Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På bustur i snekaos: - Det ik' for små børn at sidde her

Foto: Hans-Christian Lauritzen / TV2 Nord

Buschauffør kæmper med sne og vind. Kom på bustur i snestorm.

Mellem Dronninglund og Hjallerup rammer Xbus rute 974 fra Aalborg til Asaa for alvor sidevind, snefygning og glatte veje. Foran buschauffør Jørgen L. Møller kører en kassebil, der slår et slag med bagenden, og er tæt på at skride på de snedækkede veje.

- Lige så snart vinden, den kommer fra den vej, som den gør her, så presser det bussen. Så er det ikke sjovt, påpeger Jørgen L. Møller og holder ekstra godt fast i rattet.

Buschaufføren arbejder for Keolis, og han har kørt bus siden onsdag morgen 5.15. Første tur gik til Farsø, og så har dagen også budt på endnu en tur fra Aalborg til Asaa og retur. Foreløbig har Jørgen L. Møller ikke været over et kvarter forsinket.

- Det værste er fygningen. og så kan der være nogle enkelte steder, hvor der er glat, forklarer Jørgen L. Møller, da TV2 Nord er med ham på dagens sidste tur.

Se indslag med buschauffør, der kæmper med både bus og snestorm.

Tit plejer Xbus rute 974 til Asaa at være fyldt, men i dag er den stort set tom hele vejen. De fleste er blevet hjemme og mange skoler og uddannelsesinstitutioner er lukket. I Dronninglund står enkelte på bussen, og kører med det sidste stykke til endestationen i Asaa.

- Jeg skulle til tandlægen, og jeg er for pivet til at køre selv i sådan et vejr, siger Jytte Larsen fra Asaa.

Buschauffør Jørgen L. Møller når ikke helt Asaa til tiden, men det  er ikke mange minutter fra. Nu skal der lige bankes til is af vinduesviskerne, og så går det retur til Aalborg. Med et fast greb om rattet, så bussen bliver på vejen i snestormen.

- Det ik´ikke for små børn at sidde her, påpeger Jørgen L. Møller fra føresæddet.


Lokal helt hyldet for at redde ældre kvindes liv under voldsom brand

Snarrådig mand fra Suldrup modtog dusør fra Nordjyllands Politi efter vild redningsaktion.

- Hun var helt kulsort i hovedet og havde akut brug for hjælp.

Ordene kommer fra chefpolitiinspektør hos Nordjyllands Politi, Jesper Bøjgaard.

Han er overbevist om, at en ældre kvinde fanget i en ildebrand kan takke Bo Julin Kollerup for, at hun i dag er i live.

30. august i år blev hun nemlig reddet ud af sin bolig på ældrecentret Himmerlandshave i sidste øjeblik af Bo Julin Kollerup, der tilfældigvis var ude og gå en tur i området ved ni-tiden af aftenen.

- Pludselig kunne jeg lugte røg, og med det samme jeg kommer hen til huset kan jeg se, at ilden har fat i taget. Jeg kunne mærke på røgen og varmen, at jeg godt kunne kravle et stykke for at nå hen til hende, fortæller den tidligere deltidsansatte brandmand, der takket være sin uddannelse er vant til at begå sig under brande.

Hør Bo Julin Kollerup fortælle om den skæbnesvangre aften:

Video: Per Frank Paulsen

Bevarede ro og overblik

Netop hans hurtige reaktion var med til at redde kvinden fra døden – og netop dén bliver han her knap to måneder senere belønnet for med en dusør fra chefpolitiinspektøren hos Nordjyllands Politi.

- Det er en stor ære for mig at få lov at sige et par ord til dig og overrække dig en kuvert. Det er ikke hver dag, jeg er sammen med én, der har reddet en anden persons liv, så det er virkelig flot, lyder roserne fra Jesper Bøjgaard.

- Situationen var alvorlig, men du viser stort overskud og bevarer roen. Stort tillykke – det er virkelig godt gået!

Hele tre betjente var til stede under den lille takkeseance for at takke Bo Julin Kollerup for sin indsats. Foto: Per Frank Paulsen
Bo Julin Kollerup havde sin familie med på politistationen i Hobro. Foto: Per Frank Paulsen

Selv er den lokale helt glad for, at han kunne bruge sin erfaring til at hjælpe en fremmed kvinde i nød.

- Det er ikke sjovt at høre, at nogen er derinde (i flammerne, red.) De skal helst ud. Jeg var betænkelig ved at gå ind i huset fyldt med røg, men jeg har en del erfaring efter 21 år som deltidsansat brandmand, lyder det fra Bo Julin Kollerup.

Han blev fejret med både dusør og lagkage af hele tre betjente på den lokale politistation i Hobro.

Se den lokale helt reagere på dusøren:

Video: Per Frank Paulsen

- Det havde jeg ikke regnet med, så jeg var lidt overrasket. Men det er da kun pænt af dem, siger den ydmyge helt.

