I lange perioder har Ida Green ikke kunnet andet end at ligge på sofaen og se fjernsyn. Foto: Daniel Mikkelsen
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En daglig kamp: For 19-årige Ida kræver det energi bare at smøre en bolle

Ida Green har Aspergers syndrom og kæmper derudover med stress og angst.

Se ”Når livet tager en drejning” om familien Green nederst i artiklen.

De små tegn viste sig allerede, da Ida Green var helt lille. Hun ville helst ligge med ryggen til, når hun blev puttet af sine forældre, for på den måde slap hun for øjenkontakt.

Da hun blev omkring fem år, begyndte tøj at genere hende. Især følelsen af sokker og langærmede trøjer brød hun sig ikke om. I dag har hun stadig svært ved at gå i alt for tætsiddende tøj.

- Jeg kan ikke lide teksturen, siger Ida Green i programmet ”Når livet tager en drejning”.

Ida som otteårig. Foto: Privatfoto

Der gik dog flere år, før Ida fik stillet diagnosen Aspergers syndrom. For udover ubehaget ved tætsiddende tøj og intens øjenkontakt var hun ligesom andre børn og udviklede sig normalt.

Hun var glad for at starte i skole, havde legeaftaler og svømmede på et elitehold.

- Jeg havde det fint, og jeg tænkte ikke, at jeg var anderledes end de andre børn, siger Ida Green.

Fik sit første angstanfald

I 2. klasse skete der noget, der fik alarmklokkerne til at ringe hos Idas forældre.

Idas bedste veninde flyttede til Oman, og Idas reaktion var voldsom.

- Hun begyndte at mistrives, og hun var ikke glad for at komme i skole. Hun fik flere sygedage og lukkede sig mere ind i sig selv, siger Idas mor, Majken Green, der dengang for første gang italesatte over for Idas far, at der var noget, der ikke var, som det skulle være.

Som 10-årig fik Ida sit første angstanfald.

Ida som 10-årig sammen med sin mor, Majken Green. Foto: Privatfoto

Hun sad grædende og sammenkrøllet i et lille hulrum bag en seng og gentog den samme sætning igen og igen. Hendes forældre kunne ikke komme i kontakt med hende.

- Jeg var fuldstændig væk i min egen verden, og det var først, da min bror kom ind og krammede mig, at jeg faldt til ro, siger Ida Green.

Filmen knækker

Ida fik det værre, og i skolen var det svært. Især gruppearbejde voldte hende problemer – hun havde det bedst, når hun fik lov til at bestemme.

- Jeg er ikke god til at kommunikere med andre, og jeg kan blive sur, hvis de ikke gør det på den rigtige måde, siger Ida Green, der indrømmer, at hun engang slettede noget, som en af hendes gruppemedlemmer havde skrevet i en opgave – fordi hun ikke kunne lide det.

I midten af femte klasse skiftede hun skole, og det gjorde det hele lidt bedre i en periode. Men i sjette klasse ramte hun bunden.

På en familierejse til Oman for at besøge sin veninde fik hun voldsomme angstanfald hver aften.

- Det var på den ferie, at filmen knækkede endeligt. Vi prøvede mange gange at få Ida i skole efter ferien, men det hele var noget lort med angstanfald på angstanfald, siger Majken Green.

Ida husker ikke selv den periode.

- Det var et af mine dybeste, værste tidspunkter, siger hun.

Får en diagnose

I et år forlod Ida Green stort set ikke hjemmet på grund af angst. Det meste af tiden gik i sofaen med fjernsynet tændt og mor Majken placeret i en lænestol ved siden af.

- Jeg kunne skabe ro for Ida ved bare at være der, og hvis det var rigtig slemt, krammede eller puttede vi, siger Majken Green.

Foto: Privatfoto

- Vi brugte utroligt mange timer på at se fjernsyn. Rigtig, rigtig mange timer, siger hun.

Efter et år fik familien endelig sat navn på, hvad det var, der gjorde tilværelsen så svær for Ida. Hun fik diagnosen Aspergers syndrom, og samtidig blev det konstateret, at hun havde stress og angst.

For Ida var beskeden ikke overraskende.

