Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ingen forstår det: Lars må ikke være værge for sit eget pap-barnebarn

Hele familien vil have Lars Sigsgaard som værge for autistiske Thomas. Alligevel blev han afvist af Familieretshuset.

Lars Sigsgaards papbarnebarn Thomas er autist og blev anbragt på en institution efter en dom for tre år siden. Kort efter udpegede retten en økonomisk værge for ham. En værge, der skal styre Thomas' økonomi og kontakt til myndighederne.

Men der opstår hurtigt en strid mellem den professionelle værge og Thomas' familie.

Lars Sigsgaard, der er bankuddannet klager over værgen, som han mener har glemt at betale flere af Thomas' regninger:

- Der kommer rykkere på beløb, som Thomas skal betale til Aalborg Kommune, men værgen vil ikke vedkende sig, at hun skal betale rykkergebyrerne. Vi vælger at klage over værgen til Familieretshuset, som er dem, der kan afbeskikke en værge, siger Lars Sigsgaard fra Hals.

Det bliver advokat Niels Pedersen fra Nibe, der skriver til Familieretshuset den 24. maj 2022.

Først den 17. februar i år kommer der svar. Ni måneder senere.

Familieretshuset meddeler, at værgen har trukket sig, og det betyder, at Lars Sigsgaard nu kan søge om at blive værge for sit papbarnebarn Thomas. 

Men selv om både Thomas og hans forældre peger på Lars, vælger Familieretshuset at udpege en ny professionel værge.

- Jeg kan ikke forstå, at jeg skal underkendes som værge, fordi jeg har tilladt mig at være kritisk overfor Aalborg Kommune og den tidligere værge. Det har jo intet med med det økonomiske værgemål at gøre, siger Lars Sigsgaard.

Ekspert: Vil ikke have vrøvl

Familieretshuset vælger altså at se bort fra Thomas og familiens ønske og følger i stedet Aalborg Kommune - institutionen hvor Thomas er anbragt - og den tidligere værges anbefaling og udpeger i stedet en ny professionel værge. 

Og det kan der ifølge lektor og forsker Eva Naur være en særlig grund til:

- Jeg kan desværre se en tendens til, at man fra kommunernes side ønsker en professionel værge, fordi de ikke gør så meget vrøvl som de private værger, siger Eva Naur, lektor Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

TV2 Nord har i flere måneder afdækket, hvordan adskille handicappede og udsatte borgere er blevet svigtet af deres professionelle værger, og hvordan det har været svært at få familie som værge i stedet for. 

I Thomas' sag har han nu fået en ny værge, som han ikke lyst til at tale med.

Ifølge hans mormor Eva Christaiansen skyldes Thomas' modvilje mod den nye værge, at han er autist og har meget svært ved at have tillid til folk, han ikke kender. Netop derfor pegede familien på Lars Sigsgaard.

Ifølge Eva Naur burde Familieretshuset tage mere hensyn til Thomas' egne ønsker og den diagnose, der har fået ham anbragt på en institution:

- Jeg har set for mange eksempler på en uheldig alliance mellem bosteder, kommuner og professionelle værger, hvor alle i virkeligheden kan have en interesse i at bevare status quo, men hvor ingen faktisk undersøger, om status quo også er godt for den borger, som det hele handler om, siger Eva Naur.

Som pårørende kunne Lars Sigsgaard være værge for Thomas helt gratis. Nu skal Thomas i stedet betale tusindvis af kroner til en værge, som han ikke ser ud til at få glæde af:

- Det går jo galt, fordi man ikke sætter sig ind i, hvad Thomas gerne vil. Så føler han, at han er blevet påduttet en ny værge, som heller ikke interesserer sig for ham, og så kan det umuligt blive den bedste værge for Thomas, siger Lars Sigsgaard.

TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Familieretshuset, men de har ikke ønsket at stille op til interview.


Pakkeshop svømmer over - lokker kunder med rabatkuponer

Foto: Mie Leonora Heiberg / TV2 Nord

Kiosker og lokale supermarkeder bønfalder folk om at hente deres pakker.

Det er et større spil Tetris for Super Brugsen i Øster Hornum at få plads til alle papkasserne, der strømmer ind på lageret oven på black friday.

