Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da lyskrydset skiftede fra grøn til rød, gik Dorte ud på den trafikerede vej

For 62-årige Dorte Stigaard satte stress en stopper for karrieren.

Dorte Stigaard blev alvorligt syg med stress. Så syg, at hun en dag ikke kunne afkode lyskurven, og hun gik direkte ud foran bilerne i myldretidstrafikken.

Se "Når livet tager en drejning" om Dorte Stigaard nederst i artiklen eller på TV 2 Play.

Dorte Stigaard er i København til en række møder ved en tænketank, da hendes syn og hørelse pludselig begynder at svigte. Hun får koldsved og går ud på toilettet, hvor hun låser sig inde i en bås.

I båsen falder hun om.

Hun kommer hurtigt til sig selv igen og tænker, at besvimelsen sikkert skyldes, at hun ikke har spist og drukket nok i løbet af dagen. Hun forlader toilettet, skruer smilet på og går tilbage til de andre.

Kort tid efter sker det igen. Til et erhvervstræf på Aalborg Universitet får hun et blackout og falder om på asfalten, da hun er på vej hen til en anden bygning.

- Det er lige før, det brænder fuldstændig sammen for mig, siger Dorte Stigaard.

Dygtige Dorte

62-årige Dorte Stigaard er vokset op med, at den, der har evnen, har pligten. Og evnerne har Dorte altid haft.

Hun drønede gennem uddannelsessystemet med gode karakterer og et ry som ”Dygtige Dorte”, og efter at have læst humanistisk datalogi på Aalborg Universitet fik hun det ene lederjob efter det andet.

Dorte i sit første lederjob i 1994. Foto: Privatfoto

Dorte Stigaard mener selv, at hendes røde hår og fregner i barndommen spiller en rolle for den karriere, hun har haft. 

Som barn følte hun sig nemlig anderledes.

Dorte Stigaard var den ældste af tre søskende. Foto: Privatfoto

- Jeg har ret tidligt følt, at jeg skulle vise, at jeg godt kunne klare mig, selvom jeg måske ikke var, som folk var flest, siger Dorte Stigaard.

En sitrende fornemmelse i kroppen

Dorte Stigaard er innovationsdirektør på Aalborg Universitet og har været det i fire et halvt år, da hun begynder at mærke de første symptomer på, at noget er galt. 

I begyndelsen er hun træt. Hun har en sitrende og nervøs fornemmelse i kroppen.

Jeg bliver virkelig bange og ked af det. Og så bryder jeg sammen og græder i et døgn i træk

Dorte Stigaard

Symptomerne bliver mere og mere insisterende. Hun kan ikke falde i søvn, og lykkes det alligevel, vågner hun og er desorienteret. Samtidig har hun en fornemmelse af, at der er en fare, der lurer i horisonten. At hun ikke har styr på sine ting.

Da hun går på tiltrængt juleferie, bliver hun syg med influenzalignende symptomer.

- Jeg er syg fra dag ét og bruger det meste af juleferien på at sove, siger hun.

Tilbage på jobbet efter juleferien beslutter hun sig for at geare lidt ned. Men symptomerne på, at noget er galt, forsvinder ikke - tværtimod.

Dorte Stigaard får synsforstyrrelser, har konstant hovedpine og ondt i maven, og så døjer hun med svimmelhed og besvimelser.

Dorte Stigaard fortæller sin historie i portrætserien "Når livet tager en drejning".

Med både en far og en farmor med Parkinsons bliver hun bekymret for, om hun er ved at blive alvorligt syg, så hun går til lægen, som påbegynder en udredning for både Parkinsons og en hjernesvulst.

Det skal dog vise sig, at det er noget andet, der er på spil.

Manden haster hjem

En aften sidder Dorte Stigaard hjemme i Aalborg og kigger på mødemateriale til et direktionsseminar, da hun pludselig ikke kan læse.

- Jeg bliver virkelig bange og ked af det. Og så bryder jeg sammen og græder i et døgn i træk, siger Dorte Stigaard, der ender med at melde afbud til seminaret.

