Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Blæser til kamp: Hun vil slagte sit gamle parti i de nordjyske landsbyer

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Danmarksdemokraterne afholdt lørdag partiets første landsmøde i Aalborg Kongres- og Kulturcenter i Aalborg.

ANALYSE: Inger Støjberg gør klar til en benhård landbrugskrig mod sit gamle parti.

Engang var hun Venstres sikre kort i de små landsbyer og på de mange gårde, der i generationer har sat kryds ved Venstre. Hende, der kunne sige tingene uden omsvøb og sige, at ’Køwenhavnerne’ vist har tabt sutten ned i caffe latten.

Men lørdag skød Inger Støjberg for alvor gang i en mission, der kan udradere hendes gamle parti i de egne af landet, hvor man godt kan kende forskel på en kvie og en stud i kostalden.

Med en præsentationsvideo, der mindende om en trailer for en superheltefilm, blev Inger Støjberg lørdag klappet ind til stående applaus i Aalborg Kongres- og Kulturscenter til Danmarksdemokraternes første landsmøde.

- Man kan ikke tale om et Danmark, der skal hænge sammen uden også at tale om den CO2-afgift, der er som en kniv i struben på dansk landbrug i denne tid, sagde Støjberg i sin tale.

Netop den sætning siger alt om, hvad landbrugsdatteren fra Hjerk pønser på.

Støjbergs fortælling skal samle V-stemmer

Inger Støjberg fik 47.211 stemmer i Nordjylland ved folketingsvalget sidste år. Mange på landet, få i byerne. I Himmerland fik hun på enkelte valgsteder hver fjerde stemme.

Imens gik Venstre tilbage fra 26,8 procent til 14 procent af stemmerne i det nordjyske og fik det dårligste folketingsvalg i landsdelen siden 1987.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Men når SVM-regeringen til foråret indleder forhandlingerne om en CO2-afgift til landbruget, så står Inger Støjberg på spring til at klippe det sidste forbindelseskabel mellem de nordjyske landbrugsvælgere og sit gamle parti.

Støjbergs mission er nemlig at gøre CO2-afgiften til langt mere end en ekstraregning til landmændene, som trods alt kun er en vælgergruppe på størrelse med en mellemstor provinsby.

Støjberg vil derimod gøre afgiften til et spørgsmål om land mod by. Om at beskatte folk, der bor uden for byerne, og dermed gøre det sværere at bosætte sig og leve i små landsbysamfund.

- Hvis landbrugene må dreje nøglen om på grund af CO2-afgift, så går det også ud over smeden, tømreren og den lokale købmand. Så rammer det den lille, lokale folkeskole. Og når først den er lukket, så er det ofte helt umuligt at tiltrække nye beboere til de mindre byer, sagde Støjberg i sin landsmødetale.

Venstre og Troels Lund Poulsen er omvendt bundet af et regeringsgrundlag, hvor CO2-afgiften er en bunden opgave.

En afgift, som vel og mærke skaber frustrationer langt inde i det nordjyske Venstre-bagland. Kort før Jakob Ellemann-Jensen forlod formandsposten og dansk politik, havde han et lukket møde med en gruppe tillidsvalgte Venstre-folk i Nordjylland. Og det blev et møde, hvor angrebene på Venstre-ledelsen stod i kø – netop på grund af støtten til en afgift, der rammer de mest trofaste kernevælgere.

Det er dem, som Inger Støjberg nu går på jagt efter.

Ikke alle elsker gylle

Udfordringen for Støjberg er, at Venstres vælgerbase efterhånden er barberet ned til de mest trofaste vælgere, der står last og brast med det kristeramte parti. Der er ikke meget svingvælgere over dem.

Samtidig er Inger Støjbergs fortælling om, at CO2-afgiften til landbruget er et spørgsmål liv og død for landsbyerne, en sandhed med modifikationer. Landbruget skaber nemlig rekordfå job i Danmark, og de fire lokale gårde er næppe det, der holder liv i den tilstødende landsby.

I mange af de nordjyske landsbysamfund er det heller ikke alle, der nyder lugten af gylle, men derimod bor der på grund af naturen, roen og de billige huspriser.

Tag for eksempel nedslagtningen af mink. Selv om Mette Frederiksen blev personificeringen af den ulovlige aflivning af mink, så blev Socialdemokratiet langt fra slagtet ved folketingsvalget i de nordjyske områder, hvor minkfarmene fyldte meget.