- Vi har ikke plads til flere pakker, lyder det fra butiksansat Mia Hedemann.

De er én af de mange butikker, der lige nu tigger kunderne om at komme og hente deres pakker.

Butikkerne oplever nemlig, at folk 'samler til bunke' i stedet for at komme og hente deres pakker med det samme.

- Vi lægger et opslag op (på Facebook, red.) hver dag lige nu, siger Mia Hedemann.

I år oplever pakkeshopperne at have ekstra travlt - både fordi nethandlen er generelt er stigende, men også fordi 'black week' falder sent i november, og black friday lige har ramt en lønningsdag.

- Der er ekstra travlt for butikkerne, fordi de har en uge mindre at nå at levere pakkerne i inden jul, forklarer Jesper Lundberg, formand for Nærbutikkernes Landsforening.

Og pakkeræset ser ud til at fortsætte. Første mandag i december er nemlig skudt i gang som 'cyber monday', hvor tilbuddene fortsætter.

Lover vouchers

Et andet sted i landsdelen har man valgt at gå kontra på pakkeræset. I SuperBrugsen i Pandrup er der en kupon med 15 procent rabat på varer i butikken til de kunder, der henter deres pakke i et bestemt tidsrum i den travleste pakketid.

Mandag er sidste dag med belønningen.

- Det giver et bette boost i at folk får deres pakker hentet, siger souchef Michael Jensen og fortsætter:

- Vi har meget plads til pakker, men hvis vi får 2-300 ind om dagen, og folk kun afhenter 50 pakker om dagen, så hober det sig op.

Derfor 'nudger' de med rabatkuponerne folk til at hente deres pakker, så snart de er leveret.

- Det har vi haft stor succes med. Det er et stort pakkeræs, siger Michael Jensen.

Og pakkeræset ser ud til at fortsætte frem til jul.

Hjælp den lokale pakkeshop

Her er de råd, butikkerne giver til kunderne, så de kan hjælpe med at lette ekspeditionen.

1. Hent pakkerne hurtigst muligt

2. Oplys hvem pakken er kommet me.

3. Hav de sidste fire tal i pakkenummeret eller afhentningskoden klar.

4. Har du ikke modtaget et pakkenummer, så er der heller ingen pakke til dig. Kontakt evt. afsender, hvis du er i tvivl.

Vigtig indtægtskilde

Selvom det kræver meget af de lokale købmænd at håndtere de mange pakker, så er det klart en gevinst for dem.

- Det betyder alverden, siger Jesper Lundberg fra Nærbutikkernes Landsforening og fortsætter:

- Vi nærmer os, at det er 50 procent af butikkerne, der ikke ville overleve, hvis de ikke havde pakkerne. Det er en gave til vores branche, fordi det fastholder kundestrømmen og giver ekstra indtjening.

Formanden vurderer også, at 2024 bliver et særlig vildt år.

- Det ser ud til, at vi får vækst i antallet af pakker igen i år. Det har vi haft hele året, så det ser kun ud til at gå én vej, og det er opad, slutter Jesper Lundberg.


Efter langt tilløb: Vartegn bygges om for 350 millioner

Foto: Anders Ekström / TV2 Nord

'Spritten' skal blive en unik attraktion i Aalborg, hvor man kan finde toneangivende samtidskunst, lyder det blandt andet.

Aalborg Akvavit.

Skiltet på toppen af 'Spritten' i Aalborg har så længe de fleste kan huske været et vartegn for Aalborg. Men de seneste år har der været planer om at trække en af Nordjyllands kronjuveler ind i fremtiden, og nu sker det.

- Det har været en lang proces, men nu begynder vi at kunne skimte, hvordan både kunsthallen og kunstværket kommer til at se ud. Vi får mulighed for at skabe helt nye fortællinger om Aalborg, siger rådmand for Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune, Jes Lunde (RV).

Pressefoto: Kunsthal Spritten

Kunsthal Spritten bliver navnet, og etableringen sker sammen med Cloud City, som er et kunstværk skabt af den verdensberømte, argentinske kunstner Tomás Saraceno.

