Frederikshavn Havns gæld er galoperet i vejret med hele 283 millioner kroner i 2023, og på bundlinjen er der et minus på hele 340 millioner kroner.

Resultatet for 2023 betragtes som utilfredsstillende, og af regnskabet fremgår det, at havnens revisor Deloitte på baggrund af havnens økonomiske udfordringer har forestået en nedskrivning af værdierne for en række af havnens aktiver på i alt 330 millioner kroner.

Det drejer sig konkret om tre af Frederikshavn Havns store projekter, som revisoren ikke mener, har den værdi, som det har kostet at opføre dem.

- Olieterminalen er nedskrevet med 276,7 millioner kroner.

- Silohallerne er nedskrevet med 2,5 millioner kroner.

- M.A.R.S.-arealerne er nedskrevet med 50,8 millioner kroner.

Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen vil ikke kommentere regnskabet og det store underskud.

- Jeg har ingen kommentarer før efter økonomiudvalgsmødet, siger borgmesteren.

De blodrøde tal kan for en stor del henføres til olieterminalanlægget til Stena Oil, som i 2024 endelig blev taget i brug efter mere end tre års forsinkelse og et byggeprojekt, som løb løbsk. Det oprindelig budget var på 225 millioner kroner, men i august 2024 måtte politikerne i Frederikshavn Kommune godkende en endelig låneoptagelse på 493,5 millioner kroner og dermed en enorm overbelåning i forhold til det, som revisoren, med en nedskrivning af værdien på hele 276,7 millioner kroner, fastslår at anlægget er værd.

- Der er ingen tvivl om, at olieterminalen er overbelånt, men hvad ville alternativet være. Nu er den i gang, siger Peter Sørensen (UP), medlem af økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune.

Regnskabet bliver i næste uge forelagt økonomiudvalget. Peter Sørensen fortæller, at han allerede nu har en række afklarende spørgsmål til regnskabet, men han mener, at de store nedskrivninger er nødvendige.

- Umiddelbart tænker jeg, at det er fornuftigt at nedskrive værdien af de forskellige ting, så det afspejler den reelle værdi, siger han.

Regnskabet for 2023 er det sidste regnskab, som Frederikshavn Havn aflægger som kommunal selvstyrehavn. På grund af den hårdt pressede økonomi blev havnen 15. maj i år til en kommunal havn, og gælden på 1,732 milliarder kroner endte i kommunekassen, og i regnskabet fastslås det også, at havnens omsætning ikke er stor nok til at kunne servicere den store gæld.

Egenkapitalen i Frederikshavn Havn er reelt også væk. Den er i 2023 faldet med knap 400 millioner kroner og står opført til 55,8 millioner kroner, men den er reelt på minus 9,4 millioner kroner, da der er urealiserede sikringsinstrumenter på 65,2 millioner kroner.

Likviditeten i Frederikshavn Havn, det vil sige penge i kassen til at betale de daglige regninger, er i 2023 faldet med knap 36 millioner til at være på 2,5 millioner kroner, og det var netop den pressede likviditet, som har været årsag til, at Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune gennem længere tid har forsøgt at finde kapitaltilførsel til havnen.

Louise Sloth Frandsen kom torsdag hjem til et vaskeægte mareridt.

- Jeg føler mig chokeret, knust og bange, konstaterer hun.

Hun havde udlejet sin lejlighed i Aalborg gennem Airbnb til et dansk par. Noget hun har gjort mange gange uden problemer. Torsdag blev hun dog mødt af en næsten tom lejlighed.

- De har stjålet for en værdi af omkring 250.000 kroner, forklarer Louise Sloth Frandsen.

Blandt andet havde det danske par taget Hans Wegner-spisebordsstole, designerlamper, tasker, alt køkken-service, sko, jakker, smykker, højtalere, og meget mere.

- Det er jo heldigvis døde ting, men det er jo ting, man har bygget op, pointerer hun.

Louise Sloth Frandsen elsker at rejse, og i den forbindelse lejer hun ofte sin lejlighed ud gennem Airbnb.

Den nylige oplevelse har dog sat dybe spor i hende.

'Jeg føler mig faktisk lidt hjemløs'

For ét er de mistede ting. Noget andet er oplevelsen.

- Jeg føler mig meget utryg, og jeg ved faktisk ikke, om jeg vil være tryg ved at være alene i boligen igen, konstaterer hun.

- Der er jo nogle mennesker, der har nøglen til min lejlighed, og selvom jeg har fået skiftet nøglen med det samme, så er det virkelig ubehageligt, for det kan jo være, de gerne vil komme igen og blive 'færdige', tilføjer hun og forklarer, at parret gerne ville have booket to nætter i lejligheden.

I øjeblikket bor Louise i et sommerhus, som hun har lejet resten af året, mens lejligheden i Aalborg er til salg.

- Men hvad der skal ske derefter, ved jeg jo ikke, og jeg frygter, at det her kan påvirke mit salg, siger Louise Sloth Frandsen.

- Jeg føler mig faktisk lidt hjemløs, tilføjer hun.

