Claus Hjørne Pedersen, der er Kredsformand i Kreds Nord i Danmarks Fiskeriforening, kan nu officielt ånde lettet op - for en tid.

Firskerne har siden 1. januar været pålagt en CO2-afgift, men som en del af regeringens nye udspil, som de netop har præsenteret, er afgiften nu blevet udsat til 2030.

Det er fiskeriforeningsformand i Strandby, Claus Hjørne Pedersen, utrolig glad for på fiskeriets vegne.

- Det har været noget af en møllesten, vi har haft omkring halsen, fortæller han og siger videre:

- Man kan godt sige, at fornuften sejrer i hvert fald til sidst - om ikke andet så i hvert fald i en periode.

I den grønne skattereform, der ligger til grund for CO2-afgiften, er der afsat 391,5 millioner kroner til at kompensere fiskeriet, men med dagens udspil lægges der op til at afsætte yderligere 468,5 millioner kroner til kompensation.

Neutraliseringen består derfor i, at kompensationen nu dækker de afgifter, som det forventes, at fiskerne skulle betale i afgift indtil 2030.

- Det betyder, at vi ikke bliver økonomisk udsultet. For det var vi blevet, hvis vi skulle betale den her CO2-afgift hen imod 2030, uden at have et alternativ at gå ind i, lyder det fra fiskeriforeningsformanden.

Glæden er ikke dog ikke helt i top

Ifølge formanden prøver fiskerne at drive deres fiskeri på den mest økonomiske måde, men når kalenderen siger 2030, så rammer afgiften, som lyder på 750 kroner per ton CO2.

- Det betyder, at der ligger et pres på os alle sammen. Der ligger også et pres på udviklingen, fortæller den nordjyske formand.

Han håber, at samfundet er klar det, der skal til på det tidspunkt.

- Det må man så håbe, at de er om fire til fem år. At der er kommet et nyt produkt på banen, der kan bruges, lyder håbet fra Claus Hjørne Pedersen.

Ifølge formanden gør de selv meget for at optimere deres brændstofssforbrug allerede, hvilket jo netop har direkte indflydelse på den afgift, de kommer til at betale.

- Altså generelt kan man sige, at brændstoffer er så stor en post i fiskeriet, at alt hvad fiskerne laver er velvalgt. Alt er med omtanke, både på den måde man bestiller på, sejler ud på og fisker på. Man skal have det optimale ud af de liter han bruger.

I udspillet præsenteres også områder, hvor regeringen lægger op til, at bundtrawl skal gøre forbudt.

- Det vil få utrolig store konsekvenser. Det vil ramme hårdt, sådan som vi ser det, som det ligger nu. Det er helt klart Læsø, og så vil det også give problemer i Strandby, og Skagen for den sags skyld, udtrykker han.

Formanden påpeger også en modsigelse fiskeriudspillet.

- Man skal gå ind og styrke fiskerier, og vi skal bevare de vigtige fiskepladser, og så kommer man med sådan noget som det her, hvor man egentlig går ud og tager nogle af de vigtige fiskepladser fra fiskerierne. Det kan jo selvfølgelig få en voldsom konsekvens for sådan et område som Læsø, lyder det fra formanden.

Det var en voldsom nat mellem den 3. og 4. februar i 1825. En kraftig storm fik Nordsøen til at bryde hul ved Agger Tange, så saltvand strømmede ind i fjorden.

Det var det øjeblik, at den oprindelige Limfjorden var historie og en ny Limfjorden blev skabt.

- Det er en stor dag, når man som jeg til daglig arbejder med Limfjorden. Jeg plejer, at sige, at år 1825 for os er, hvad år 0 er for kristendommen, siger direktøren for Limfjordsmuseet i Løgstør, Anders Bloksgaard.

I løbet af få dage efter stormfloden i 1825 døde ferskvandslivet i Limfjorden. Der er vidnesbyrd om, at man flere steder gik i døde fisk til livet. En naturkatastrofe var hændt.

- På bagkant af katastrofen opstår et væksteventyr i en fjord, som ikke længere er en fjord men et sund, hvor man kan komme ud i begge ender, siger Anders Bloksgaard.

