Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Er det rimeligt at stille krav til kønnet på den person, der udfører hjemmepleje i ens hjem? Og hvor går grænsen for, hvad man kan stille af krav?

Hans skiller sig ud på sit arbejde. Det er nemlig stadig langt fra gennemsnittet af de ansatte i hjemmeplejen, der er mænd. Og i Hjemmepleje Aalborg, hvor Hans arbejder, er mændene stærkt i undertal.

Det betyder dog langt fra, at han ikke passer ind der. For Hans har arbejdet der siden 2018, og han elsker at komme ud til borgerne og gøre en indsats for, at de skal have det godt.

Og glæden er gensidig. Selvom han ikke er den typiske hjælper, er han meget velkommen hos de borgere, han besøger til hverdag.

- Jeg har en dejlig medhjælper. Jeg siger: bare de kan deres ting. Så er det lige meget, om det er en mand eller en kvinde. Men jeg ved godt, at det ikke er alle, der synes, at det er rigtigt, siger Peder Christian Hæsum, som Hans besøger dagligt.

Det sker dog en gang i mellem, hvis Hans skal et nyt sted hen, at han møder en lukket dør som mandlig hjælper.

- Nogle gange synes jeg, det er træls, når der er nogen, der synes, at jeg bare skal vende om og gå ud af døren igen. Det kan godt give lidt miskredit og føles som, de ikke synes, at man er god nok. Men nu ved jeg godt, at jeg er god nok, siger Hans.

På TV2 Nord fortalte vi for et par uger siden om Mavis Faverey fra Rebild, der oplever det som en krænkelse, når der kommer mænd i hjemmeplejen.

- Det hører ikke med i min opdragelse, at en mand skal skifte mit undertøj og bade mig. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i, sagde Mavis Faverey.

På Hans' rute er der også kvinder. En af dem er Birthe Jørgensen.

Hvordan har du det med, at det er en mand, der kommer i dit hjem?

- Det generer ikke mig, siger Birthe Jørgensen.

Birthe Jørgensen får kun hjælp til medicin, men hvis hun en dag får brug for hjælp til mere intime ting, er Hans stadig velkommen.

- Altså jeg har da været på sygehuset nogle ganske få gange, og det er da også lige så tit en mand, sådan noget kan ikke hidse mig op, siger hun og fortsætter med et glimt i øjet:

- Kommer han et sted, hvor han ikke må være, så får han et rap over fingrene.

Uddannet på lige fod

Kommunikation er en vigtig del af SOSU-uddannelserne, så nogle gange lykkes det alligevel at skabe tillid, trods en umiddelbar afvisning.

- Jeg kan godt se deres grænser. Når der er nogen, der er blufærdige, så tager jeg selvfølgelig mine forholdsregler. Men så må jeg jo bruge min uddannelse til at spørge ind til det, og så stille og roligt få dem til at have tillid til mig, at jeg kommer kun i professionel henseende, siger Hans.

Han har før prøvet, at en kvinde havde det svært med at være nøgen foran ham. Derfor fandt de en løsning, hvor han hjalp hende af med det meste af tøjet og ud i badet, og så stod han udenfor døren, hvis hun fik brug for hjælp.

De seneste to år er antallet af mænd ansat i SOSU-faget steget med cirka 900 på landsplan. Ifølge FOA, der repræsenterer de ansatte i hjemmeplejen, er det vigtigt at huske, at mænd og kvinder er uddannet på lige fod.

- Selvfølgelig har vi som mennesker ret til at stille nogle krav. Vi bliver bare nødt til at acceptere, at her arbejder vi os ind i et område, hvor der er nogle borgere, der har brug for hjælp, og dem, der kommer ud og hjælper, lige meget hvilket køn de er, så kommer de ud med en professionel tilgang til tingene, siger Jesper Hermansen, der er sektoransvarlig for social- og sundhedsområdet hos FOA Nordjylland.

Han fortæller, at det kan være en frustrerende situation for FOA's medlemmer at stå i, når de bliver afvist i at udføre det arbejde, de ellers er uddannede og kvalificerede til. Heldigvis oplever FOA, at det i størstedelen af tilfældene er gode oplevelser, deres medlemmer har.

Der er da heller ikke noget, der tilsiger, at borgerne har krav på en hjælper af et bestemt køn.

Alligevel har Hans fuld respekt for de borgere, der ikke ønsker hans hjælp. Hvis det sker, og det ikke lykkes ham at skabe tillid, må han ringe til kontoret og sige, at hjælpen ikke er ønsket.

Heldigvis møder han oftest åbne døre.

- Folk skal ikke være bange for at gå ind i social- og sundhedsfaget, fordi man er mand. Hvis man gerne vil det, jeg plejer at sige med hjertet, jamen så hop ud i det, siger Hans.

Grundet private forhold bruger vi ikke Hans’ fulde navn.


I nattens mulm og mørke dumper de affald i skoven

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Man kan købe Big Bags på genbrugspladsen til at pakke plader i, hvis ikke man har købt på forhånd.

