Mavis siger nej til hjemmehjælp fra mænd
Mavis Faverey har sygdommen parkinson og er afhængig af den hjælp, hun kan få.
- Når der står en mand på mit værelse om natten, så går jeg fuldstændig i panik, fortæller hun.
Mavis Faverey har sygdommen Parkinson og får hjemmehjælp flere gange i døgnet af det private firma Jysk hjemmepleje. I hendes hjem er det dog kun kvindelige hjælpere, der er velkommen.
Hun kommer fra Sydamerika og er katolsk opdraget, og for hende er det grænseoverskridende at få hjælp af en mand.
- Det hører ikke med i min opdragelse, at en mand skal skifte mit undertøj og bade mig. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Når de så står på mit værelse om natten, og jeg ikke engang ved, at de kommer, så bliver jeg drønforskrækket, siger Mavis Faverey.
Se indslag her:
Alligevel hænder det, at der kommer en mandlig social- og sundhedshjælper og banker på hos hende, og det falder ikke i god jord.
Alle hjælpere, uanset køn, er jo professionelle, skal du ikke bare lige vænne dig til, at hjælperen måske er en mand fremfor en kvinde?
- Jeg siger nej, tak. Der var en, der foreslog, at jeg bare skulle lære dem bedre at kende. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om mine værdier, fortæller Mavis Faverey.
Individuelle ønsker er ikke altid en mulighed
Det er dog ikke altid muligt at efterleve borgeres individuelle ønsker til hjemmepleje. Sådan lyder det fra Rebild Kommune, der har det overordnede ansvar for hjemmeplejen, selvom den for Mavis Faverey faciliteres af et privat firma.
- I nogle situationer er det ikke altid muligt at leve op til alle individuelle aftaler, der måtte være ønsker om. Men i videst muligt omfang forsøger vi at få vagtplaner til at gå op sådan, at vi får taget alle hensyn, der overhovedet måtte være til enhver borger, siger Jeanette Sagan, der er formand for Ældre-, Pleje og Omsorgsudvalget i Rebild Kommune.
Firmaet Jysk Hjemmepleje har ikke ønsket at medvirke i et interview, men de skriver i et skriftligt svar til TV2 Nord:
- Vi servicerer mange borgere i det daglige. Vi bestræber os altid på at skabe trygge rammer for borgerne og efterleve de ønsker, borgerne har til deres hjælpere. Desværre kan det være sådan, at der opstår situationer, for eksempel ved sygdom eller akut udkald til andre borgere, at vi er nødt til at ændre planerne, skriver Trine Thøgersen Jacobsen, der er direktør i Jysk Hjemmepleje og fortsætter:
- I de tilfælde laves der en aftale med de berørte borgere ved telefonisk kontakt, så borgeren får besked om, at vi ikke kan leve op til deres ønske, for eksempel om hvilket køn deres hjælp skal leveres af.
Dette er dog ikke noget, Mavis Faverey kan genkende. Hun fortæller, at der er flere gange, hvor hun ikke er blevet informeret om, at der kommer en mand i stedet for en kvinde.
Afvisning af ønsker påvirker ikke kun borgeren
Når en SOSU'er sendes ud til en borger, som ikke ønsker, at hjælperen er der, påvirker det ikke kun borgeren - men også social- og sundhedshjælperens arbejdsliv, fortæller FOA Nordjylland.
- Det kan være svært for vores medlemmer at stå i en situation, hvor de måske har forsøgt rigtig mange gange at komme ind med tillid og skabe relationer, hvor det ikke er lykkedes. Det kan godt være et nederlag, siger Jesper Hermansen, der er sektoransvarlig for Social-, og Sundhedsområdet i FOA Nordjylland.
Han opfordrer derfor til, at man i hjemmeplejen finder en løsning.
- Borgerne kan have nogle personlige og kulturelle hensyn, som kan tilgodeses. Jeg håber da så vidt muligt, at man prøver at tilgodese det, siger Jesper Hermansen.
Stigning af mænd i SOSU-faget på landsplan
I 2024 arbejdede 9.652,3 mænd fuldtid i SOSU-faget.
I 2023 arbejdede 9.284,7 mænd fuldtid i SOSU-faget.
I 2022 arbejdede 8.816,3 mænd fuldtid i SOSU-faget.
Kilde: Kommunernes Landsforening.
Det handler om respekt
For Mavis Faverey handler det mest af alt om, at de ældres ønsker til, hvem der skal komme i ens hjem, bliver respekteret, fortæller hun.
- Jeg håber på, der er respekt for de ældre damer og herrer, sådan at de føler, at de får den tryghed, de gerne vil have i deres hverdag og i det liv, de har tilbage, lyder det fra Mavis Faverey.