Kvinden, som Bo Julin Kollerup reddede, blev indlagt til observation for røgforgiftning, men overlevede umiddelbart uden mén.

Sådan bliver man indstillet til en dusør hos politiet

  • Borgere bliver som hovedregel indstillet til dusør af typisk en politiansat, som har været involveret i en hændelse, hvor den første og umiddelbare vurdering er, at en borger har gjort en ekstraordinær indsats og derfor bør hædres.

  • Indstillingen vurderes herefter ledelsesmæssigt og i henhold til interne regler om tildeling af dusører til private, inden den endelige beslutning om tildeling af en dusør tages.

  • En dusør fra politiet skal ses som en symbolsk anerkendelse er typisk på mellem 500 og 1.500 kroner.

Kilde: Rigspolitiet


Aalborg Portland bekræfter: Kæmpe milliardprojekt på vej

Cementkæmpen kan tæt på fjerne alt CO2-udledning fra produktionen med et nyt milliardprojekt, lyder meldingen.

Aalborg Portland har ofte været udskældt for at være den uden sammenligning mest klimasynder i dansk erhvervsliv.

Men det er snart fortid, bekræfter den nordjyske cementkæmpe i en pressemeddelelse.

Sammen med Air Liquide, der verdensførende inden for gasser, teknologier og tjenester til industrien, har Aalborg Portland fået ca. 1,65 milliarder kroner fra EU til et stort anlæg til CO2-fangst og -lagring.

Det vil ifølge Portland selv kunne reducere fabrikken C02-udledning med 95 procent. Det svarer til 1,5 millioner tons CO2-emissioner per driftsår.

- Vi er stolte over, at EU’s Innovationsfond blandt flere banebrydende projekter har valgt at støtte os i etableringen af et CO2-fangstanlæg i fuld skala. Det er en game changer inden for cementindustrien, som er afhængig af CO2-fangst for at kunne opnå CO2-neutralitet, siger Søren Holm, der er administrerende direktør hos Aalborg Portland.

Ifølge direktøren bliver anlægget lige så stort som resten af de nuværende bygninger på Aalborg Portland tilsammen.

Vil sikre 2030-klimamål

Helt konkret vil milliardprojektet, der hedder ACCSION rense og gøre ca. 95 procent af den CO2, der udledes af cementovnene, flydende.

Den opsamlede CO2 vil dermed blive integreret i en ny rørledningsinfrastruktur til CO2-lagringsfaciliteter på land.

Hvis den planen, bliver til virkelighed, er reduktionen så massiv, at det betyder, at Danmark som land kan opfylde det store 2030-klimamål.

- Det er en manifestation af, at vi vil være en del af løsningen på Danmarks klimaudfordringer, og med bevillingen fra EU’s Innovationsfond vil vi realisere vores 2030-klimaplan og levere den største enkeltstående CO2-reduktion i danmarkshistorien, siger Søren Holm.


Nyt om forurenet jord: Frygter, at jorden skal ligge i mange år

Foto: TV MIDTVEST

Ifølge Morsø Kommune udgør den forurenede jord ingen risiko for grundvandet.

Forurenet jord på Mors udgør ikke nogen akut risiko for grundvandet.

Det slår en rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS nu fast i en pressemeddelelse, som Morsø Kommune onsdag har sendt ud.

Men svaret bekymrer Frans Mattesen, der er medlem af Enhedslisten, og som bor på Mors.

- Jeg havde forventet, at man havde fundet og lagt en plan for, hvor skal jorden hen nu. Som jeg læser pressemeddelelsen, så træder man i vande, og man har ikke besluttet noget, man ved ikke rigtigt, hvad man vil gøre, forklarer han.

Den forurenede jord stammer fra en olieforurenet byggeplads i København, og det er Køge-virksomheden Scanfield, der har sendt jorden videre til Kingo Recycling på Mors. Jorden, som blev fragtet til Mors fra Køge hen over sommeren, har dog vist sig at være væsentligt mere forurenet end oprindeligt oplyst.

- Jeg forstår ikke, at det ikke er lykkes at finde en løsning på halvanden måned. Når der ikke er lavet en plan, så kan man jo frygte, at jorden skal ligge her i flere år. Det synes jeg ikke virker betryggende, forklarer Frans Mattesen.

I pressemeddelelsen står der, at der at man inden for en flerårig tidshorisont – med de nuværende og midlertidige sikkerhedstiltag – kun kan forvente en minimal øget risiko for spredning af forureningen over de kommende år.

Ingen grund til bekymring

Spørg man formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Morsø Kommune, Meiner Nørgaard (Æ), så er der ingen grund til at tro, at de 24.000 tons jord skal ligge på Mors i årevis.

- Vi snakker ikke år, vi snakker inden for nærmeste fremtid. Der skal ske noget meget hurtigere. Så hvis du spørger mig om en måned, så tror jeg, at vi er meget klogere, siger udvalgsformanden.

