Siden år 2000 har Hells Angels haft klublokaler på Østergade i Nørresundby.

Og i alle årene har Helle Asmussen været nabo til rockerborgen - i hvert fald i professionel forstand. Hun startede nemlig med at arbejde i børnehaven Ane Dam i 1999.

- Vi har ikke mærket noget særligt til det. Når det bliver sommer og forår, så tager man motorcyklerne ud og gør dem klar, og der har vi hørt lydene fra dem, og vi har fornemmet, at de har været der, men faktisk ikke særlig meget, siger hun.

Men naboskabet kan snart være slut. For i går annoncerede Aalborg Kommune, at de har udstedt et et såkaldt samlingsstedsforbud mod klubben, der betyder, at klubbens rockere ikke må opholde sig i lokalerne.

Det er blandt andet sket med henvisning til den generelle tryghed i området. Men der har ikke været megen utryghed at spore hos børnehaven.

- I starten var vi nysgerrige på, hvordan det ville blive, og vi overvejede også; jamen, skal vi gå forbi, eller skal vi gå udenom? Men det valgte vi at lade være med, og vi har ikke haft nogle vanskeligheder eller problemer ud af det. Da de havde været her et stykke tid, kom de og spurgte, om de måtte få lov til at lave et hegn, fordi det hegn, der var der i forvejen, var meget lavt. Der røg nogle gange gange en sten over, og så kom de en tre stykker og spurgte, om de måtte få lov til det. Der vil jeg da nok sige, vi sank ekstra en gang, men mere har vi ikke mærket til det, siger Helle Bugge.

Men det er længe siden, at der har været nogen, der brugte klubhuset. Klublokalerne i Nørresundby har nemlig været lukkede i et godt et år, siden Nordjyllands Politi i september 2023 nedlagde et forbud mod at opholde sig i klublokalerne med henvisning til den verserende bandekonflikt.

Konflikt skaber utryghed

Selvom klubhuset og dets indbyggere i sig selv ikke har givet anledning til bekymringer hos Helle Bugge, er det noget andet med bandekonflikten.

- Jeg ved jo, at der er en gang i noget krig. Og hvis der er en ufred mellem deres gruppe og nogle andre grupper, så er det ikke altid behageligt, for man kan selvfølgelig godt komme til at tænke, om der kommer til at ske et eller andet, eller om der er nogen, der går til angreb på Hells Angels, og det på den måde kan gå ud over os. Jeg synes, det er fint at få dem ud af det bynære område, siger hun.

Samlingsstedsforbuddet er lavet efter Odenseansk forbillede. Planklagenævnet gav nemlig i juni 2024 Odense Kommune lov til at lukke Hells Angels klubhus i Odense, og lige siden har Aalborg Kommune arbejdet på, at lave et lignenede.

Klublokalerne i Nørresundby har været lukkede i et godt et år, siden Nordjyllands Politi i september 2023 nedlagde et forbud mod at opholde sig i klublokalerne med henvisning til den verserende bandekonflikt.

Siden er opholdsforbuddet blevet forlænget hver 14. dag, og nu følger Aalborg Kommune altså op med et samlingsstedsforbud.

- Det er ikke nogen, man skal lege med

Men det er ikke alle Sundbynitter, der mener det er en god ide, at forbyde Hells Angels klubmedlemmer i at bruge lokalerne.

- Jeg har ikke været generet. Rockerne skal være, som de har lyst. Jeg føler mig ikke utryg overhovedet. Rockerne skal være her, hvis det er det de vil, siger Rene Gregersen.

Og selvom Leo Jørgensen efter 76 år i området ikke har mærket det store til Hells Angels, kan han godt forstå folks bekymringer.

- Jeg kan godt forstå, at man kan være bekymret, men jeg kan ikke genkende det. De har jo slåsset et par gange ude på gaden dernede, og det går jo vildt for sig, når de slåsser. Jeg kan ikke sige noget negativt om dem, men det er ikke nogen, man skal lege med.

Forbuddet blev udsendt 23. september og gælder tre måneder frem.

Alle partier i byrådet sidder ved forhandlingsbordet endnu, og det er noget, der glæder borgmester Lasse Frimand Jensen (S).

- Jamen, jeg synes, det er gået godt. Altså, alle partier har fået lov til at fremlægge nogle konsekvensbeskrivelser. Det har jo hovedsageligt været besparelsesforslag, som de har kunnet præsentere, siger borgmesteren.

På hvilke områder er der uenighed?

- Det er jo altid prioriteringen af, hvor skal besparelserne ligge henne. Altså, skal de ramme velfærd, skal de ramme anlæg, eller hvor skal de ligge? Og det er der, vi er lige nu. Jeg har præsenteret et bud for, hvordan jeg tænker, at vores anlægsbudget kan lande, forklarer Lasse Frimand Jensen.

- Cirka 1200 tilskuere i udebaneafsnitte. Der bliver knald på.

Sådan lyder det begejstret fra Lars Glinvad, der er direktør for Vensyssel FF, før aftenens opgør mod Brøndby IF i Hjørring.

Det er langt fra hverdagskost, at der er solgt cirka 4200 billetter til en kamp i den nordjyske by, men direktøren håber på flere.

- Jeg håber på 4500.

Ifølge Lars Glinvad er stemningen omkring den store kamp tydelig at mærke i området.