Se indslaget om den velkendte fødselar nedenfor.

Den vestlige del af Limfjorden levede før 1825 en afsondret tilværelse. Der var ikke passage for skibe ved Løgstør på grund af Løgstør Grunde, men med bruddet ved Agger Tange blev der skabt en vej ud.

- De små samfund ved den vestlige del af Limfjorden havde pludselig en vej ud i verden. De kunne nu handle med England og Norge, siger Anders Bloksgaard.

Samtidig vender fiskelivet tilbage til fjorden. Nu er det saltvandsfisk, og der er masser af dem. Men med hullet til Nordsøen opstår også nye udfordringer.

- Der bliver pludselig flere oversvømmelser inde i fjorden. Byer som Skive, Lemvig og Løgstør bliver jævnligt oversvømmet, fortæller Anders Bloksgaard.

Selvom Limfjorden nu har et par hundrede på bagen slanger den sig stadig videre gennem det nordjyske.

Mindst 1778 bortvisninger af elever på baggrund af voldelig adfærd.

Det er, hvad der har været på de danske folkeskoler i løbet af de seneste to år, fortæller Berlingske, der har fået indsigt i sager fra en tredjedel af folkeskolerne i Danmark.

Volden ses blandt andet ved knytnæveslag i ansigtet og kvælertag. Også lærere oplever at blive udsat for vold af elever.

- Man vil gerne gøre det godt, og man har ikke muligheden for det, fordi man ikke har nok ressourcer, og man har måske ikke de rigtige handlemuligheder, og det kan opbygge en form for moralsk stress, hvor man ikke føler, man lykkes, og det er nedbrydende for vores medlemmers liv, siger formand for Aalborg Lærerforening, Karsten Lynge Simonsen.

Ønsker lovændring

Han ønsker, at der bliver handlet hurtigere på sådanne episoder og mener, at der kunne være flere bortvisninger.

- En bortvisning kan også være et sceneskifte og et wake up-call på nogle områder, hvor man kommer væk fra det mønster og relationer, man har været i, og man får en frisk start.

Lærerne kan dog have svært ved at gribe ind over for voldelige elever.

- Lige nu er vores medlemmers retssikkerhed udfordret, for så snart vi begynder at røre ved børnene, altså skubbe dem væk eller gå imellem, så er vi faktisk i gang med at sætte vores ansættelsesforhold på spil, siger Karsten Lynge Simonsen.

Han mener, at lovgivning og en bekendtgørelse, der tillader 'fysisk guidening' er en del af løsningen.

- Det har man også på andre velfærdsområder i Danmark, og jeg synes, det er nødvendigt, at det kommer ind, siger formanden.

Nordjyder med handicap, der venter i måneder og endda år på få lov at bruge deres egne penge på en julegave eller en cykel.

Eller en værge, der rydder en ældre kvindes hjem, og efterfølgende er sølvtøj og porcelæn pludselig pist væk.

Eksemplerne på kritisable historier om professionelle værger har været mange i TV2 Nords dækning det seneste halvandet år.

Og nu er sagen for alvor rykket ind på Christiansborg, hvor Justitsministeriet mandag har sendt et lovudkast i høring på værgemålsområdet.

Her vil regeringen tage livtag med de alenlange sagsbehandlingstider i Familieretshuset, som skal godkende, hver gang en værge søger om, at en borger skal bruge sine egne penge.

Som da TV2 Nord kunne fortælle, at Jørgen skulle vente fire år på at få lov at købe julegaver.

Samtidig skal der ifølge lovudkastet være en øvre grænse for, hvor mange værgemål en værge må have. TV2 Nord har set eksempler på værger med over 70 værgemål. Det nye lovudkast lægger dog op til, at man stadig må være værge for op til 50 forskellige borgere.

Derudover lægges der op til en selvstændig strafbestemmelse for værger, der misbruger der hverv.