Hvor sikre er I på, at der ikke skabes yderligere forurening ved, at jordbunken ligger i lang tid?

- Ud fra den rapport som Niaras har lavet, så er vi hundredeprocent sikre på, at der ikke sker noget. Det er det rapporten siger, og det er den, vi går ud fra, siger han og uddyber:

- Men vi snakker ikke år, vi snakker inden for den nærmeste fremtid.

Morsø Kommune oplyser, at det nu er op til Kingo Recycling Mors A/S, at lave en handlingsplan for, hvad der skal ske fremadrettet.


Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Ny forskning fra Aalborg Universitetshospital viser markante fremskridt i behandlingen af voksne med særlig kræftsygdom.

Akut lymfatisk leukæmi også kaldet ALL eller klassisk børneleukæmi er en aggressiv form for blodkræft, der primært rammer børn, men hvor hvert tredje tilfælde også opstår hos voksne.

Tidligere har overlevelsesraterne for voksne været bekymrende lave, men et nyt studie fra Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital viser, at der over de seneste to årtier er sket betydelige forbedringer.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Overlæge og professor Marianne Tang Severinsen forklarer, at den intensive behandling, som tidligere kun blev givet til børn, nu også bruges til voksne.

Samtidig er man blevet bedre til at behandle komplikationer til den intensive behandling, hvilket gør det muligt at behandle voksne ud fra samme behandlingsprincipper, som man har behandlet børn.

- Tidligere har man ikke givet den samme behandling til voksne, som man giver til børn, da behandlingen er ganske skrap, og risikoen for livsfarlige bivirkninger har været stor. Men i takt med, at man er blevet bedre til at håndtere komplikationer ved disse højintensive behandlinger, har vi kunnet udvide den til at omfatte stadigt ældre aldersgrupper, forklarer hun.

Forbedrede metoder

Samtidig mener forskerne, at udviklingen af ny medicin spiller en stor rolle.

Særlig introduktionen af en ny type medicin til en særlig undergruppe af patienterne, der har en særlig kromosomforandring, der kaldes Philadelphia-kromosomet, har gjort en forskel.

Tidligere havde gruppen, der omfatter omkring 30 procent af patienterne, en dårlig prognose. Men ny medicin, der kom tilbage i 2001, har betydet, at de nu har samme overlevelse som de øvrige ALL-patienter.

- Det er ganske revolutionerende, siger Marianne Tang Severinsen.

Hun glæder sig over, at der nu er konkrete data, som kan understøtte lægernes formodning om, at behandlingen til voksne ALL-patienter generelt er blevet bedre.

- ALL hos voksne er en sjælden sygdom, så det har været svært for os at sige til en patient, hvordan prognosen så ud. Derfor er det rart nu at have konkrete tal, som vidner om, at alt det arbejde, der er gjort for at forbedre diagnostikken, behandlingen og håndteringen af komplikationer, har givet en markant gevinst i overlevelsen for disse patienter, fortæller hun.

Fremtidens behandlinger

Selvom der stadig er undergrupper af patienter, som ikke har oplevet samme positive udvikling, er der håb for alle.

- Der kommer hele tiden nye behandlinger til, og flere er blevet introduceret efter 2020, hvor vores data stopper.

Selvom vi ikke kender langtidseffekterne endnu, er vores klare forventning, at de vil kunne bidrage til at løfte overlevelsen yderligere for alle patientgrupper," afslutter Marianne Tang Severinsen.


Stine Rex løber igen: Skal du med på Nordjyllands største nisseløb?

Søen er den samme, men temperaturen er sænket, og julestemningen er brudt ud.

Sidst der var løb omkring søen i Aabybro blev der slået vilde rekorder.

Blandt andet tilbagelagde ultraløberen Stine Rex 913,6 kilometer på bare seks døgn.

Og der blev indsamlet omkring 600.000 kroner til SMIL-fonden.

Men når NordJULland Løbet løber af stablen den første december 2024, er tiden og distancerne dog en del kortere, men en tur om søen er stadig cirka 1,4 kilometer lang og julehumøret helt sikkert langt højere.

Formålet med juleløbet er at indsamle penge til Kirkens Korshærs julehjælp.

Løbet vil denne gang ikke vare 144 timer som i sommer, men vil forløbe over fire timer fra 14.00 til 18.00, hvor man har mulighed for at løbe halvmaraton, rundeløb eller nisseløb på 2,8 kilometer.

Udover løb vil der igen være foodtrucks, storskærm og nogle kendte nordjyder vil også kigge forbi, heriblandt Jonny Hefty som kommer med en julesang. Derudover vil der være underholdning fra scenen og konkurrencer.

Sommerens blonde rekordtager, Stine Rex, vil selvfølgelig løbe med, og TV2 Nord vil med hjælp fra golfvogne naturligvis sende live fra løbet.