Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Markant flere børn og unge mistrives i dag end for seks år siden

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

PPR har ansøgt og fået midler fra Satspuljen til et toårigt projekt med fokus på forebyggende lettere behandling. Baggrunden er bl.a., at der i disse år opleves en kraftig stigning i henvisningerne til Børne- og Unge- psykiatrien. Det kan konstateres, at der i perioden fra 2013 til 2019 henvises 477 flere børn, hvilket er en stigning på 100 procent over de seneste seks år

Der er de seneste seks år sket en voldsom stigning i antallet af børn, der henvises til psykiatrien. Alene i Aalborg er stigningen på 100 procent, det svarer til 477 flere børn, der har ondt i psyken. Derfor har kommunen søgt og fået fire millioner kroner fra Satspuljen til et særligt projekt, der skal forsøge at forebygge børns mistrivsel på et tidligt tidspunkt, så det ikke udvikler sig til psykiatrisk behandling.

Aalborg kommune vil nu hjælpe børn og unge, der psykisk ikke trives godt og for eksempel lider af angst eller depression.

Behandlingen sker ud fra programmet Mind My Mind, som er udviklet af Psykiatrifonden og kan tilbydes til skolebørn fra 6 til 16 år.

- Med Mind My Mind får vi mulighed for at nå nogle børn og unge, som vi ikke normalt er i kontakt med i PPR - og det er rigtigt godt. For vi ved, at der sidder børn og unge på alle skoler, som udviser tegn på forskellige former for psykisk mistrivsel, og dem skal vi hjælpe så tidligt som muligt, siger Johanne Felbo, der er afsnitsleder hos PPR ( Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning), Aalborg Kommune.

Baggrunden er trist, for ifølge kommunens egne undersøgelser viser det sig, at antallet af børn og unge, der bliver henvist til psykiatrien i løbet af seks år er steget med hele 100 procent. Det er en stigning i antal af børn på 477. 

Tidlig indsats hos børn der ikke er kendt i PPR

Behandlingsprogrammet Mind My Mind bygger på forskning, der viser, at en tidlig indsats med lettere behandling kan styrke det enkelte barn og dets familie til at takle de udfordringer i hverdagen, det giver, når et barn har symptomer på angst, depression eller adfærdsforstyrrelser. 

Det kan for eksempel betyde, at barnet ikke kommer i skole i længere tid, at det bliver svært at få og fastholde venskaber, dyrke fritidsaktiviteter og have et almindeligt hverdagsliv i familien.

I Aalborg udføres Mind My Mind behandlingen af fire erfarne psykologer fra PPR, og hele projektet sker i tæt samarbejde med Psykiatrifonden og Region Nordjylland. 

Linda Hardisty Bramsen, som er ledende overlæge hos Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland, bakker op om indsatsen og har stort fokus på at sikre et tværsektorielt samarbejde, hvor der er fokus på opgaven omkring det enkelte barn.

- At lave en tidlig indsats er altid godt, fordi symptomerne ikke udvikler sig til en værre tilstand, som måske ville kræve en mere omfattende udredning og behandling i hospitalsregi. Derudover bliver det muligt at opdage symptomer på mere alvorlige tilstande, og i hospitalspsykiatrien kan vi på den måde komme tidligere ind i billedet og hjælpe det enkelte barn, siger Linda Hardisty Bramsen, som står til rådighed med sparring til projektteamet gennem hele perioden.

Det enkelte barn i centrum med Mind My Mind

Mind My Mind indsatsen er individuel og tilpasses det enkelte barn, og selve forløbet sker i tæt samarbejde med forældrene, som får ny viden om deres barns tilstand, og barnet får redskaber til at håndtere lignende tilstande i fremtiden.

Hos Aalborg Kommunes skolerådmand Jan Nymark Thaysen vækker indsatsen ligeledes glæde, og han betragter Mind My Mind som et godt skridt i retning af, at flere børn og unge kan få hjælp til at takle de udfordringer, der er forbundet med tegn på angst, depression og adfærdsvanskeligheder.

- Det siger sig selv, at et barn, der er i psykisk mistrivsel, kan have udfordringer ved at klare skoledagen og tage del i fællesskaber både i skole og fritid. De børn skal have hjælp i tide, siger Jan Nymark Thaysen og fortsætter:

- Mind My Mind har vist effektive resultater i andre kommuner i forhold til børnenes trivsel, og jeg glæder mig meget til at følge projektet her i Aalborg. Jeg håber, at det kan være med til gøre en forskel for de af vores elever, som ikke nødvendigvis har brug for en indgribende indsats, men som med en lettere psykiatrisk behandling kan lære at tackle svære situationer i hverdagen både i skolen og hjemme, siger Jan Nymark Thaysen.

Et til to børn i hver klasse er ramt

Psykiater Torsten Bjørn Jacobsen er formand for Psykiatrifonden, og han mener, at det er vigtigt at flere kommuner får mulighed for at stifte bekendtskab med Mind My Mind og drage erfaringer med projektet.

- I hver skoleklasse sidder der et til to børn, der viser tegn på angst, depression eller adfærdsproblemer, og mindst 15 procent af alle børn og unge i Danmark får en psykiatrisk diagnose, inden de bliver 18 år. Børnene og deres familier skal kunne få effektiv hjælp, inden mistrivslen bliver for alvorlig og koster alt for meget på barnets udvikling. I dag er den indsats, børnene og deres familier møder, ofte præget af tilfældigheder, midlertidige projekter og er meget forskellig fra kommune til kommune. Derfor ønsker Psykiatrifonden at udbrede det nye program til alle landets kommuner som et naturligt standardtilbud til alle de børn og familier, der er i målgruppen, siger Psykiatrifondens formand psykiater Torsten Bjørn Jacobsen.

Formålet med projektet er

1. At reducere antallet af børn og unge, der henvises til udredning i Børne- og Ungepsykiatrien

2. At antallet af børn og unge i reduceret skema mindskes

3. At færre børn og unge har et bekymrende fravær

4. At mindske presset på specialtilbuddene i Aalborg Kommune ved at reducere antallet af børn og unge, som visiteres til et specialtilbud.

Plads til 90

Aalborg Kommune har fået fire millioner kroner fra Satspuljen til det to-årige projekt, Mind My Mind, mens Aalborg Kommune selv stiller med en million kroner til projektet, der allerede har oplevet stor interesse. PPR har allerede modtaget 46 henvisninger fra forældre og ca. 55 telefoniske henvendelser.

Der er plads til forløb med 12 elever i forået, mens næste forløb begynder efter sommerferien, hvor der er plads til 20. 

Det forventes, at i alt 90 elever og forældre kan deltage i et behandlingsforløb i løbet af projektperioden.

PPR i Aalborg Kommune oplever allerede stor interesse for Mind My Mind, og de første forløb er begyndt.


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

- Da personen blev fundet blev der påbegyndt livreddende førstehjælp og derefter er manden kommet på sygehus. Hans tilstand er ukendt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Omstændighederne forud for redningsaktionen er endnu uklare.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.