- Vi oplever sjældent et kunstværk i den skala i Norden, så vi glæder os over at få realiseret kunstværket, som både borgere og besøgende kan få stor glæde af, lyder det fra John Amund Tønnes, direktør i Det Obelske Familiefond, der er hovedbidragsyder til finansieringen af værket.

Pressefoto: Kunsthal Spritten
Pressefoto: Kunsthal Spritten

Et projekt til millioner

Det er et samlet areal på omkring 3200 kvadratmeter og yderligere 1000 kvadratmeter i en tilbygning, der får en kærlig makeover, og projektet ventes at stå færdigt om to år.

- Målet er at fremme samtidskunstens værdi for den enkelte, for fællesskabet og for samfundet. Vi er virkelig stolte over at stå i spidsen for så ambitiøst projekt, lyder det fra Kunsthal Sprittens ledelse, Bibi Henriksen Saugman og Signe Cecilie Jochumsen.

Pressefoto: Kunsthal Spritten

Der er afsat 350 millioner kroner til at nå i mål med det komplekse anlægsprojekt.


Julegaveræset er i gang: Brian bruger 10.000 på julen

Foto: Privatfoto/Anne Bille

Betalingskort, kontanter og mobilepay. Der er gang i den nordjyske julehandel.

Black Friday er ovre, og kalenderen viser december.

Mange har formentlig været til julefrokoster allerede, og på dem kan nordjyderne lide at bruge flere penge end resten af landet.

Nordjyderne er nemlig dem, som vil bruge fleste penge på mad og arrangementer i julen. Det viser tal fra Nordea.

Beløbet er på 2155 kroner, hvor landsgennemsnittet er på 2006 kroner. Når det kommer til det dyreste ved julen, gaverne, skiller nordjyderne sig dog ikke nævneværdigt ud fra resten af landet. Her bruger nordjyderne 3.780 kroner i snit.

Flere nordjyder har over weekenden været forbi Metropol i Hjørring for at sætte gang i julehandlen:

Brian Holmberg regner med at bruge 10.000 kroner.

- Indtil nu har jeg brugt 3.500 kroner, henover julen bliver det nok 10.000 kroner, inden man er færdig med at købe julegaver og mad, siger Brian Holmberg og fortsætter.

- Jeg vil gøre nogle mennesker glade og sprede glæde. Jeg har en større glæde ved at give gaver end at modtage dem, forklarer Brian Holmberg.

Susanne Clausen forkæler børn og børnebørn.

- Åh gud, vi har brugt mange i år. Vi har givet lidt mere til børn og børnebørn, så vi rutter os lidt, lyder det fra Susanne Clausen, der er ude at juleshoppe med sin mor.

Ligesom mere end fire ud af fem nordjyder har hun ikke en maxgrænse for julebudgettet.

Du kan også læse gode tips og råd til at spare på julen herunder:


Nordjysk samarbejde skal øge sikkerheden i nattelivet

Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Safe House i Jomfru Ane Gade forsøger den digitale garderobebillet DROPE, der både øger sikkerheden og sikrer, at gæsterne får deres jakker med hjem.

Hvis du nogensinde har været en tur i byen, har du højst sandsynligt mødt den lille lap papir, der enten giver adgang til din jakke eller efterlader dig kold og uden overtøj på vej hjem fra nattelivet – garderobebilletten.

Og som vi alle ved, kan den hurtigt forsvinde, når natten bliver sen, og promillen stiger.

Derfor har Safe House i Jomfru Ane Gade forsøgt at bruge den digitale garderobebillet Drope. For de bruger mange ressourcer på garderoben.

- Nu har de telefonen, og der er det hele på. Skulle telefonen løbe tør for strøm, har vi opladerstik, så kan de få 2 minutters strøm. Så virker den, og de kan få jakken, fortæller medstifter af Safe House, Martin Bossen.

Den øget tryghed var en klar grund til at Safe Houses garderobe skulle forsøge sig med DROPE, fortæller Martin Bossen. Foto: Bruno Stagsted / TV2 Nord

Appen Drope er udviklet af 21-årige Nikoline Germer Kristensen og Frida Dorthea Livoni, og der var et klart mål med samarbejdet.

- Vi ønskede, at folk kendte til os og fik oplevelsen af, at det var sikkert og trygt at indlevere sine ting ved Safe House, og at man fik sine ting med hjem igen, fortæller salg- og marketingschef i DROPE, Frida Dorthea Livoni.