Bare fordi man bor uden for de større byer, behøver man langt fra at have en veneration for mink, køer, grise eller gylle på markerne.

Inger Støjbergs budskaber står knivskarpe. Ingen tvivl om det. Det er bare spørgsmålet, om de jyske landsbyvælgere køber sammenkoblingen af CO2-afgiften og dommedagsprofetien over de små flækker.


Opråb til sløve politikere: I spænder ben for nye butikker

Formanden for Sæby Handel mener, nye butikskæder vil styrke handlen i byen.

Investorerne står og banker på flere steder i Frederikshavn Kommune for at etablere nye kædebutikker, men et flertal i byrådet er ikke klar til sige ja.

Græsset er nyslået på en mark på Aalborgvej i den vestlige udkant af Sæby, men står det til en ejendomsinvestor, skal der graves og bygges på marken.

Området er nemlig et af fire konkrete steder i Frederikshavn Kommune, hvor investorer udenfor bymidterne ønsker at bygge centerbygninger til eksempelvis kædebutikker som JYSK, T. Hansen, Sport24 og Harald Nyborg.

- Det vil styrke Sæby, fordi når du kører inden til Sæby, vil du se, at det er en by i drift. Det er en by, hvor der er liv. Der er investeret, og kæderne bliver interesseret i Sæby, og når der kommer en kæde til, kommer der altid flere til. Det er sådan det er, siger formanden for Sæby Handel, Hans Ole Kalhøj.

Investor er i venteposition

Det er Ejendomsudvikling Nord, som står bag et af to projekt på Aalborgvej i Sæby, hvor der i forvejen er placeret en Jem & Fix butik. Projektet var allerede for et år siden på dagsorden i Plan og Miljøudvalget, og inden politikerne kan tage stilling til det, skal der laves en detailhandelsanalyse for hele kommunen.

Sådan ser et forslag ud til et område med kædebutikker i udkanten af Sæby.

Det besluttede det socialdemokratiske flertal i Frederikshavn Kommune på byrådsmødet i sidste uge.

- I stedet for at vi skal til at lave en (red. detailhandelsanalyse) ude på Aalborgvej, en anden på Aalborgvej, en i City Vest, en på Hjørringvej i Frederikshavn og en i Skagen, så vælger vi at lave en samlet detailhandelsanalyse for hele kommunen, siger formanden for Plan- & Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune Peter E. Nielsen (Socialdemokratiet).

Det er et lovkrav, at der skal laves en detailhandelsanalyse, når der nogen søger om at lave butik eller detailhandel udenfor et område, som der i forvejen i kommuneplanen er udlagt til butikker.

En samlet detailhandelsanalyse for hele kommunen tager i følge udvalgsformanden mellem et halvt og et helt år at få på plads, og indtil da er alle projektet sat på pause.

- Der er jo ingen investorere på længere sigt kan fatte interesse for Frederikshavn Kommune, når man med sådan en analyse bremser udviklingen, for det er det, man gør med den detailhandelsanalyse, siger formanden for Sæby Handel, Hans Ole Kalhøj.

Se hele indslaget her.

Butikkerne vil gerne - politikerne tøver

Tegningerne af projektet i Sæby er lavet sidste forår, og Tom Jakobsen fra Ejendomsudvikling Nord siger til TV2 Nord, at man godt kunne ønske sig at processen gik hurtigere for i følge ham står kædebutikker som eksempelvis JYSK, T-Hansen, Sport 24 og Harald Nyborg klar til at etablere sig i Sæby.

- Man skal vælge om man vil have butikkerne til byen eller ej.  De placerer sig der, hvor der er omsætning og ikke der hvor politikerne synes, at de skal være, siger Tom Jakobsen fra Ejendomsudvikling Nord.

I følge ham kan de butikker slet ikke placeres i midtbyen og gågaden, da de ofte blandt andet har krav om en butik på 2500 kvadratmeter og 7 meter til loftet.

- Det er svært at få ind i gågaden, siger Tom Jakobsen.

I Sæby mener formanden for Sæby Handel også, at kommunen burde handle her og nu, i stedet for at vente et år på en analyse, som alle i forvejen kender resultatet af.

