Efter lang nedlukning: Nu er ikonisk spillested reddet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sidste år tvang en støjklage Café 1000Fryd til at lukke. Men nu kan stedet se fremad med ro i maven. Finansieringen af ombygningen er nemlig kommet i hus.

Siden november sidste år har det ikoniske Café 1000Fryd været noget mere stille end normalt. En støjklage betød nemlig, at stedet var nødt til at lukke ned. Det stod hurtigt klart, at det ville kræve en større ombygning at få lov til at køre videre, og at regningen for det projekt lå hos 1000Fryd.

Så i mere end et år har de kæmpet for at skrabe pengene i hus - og nu er det lykkes.

- Det giver utrolig meget ro i maven, at vi har samlet pengene ind. Nu kan vi fokusere alle kræfter på at blive færdige med ombygningen og komme op at køre igen, siger bestyrer Troels Højgaard Sørensen.

Og hvis alt går efter planen, så er den første koncert i den nye sal allerede til februar. 1000Fryd gik nemlig i gang med ombygningen allerede i efteråret - altså inden det var sikkert, hvor pengene præcist skulle komme fra.

- Det var en stor risiko, vi tog, og lidt et kamikazeprojekt, at gå i gang før pengene egentlig var der. Men vi følte, vi var nødt til at handle hurtigt, hvis ikke stedet skulle risikere at smuldre, siger Troels Højgaard Sørensen.

Café 1000Fryd er ekstremt afhængige af frivillige kræfter og frygten var, at mange af de kræfter kunne forsvinde, hvis spillestedet lå dødt for længe, forklarer bestyren.

- Hvis vi ventede med at gå i gang med ombygningen, til pengene var der, kunne mange af de mennesker, som får det her sted til at fungere, være rykket videre til andre ting, og så ville det blive svært at få stedet op at køre igen, selv med de fysiske rammer på plads.

Kæmpe opbakning

Det har krævet hårdt arbejde, de rigtige kompetencer og en stor portion velvilje at skrabe de mere end to millioner sammen, som ombygningen koster.

En stor del af pengene kommer fra salg af merchandise, private donationer og overskud fra støttearrangementer og koncerter, hvor bands og steder har bidraget til indsamlingen. For Troels Højgaard Sørensen, siger det rigtig meget om stedets betydning.

- Der er så mange mennesker, der har sørget for, at vi nu er i mål. Så mange, som har hjulpet. Og det viser virkelig, den kærlighed, der er til det her sted. Både i Aalborg, men også i hele Nordjylland og Danmark, siger Troels Højgaard Sørensen, som hele vejen igennem har været overbevist om, at det nok skulle lykkes at finde midlerne til at redde 1000Fryd. Spørgsmålet for ham var mere, hvornår det ville ske.

- Jeg har aldrig tvivlet på, at den her dag ville komme. Men om det kom til at tage et, to eller tre år, det har jeg ikke anet. Så at det er gået så hurtigt, det er helt fantastisk.

Burde ligge i Berlin

Siden lukningen i november sidste år, har en del af 1000Fryd ligget i en form for dvale. Der har stadig været mennesker, men det har på ingen måde været den kreative legeplads for voksne, som stedet ellers er kendt som. Og for Troels Højgaard Sørensen, der som den eneste arbejde fuld tid på stedet, har det været hårdt at bevidne.

Derfor glæder han sig også vildt til, at spillestedet kan åbne igen og udfylde den rolle i Aalborgs kulturliv, som han mener, det gør.

- Jeg plejer jo lidt at sige, at 1000Fryd er det sted, der gør Aalborg til en større by, end den er. Det burde ligge inde midt i Berlin, men det ligger her i bette Aalborg, og det er ulig noget andet. Der er så meget, der udspringer herfra, og jeg kan ikke forestille mig byen uden.


Vendsyssel FF får julehilsen fra colombiansk rapper - og bliver inviteret til fest

Se video fra den første træningsdag her.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

2025 byder på en træningslejr til Medellin i Colombia, hvor klubbens nok meste kendte nye ejer, Blessed, holder til.

Tirsdag var første træningsdag hos Vendsyssel FF, hvor det hele foregik indenførs med de så kendte tests af spillernes fysiske form.

Og mens det regner og rusker udenfor, mens stormen Floriane hærger, så kan spillerne snart se frem til helt andre forhold, når truppen med trænere og stab i slutningen af januar rejser 30 mand afsted mod den colombianske by Medellin på træningslejr.

Men den 13 dage lange træningslejr står ikke kun på hård træning. Anledningen er nemlig blandt andet, at en af de nye ejere, den colombianske rapper Blessed, skal fejre sin 25 års fødselsdag, hvor hele staben er inviteret med til en fødselsdags barbecue. Og mon ikke gaven hjemmefra Vendsyssel passende kunne være en hvid VFF-trøje med nummer 25 på ryggen og navnet på den flamboyante nye klubejer.

I december sendte rapperen en julehilsen til sine nye venner i Vendsyssel.