- Nu var jeg i Føtex i går, og der var da tre, der spurgte mig i forhold til kampen. Det er noget, der fylde meget i folks bevidsthed og noget, der bliver snakket om i familien og på arbejdspladserne, siger han.

Brug for mange ekstra hænder

Aftenens opgør kræver ikke bare hurtige fødder på banen, men også gavmilde hænder på den anden side af kridtstregerne.

Normalt får den nordjyske klub hjælp af omkring 80 frivillige, men denne gang har de måttet alliere sig med små 40 ekstra.

- De er 11 inde på banen, og det er typisk dem, der bliver klappet af. Men vi skal lige kigge 180 grader omkring og se på de 120 andre. Jeg er lidt stolt over dem, der hjælper til i flere timer.

Sammen vil de gøre deres bedste for, at gæsterne får oplevelsen af, at der er styr på det, og en følelse af, at der bliver leveret professionel fodbold.

Overraskelser i startopstillingen

Uden at sige for meget røber direktøren lidt om, hvem der træder ind på banen i aften, når den nordjyske klub møder de blågule. For som han siger:

- Der er nok et par overraskelser i startopstillingen.

Ifølge Lars Glinvad kommer flere af de mindre erfarne spillere til at få sig en stor oplevelse i aften. Kampen spilles klokken 19.30.

Stine Rex og amerikanske Camille Herron er næppe på julekort med hinanden.

Rex' konkurrent tiltrækker sig endnu engang opmærksom for noget, der ikke omhandler hendes egne præstationer i ultraløb.

Efter Stine Rex i begyndelsen af september slog verdensrekorden i seksdagesløb, var konkurrenten Camille Herron fra Norman i Oklahoma hurtig til at beskylde den nordjyske ultraløber for at snyde.

Herron mente, at Stine Rex var blevet pacet, mens hun løb de godt 913,6 kilometer rundt om søen i Søparken i Aabybro. En beskyldning Rex ikke havde meget til at overs for, og som hun afviste.

Lægger sig fladt ned

Siden er Camille Herron blevet omdrejningspunktet i en kontroversiel Wikipedia-sag. Ifølge Running magazine er amerikaneren nemlig blevet taget i at fjerne anerkendelser fra andre udøveres Wikipedia-sider, mens hun efter sigende ikke har været bleg for at opdatere sine egne sider med diverse meritter.

Nu svarer hendes træner og ægtemand Conor Holt på kritikken.

- Camille har intet med det her at gøre. Jeg er 100 procent ansvarlig og undskylder til alle de atleter, som er blevet berørt af det. Det, jeg gjorde, var forkert, fortæller han i en pressemeddelse.

Conor Holt oplyser, at han oprettede en konto i 2016, og det er via den, han har ændret oplysninger om Camille Herron og andre løbere. Ifølge træneren koncentrerer Herron sig udelukkende om at løbe og restituere.

Camille Herron har tidligere klaget til de internationale ultraløbsforbund IAU og organisationen GOMO, når andre atleter har slået rekorder. Det er IAU, International Association of Ultrarunners, der endeligt skal godkende Rex' verdensrekord i seksdagesløb. Spørger man præsidenten for GOMO (Global Organization of Multi-Day Ultramarathoners), så er der, hvad han ved af, ikke en finger at sætte på rekorden.

- Stine Rex har løbet et virkelig flot løb og har fulgt alle regler, så i min optik er der ingen grund til at være bekymret, siger han.

Om dit afdøde barn skal være organdoner, er en beslutning, de færreste forældre skal stå overfor.

Det var dog tilfældet for Maj Kær fra Aalborg tidligt i år.

Her mistede hun og faren deres kun 14-årige søn til aggressiv meningitis. Sønnen blev erklæret hjernedød, og familien besluttede derefter at donere sønnens organer. Processen omkring organdonationen var dog ikke optimal.

- Efter vi mistede vores søn og undervejs i hans liv, kunne jeg se, at der var et hul i systemet, når det kommer til at sikre en værdig håndtering af pårørende, lyder det fra Maj Kær.

Derfor stiftede Maj Kær foreningen Værdig, der vil gøre organdonations-processen bedre og sætte fokus på de pårørende. Men en forening kræver økonomisk støtte, og det har de nu endelig fået.

450.000 kroner og et håb

Melsen Fonden i Nordjylland har nemlig valgt at donere hele 450.000 kroner til den nye forening, som nu for alvor kan realiseres.

- Nu har vi fået økonomisk dækning til den daglige drift, markedsføring og udvikling af nye tiltag, hvilket giver os den nødvendige stabilitet i foreningens opstart – samtidig med at det gav mig mod på at søsætte projektet, fordi jeg oplevede, at andre også så relevansen i det.

Det fortæller Maj Kær i en pressemeddelelse.

Melsen Fonden har et klart håb med donationen, fortæller Anker Laden-Andersen, som er bestyrelsesformand i fonden.

- Der er ingen tvivl om, at Værdig er en værdifuld tilføjelse til at sikre et bedre beredskab for pårørende til organdonorer. Derfor er vores håb også, at vores donation vil hjælpe med at sikre, at alle, der står over for en sådan udfordring, får den støtte og vejledning, de har brug for.

Maj Kær har udover donationen til foreningen modtaget anerkendelse for sin indsats på anden vis. Hun er nemlig blevet kåret som årets ildsjæl til Aalborg Awards 2024.