Et samarbejde med værdi

Safe House er en kunde, de to aalborgensiske iværksættere længe har haft i kikkerten til et samarbejde - af en helt særlig grund.

- De har de grundlæggende værdier omkring sikkerhed og tryghed, og at vi hjælper hinanden. Det er værdier, vi også meget gerne vil stå inde for og være med til at skabe i Jomfru Ane Gade, forklarer direktør i DROPE Nikoline Germer Kristensen.

Som med al ny teknologi har der været nogle startvanskeligheder. Og så kan det også være en udfordring, når ens nye brugere har en højere promille.

- Der er altid nogle opstartsproblemer, men helt generelt fungerer systemet. Så er det bare, at vi skal folket med til at opdage, at vi er her nu, lyder det fra Frida Dorthea Livoni.

Hun opfordrer til, at folk downloader appen, inden man fester igennem.

Virksomheden DROPE

  • DROPE er en digital garderobebillet.

  • DROPE fungerer gennem en app. Kunden opretter en bruger, checker ind på en chip på bøjlen i garderoben og indleverer jakken. Kunden tjekker ud gennem appen, når kunden har sin jakke igen.

Øget sikkerhed og tryghed i fremtiden

DROPE har stor tro både på deres virksomhed og samarbejdet med Safe House.

- En digital billet er bare meget sikrere og mere valid end en fysisk papirbillet er, og derfor håber vi i fremtiden, at folk vil søge mod Safe House og få den her sikre og trygge oplevelse, afslutter Nikoline Germer Kristensen.

Safe House overvejer at udvide med flere garderober, og her vil DROPE uden tvivl følge med lyder det fra medstifteren.

- Det giver den ekstra tryghed for gæsterne, og det er det, der betyder noget, fortæller Martin Bossen.


Det kan måles i vandet, når svømmehalsgæster ikke er grundige nok med sæben, og det har fået svømmehal Gigantium til at sætte ekstra fokus på hygiejnen.

Det har konsekvenser, hvis man ikke vasker sig ordentligt, inden man hopper i et svømmebassin.

Desværre er det ikke alle, der husker de gængse vaskeråd og får skrubbet kroppen og vasket håret, inden de hopper i badetøjet.

- Der er nogen, som tænker, at det er fint at bruse sig med badetøj på, inden man går ind i hallen. Men jeg tænker heller ikke, at man bader med badedragt eller badebukser derhjemme, så det skal man heller ikke her, siger Johnny Roed, ejendomsservicetekniker i Gigantium.

Udover de påklædte bade observerer han også i sin daglige gang i svømmehallen, at nogle gæster er lige hurtige nok med at få vasket alle de afgørende steder.

- Det går stærkt for nogen. Og det er altså uhensigtsmæssigt, for det gør vandet i bassinerne mere beskidt, end det havde behøvet at være, siger Johnny Roed

Undgå røde øjne

I svømmehallen i Gigantium måler de kontinueligt på mængden af blandt andet klor i vandet, så der hele tiden bliver tilsat de nødvendige mængder til bassinerne. Hver morgen kan Johnny Roed i en manuel måling se, hvor meget af det såkaldte bundne klor, der er i vandet.

- Bundet klor fortæller os, hvor beskidt vandet er, og der er altså en god sandsynlighed for, at det er hygiejnen hos gæsterne, der kan få det tal til at stige, siger Johnny Roed.

Derfor vil han gerne opfordre alle til at holde en god hygiejne i svømmehallen.

- Vi vil gerne holde klorniveauet på et minimum. Jo mere klor, jo større er risikoen for røde øjne og udslæt, siger han og understreger, at maskinerne ikke bare pumper uanede mængder af klor i bassinerne, selv hvis vandet skulle blive ret beskidt.

- Der er nogle parametre, som maskinerne opererer indenfor. Så man skal ikke være bange for uendelige mængder klor. Men det er klart, at behovet for klor stiger, når vandet bliver mere beskidt, ligesom det kræver mere af vores tid og ressourcer at holde svømmebassinerne rene, hvis mængden af klor i vandet ligger i den høje ende, forklarer Johnny Roed.