Nynne Pors er ved at være træt. Rigtig træt.

For hun bor i Dronninglund Storskov omgivet af smuk natur - men det billede skæmmes i højere og højere grad. For hun oplever, at der oftere og oftere dumpes affald i skoven. Både mursten, lecablokke, stivnet cement i sække og lignende.

- Kan man have andet end foragt til overs for sådan nogle folk?, spørger Nynne Pors til TV2 Nord.

Og efter det ved årsskiftet blev endnu sværere for husejere at komme korrekt af med asbest-tagplader, oplever Nynne Pors at der dumpes flere af de giftige asbestplader i skoven. Og det sker i nattens mulm og mørke.

Og dermed ender problemet med Nynne Pors, der ejer en del af skoven.

- Så er det noget med, at de skal i dobbelte plastikposer og deponeres i Brønderslev. Så kan jeg have sjov med at pakke dem ned og køre dem til Brønderslev og aflevere dem deroppe, for de skal da i hvert fald ikke blive liggende her, siger hun.

Hør Nynne Pors fortælle mere om fundet her:

- Det er ikke i orden

Peter Stecher (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune, kommer derfor med en opfordring. Der er nemlig muligheder for de borgere, der har lidt vanskeligheder med at pakke asbestpladerne ned.

Han har forståelse for Nynne Pors' situation - og det store arbejde, hun pludselig står med.

- Det er jo frustrerende, både som borger, men også som skatteyder i kommunen, at man ser sådan noget som det her. Det er da ikke i orden, siger Peter Stecher.

Lodsejer står til ansvar

Dagens fund var sidste dråbe. Nynne Pors vil ikke fortsætte med at sørge for at bortskaffe andres affald på ordentlig vis.

- Nu er nok nok. Jeg er træt af at fjerne folks byggeaffald og køre på genbrugspladsen med andre folks sager. Så nu bliver der sat vildtkamera op. Nu skal vi have nogle nummerplader på dem, der går og laver sådan noget rod, siger hun.

Er det rimeligt, at det er Nynne Pors, der har stået for at bortskaffe alt det affald?

- Jeg synes jo, at det er dem, der har affaldet. Det må jo være dem, der skal betale, hvad det koster at få fjernet affald. Når nogen så vælger at smide det ind i naturen, så har vi jo så en opgave med at få løst og fjernet det affald. Og det kommer jo til ultimativt at påvirke den lodsejer, hvis matrikel, det er afleveret på. Men det er jo ikke i orden, siger Peter Stecher.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er sket et uheld ved Aabybro. Det er i krydset mellem Brogårdsvej, Toftegårdsvej og Vestergade, at der er sket et uheld. Det oplyser Vejdirektoratet.

Opdateret: Vejen er igen ryddet.


Ministre skal svare: Skal det være lettere for svigtede børn at få godtgørelse?

Foto: Mads Venzel Frost

29-årige Michelle Røge tabte sagen mod kommunen i byretten. Hun har anket til landsretten.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tre ministre skal svare på samrådsspørgsmålet.

Svesken skal på disken. Skal det gøres lettere for svigtede børn at få godtgørelse, når kommunen har svigtet?

Det har to Danmarksdemokrater stillet et samrådsspørgsmål om efter dokumentaren "Ingen kære kommune". I dokumentaren møder vi to søstre, Michelle og Nanna Røge, som i deres barndom i Hirtshals blev groft svigtet af deres forældre. På trods af utallige underretninger til kommunen blev de ikke fjernet fra forældrene, som var misbrugere.

Dokumentaren har givet anledning til debat, og det er blandt andet blevet foreslået at oprette et nævn, så svigtede børn ikke skal gennemgå en opslidende og dyr retssag.

Spørgsmålet er stillet til intet mindre end tre ministre. Det er stilet til social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Danmarksdemokrater kræver svar

Spørgsmålet er et samrådsspørgsmål, som betyder, at ministrene skal svare på spørgsmålet mundtligt i et kommende samråd på et møde i Socialudvalget.

Spørgsmålet er stillet af to folketingsmedlemmer fra Danmarksdemokraterne. Det er Betina Kastbjerg, der er retsordfører samt børne- og familieordfører Karina Adsbøl.

Ordlyden er som følger:

Vil ministrene redegøre for, om de agter at foretage ændringer i lovgivningen på baggrund af TV2-dokumentaren "Ingen kære kommune", så det for eksempel bliver nemmere for børn og unge at få godtgørelse, når en kommune svigter og ikke reagerer på utallige underretninger?


Jan får hjælp med frygtet sygdom: Nu kræver politisk fyrtårn ens regler for alle

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der skal være større krav til kommunerne, når det gælder demenspleje, mener Pia Kjærsgaard (DF).

For to år siden ramlede verden pludselig for Jan Tranbjerg.

Den 72-årige nordjyde kunne pludselig ikke tænde sin computer - en ellers normalt overkommelig opgave for den pensionerede it-mand.

