Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Beredskab: Hent sandsække

Nordjyllands Beredskab tilbyder sandsække til dem, der er bekymret for vandstanden.

Det skriver de på det sociale medie X.

Sandsækkende kan afhentes på alle 36 stationer i Nordjyllands Beredskab. Dem kan du finde her.

Selvom DMIs stormvarsel er afblæst i Nordjylland forventer instituttet, at der fortsat kan opstå problemer i det nordjyske, fordi regnen ikke stilner af foreløbigt.

- Frem til onsdag aften vil der især i Nordjylland komme yderligere en del regn. De seneste prognoser indikerer, at der kommer yderligere mellem 10 og 20 millimeter nedbør, lokalt måske 25 millimeter, skriver DMI.

Derfor er der fortsat risiko for oversvømmelser i Nordjylland de næste dage.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Kulturmødet får millioner til nyt projekt

Når Danmark 1. juli overtager EU-formandskabet, får Kulturmødet på Mors en helt afgørende rolle.

De skal nemlig stå i spidsen for et landsdækkende kulturprogram, der skal være en 'fejring af Europas kulturelle mangfoldighed.'

Det skriver Kulturmødet i et opslag på deres Facebook-side.

Derfor får Kulturmødet 2,5 millioner kroner til at udvikle et kulturprogram, der skal understøtte det danske EU-formandskab.

'Det skal ikke kun være en fejring af Europas kulturelle mangfoldighed, men også være en platform for samtale, handling og fællesskab. Danmark skal som EU-formandsland vise, hvordan kunst og kultur kan være en drivkraft for en fælles europæisk fremtid. I en urolig tid er der brug for håb og fællesskab. Og det er præcis det kunsten og kulturen mestrer,' skriver Kulturmødet i deres opslag.

Det er syvende gang, at Danmark overtager EU-formandsskabet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Overraskende? Det her spiste aalborgenserne 1. januar

Igen i år var 1. januar traditionen tro årets travleste dag for Just Eat på antal af udbringninger.

Platformen leverede nemlig tre gange så mange retter som på en normal dag. Det viser tal, som udbringningsgiganten udtog forleden dag.

I år skiller især Aalborg sig dog ud sammenlignet med landets tre andre storbyer.

For mens pomfritter, burger og pizza er favoritterne i København, Odense og Århus, skulle nordjyderne ifølge tallene have bestilt noget helt andet.

Her hittede Panangkarry, pad thai og burger i stedet.

Just Eats nytårsdag 2025 i tal

Knap tre gange så mange udbringninger som på en gennemsnitlig dag

Klokken 16-18 var det travleste tidspunkt på dagen med flest ordrer

Mest populære retter i de største byer:

  • København: 1) Pomfritter, 2) butter chicken, 3) pepperonipizza

  • Aarhus: 1) Bacon cheeseburger, 2) margheritapizza, 3) cheeseburger

  • Odense: 1) Pomfritter, 2) durum, 3) salatpizza

  • Aalborg: 1) Panangkarry, 2) pad thai, 3) burger

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg til- og frakørsler spærres på grund af ny bro

I efteråret var Vejdirektoratet i gang med at rive broen ved kridtsvinget i Aalborg ned. Og nu går arbejdet med at installere den nye stibro i gang.

Det betyder, at rampen til Rørdalsvej, og rampen fra Øster Uttrup Vej og både til- og afkørslen Aalborg N til E45 spærres.

Aalborg N er spærret fra fredag 10. januar klokken 19.00 til mandag den 13. januar klokken 05, ligesom den i weekenden 18.-19. januar også spærres.

Tilkørslen ved Rørdalsvej og Frakørslen ved Øster Uttrup Vej vil ligeledes være spærret henover weekenden og frem til onsdag morgen klokken 05.

- Det er en spektakulær operation at montere de to store betonbuer til den nye stibro, som desværre betyder, at vi også generer trafikanterne, mens broen skal sættes op, siger Lotte Braad Sander, der er projektleder i Vejdirektoratet.

Den nye bro vil især glæde eleverne på Tech College Aalborg, da den forbinder de to campusområder på skolen. Den nye bro er åben for færdsel i starten af februar.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fire mænd anholdt for mistanke om drabsforsøg

Fire mænd er blevet anholdt i Aalborg for mistanke om drabsforsøg. Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Vores efterforskningsskridt har tilvejebragt et mistankegrundlag mod de fire personer, men af hensynet til vores videre efterforskningsarbejde og det forestående grundlovsforhør kan vi ikke udtale os yderligere, lyder det fra efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Drabsforsøget stammer tilbage fra 4. december, hvor der skete et drabsforsøg på en 33-årig mand i Strubjerg kort før midnat. De første patruljer, der ankom til stedet, udøvede førstehjælp på den 33-årige mand, der var alvorligt såret, formentligt som resultat af et knivstikkeri.

Dagen efter kunne Nordjyllands Polit anholde en 19-årig mand, og han har siden siddet varetægtsfængslet i forbindelse med sagen. De fire anholdte mænd er 26 år, 22 år samt to på 31 år. Alle fire mænd har en tilknytning til Aalborgs kriminelle miljø, mener politiet.

De fire mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg torsdag klokken 8.30, hvor anklagemyndigheden vil begære dørlukning.

Nordjyllands Politi har ingen yderligere kommentarer til anholdelserne og efterforskningen. 

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Mand i solouheld på kabinescooter

Midt- og Vestjyllands Politi er onsdag over middag i aktion på Mors, hvor en mand er væltet i en kabinescoooter.

Det bekræfter vagtchef Jeppe Holgersen overfor TV2 Nord.

Politiet er ved 13.30-tiden ankommet til ulykkesstedet, og det viser sig at føreren af kabinescooteren skulle foretage et højresving og væltede i manøvren.

Også Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt i forbindelse med ulykken, fordi den indledende melding oød på, at manden var fastklemt.