Byder på træningskampe

Træningslejren er kommet i stand blandt andet på grund af de nye investorer af Vendsyssel FF, hvor føromtalte rapper er den mest kendte, og han bor netop i byen Medellin.

Vendsyssel FF opslår træningslejr hos den førende klub i Colombia, Club Atlético National, som spiller i den bedste liga og har vundet 15 mesterskaber. Klubbens anlæg er helt i top med hensyn til baner og faciliteter, og kan sammenlignes med 3F superligaklubben FC København. Club Atlético National er for øvrigt tidligere ejet af den kendte Colombianske narkobaron Pablo Escobar, der ejede klubben i 80'erne og 90'erne.

I følge planen skal FF Vendsyssel spille to træningskampe under lejren, og altså for første gang, at klubben mødes med ejerne rent fysisk. Men derudover er der også afsat tid til sightseeing undervejs, for det er ikke hver gang at et dansk fodboldhold tager så langt væk på træningslejr. 

Vi har også talt med netop Frederik Børsting om forventningerne til den nye sæson, hvor han pointerer, at man for alt i verden ikke skal rykke ned.

Se hele interviewet med Frederik Børsting her.

De pumper 43.000 liter vand i minuttet - vej lukket indtil onsdag formiddag

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjyllands Beredskab regner med at skulle pumpe vand væk fra Elling Å hele natten. Skagensvej forventes først genåbnet onsdag klokken 10.

22 mand og 46.000 liter vand i minuttet.

Det er, hvad situationen har været for Nordjyllands Beredskab, siden de kom i aktion klokken 02.30 natten til tirsdag, hvor de har arbejdet på fuld kapacitet med at pumpe vand væk fra Elling Å.

Og opgaven lader ikke til at være færdig foreløbigt.

- Så længe vejrguderne vil have, at der skal regne, og så længe smeltevandet og drænvand med videre løber ned til vandløbet, så er vi her. Vandstanden er helt oppe under broen, selvom vi pumper på livet løs, og så længe vandstanden er så høj, så bliver vi her, lyder det fra indsatsleder Thomas Dybro tirsdag aften.

Man er selvfølgelig altid nervøs for, at vi når et kritisk punkt hernede

Thomas Dybro, indsatsleder, Nordjyllands Beredskab

Der er dog ingen hjælp at hente i vejrudsigten. For selvom DMIs stormvarsel er afblæst, forventer instituttet, at der fortsat kan opstå problemer med oversvømmelser i det nordjyske, fordi det skal regne de kommende dage.

- Frem til onsdag aften vil der især i Nordjylland komme yderligere en del regn. De seneste prognoser indikerer, at der kommer yderligere mellem 10 og 20 millimeter nedbør, lokalt måske 25 millimeter, skriver DMI.

Derfor forventer DMI, at vandstanden frem mod onsdag fortsat vil stige.

- Vi skal se en systematisk nedgang til omkring 1,6 meter, og vi er på noget, der hedder 2,07 nu. Så vi skal have et fald i åen på 40-50 centimeter, før vi begynder at vende næsen hjem og pakke sammen.

Nervøs for 100-års hændelse

Arbejdet med at pumpe vandet væk og sikre, at den nærliggende by Elling ikke bliver oversvømmet, har også betydet, at Skagensvej har været lukket hele tirsdagen. Vandet står nemlig for højt til, at pumperne kan være under broen. Ifølge indsatslederen genåbner vejen tidligst onsdag formiddag klokken 10. I samme ombæring oplyser Nordjyllands Politi, at man fortsat skal benytte sig af omkørslen ved Skagensvej/Vendsysselvej og krydset Skagensvej/Tuenvej.

De opfordrer i samme ombæring til, at man udviser tålmodighed i morgentrafikken.

Se hele indslaget her.

Og der er ikke noget at sige til, at arbejdet med at pumpe vand væk tager tid.

- Elling Å afvander faktisk et ret stort vandløbsopland. Og sammenholdt med, at vi får en masse regn, og vi får sne, der smelter, gør, at vi får meget vand i åen, der har svært ved at passere under broen her ved Skagensvej, siger indsatslederen.

- Man er selvfølgelig altid nervøs for, at vi når et kritisk punkt hernede. Der har vi nogle forskellige ting, vi kan tage i brug. Blandt andet ekstra slanger, traktorpumper og nogle gamle pumper, der står indenlands. Men kommer vi i den situation, hvor vi får en regn- eller snehændelse - vi kan kalde det en 50 eller 100-års hændelse - så er det klart, vi vil få noget ekstra at se til.

Ikke første gang Elling rammes

Og det er er ikke første gang, at Elling rammes af en 100-års hændelse. I efterårsferien 2014 oplevede byen massive oversvømmelser, da der faldt mere end 100 millimeter regn op to dage.

Det gigantiske skybrud var skyld i, at Elling blev oversvømmet, fordi vandet i åen ikke kunne komme ud under Skagensvej mod udløbet i Kattegat. 25 indbyggere mistede deres hjem.