Dommen blev den frygtede demenssygdom alzheimers. Men sidenhen er han havnet i ekstremt kyndige hænder i Rebild Kommune, hvor et nyt pilotprojekt sætter fokus på aktiv træning.

En demensstrategi fra det nordjyske, der nu skal rulles ud i alle landets kommuner, mener Dansk Folkeparti-stifter og nuværende ældreordfører, Pia Kjærsgaard.

Hun betoner, at ældreloven skal gentænkes.

- Vi ved jo, at fysisk træning, som Jan nu får, er godt for demens. Det hjælper rigtig meget, og det kan udskyde demens, så man ikke bare ender med at sidde tilbage i en stol. Derfor skal det simpelthen være et tilbud i alle kommuner.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vil væk fra hurtige løsninger

Der er nemlig ikke bindende nationale krav og dermed heller ikke ens tilbud til demensramte i Danmark på tværs af kommunegrænser.

- Jeg synes hele tiden, at man støder på problemer, som denne her ældrelov ikke tager højde for, og det forstår jeg slet ikke. Der er jo flere og flere ældre, som får demens, og så kan det ikke hjælpe noget, at der er forskel på, hvilken behandling man får, alt efter hvor man bor, siger Pia Kjærsgaard.

Det politiske koryfæs udtalelser kommer netop i kølvandet på TV2 Nords dækning af sagen om Jan Tranbjerg og pilotprojektet i Rebild Kommune.

- Kommunerne skal spare, men ved at give den rette behandling til demensramte vil man jo netop spare penge i sidste ende, så vi skal væk fra de her hurtige løsninger, lyder det videre.

Hun opfordrer samtidig ældreminister Mette Kierkgaard (M) til at genåbne forhandlingerne om ældreloven.

Se indslaget med Jan Tranbjerg her.

Fællesskab og fremskridt

Det er ikke kun selvstændigheden og livskvaliteten, der er vokset hos Jan Tranbjerg. Det samme gælder for fællesskabet blandt de mænd, han går til fysisk træning med.

- Alle de øvelser vi laver, man får det godt fysisk, og bagefter sidder vi og hygger os med noget kaffe. Så der er flere ting i det, har han tidligere fortalt TV2 Nord.

De gode resultater fra pilotprojektet i Rebild Kommune har samtidigt vakt så stor begejstring hos kommunen, at man nu arbejder på at fortsætte konceptet.

I 2040 forventes antallet af personer med demens over 60 år ifølge Alzheimers-foreningen at vokse til 125-150.000.


Telefonen kimer hos to Aalborg-forskere: Helt i top på denne liste

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De mest omtalte emner i 2024 var dansk politik, grøn omstilling og klima, Ukraine og sundhedsområdet.

For femte gang kan DM Akademikerbladet offentliggøre listen over de danske mediers mest citerede eksperter, og her er to forskere fra Aalborg Universitet i top fem på listen for 2024.

Det er Per Nikolaj Bukh og Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, der er at finde på henholdsvis en fjerde- og en femteplads.

For første gang er der i 2024 også målt på mediet Ritzaus indflydelse på eksperternes placering på top 50-listen, og det har blandt andet påvirket den ene af Aalborg-forskernes placering.

Kigger man på listen, hvor citater, der stammer fra Ritzau, er renset fra, ser det nemlig lidt anderledes ud.

- Per Nikolaj Bukh springer for eksempel op som nummer to, fordi han er citeret i så mange enkelte artikler, siger Pernille Siegumfeldt, der er journalist ved Akademikerbladet og ansvarlig for den årlige ekspertundersøgelse.

HER ER DE 10 MEST CITEREDE EKSPERTER

  1. Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet

  2. Michael Svarer Aarhus Universitet

  3. Flemming Splidsboel Dansk Institut for Internationale Studie

  4. Per Nikolaj Bukh Aalborg Universitet

  5. Brian Vad Mathiesen Aalborg Universitet

  6. Frederik Waage Syddansk Universitet

  7. Stiig Markager Aarhus Universitet

  8. Lars Hovbakke Sørensen Professionshøjskolen Absalon

  9. Jes Søgaard Syddansk Universitet

  10. Roger Buch Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Kilde: DM Akademikerbladet.

Var den mest citeret i 2022

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring, mens Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet. Sidstnævnte var den mest citerede ekspert i Danmark i 2022. Her blev han citeret hele 2183 gange. Det svarer til næsten seks gange hver eneste dag.

Det var særligt krigen i Ukraine, der gjorde, at Brian Vad Mathiesen pludselig blev kontaktet betydeligt oftere end vanligt.

- Når der sker en dagsordensændrende begivenhed som krigen i Ukraine, så smider man, hvad man har i hænderne. Som forsker er det endnu vigtigere at bringe sin viden i spil, når verden er plaget af usikkerhed og utryghed, siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer:

- Jeg har været på speed-dial hos radio-, tv- og avisjournalister i et omfang, jeg ikke har prøvet før. Jeg er vant til at optræde i medierne, også internationalt, men opgaven har til tider været ret overvældende det sidste års tid.