'Forstår ikke, det kan ske'

Louise Sloth Frandsen er i kontakt med Airbnb, som har sagt, de vil gøre alt for at hjælpe hende. Hun er dog uforstående overfor, hvordan sådan noget kan ske.

- Man skal oprette en profil på Airbnb, hvor jeg er ret sikker på, at man skal bruge id, og så skal de jo godkende en, så de har jo på en eller anden måde udgivet sig for at være nogle andre, konstaterer hun og tilføjer.

- Jeg havde snakket i telefon med dem inden, hvor de ringede fra et dansk nummer. Det nummer kan man dog ikke ringe til mere, og deres profil er nu slettet.

Efter hun havde låst sig ind i sin lejlighed igen med ekstranøglen og opdaget tyveriet, kontaktede hun straks Nordjyllands Politi, Airbnb og egen forsikring.

- Jeg er lidt utryg i forhold til at få erstatning, for min egen forsikring sagde med det samme, at de ikke dækker det, i og med jeg har givet dem en nøgle, forklarer Louise Sloth Frandsen.

Spørger naboer om hjælp

Louise Sloth Frandsen har i forbindelse med oplevelsen delt et opslag på Facebook, hvori hun spørger naboer og andre aalborgensere, som har været i området, om hjælp.

'Er der mon nogle, som er kommet forbi i tidsrummet, som har set noget mistænkeligt, set nogle i eller ved lejligheden, eller lagt mærke til folk slæbe ting ud fra lejligheden/opgangen, så hører jeg meget gerne fra jer, står der i opslaget.

Samtidig håber Louise Sloth Frandsen, at der måske er nogle, der ved, om der er videoovervågning i området.

'Den mindste hjælp kan måske hjælpe mig, Airbnb eller politiet i denne kedelige situation'.

Opslaget er i skrivende stund delt 382 gange, mens flere hundrede har reageret på det.

Tyveriet betyder, at hun i fremtiden ikke ønsker at leje noget ud.

Efter en halv måned med stort set samme vejrtype over Danmark er det nu ret sikkert, at vejret skifter gear fra weekenden.

Særligt i næste uge indikerer prognoserne, at markant koldere luft sendes ned over landet, hvilket kan resultere i både slud og sne.

I samme ombæring tyder meget på, at et lavtryk skal forbi landet. Ud over potentielt sne kan det også give meget blæsende vejr.

Og faktisk er der en prognose, der har en minimal risiko for snestorm over dele af landet. Det hele er dog stadig meget usikkert.

Et grænsetilfælde

Omslaget til det koldere vejr sker i weekenden, hvor en koldfront passerer Danmark i løbet af lørdagen.

Herefter er det en køligere luftmasse, der befinder sig over landet, hvilket betyder encifrede dagtemperaturer og efterhånden også frost.

Hvad der ser ret sikkert ud, er, at et lavtryk tager turen op til Danmark tirsdag og onsdag. Til gengæld er det usikkert, hvor det placerer sig.

I skrivende stund ser det ud til, at lavtrykket bevæger sig hen over Østdanmark. Det vil i så fald betyde regn og op til 12 grader mod øst, mens nedbøren mod vest og nordvest vil falde som slud eller tøsne med ned til to grader.

Samtidig bliver det meget blæsende. Langs kystnære områder er der en reel risiko for fuld storm med vindstød nær orkanstyrke.

Lavtrykkets bane kan stadig nå at ændre sig meget de næste dage, og i det hele taget er prognoserne uenige om lavtryksbanen.

Så meget sne kan der falde

At det bliver blæsende er dog ret sikkert. At der kan falde sne ser også relativt sikkert ud.

Ifølge TV 2 Vejrets snebarometer er der 70 procent chance for sne et eller andet sted i landet.

Men prognoserne er uenige om, hvor chancerne for sne er størst.

Det bedste bud er i det nordlige og centrale Jylland, hvor der er en potentiel chance for op mellem 20 og 25 centimeter sne.

Meget af det vil dog falde som meget våd sne, som for manges vedkommende nok mest af alt vil ende som sjap.

For at der kan være tale om en snestorm, skal der falde mere end ti centimeter sne på mindre end seks timer, mens middelvindhastigheden skal overstige ti meter i sekundet.

Derudover skal sneen også kunne fyge.

Mens der er en prognose, der rent faktisk opfylder det første kriterie, er det sidste dog meget tvivlsomt. Derfor er risikoen for en regulær snestorm nok minimal.

En overordentlig vigtig aftale blev fredag formiddag underskrevet blandt flere prominente aktører.

Nemlig energiprojektudviklingsselskabet Copenhagen Infastructure Partners (CIP), SAS, Københavns Lufthavn og Aalborg Lufthavn. Sammen vil de fremme den grønne omstilling og luftfarten, og det skal ske med produktionen af et bæredygtigt flybrændstof.

Det skal levere gigantiske mængder brændstof til den heftigt debatterede grønne brændstofform, som fly fremover skal på vingerne med.