- Den nuværende situation på værgemålsområdet er ikke holdbar, udtaler justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Familieretshuset skal blande sig mindre

Efter TV2 Nords dækning vil ministeren lette Familieretshusets administration, blandt andet ved at flere økonomiske dispositioner skal kunne gennemføres af værgen uden Familieretshusets eller andre myndigheders godkendelse.

- Det giver værgen øget og hurtigere adgang til at anvende midler til gavn for den borger, der er under værgemål, men øger naturligvis også risikoen for misbrug. Men det kan ikke være sådan, at borgere i nogle tilfælde skal vente flere år på at kunne bruge deres egne penge eller give gaver til deres pårørende, siger han.

Venstre nordjyske retsordfører, Preben Bang Henriksen, har i snart halvandet år presset på for at få strammet værgelovgivningen. Han er tilfreds med, at der nu kommer handling.

- Jeg er utroligt glad for, at der nu er kommet hul på bylden. Vi har været vidne til en skandaløs behandling på området. Det er vanvittigt, at umyndiges har skullet vente i måneder og år på, at få lov til at anskaffe sig helt almindelige ting som møbler eller en cykel, siger han.

- Jeg håber og tror på, at vi får gjort op med en lovgivning, der i den grad har trængt til en revision, siger Preben Bang Henriksen.

Når lovudkastet har været i høring, forventes justitsministeren at fremsætte det til behandling og vedtagelse i Folketinget.

'I gode hænder'.

Sådan lyder sloganet på Region Nordjyllands ambulancer.

Du kan dog risikere at skulle vente i lang tid på dem. Det er blandt andet derfor, at statsrevisorerne efter en beretning fra Rigsrevisionen udtaler kritik af regionernes ambulancedrift.

Er blandt de dårligste regioner

Region Nordjylland er længst fra at overholde kravene ifølge statsrevisorernes beretning.

Både når det kommer til at opfylde sit mål for responstiden for A-hændelser og B-hændelser i perioden 2021 til 2023, men også i forhold til at overholde den aftalte driftstid, det vil sige, at ambulancerne har været til rådighed færre timer end aftalt.

Det generelle billede viser nemlig ifølge beretningen, at målopfyldelsen i forhold til A-hændelser er høj for regionerne, dog er det med undtagelse af Region Nordjylland.

Samtidig berettes der om, at Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland i de fleste år ikke har opfyldt deres mål for B-hændelser.

Region Nordjylland og regionens private leverandører har desuden ikke overholdt kravet til mobiliseringstid (hvor lang tid der må gå, før ambulancerne kører afsted til en hændelse, red.) ifølge statsrevisorerne.

Her har regionens drift nemlig overskrevet kravet med 22 procent, mens den private leverandør har overskredet kravet med otte procent.

Overholder eget mål

Der er krav om, at regionerne skal opstille mål for responstiden og løbende følge, om målene opnås.

Når det kommer til A-hændelser overholder Region Nordjylland sit eget mål, der lyder på 90 procent. Dog er regionens mål en del lavere sat end de resterende regioners mål.

Modsat Nordjylland lykkedes Region Sjælland nemlig med at opfylde responstiden for A-hændelser i 97 procent af tilfældene, mens Region Syddanmark opfyldte målet ved 96 procent af udrykningerne.

Når det kommer til B-hændelser ser det dog anderledes ud i Region Nordjylland. Her opfylder regionen nemlig ikke sit mål for responstiden om at ankomme inden for 30 minutter.

Målet lyder på 93 procent, og det opfylder Region Nordjylland i perioden blot i 85 procent af tilfældene. Det er næstlavest sammenlignet med de andre regioner, og kun Region Hovedstaden er lavere med 75 procent.

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i december 2023 på baggrund af en anmodning fra statsrevisorerne.

Rigsrevisionens beretning om drift af ambulancer i regionerne er blevet behandlet på statsrevisormødet 3. februar 2025.

TV2 Nord har gennem de seneste år fortalt flere historier om, hvordan de nordjyske ambulancer kommer for sent og ofte er ude af drift.

Senest fortalte TV2 Nord i august 2024, hvordan antallet af ambulancer, der ikke er i drift, var steget markant siden januar 2023.