- De skal, undskyld udtrykket, have fingeren ud af kanalen og give ja til investeringen og byde nye butikker velkommen, siger Hans Ole Kalhøj

Flertal vil have samlet plan

Det socialdemokratiske flertal i byrådet frygter, at nye kædebutikker udenfor centrum vil ødelægge handelslivet i midtbyerne i kommunen. Derfor skal der laves en samlet plan.

- Vi er som politikere nødt til at skulle lidt op i helikopterplan og lave en helhed for kommunen, i stedet for at gå ud og lave de her frimærke afgørelser, siger Peter E. Nielsen.

Den holdning stod Socialdemokratiet alene med, da sagen om detailhandelsanalysen blev behandlet på byrådsmødet. Alle øvrige partier samt løsgængeren Peter Sørensen stemte imod, og de skriver en samlet udtalelse, at de mener, at udviklingen tabte til det socialdemokratiske flertal.


Så er den gal igen: Ny vandskade på supersygehuset

Foto: Pressefoto / Region Nordjylland

En frostsprængning i ventilationen har fået vand til at trænge ind i supersygehuset.

Listen er efterhånden lang, når det kommer til skader og mangler på det nye Aalborg Universitetshospital, som er ved at blive bygget i Aalborg Øst, og den blev fredag endnu længere.

Her opdagede en medarbejder nemlig, at der kom vand ned i sterilcentralen på supersygehuset, oplyser projektdirektør Asger Schou fra Region Nordjylland i et skriftligt svar til TV2 Nord.

Derfor blev der hurtigt iværksat foranstaltninger og hidkaldt flere medarbejdere og et skadesfirma, mens de berørte rum hurtigt blev udtørret og er under udbedring.

Ingen betydning for økonomi eller tidsplan

Vandet kom ifølge regionen fra en køleflade i et ventilationsaggregat, der frostsprængte, og vandet trængte fra et teknikrum på første sal og ned i nogle af rummene nedenunder i sterilcentralen.

Det fejlramte ventilationsprojekt er ifølge Region Nordjylland ikke blevet færdigafleveret til regionen af leverandørerne, og derfor har regionen ikke ansvaret for skaden.

Skaden vurderes heller ikke til at få betydning for projektets økonomi eller tidsplan, lyder det fra projektdirektøren i det skriftlige svar.

Derfor er det stadig forventningen, at indflytningen på det nye sygehus kan begynde i 2026.

Vandet løb både ned i stueetagen og i kælderen, da TV2 Nord i 2022 beskrev, hvordan utætte vandrør skabte våde gulve. Foto: (Privatfoto)

Ikke første gang

Tilbage i september 2022 blev det meldt ud, at mange kilometer vandrør havde utætheder, og at facaden derfor trak fugt ind. Og blot nogle måneder efter fossede omkring 40.000 liter vand ud af operationsstuerne på førstesalen på det nye universitetshospital.

Dengang var det en vagt, der opdagede, at der var noget galt.


'Nu det' jul igen': Børn spredte julestemning på plejehjem

- Jeg synes, det er rigtig godt, at man kan tage børnene med og skabe glæde begge steder, lyder det.

'Nu det' jul igen, nu' det jul igen og julen varer lige til påske.'

Mandag var en stor dag for to vidt forskellige aldersgrupper i Aabybro.

For på den ene side var en flok spændte børn, der havde glædet sig til at optræde - og på den anden side nogle (for børnene) ukendte ansigter, der var lige så spændte på at blive hjulpet i julestemning.

- Jeg tror, det giver god energi og fællesskab. Beboerne synes, det er fantastisk at få besøg af børnene på den måde, siger byrådsmedlem i Jammerbugt Kommune, Kiki Bach (S), der var til stede ved arrangementet.

Børnene var afsted med deres dagpleje, Børnenes Univers, som også holder til i Aabybro, og håbet var for ejeren af den private vuggestue og naturbørnehave det samme som byrådsmedlemmet.

- Jeg håber, det giver noget julestemning til beboerne i en ellers kold tid, siger Louise Nielsen, ejer af Børnenes Univers.


Synlige flammer fra taget: Indsatsleder roser hurtig anmelder

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Genrebillede.

Anmeldelsen kom klokken 12.45.

Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab kørte mandag over middag til et hus i Vadum, hvor der var tydelige flammer fra husets tag.

- Det er et ubeboet hus, så der er ingen mennesker, oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi René Kortegaard omkring klokken 13.

