AaB-korrespondent: Her er AaBs største spørgsmålstegn
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Meningen med livet er nemmere at svare på, end AaBs forår.
TV2 Nord i Marbella.
Hvordan reagerer AaBs hyper-unge trup, som nu er tilført yderligere ungdom fra det norske ungdomslandshold, når og hvis nedrykningskampene falder som perler på en Superliga-snor?
Det er svært at spå, især om fremtiden. Så meget vidste Storm P. dog.
“You can't win anything with kids” er en frase, der er ældet knap så vel. I år er det præcis 30 år siden, Liverpool-legenden Alan Hansen sagde det. Du vinder intet med børn – men kan du redde dig med dem?
Det er dét spørgsmål AaB skal besvare.
Lykkelig uvidenhed som ressource
James Gow mener selv, når jeg taler med ham – og Menno van Dam siger det samme – at netop den manglende rutine fra hele AaBs gruppe kan gøre, at de føler sig mere upåvirkede af nedrykningsspøgelset.
Det håb skal de selvfølgelig klynge sig til, men de har også noget at have det i, når de skal konsolidere sig i top 10. Lige nu er det især Lyngby og Vejle, de skal holde under sig. De har det AaB ikke har. Den, der underligt diffuse floskel: Rutine.
De er også mere vant til at tabe, kunne man indvende.
Men den succesrate Vejle og Lyngby ramte sidste år, da Ivan Prelec og David Nielsen lavede en redningsmanøvre fra Ove Christensen-skolen (næsten), er det håb, de klynger sig til, når de skal jagte.
Nu er de to trænere væk, men mange af de samme spiller hænger ved.
De har prøvet det før.
Det har AaB ikke.
De fleste nord for Mariagerfjord er dog trygge ved kvaliteten og især ved topniveauet hos Mathias Jørgensen og Melker Widell - hvor sidstnævnte både romantisk og økonomisk fordelagtigt spiller foråret i AaB trods millioner fra Wales.
De fleste nord for Mariagerfjord ved også, at AaB har cirka samme økonomiske formåen som en forarmet teenager efter blå mandag.
Derfor er der lejet to norske U-landsholdsspillere fra profilerede adresser, samt et tysk tårn, der ikke har spillet i seks måneder.
Et hold kæft-bolche på størrelse med Storebæltsbroen
AaB har en tradition - ikke at de er alene om ideen - for spektakulære kontraktunderskrivelser.
Da Thomas Augustinussen var talisman og anfører for et AaB-mesterhold, forlængede ham og Lynge Jacobsen i midtercirklen til guldfest lige efter sæsonens sidste kamp.
Forleden afholdt AaB et velbesøgt før-sæson-fanarrangement, hvor de chokerede fansene og forlængede med talisman og anfører Mathias Jørgensen.
Det er naturligvis ham, man fortsat skal binde meget af tilliden op på.
Men heller ikke anføreren, der kun er 24, kan bryste sig af meget erfaring.
Og manden, der skal forløse det, er en tidligere U19-træner, der heller ikke har PhD i redningsaktioner.
Foråret skal dog angribes, betoner både Menno van Dam og James Gow.
Skal AaB spille anderledes?
Dykker vi en my mere ned i det sportslige, så har træningslejren både afsløret guld og kapel, blandt andet i forbindelse med marathon-kampen mod Seattle, der sluttede 3-5 til amerikanerne.
Her lignede Marc Nielsen det bedste bud på venstre back, men den bette back var også udfordret. I efteråret spillede Andreas Bruus, lejesvenden og den tidligere Danmarksmester i Brøndby. Hans fart gjorde ham stabil, men det ligner, at AaB helst vil have en venstrebenet som Nielsen.
Det åbner for andre perspektiver med det nye tyske fyrtårn Aaron Seydell, der ikke har spillet i et halvt år og nu giver et pejlemærke i feltet.
Men er AaB et indlægshold? Ej, vel. De er et omstillingshold.
Til det har de fået to spændende midtbanespillere til at supplere Melker Widell.
De skal så lige slå de lokale knægte Davidsen og Bomholt af.
Deres gennemsnitsalder, alle de fem, er lige godt tyve år.
You can't win anything with kids, men det er dælme også svært at spå.
AaB indleder forårssæsonen 16. februar hjemme mod FC Nordsjælland.