De føromtalte parter vil understøtte projektet Fjord Ptx, som skal blive et af Skandinaviens største eSAF-anlæg, og som skal ligge i Aalborg Forsynings erhvervsområde lige nord for Aalborg, Norbis Park.

- At opnå større bæredygtighed inden for luftfart er en absolut nødvendighed. For Aalborg Lufthavn er dette samarbejde et vigtigt skridt i retning af at opfylde vores ambitiøse bæredygtighedsmål. Aalborg er det ideelle sted for Fjord PtX, da det giver de nødvendige ressourcer til at drive en bæredygtig udvikling, siger Niels Hemmingsen, der er administrerende direktør i Aalborg Lufthavn, i en pressemeddelelse.

Fjord PtX vil indeholde et cirka 400 MW elektrolyseanlæg, der omdanner strøm fra vedvarende energikilder til brint, som i kombination med indfanget CO2 bliver omdannet til flybrændstof.

Godt nyt for fjernvarmekunder

Årligt vil anlægget producere op mod 110 millioner liter flybrændstof. Til sammenligning kræver de årlige indenrigsflyvninger i Danmark cirka 30 millioner liter brændstof, mens der i alt bliver brugt omtrent 1200 millioner liter brændstof på fly ind og ud af Danmark.

- Jeg er rigtig glad for, at de vigtigste aktører i dansk luftfart sammen med CIP er enige om, at Fjord PtX med sin beliggenhed i Norbis Park, er det ideelle sted til at opfylde de danske ambitioner om produktion af bæredygtigt flybrændstof, siger Søren Gais Kjeldsen, administrerende direktør i Aalborg Forsyning og tilføjer:

- Det vil få stor betydning for både Aalborg og Aalborg Forsynings udvikling. Fjord PtX vil levere en stor mængde overskudsvarme, som kommer vores fjernvarmekunder til gode, og derudover vil projektet tiltrække nye investeringer til regionen og skabe jobs.

Det er Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der er projektets bygherre, og de forventer at investere mange milliarder kroner i Fjord PtX. Udover en varmeaftale har CIP også indgået en projektudviklingsaftale med Aalborg Forsyning samt en aftale om at leje cirka 20 hektar jord, hvilket svarer til 26 fodboldbaner, til placering af anlægget i Norbis Park.

Det er planen, at byggeriet af Fjord PtX indledes i 2026 og skal stå klar i 2029.

Ude blandt juletræerne på hendes nyerhvervede jord syd for Hadsund skiller Camilla Ramsing Bøhne sig ud i mængden af grannåle.

Det gør hun også, når hun mødes med sine kollegaer i juletræsbranchen.

Det er nemlig et særsyn både at se unge og kvinder i juletræsbranchen, men 33-årige Camilla Ramsing Bøhne fra Hadsund er noget så sjældent som begge dele. I maj købte hun sine første hektar jord med juletræer og kastede sig ud i en branche, hvor der kun bliver færre og færre som hende.

- Det er hårdt at være ny i en branche som juletræer, siger den nystartede iværksætter.

Tilløb på 13 år

Den 33-årige himmerlænding har kastet et millionbeløb efter nordmannsgran, så hun i dag ejer 25 hektar med juletræer. I de her dage knokler hun for at få gjort træerne klar til afhentning, så hun kan stå sin første prøve som ejer af egne træer.

- Jeg gør det, fordi jeg synes, at det er sjovt, og fordi det er en drøm, som jeg skal have afprøvet, og så håber jeg som alle andre iværksættere, at jeg kan være i branchen i mange år, siger Camilla Ramsing Bøhne.

I 13 år har hun arbejdet på forældrenes juletræsfarm, så branchen er ikke fremmed for hende, men det er nyt, at hun nu skal stå på egne ben. Det har da også krævet flere års tilløb, før hun nu til sidst turde at kaste ud sig som iværksætter.

- Min udfordring, med at jeg ikke vil fejle, er det, der har været det mest angstprovokerende for mig, siger Camilla Ramsing Bøhne.

Se indslaget herunder:

Få unge kvinder

Branchen hun har kastet sig ud i, har i flere år kæmpet med lave priser på juletræer, og det har fået flere og flere til at springe fra som juletræsproducenter. I dag er der omkring 2.000 juletræsproducenter i Danmark – langt de fleste mænd i deres bedste alder, lyder det fra brancheforeningen Danske Juletræer.

Det skræmmer dog på ingen måde den unge himmerlænding.

- Jeg tror, at jeg vil prøve at digitalisere det hele en smule mere, og så har jeg nogle drømme om, at robotter skal renholde farmen, fortæller Camilla Ramsing Bøhne.

I sin første sæson håber hun, at hun kan sælge omkring 9.000 juletræer. De fleste af dem bliver eksporteret ud af landet til lande som Polen, Holland, Tyskland og Belgien. Og så håber hun også, at hendes valg om at blive selvstændig kan inspirere andre.

- Hvis du har en drøm, så gå efter den – afprøv det og lad være med at være bange for at fejle, ligesom jeg var. Det tog mange år for mig at nå hertil, men det er fedt, nu når man er i gang, siger Camilla Ramsing Bøhne.