- Det var som at fortælle en døv person, at vedkommende var døv, siger Ida Green.

Små fremskridt

Majken Green fik tilkendt fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, så hun kunne være hjemme ved Ida 24 timer i døgnet og hjælpe hende med at genoptage skolegangen.

Undervisningen foregik i hjemmet, hvor en pædagog kom og underviste Ida. Først en gang om ugen – og så to gange om ugen.

Samtidig begyndte Ida til konfirmationsforberedelse og psykolog.

- Vi talte meget om angsten. Jeg havde dødsangst, og nogle aftener kunne jeg ikke sove, fordi jeg var bange for, at jeg ikke ville vågne igen, siger Ida Green, der havde gavn af samtalerne.

Ida og hendes storebror. En halv time efter at billedet blev taget, fik Ida et angstanfald. Foto: Privatfoto

Lige så stille gjorde Ida fremskridt. Hun gennemførte folkeskolens afgangsprøve, og det store gennembrud kom, da Ida som 15-årig på egen hånd tog ud for at købe en gave til sine forældre.

- Det var helt fantastisk. Det varmer en fars hjerte, siger Idas far, Christian Green.

Familien åbner en vinbar

I takt med at Ida fik det bedre, fik mor Majken mere frihed, og det betød også, at hun så småt kunne vende tilbage til arbejdslivet igen.

Et 8-16-job var dog urealistisk i forhold til at kunne være fleksibel og støtte Ida. Samtidig havde hun og Christian lyst til at prøve noget andet.

Derfor var der ikke langt fra tanke til handling, da hun på en gåtur med familiens hund fik øje på et skilt kort fra hjemmet, hvor der stod ”TIL LEJE. Showroom, vinbar”.

- Så begyndte vi at snakke om, at det da kunne være hyggeligt med en vinbar, siger Majken Green.

Ida og Majken Green har brugt utallige timer hjemme sammen. Foto: Daniel Mikkelsen

Som sagt, så gjort. I 2019 åbnede de den franske vinbar Ma Petite France i Aalborg.

- Det var en klar aftale, at havde Ida en dårlig dag med angst, så lukkede vi vinbaren. Det var vigtigt, at det var et sted, hvor vi bare kunne sætte en seddel i døren og forlade det, siger Majken Green.

I begyndelsen åbnede vinbaren først klokken 15. På den måde kunne Christian fortsat møde på sit andet job, og vigtigst af alt, så kunne Majken være hjemme hos Ida og sørge for, at Ida fik en god start på dagen.

Bare det at smøre en bolle kræver nemlig fortsat energi for Ida.

- Der er mange tanker knyttet til det. 'Kan jeg? Skærer jeg mig i hånden? Er der smør? Ødelægger jeg min bolle? Er der pålægschokolade? Er der rene knive i skuffen?' Der er en lang række forhindringer i Idas hoved, før hun overhovedet er nået ind i køkkenet, siger Majken Green.

Mod på fremtiden

I dag er Ida 19 år gammel, og hun har det bedre, end hun længe har haft. Hun hjælper til i vinbaren og står blandt andet for dekorationen.

Ida har sørget for julepynt til vinbarens port. Foto: Privatfoto

Hun lider fortsat af angstanfald, der kan dukke op dag og nat. Når det er rigtig slemt, sover Majken på en madras ved siden af Ida.

Selvom der stadig er svære dage, giver det Ida mod, når hun ser tilbage på den udvikling, der er sket i de seneste år.

- Vi er ved at se, om jeg kan få et deltidsarbejde et sted, og så må vi se, om jeg har energien og selvtilliden til at bo for mig selv. Det er svært at sige. Men jeg kan meget mere, end jeg kunne for fem år siden, siger hun med et smil.

Se fjerde afsnit af ”Når livet tager en drejning” lige her – og find hele serien på TV2 Play.

