Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Milliondonation til udsatte børn og familier i Vesthimmerland

En donation på 1,2 millioner til Barnets Blå Hus blev i dag markeret. Her er det frivillige og ansatte ved Barnets Blå Hus, samt borgmester Per Bach Laursen (V) og Lars Larsens barnebarn Søren Brunsborg (bagest).

Barnets Blå Hus i Vesthimmerland har fået en donation på 1,2 millioner kroner fra Lars Larsen JYSK Fond. Pengene skal blandt andet gå til en babycafé for sårbare mødre og gravide.

To gange om ugen åbner Barnets Blå Hus i Aars dørene op for gravide og spædbørnsmødre, der har brug for hjælp og støtte i hverdagen. Det kan være familier, hvor der er problemer med alkohol og stoffer i familien, eller mødre, der mangler et netværk.

Barnets Blå Hus kalder tiltaget for Babycaféen, og indsatsen er nu sikret de næste år. Lars Larsen JYSK Fond har nemlig valgt at donere 1,2 millioner kroner til Barnets Blå Hus Vesthimmerland. Penge, der vækker stor glæde i huset:

- Det er helt fantastisk. Da vi lukkede konvolutten op og læste beløbet, så havde vi jo end ikke drømt om, at det var muligt at få så stor en donation, som den fra Lars Larsen. Det er vi virkelig taknemmelige for. Det gør, at vi kan lave vores arbejde for endnu flere børn og endnu flere familier, siger Ole Smed, der er leder af Barnets Blå Hus Vesthimmerland.

Tryghed for børn og familier

Den store donation skal fordeles over de næste fire år, og halvdelen af beløbet skal gå til at hjælpe børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug og deres forældre. Den anden halvdel af beløbet skal gå til babycaféen.

- Det åbner pludselig op for en hel masse muligheder. Fra, at det har været en drøm i nogle år for mit og Barnets Blå Hus’ vedkommende, så er det pludselig blevet en realitet. Vi ved allerede nu, hvor stor en forskel, det gør for nybagte forældre og for sårbare gravide, der føler, at de ikke kan høre til nogen steder, siger Marianne Dupont, der er psykoterapeut og ansvarlig for babycaféen.

Hvert tiende barn i Danmark vokser i dag op i et hjem, hvor der er problemer med alkohol eller stoffer. I Barnets Blå Hus Vesthimmerland er der plads til, at familierne kan få hjælp og tryghed og et afbræk fra hverdagen:

- Det kan være forældre, der lever i en hverdag, hvor de ikke ved, om deres mand eller kone er fuld, når de kommer hjem, og der kan være fysisk eller psykisk vold involveret. De har brug for et sted at komme, hvor de ikke er en marginaliseret del af samfundet, men bare har lov at være, og hvor vi er ligeværdige, siger Marianne Dupont.

Hjælp til endnu flere

Lars Larsen JYSK Fond drives af familien til Lars Larsen, og tirsdag er det Lars Larsens barnebarn, Søren Brunsborg, der uddeler donationen som repræsentant for fonden. Han er glad for, at fonden kan hjælpe med økonomisk støtte til Barnets Blå Hus:

- Det er et rigtig spændende projekt, som kan hjælpe mange familier, og som i forvejen hjælper mange. Med vores donation håber vi, at det forhåbentlig kan hjælpe endnu flere, siger Søren Brunsborg.

Barnets Blå Hus Vesthimmerland er en underafdeling af Blå Kors og åbnede i 2016. I efteråret kunne Barnets Blå Hus udvide og flytte i større lokaler, og med donationen på 1,2 millioner kroner kan Barnets Blå Hus fremover nå ud til endnu flere familier.

- Jo før, vi kan sætte ind, jo bedre er det, og jo bedre et liv får børnene. En donation i den størrelsesorden gør, at vi kan tilbyde hjælp i endnu flere familier, og vi kan gøre vores arbejde endnu mere grundigt. Det er meget vigtigt for os, at man først er færdig i huset, når man er klar til det, og så er man altid velkommen til at komme tilbage igen. Det vigtigste er, at man ved, at der er et sted, hvor man kan få hjælp, siger Ole Smed, leder af Barnets Blå Hus Vesthimmerland.


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.


Redningsarbejde i fjorden - en person er muligvis druknet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

I Aalborg er et redningsarbejde i øjeblikket i gang.

En række udrykningskøretøjer er her til morgen hastet til Honnørkajen i Aalborg.

Det skyldes, at der klokken 7.00 kom en melding om en mulig drukneulykke i fjorden, og derfor er beredskabet nu til stede med både en redningshelikopter og en båd for at undersøge den mulige drukneulykke.

Det bekræfter Nordjyllands Beredskab til TV2 Nord.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra beredskabet, men det har endnu ikke været muligt, da beredskabet og indsatslederen i skrivende stund er optaget af redningsarbjedet.

Ifølge TV2 Nord kilder på stedet, er en person blevet fundet og hastet til traumecentret på hospitalet i Aalborg. Tilstanden er ukendt, og informationen er endnu ikke bekræftet af beredskabet.

- Da personen blev fundet blev der påbegyndt livreddende førstehjælp og derefter er manden kommet på sygehus. Hans tilstand er ukendt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Omstændighederne forud for redningsaktionen er endnu uklare.