Dortes mand Richard er på det tidspunkt IT-direktør ved Telenor i Norge, og han er derfor ikke hjemme i hverdagene. Han opdager, hvor slemt Dorte har det, da de efter episoden taler i telefon sammen.

Richard Stigaard overtager alle praktiske opgaver i hjemmet, da Dorte bliver sygemeldt.

Under samtalen græder Dorte og taler usammenhængende.

Richard Stigaard booker det hurtigste fly hjem til Danmark og giver besked til sin chef om, at han ikke ved, hvornår han kommer tilbage.

Går ud for rødt

Kort efter er der svar fra lægen. Dorte har hverken Parkinsons eller en hjernesvulst, men hendes blodprøver viser et højt niveau af kortisol, og hendes blodtryk er ”gået helt bananas”.

Dorte Stigaard bliver bedt om at udfylde skemaer for stress, angst og depression, og endelig får hun svar på, hvorfor hun har haft så mange symptomer. Hun er alvorligt syg med stress.

Efter lægebesøget oplever Dorte hvor slemt, det faktisk står til. På vejen hjem skal hun krydse et fodgængerfelt på en trafikeret vej i Aalborg.

Hun registrerer, at der er grønt lys - og så begynder hun at gå. 

Men lyset er ikke grønt. 

Tværtimod er det rødt, og Dorte Stigaard går direkte ud foran en bil, der må bremse hårdt op.

- Det er vildt, at det kan gå så galt. Det er så skørt, siger Dorte Stigaard, der stadig kan mærke en utilpashed i kroppen, når hun står ved lyskrydset.

Sygemelding og opsigelse

Dorte Stigaard bliver sygemeldt med stress, og beskeden fra lægen er klar. Hun må ikke købe ind, hun må ikke lave mad. Hun må derimod læse bøger, se på vandet og gå ture.

Richard bliver hjemme hos Dorte i en måned og overtager alle praktiske opgaver.

Lige så stille får Dorte Stigaard det bedre. Alligevel vælger hun at sige jobbet som innovationsdirektør op uden at have en plan for, hvad karrieren nu skal byde på.

Dorte Stigaard finder roen i naturen.

Hun mener, at stresssygdommen blev udløst af flere forskellige ting. Hun tager selv et ansvar for, at hun blev syg, men hun efterlyser samtidig en snak om de strukturer, krav og rammer, man har som leder.

- Det her med at finde ud af, hvordan man skaber nogle gode arbejdsforhold for lederne, er ikke noget, man taler om på ret mange arbejdspladser, siger Dorte Stigaard.

En bedre Dorte

I mange år har Dorte og Richard Stigaard talt om at tage ud på en længere rejse, og med den nye tilværelse er det pludselig blevet en mulighed.

Richard har valgt at sige farvel og tak til jobbet som IT-direktør i Norge, og når han vender hjem til Danmark, tager parret ud på en to en halv måned lang rejse.

Selvom det har været hårdt, og omstændighederne har været ubehagelige, er Dorte Stigaard begyndt at se på alt det positive, der kom ud af det, da hendes liv tog en drejning.

- Det er på mange måder også en bedre Dorte, der er kommet ud. En Dorte, der reflekterer mere over livet, og som har lidt andre prioriteter, end hun måske havde før. Det er ikke kun arbejde og karriere, der er vigtigt, siger hun.

- Det var et ordentligt gok i nødden, og det var forfærdeligt og skræmmende, mens det stod på. Men jeg er kommet godt igen, og jeg har det bedre, end jeg har haft længe. Det hele skal nok gå, slutter hun.

Se ”Når livet tager en drejning” her:

Når stress bremser karrieren - Når livet tager en drejning (S1:E2)

Nordjyske faglærere hyldet med prestigefyldt pris

Foto: TechCollege Aalborg

De to faglærere har vundet prisen for deres arbejde med en helt ny målgruppe på Techcollege i Aalborg.

Torsdag aften vandt faglærerne Christian Røhl og Ole Wiehl fra Aalborg Techcollege byggeriets faglærerpris.

Det er netop blevet offentliggjort til Building Awards på The Plant i København.

