være opmærksom på?
Det skal du kigge efter
På Højsletgaard ved Nøvling har Lone Høj Andersen opdrættet hundehvalpe siden 1979, og her avler man mellem 20 og 25 hvalpe om året, mens der bliver kontrolleret flere gange årligt af dyrlæger og myndigheder.
Den nordjyske hundekennelen har følgende råd til Nordjyder på jagt efter hvalpe.
- Det er rigtig vigtigt at se på, hvad er det for et hundehold, de har, hvordan de mennesker, der er der, er, hvordan de er overfor deres hunde, og hvordan de behandler deres hunde, konstaterer Lone Høj Andersen.
- Så skal man også se på, om hundene er trygge ved en eller ej, hvordan hundene går, forholdene for hundene, og ikke mindst hvordan hundene er, tilføjer hun.
Hos Dyrenes Beskyttelse mener man også, at det handler om, at man skal være lidt kritisk, når man skal købe en hvalp.
- Vær altid kritisk. Tænk dig virkelig godt om, og lave noget opsøgende arbejde, inden. Er det i private hjem, hvor man kan se, der ligger affald, og det roder, så skal man bare have den her fornemmelse, hvor man tænker; 'er det her det sted, som jeg skal have min hund fra,' fortæller Karina Fisker.
Får skærmdebut i aften:
Nordjyske Cecilie på vild rejse i Masterchef
Foto: Metronome / Masterchef
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
Kærligheden til mad har altid været der for Cecilie, og nu viser hun den frem for hele Danmark.
SPOILER: I artiklen afsløres det, hvorvidt Cecilie Bæch får et forklæde eller ikke til audition.
Nak & æd, Bagedysten, Spise med Price og Masterchef.
Ja, der findes vel ikke mange større danske TV-programmer i gastronomiens verden end dem, og i sidstnævnte program, er der startede en ny sæson i denne uge, og her er en af deltagerne nordjyske Cecilie Bæch.
Og det er ikke bare kommet ud af det blå, at den 27-årige revisor nu skal forsøge at overbevise Masterchef-dommerne - og hele Danmark - om sine evner i et køkken.
- Jeg har altid været glad for mad, kommer det prompte fra den nordjyske bejler til Masterchef-titlen.
- Et af mine minder, fra jeg var helt lille, er, at jeg altid som det sidste før sengetid spurgte min mor, om jeg måtte få noget at spise.
Cecilie husker samtidig tilbage på barndommen, hvor hun sad på køkkenbordet, mens hun smagte på den mad, som hendes morfar havde i gryden og i ovnen.
Foto: Privatfoto.
TV-debuten lader vente på sig
Det tog dog sin tid, før hun valgte at tage skridtet og vise sin store kærlighed til mad frem på TV.
- Jeg har set Masterchef i al den tid, jeg kan huske, og jeg har i mange år tænkt, at jeg ville være med. Men jeg ville gerne øve mig lidt mere, være lidt bedre og rent faktisk være lidt mere sikker på at kunne finde ud af at lave mad.
- Og det var nu eller aldrig, siger Cecilie Bæch om det skridt, hun til sidst tog ind i Masterchef-universet.
Den nye Masterchef-sæson begyndte 27. januar, men Hobro-kvinden har endnu ikke været på skærmen. Torsdag aften bliver sidste audition-dag vist i fjernsynet, og her toner Cecilie for første gang frem.
Og det giver lidt forskellige følelser hos hende, at hun om meget kort tid kan ses på skærmen.
- Det er lidt ambivalent. Vi ved jo ikke på forhånd, hvordan det er klippet sammen. Jeg glæder mig da, men det er også grænseoverskridende, lyder den lidt forsigtige melding fra Cecilie.
Selvom hun endnu ikke har set det færdige TV-produkt, har oplevelsen sat sig i hende - og det på den rigtigt positive måde.
- Det var fuldstændigt vanvittigt, siger Cecilie om deltagelsen i programmet.
- Det er det vildeste, jeg har oplevet. Det kan ikke beskrives. Vi er en gruppe af mennesker, der har noget sammen, hvor ingen i resten af Danmark ved noget om det. Det var vanvittige oplevelser og spændende konkurrencer, og man kommer ind med masser af gåpåmod, man er klar, og så mister man alt foran dommerne.
Spoilere er ikke velansete blandt seere af forskellige TV-programmer, men Cecilie Bæch mistede ikke fuldstændig grebet foran dommerne til audition, hvor hun imponerede så meget, at hun fik et hvidt forklæde.
For de uindviede i Masterchef-verdenen er det hvide forklæde et bevis på, at man er gået videre fra audition. Det er også muligt at få et gråt forklæde, som sender deltageren videre til bootcamp, hvor man så igen skal forsøge at gøre sig fortjent til det hvide forklæde.
Deltagelsen i madkonkurrencen har efterfølgende givet grund til refleksioner over, hvad man kan tage med sig videre.
- Man kan nå rigtig meget på 45 minutter, er de første ord, der kommer ud af Cecilie Bæch, da hun skal sætte ord på det, inden hun fortsætter.
- Ting er ikke så farlige, som man går og bygger op til i sit hoved, og så har jeg fået venskaber for livet. At lave mad er vores hobby, og det binder bare folk sammen på en helt anden måde. Vores passion binder os sammen på en anden måde, end man for eksempel gør med sine kollegaer.