Renovering gik galt

Grunden til, at huset er ubeboet, er, at det er ved at blive totalrenoveret. Derfor var der blevet brændt tagpap på husets tag, og at det var i forbindelse med arbejdet, at der gik ild i det.

- Ilden havde bredt sig til loftrummet, og der var synlige flammer, da vi ankommer, fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Dennis Møller Hovn.

Det er dog lykkedes beredskabet at få branden under kontrol, og derfor er man klokken 14 i gang med efterslukningen, mens man undersøger huset med termiske kameraer.

- Stuen i huset er blevet vandskadet, da vi har brugt en del vand, men selve branden har ikke været dernede. Loftrummet og taget er medtaget, og skadeservice er på vej herud, forklarer indsatslederen.

Kunne være endt anderledes

Det var tagdækkeren, der anmeldte branden, og ifølge indsatslederen kunne det være gået helt galt.

- Det var heldigt, at det blev hurtigt anmeldt, ellers havde det set meget anderledes ud, afslutter indsatslederen.

Anmeldelsen kom klokken 12.45.


Pakkeshop svømmer over - lokker kunder med rabatkuponer

Foto: Mie Leonora Heiberg / TV2 Nord

Kiosker og lokale supermarkeder bønfalder folk om at hente deres pakker.

Det er et større spil Tetris for Super Brugsen i Øster Hornum at få plads til alle papkasserne, der strømmer ind på lageret oven på black friday.

- Vi har ikke plads til flere pakker, lyder det fra butiksansat Mia Hedemann.

De er én af de mange butikker, der lige nu tigger kunderne om at komme og hente deres pakker.

Butikkerne oplever nemlig, at folk 'samler til bunke' i stedet for at komme og hente deres pakker med det samme.

- Vi lægger et opslag op (på Facebook, red.) hver dag lige nu, siger Mia Hedemann.

I år oplever pakkeshopperne at have ekstra travlt - både fordi nethandlen er generelt er stigende, men også fordi 'black week' falder sent i november, og black friday lige har ramt en lønningsdag.

- Der er ekstra travlt for butikkerne, fordi de har en uge mindre at nå at levere pakkerne i inden jul, forklarer Jesper Lundberg, formand for Nærbutikkernes Landsforening.

Og pakkeræset ser ud til at fortsætte. Første mandag i december er nemlig skudt i gang som 'cyber monday', hvor tilbuddene fortsætter.

Lover vouchers

Et andet sted i landsdelen har man valgt at gå kontra på pakkeræset. I SuperBrugsen i Pandrup er der en kupon med 15 procent rabat på varer i butikken til de kunder, der henter deres pakke i et bestemt tidsrum i den travleste pakketid.

Mandag er sidste dag med belønningen.

- Det giver et bette boost i at folk får deres pakker hentet, siger souchef Michael Jensen og fortsætter:

- Vi har meget plads til pakker, men hvis vi får 2-300 ind om dagen, og folk kun afhenter 50 pakker om dagen, så hober det sig op.

Derfor 'nudger' de med rabatkuponerne folk til at hente deres pakker, så snart de er leveret.

- Det har vi haft stor succes med. Det er et stort pakkeræs, siger Michael Jensen.

Og pakkeræset ser ud til at fortsætte frem til jul.

Hjælp den lokale pakkeshop

Her er de råd, butikkerne giver til kunderne, så de kan hjælpe med at lette ekspeditionen.

1. Hent pakkerne hurtigst muligt

2. Oplys hvem pakken er kommet me.

3. Hav de sidste fire tal i pakkenummeret eller afhentningskoden klar.

4. Har du ikke modtaget et pakkenummer, så er der heller ingen pakke til dig. Kontakt evt. afsender, hvis du er i tvivl.

Vigtig indtægtskilde

Selvom det kræver meget af de lokale købmænd at håndtere de mange pakker, så er det klart en gevinst for dem.

- Det betyder alverden, siger Jesper Lundberg fra Nærbutikkernes Landsforening og fortsætter:

- Vi nærmer os, at det er 50 procent af butikkerne, der ikke ville overleve, hvis de ikke havde pakkerne. Det er en gave til vores branche, fordi det fastholder kundestrømmen og giver ekstra indtjening.

Formanden vurderer også, at 2024 bliver et særlig vildt år.

- Det ser ud til, at vi får vækst i antallet af pakker igen i år. Det har vi haft hele året, så det ser kun ud til at gå én vej, og det er opad, slutter Jesper Lundberg.