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arbejde med kystsikring ved turistmagnet går i gang

Enorme mængder sand bliver lagt ud for at kystsikre toppen af Danmark.

I Skagen er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning gået i gang.

Både ved Det Grå Fyr og ved Damstederne er man begyndt at sikre området med massive mængder af sand, for at sikre området mod både havet og det vilde vejr, som gør truslen for stormfloder større end hidtil.

- For at ruste os mod kysternes tilbagerykning har vi afsat 1,1 milliarder kroner de kommende år til sandfodring og investeringer i kritiske kystsikringsanlæg på Vestkysten. Det skal opretholde sikkerhedsniveauet for beboerne i de udsatte områder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Både Det Grå Fyr og Damstederne ligger på den østlige side af Skagen, men her er havet i gang med at erodere stranden, og der kommer gradvist til at mangle sand flere steder. Derfor bliver der lagt 130.000 kubikmeter sand ud for at stoppe bølgerne.

Udgifterne til projektet i Skagen fordeles 50/50 mellem Staten og Frederikshavn Kommune i fællesaftalen for Skagen. Projektet der er i gang i øjeblikket vil beløbe sig til ca. 7,5 mio. kr.

FAKTA

• Med klimatilpasningsplan 1 afsættes 1.142 milliard kroner til sandfodring (i perioden 2025-2029), som skal beskytte store dele af den jyske vestkyst. Indsatsen finansieres af staten og de lokale kommuner.

• Uden sandfodring vil cirka 10.000 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på cirka 13,6 milliarder kroner være truet af erosion og oversvømmelse inden for en 25-årig tidshorisont. 

• Staten har siden 1983 bidraget til beskyttelsen af dele af den jyske vestkyst via fællesaftaler med kommunerne.

• Fra 1954-1995 var der en tilbagerykning af kysten på cirka 160 meter. Tilbagerykningen har været stoppet siden 1995.

• Udover sandfodring ejer staten en række infrastrukturanlæg på den jyske vestkyst, som blandt andet har til formål at beskytte mod havets påvirkning. Disse istandsættes og vedligeholdes løbende.

Kilde: Miljø- og ligestillingsministeriet.


Talitha og hendes skolekammerater på Frederikshavn Gymnasium vil have mere bæredygtige gymnasiefester. Genanvendelige plastikkopper til øl er svaret.

 70 unge fra ungdomsuddannelser rundt omkring i Nordjylland var i dag samlet i Aalborg Kongres- og Kulturcenter til ”Bæredygtighedsmødet 2024”.

Det er afslutningen på et projekt, som Region Nordjylland har sat i søen. 14 grupper har arbejdet med bæredygtighed, og i dag skulle det bedste projekt findes og kåres. Præmien lyder på 10.000 kroner til at føre de bæredygtige ideer ud i livet.


Der bliver kastet ulovlige kanonslag uden for Jonas’ dør hver dag

Foto: TV MIDTVEST

Flere borgere er utrygge over, at unge drenge kaster kanonslag i Thisted Midtby. Nu forsøger én af dem at nå ud til forældrene.

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er masser af brag i gaderne, når Jonas Green Broch lufter sin hund om aftenen i centrum af Thisted.

- Det er en flok unge mennesker, som har gjort det til en sport at smide kanonslag i centrum at Thisted, siger Jonas Green Broch.

Han bor i en sidegade til gågaden i Thisted, og de gentagne brag kommer fra voldsomme kanonslag. Og nu har Jonas Green Broch fået nok. 

Derfor har han skrevet et facebookopslag i gruppen 'Stort og småt i Thisted Kommune'.

'Hver aften bliver vores hund skræmt fra vid og sans, og det går ikke kun ud over dyrene, men også på familiers tryghed i deres eget hjem' – skriver han blandt andet i opslaget på Facebook.

- Det er ikke kun sent om aftenen, det sker. Det er også mellem klokken 18 og 22 om aftenen, hvor folk går rundt i midtbyen. Min hun er skræmt i flere timer efter, når det sker, og jeg kan se, at de ældre også bliver skræmt, siger han.

Delt over hundrede gange

Og Jonas Green Broch er tydeligvis ikke alene om sin frustration. 

Hans opslag er på nuværende tidspunkt blevet delt mere end hundrede gange og har fået næsten lige så mange kommentarer. Og andre borgere medgiver, at kanonslag i Thisted midtby er et problem.

- Det er dejligt at høre, at andre er enige, og at jeg ikke bare er blevet en sur gammel mand, siger Jonas Green Broch, der er 37 år.

Han understreger, at han på ingen måde klandrer politiet. Når han ringer til alarmcentralen, sender de en patrulje med det samme. 

Men før politiet er fremme, er de unge jo væk. I stedet håber han, at hans opslag og omtalen i diverse medier, når ud til de unges forældre.

- Der ikke nødvendigvis skidte fyrer. Men jeg håber, forældre derhjemme får en snak med de unge om, hvor farligt det er, og at de holder øje med, hvad deres børn laver. 

- Jeg kan godt være forundret over, at unge drenge på 13 år går rundt i midtbyen omkring klokken 23 mandag-onsdag, siger han.