Venskaberne og selve oplevelsen er det bedste, hun tager med fra programmet. Det værste skal hun bruge lidt længere tid på at tænke over, før hun dog kommer frem til det.
- Det værste er, når man skal sige farvel til folk (deltagere, der bliver sendt hjem af dommerne, red.). Den her boble går lidt i stykker så, selvom jeg godt ved, at det først og fremmest er en konkurrence.
Det var hårdt at se venner blive sendt ud af programmet, men hun gik ind for at vinde.
- Ellers er der ingen grund til at være med, men jeg er også realistisk. Det er fandeme dygtige mennesker, og jeg tænkte mere på, at jeg bare skulle klare mig igennem den enkelte dag, forklarer Cecilie Bæch.
Den nordjyske kvinde har det godt i sit hverv som revisor, og derfor er gastronomiens kunst heller ikke noget, hun overvejer at gøre til sin karrierevej, men lidt drømme inden for den verden har hun da.
- Jeg vil gerne lave noget på sociale medier om min passion for mad. Det er ikke noget, hvor jeg skal leve af det, men jeg vil gerne dele mine opskrifter med Danmark, slutter den TV-aktuelle Cecilie Bæch fra Horp.
Torsdag aften kan hun se sig selv på skærmen, og det kan venner og familie også, og de glæder sig til at se, hvordan hun klarer sig, siger hun. Det er nemlig kun meget få, der ved, hvordan det egentlig går hende i programmet.
Og TV2 Nord ved heller intet, så hvis vi vil se Cecilie Bæchs rejse i programmet, handler det om at følge godt med på TV3.
Kræftramte Pernille ånder lettet op, men kun midlertidigt
Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
For nu er Pernille Olsen lettet og glad, men kampen er måske ikke slut endnu.
Torsdag kan kræftramte Pernille Olsen ånde lettet op. I hvert i fald for nu.
Hun har nemlig efter et møde på jobcentret i Brønderslev Kommune fået forlænget sin sygedagpenge, som kommunen ellers havde taget fra hende, selvom hun er i behandling for akut leukæmi, og har et arbejde som sygeplejerske at vende tilbage til, når hun er rask igen.
Hjalte blev prøvekanin for kunstig intelligens på hospitalet: - Jeg stoler på det
Foto: Caroline Monin / TV2 Nord
Lyt til artiklen
Stop afspilningen
Genoptag afspilning
Region Nordjylland får ni nye AI-værktøjer på hospitalerne. Hjalte Lillevik Frost fik lov til at prøve én af dem.
Det bimler og bamler.
Lyden stammer fra en tablet, der er koblet til Hjalte Lillevik Frost brystkasse.
Fem små klistermærker er sat på ham, og sygepersonalet kan nu overvåge, hvordan han har det.
- Det er helt vildt spændende, siger han, mens han ligger på sygesengen.
Hjalte Lillevik Frost er egentlig slet ikke syg. Han er bare prøvekanin for ét af de ni nye AI-værktøjer, Region Nordjylland snart tager i brug på hospitalerne.
Det konkrete værktøj, der er koblet til Hjalte, består af et system, der fremover vil sikre bedre patientpleje. Det gør nemlig, at sygepersonalet ikke behøver at overvåge en patient alle døgnets timer.
Gennem denne kunstige intelligens vil de få besked på en tablet, så snart der sker ændringer i Hjaltes vitale data.
Og det kommer i fremtiden til at gøre en stor forskel for både patienter og personale.
- Der kommer flere ældre, flere kronikere og flere syge mennesker generelt. Vi kommer til at mangle arbejdskraft. Så vi bliver nødt til at gøre noget andet, end vi plejer. Og her er AI bare en vigtig del af løsningen, lyder det fra Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl.
Bedre diagnostik af prostata
Alt det kan kun lade sig gøre, fordi Region Nordjylland har indgået et samarbejde med Melsen Fonden.
Fonden har doneret 26 millioner kroner til netop kunstig intelligens-satsningen, og det betyder, at regionen de næste fire år kommer til at implementere ni nye løsninger på hospitalerne.
- Vi er nødt til at tænke smartere og arbejde mere effektivt i sundhedsvæsenet for at løse de udfordringer, vi står overfor. Kunstig intelligens bliver en god hjælper til at gøre arbejdet nemmere for vores dygtige personale i hverdagen.
De ni nye værktøjer kan bruges indenfor diagnostik, kræftområdet og patientpleje.
Helt konkret kan nogle af AI-løsningerne bruges til blandt andet at sikre en bedre diagnostik af prostata, hurtigere vurdering af øjensygdomme og bedre og hurtigere screening af brystkræft.
Men det er ikke første gang, det nordjyske sundhedspersonale stifter bekendtskab med brugen af kunstig intelligens.
Region Nordjylland bruger allerede kunstig intelligens til at undersøge scanningsbilleder fra skaderøngten. Og med fondens donation kan det arbejde nu fortsætte.
- Vi er taknemmelige for, at Melsen Fonden hjælper os med at sætte skub i udvikling og brugen af kunstig intelligens på vores hospitaler. Det er vi nødt til for at være foran, lyder det fra Mads Duedahl.
Det er til gengæld første gang, forsøgskaninen Hjalte Lillevik Frost har haft kunstig intelligens koblet til sin krop. Og selvom han er overrasket over, hvad der kan lade sig gøre, er han ikke skræmt.
- Jeg stoler 100 procent på det her. Det er fremtiden, siger han.