Aspergers som livsvilkår - Når livet tager en drejning (S1:E4)

Unges trivsel og mentale sundhed er nøgleord under Idrætsdøgnet.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Morten Arvidsson var selv tilstede i Gigantium det meste af natten, hvor der blandt mange andre ting blev spillet badminton i mørke med selvlysende bolde.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Lars Depuydt havde taget turen til Gigantium for at prøve kræfter med kampsport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

 


Næste uges temperaturer kan give anledning til en tur til stranden. Foto: Viggo Hjort Kohberg / Seerfoto

Sommervarmen gør vildt comeback i næste uge

Det kan ikke udelukkes, at vi kan få flere meteorologiske sommerdage.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Syvdøgnsskema gældende fra søndag 15. september til og med lørdag 21. september. Foto: TV 2 Vejret

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Prognose for torsdag. Højtryk sørger for solrigt vejr, mens en lunere luft sendes over landet. Foto: TV 2 Vejret

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.


Flere udsatte børn og unge i nordjyske kommuner: Organisation ønsker flere mentorer

Andelen af udsatte børn og unge stiger mange steder i det nordjyske.

I Nordjylland er andelen af udsatte børn og unge større end på landsplan, men nu håber Lær for Livet, at en ny undersøgelse kan hjælpe Nordjylland på vej.

En analyse fra Kraka Economics viser nemlig lovende resultater med Lær for Livets program, der har til formål at hjælpe børn og unge med svære livsvilkår til at få det bedre og klare folkeskolens afgangsprøve.

Og med den lovende analyse i ryggen håber Lær for Livet, at flere fagfolk og politikere i kommunerne vil blive opmærksomme på læringsmetodens resultater og potentiale, for der mangler nemlig mentorer flere steder i Nordjylland.

Frivillige mentorer er en vigtig del af Lær for Livets metode.

- Mentorordningen er vigtig, fordi det giver mulighed for, at børn og unge, som lever i vanskelige vilkår, får mulighed for at få en betydningsfuld voksen, en ekstra betydningsfuld voksen, der kan have fokus på læring. Noget af det, de udsatte børn og unge godt kan bøvle lidt med at have plads til at huske på i deres liv, lyder det fra Karen Haumann, der er direktør i Lær for Livet.

Ifølge Danmarks Statistik oplever flere nordjyske kommuner en stigende andel børn og unge med svære livsvilkår.

I 2023 Aalborg Kommune er 4,3 procent af børn og unge mellem 0-22 år udsatte modsat 3,3 procent i 2019. Thisted Kommune oplever en lignende stigning fra 3,4 procent til 4,7 procent, ligesom Brønderslev, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord og Rebild Kommune har oplevet en stigning i andelen af udsatte børn og unge.

- Det ligger ganske højt i Nordjylland, og det kan vi jo se, at det gør i nogle dele af landet. Men ved den rigtige indsats og det rigtige tilbud, kan du rykke de her børn, for der er et meget, meget stort potentiale. Det er lige så stort hos børn, der lever i vanskelige vilkår som hos deres ikke udsatte kammerater, lyder det fra Karen Haumann.

Hun oplyser yderligere, at det er tydeligt for dem, at de børn og unge, der er en del af deres program, kommer i markant bedre trivsel, og at analysen også belyser, at langt flere af dem faktisk lykkes med at bestå folkeskolens afgangsprøve.

Det er ellers et problem, de udsatte børn og unge ofte har, hvor det er under halvdelen, der består folkeskolens afgangsprøve ifølge direktøren for Lær for Livet.

- Det forpligter os som organisation og samfund at blive ved med at række ud og få flere børn med i programmet, fordi vi kan se, at det kan lykkes med at hjælpe børn til at bestå. Så mindsker vi den sociale slagside, der helt klart er i vores skole og uddannelsessystem, slutter Karen Haumann.


Foto:

Preben overlevede mordbrand, der kostede 159 menneskeliv: - Ingen vil tage ansvar

Der er aldrig blevet placeret et ansvar, efter flere påsatte brande forårsagede katastrofe på Scandinavian Star i 1990.

Der er gået 34 år, men Preben Bislev fra Fjerritslev husker stadig mordbranden på passagerfærgen Scandinavian Star fra 1990, som skete det i går.

Og fredag blev der rippet op i hukommelsen igen, da en redegørelse, der har været tre år undervejs, fra en såkaldt taskforce så dagens lys.