Derfor var der også stor glæde at spore i byen, da Vejdirektoratet for et år siden meldte ud, at de i efteråret 2024 ville gå i gang med at udvide hullet under Skagensvej, der er kilden til oversvømmelserne.

Men projektet er blevet udsat til efteråret 2025, fordi det har vist sig, at projektet skal miljøscreenes, inden anlægsarbejdet kan gå i gang.

- Det forventes efterfølgende at anlægsprojektet kan bydes ud i sommer 2025 og at selve anlægsarbejdet vil foregå i efteråret 2025, har Mette Aaris-Nielsen, der er projektleder ved Vejdirektoratet tidligere sagt til TV2 Nord.


’Milepæl’ – klynge skal sende Nordjyllands rumindustri mod stjernerne

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En række fremtrædende virksomheder er gået sammen i en helt ny industriklynge, Space Connect North.

Tilbage i 1990’erne og 00’erne gik Nordjylland under navnet Mobile Valley, fordi så meget viden om mobilkommunikation var samlet inden for en radius af blot 50 kilometer.

Nu er en række fremtrædende virksomheder gået sammen i en helt ny industriklynge, Space Connect North, der skal styrke de mange nordjyske virksomheder, der har specialiseret sig i rumfart og satellitkommunikation.

- Det er en stor dag. Endnu en milepæl for dansk rumindustri, siger Lars Moltsen, der er administrerende direktør i satellitoperatøren Sternula, som ligger i Aalborg.

Virksomheden er én blandt 16, der sammen med Aalborg Universitet er medlemmer i klyngen.

Se mere i indslaget øverst i artiklen.

GomSpace er også blandt dem, der er med i klyngen. Foto: GomSpace

Bowlingcenter lukkede efter snefald og stormen Floriane

Foto: Niels Yuri Iltchenko Rasmussen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Først snestormen og derefter stormen Floriane har sendt en stor mængde vand ind i Løvvanghallen i Nørresundby, som lige nu er under en større renovering.

De seneste par dage har budt på masser af sne, regn og blæst. Natten til mandag blev størstedelen af Nordjylland dækket af sne, og efterfølgende kom stormen Floriane forbi med et ordentligt regnskyl, der fortsat præger vejret i Nordjylland.

Det har blandt andet ramt Løvvanghallen i Nørresundby, der frem til juni måned er i gang med en omfattende renovering. Det betyder, at en del af hallen har midlertidig tagdækning, der ikke kunne holde til det snefald, der kom mandag.

- Sneen havde lagt sig oven på tagdækningen, og revet den løs, og så kom vandet simpelthen ind. Det var meget uheldigt, siger bygherrerådgiver i AaK Bygninger, Henrik Nybo Nørgaard.

Siden er der blevet arbejdet i døgndrift, for at man kunne sikre sig, at der sker så lidt skade som muligt på de omklædningsrum, der var inder den midlertidige tagdækning.

Se hele indslaget her.

Bowlingcenter måtte lukke ned.

Også Løvvang Bowlingcenter, der befinder sig i kælderen på bygningen, er blevet ramt. Derfor var der lukket hos bowlingcentret mandag.

- Det er aldrig sjovt, når der kommer vand ind og der er vandskader. Men vi bliver nødt til at i løsningsmøde, og få det løst på bedstevis for at minimere skaderne.

Bowlingcentret kunne med hjælp fra Skadesservice åbne tirsdag ved middagstid.

Anderledes ser det ud for hallen, der endnu må holde omklædningsfaciliteterne lukkede.

- Vi håber på, at vi åbner op igen i morgen, men det skal vi lige være helt sikre på, lyder det fra bygherrerådgiver i AaK Bygninger Henrik Nybo Nørgaard.


10 meter høje bølger på havet: - Det lød som et godstog

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En kutter med fire mænd ombord har tirsdag virkelig kunnet mærke blæsten.

I regn, blæst og slud skal fiskekutterne ud. Eller sådan blev det ikke helt alligevel.

En fiskekutter med fire fiskere ombord havde netop planlagt en ni dages fisketur, men på grund af nattens og morgendagens storm måtte fiskerne vende om og lægge andre planer.

- Det var ubehageligt. Bølgerne var meget høje, og det hele gyngede rigtigt meget mere, end det plejer, siger Jens Søndergaard, der er skipper på båden, og uddyber:

- Det lød som et godstog, når bølgerne ramte siden af båden. Der var virkelig kraft i.

Det er tre dage siden, at fiskerne sejlede ud på Nordsøen for at få rødspætter i nettet. Men håbet om at få fangst med hjem blev på grund af den voldsomme storm ganske minimal. De 10 meter høje bølger gjorde det simpelthen umuligt for de fire mænd at fiske.

Derfor har de nu valgt at sejle i havn i Thyborøn.

Dog er det ikke første gang, at Jens Søndergaard i sine 40 år som fisker må ændre på arbejdsplanerne. De fire fisker må i stedet tage på havet senere, når stormen har lagt sig.