Challenger-fly sendes afsted på missioner uden radar - politiker kræver svar fra forsvarsministeren.
- Det er næsten ikke til at bære. Besætningen har ikke mulighed for at udføre det job, de er sendt afsted for. Det er under al kritik. Virkelig.
Sådan lyder det fra Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, Lise Bech.
Kommentaren falder efter forsvarsmediet OLFI i går kunne afsløre, at danske Challenger-fly sendes afsted på missioner på Grønland og til Middelhavet uden overfladeradar.
Når besætningen ikke har mulighed for at udføre deres job, er det under al kritik
Lise Bech, Forsvarsordfører (DD)
TV2 Nord har også fået bekræftet, at der blandt andet er tale om det Challenger-fly, der i marts blev sendt afsted på mission til Middelhavet.
Overfladeradaren gør ellers Challenger-flyene i stand til at opdage mål på havoverfladen, og det må siges at have været afgørende, da et fly 21. marts lettede fra Flyvestation Aalborg med kurs mod Middelhavet for at overvåge havet for migranter i nød.
I stedet måtte flyet forlade sig på dets infrarøde kamera.
Årsag?
Radarerne er til reparation i USA.
- Man kan ikke blive overrasket mere, tordner politiker Lise Bech
- Det virker som om, at nogen - sandsynligvis den tidligere forsvarschef - har vidst, at flyene blev sendt afsted uden radar, hvis de var til reparation. Det er spild af ressourcer at sende dem afsted, når de ikke har udstyret til at opfylde missionen, siger forsvarsordføreren videre.
Minder om Ivar Huitfeldt
Nu vil Lise Bech have forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til at svare på spørgsmål i sagen.
Hun sammenligner den med afsløringerne om, at fregatten Ivar Huitfeldt både oplevede strømsvigt og forsvarssystemer,der fejlede, da skibet natten til lørdag 9. marts kom i direkte kamp mod droner i Det Røde Hav.
- Det er gang på gang, vi hører historier om, at det er kikset. Hverken befolkningen, politikere eller Forsvaret er tjent med det. Vi skal til at tale forsvaret op, for vi har mange dygtige mennesker og piloter, og når besætningen ikke har mulighed for at udføre deres job, er det under al kritik, lyder det fra Lise Bech (DD).
Og problemet begrænser sig ikke bare til det ene Challenger-fly.
Det er alle Eskadrille 721's Challenger-fly, som hører hjemme på Flyvestation Aalborg, der ifølge OLFI i flere måneder har måttet flyve uden overfladeradar - inklusiv dem, der overvåger Arktis.
Ifølge socialdemokratiets forsvarsordfører Simon Kollerup er det et udtryk for, at det danske forsvar mange steder er slidt ned til sokkeholderne.
Og der er ikke noget quick-fix.
- Jeg synes, det giver sig selv, at hvis du har en radar med, så kan du meget bedre se, hvad der sker i vandet og på længere afstand se, om der er mennesker eller fartøjer du har brug for at kende identiteten på, end hvis du ikke har den med. Men jeg tror ikke, der er nogen af os, der bare kan trylle en radar eller løsning frem, siger han og fortsætter:
- Så vi må i gang med at få lagt en plan for, hvordan vi får nye fly. Vi må have lagt en plan for, hvornår vi måske kan lease nogle tilsvarende fly ind. For det, der er sket her, er ikke tilfredsstillende.
Det fungerer ikke
Forligspartierne bag forsvarsforliget lavede i februar en delaftale, der blandt andet afsatte penge til to langtrækkende droner i Arktis. Siden er der blevet spekuleret i, hvorvidt de skal erstatte Challenger-flyene på de missioner, hvor Ishavet skal overvåges.
- Vi kommer til at købe de her langtrækkende droner. Men vi kommer også til at lave egentligt analysearbejde med henblik på senere beslutninger om at skifte fly ud med en fuldstændig pakke, der kan løse opgaven, for det kan vi ikke i dag. Jeg tror ikke, der er nogen, der vil sige, at det her fungerer, siger Simon Kollerup (S).
Og det er afgørende at have en funktionel overfladeradar, når man flyver overvågningsmissioner og skal dække et stort havområde. Det sagde Hans Peter Michelsen, der er forsvarsanalytiker og tidligere officer i Flyvevåbenet til OLFI i går.
- Det er det, der gør, at man har overblikket; at kunne se, hvad der foregår i et område, og hvad man skal se nærmere på. Så kan man flyve hen i nærheden og bruge en FLIR (infrarød, red.), eller noget andet optisk til at finde ud af, hvad der sker. Det er hele idéen med at have en overvågningsplatform, at den har en radar, der kan hjælpe med at finde ud af, hvad der er skidt, og hvad der er kanel, siger han til mediet.
Men hvis man spørger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kan Challenger-flyene også anvende andre sensorer, når de skal overvåge Middelhavet for det europæiske grænse- og kystagentur, FRONTEX.
Og der foreligger ikke lige en løsning på de manglende radarer, lyder det. Ifølge ham er der igangsat analyser, der skal "styrke beslutningsgrundlaget for kommende delaftaler og herunder en analyse af maritime patruljefly".
- Challenger-flyene og radarsystemet er udfordret af tekniske og aldersbetingede årsager og har desværre været det i flere år. Vi må erkende, at udfordringer med radarerne forventeligt vil være gældende i resten af flyenes levetid. Det har jeg for nylig orienteret forligskredsen om, siger forsvarsministeren.