- Den sidder hele tiden i mig. Du glemmer aldrig sådan noget, fortæller Preben Bislev, der var med på færgen, da 159 mennesker mistede livet.

- Nu kommer man jo igen til at tænke på det i flere dage.

Taskforcen retter en alvorlig kritik mod Søfartsstyrelsen i redegørelsen. En grundigere kontrol af skibet kunne med sandsynlighed have reddet menneskeliv, konkluderes det.

- De fejl og mangler vedrørende skibets certifikater og fysiske tilstand, der mest sandsynligt ville være blevet opdaget ved en udvidet havnestatskontrol efter konstatering af 'clear ground', havde kunnet udbedres forholdsvis hurtigt. I bedste fald i løbet af nogle timer, i værste fald i løbet af et par dage, skriver taskforcen blandt andet.

Der står også i redegørelsen, at en udvidet kontrol ikke ville have forhindret ildspåsættelserne.

- Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer.

TV2 Nord har tidligere lavet dokumentaren 'Mysteriet om Scandinavian Star'. Den kan du se herunder:

Ingen tager ansvar

159 af 359 passagerer mistede livet, og Preben Bislev var en af dem, der slap med livet i behold på færgen, som 7. april 1990 drog fra Oslo mod Frederikshavn.

Og han regner med, at der sker noget efter redegørelsen har set dagens lys.

- Vi kører en sag mod staten, og den får da i hvert fald et pift op efter den redegørelse her, siger han og fortsætter.

- 450.000 skal vi hver have i sagen mod staten, men det kan jo tage mange år, og så er vi nok døde alle sammen. Der er jo gået 34 år.

Sagen, Preben omtaler, er en sag, advokat Mads Pramming kører for 45 overlevende og pårørende. De har fået bevilget fri proces i sagen, hvorfor staten altså skal betale omkostningerne i retssagen.

Han savner dog, at der er nogen, der tager ansvar for mordbranden på Scandinavian Star.

- Der er ingen, der vil tage ansvaret. Alle vil være frie. Søfartsstyrelsen, brandmyndighederne, ditten og datten. Det er dem, der har skylden i min verden, men alle vil vaske sine fingre.

- Sådan en båd skulle aldrig have været ude at sejle, slutter Preben Bislev.

I 2022 fortalte Preben Bislev sin historie i programmet 'Indblik', som du kan se herunder:


AaB-stjerne afbryder interview og hylder ung matchvinder

18-årig AaB'er sørgede for en yderst vigtig og dramatisk sejr fredag aften.

Det var en sidste øjebliksscoring, der skulle til, da AaB fredag aften besejrede Lyngby med 2-1 på Aalborg Portland Park i 3F Superligaen.

Og så kom det fra uventet kant. En 18-årig midtbanespiller.

- At score foran alle de fans er en drengedrøm. Jeg har ikke ord for det lige nu, sagde matchvinderen Mads Bomholt om sin 2-1-scoring dybt inde i dommerens tillægstid.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han var naturligvis utroligt glad, og det samme var den svenske AaB-profil Melker Widell.

- Det er en god følelse. Det er en hård kamp, og der er mange ting i anden halvleg, som vi gerne vil gøre anderledes, men som du kan se på mit ansigt, er jeg meget glad, lyder det fra Melker Widell.

Under interviewet kunne svenskeren ikke undlade at hylde den 18-årige Mads Bomholt.

Melker Widell valgte således at pege på Mads Bomholt og råbe: - Det er ham, det er ham, det handler om!

- At afgøre en kamp i 93. minut. Det er derfor, vi spiller fodbold. Det er bare ekstase lige nu, siger han yderligere i interviewet, der foregik kort efter slutfløjt.

AaB's cheftræner valgte også at sætte fokus på Mads Bomholt, som du kan se i videoen herunder:

Og selvom svenskeren var ydmyg og gav meget af kreditten til Mads Bomholt, så havde han også selv en stor andel i sejren.

Han lavede oplægget til Mathias Jørgensens føringsmål, og derudover spillede han så god en kamp, at han blev kåret til kampens spiller af TV 2-eksperten Morten Bruun, der gav karakterer til spillerne efter opgøret.