Det er de to faglæreres arbejde med en helt ny målgruppe i Techcollege-sammenhæng, nemlig de unge, der går i ottende og niende klasse, og som tager en såkaldt EUD 8/9, der gør, at de er blevet indstillet til prisen.

"Initiativet omkring EUD 8/9 er et nyudviklet initiativ, som er skabt i samspil mellem Aalborg Kommune og Techcollege, og Ole og Christian er i den grad lykkes med at skabe et alternativt skoleforløb, der kombinerer praksisfaglig skolegang og værkstedsundervisning på nye måder. Faglærer-teamet har arbejdet målrettet og haft modet til at ”gå på tværs” og sammensætte værkstedsundervisningen på helt nye måder," lyder det i de to læreres indstilling.

Byggeriets faglærerpris

Byggeriets Faglærerpris uddeles i et samarbejde mellem Uddannelsesforbundet og Boligfonden Kuben.

En dygtig lærer kan skabe begejstring for faget, tænde gnisten i elevernes øjne og i sidste ende sikre eksamensbeviset. Alligevel er faglærerne ofte en overset gruppe i samfundet.

Derfor hylder Boligfonden Kuben og Uddannelsesforbundet den inspirerende byggefaglærer/lærerteam fra en erhvervsskole, som på exceptionel og usædvanlig vis motiverer, bakker op om og løfter de unge til at blive dygtige håndværkere. Prisen er siden 2022 blevet uddelt til byggeriets store prisfest Building Awards.

EUD 8/9 er et tilbud til skoletrætte elever, der kan bytte en del af den klassiske tavleundervisning i folkeskolen ud med tre dage med almindelige skolefag og to dage i værkstederne. Formålet med både den faglige og den praktiske undervisning er med henblik på at afslutte 9. klasse eksamen.

I et opslag på LinkedIn skriver Techcollege, at prisen er en anerkendelse og et skulderklap, der viser, at de to faglærere har ramt rigtigt i forhold til indsatsen med EUD 8/9.

Det er ikke første gang, at hæderen går til Aalborg Tech College. I 2021 vandt teamet bag grundforløb 1 på Techcollege Aalborg samme pris for deres nyskabende undervisning, evne til at fastholde eleverne og skabe gode relationer på tværs af fag.


Her gennemfører 100 procent af de ordblinde elever gymnasiet

Foto: Hjørring Gymnasium

Læsevejleder Marie Lund hjælper ordblinde elever med at gøre brugen af hjælpeprogrammer til en vane.

På Hjørring Gymnasium er ordblinde elever stillet ligeså godt som deres klassekammerater, der ikke har læse og skrivevanskeligheder.

- Med hjælpemidlerne går det så godt, at der lige nu på Hjørring Gymnasium er en gennemførelsesprocent på 100 for de ordblinde elever.

Sådan lyder det fra Vibe Skibdal Schmidt, der er uddannelseschef på Hjørring Gymnasium.

På Hjørring Gymnasium kommer alle eleverne efter studiestart nemlig igennem en screeningsproces for at undersøge, om de har udfordringer, når det kommer til at læse.

Det er med til at fange de elever, der har ordblindevanskeligheder, og efterfølgende kan gymnasiet sætte ind med at søge støtte til den ordblinde elev.

- Der er en gammel fordom om, at ordblindhed og intelligens hænger sammen, og det er bestemt ikke tilfældet. Der er ofte tale om meget motiverede og flittige elever med en stor arbejdshukommelse og en stærk arbejdsmoral, siger læsevejleder Marie Lund og fortsætter:

- Eleverne med ordblindevanskeligheder kommer ikke sovende til det, men når de starter her på gymnasiet, ved vi, at de allerede har den disciplin og motivation, der skal til.

Styrker elevernes læseevner

Men det er ikke kun de elever, der er ordblinde, som nyder godt af screeningen. Den opfanger nemlig også elever, der har læsevanskeligheder.

For de elever, hvor det er relevant, tilbydes der efterfølgende læse- og skrivekurser hos gymnasiets to læsevejledere.

- Mange unge mennesker har en nedsat læsehastighed. Vi træner læsehastigheden på læsekurser med de elever, som er screenet til at have en lav læsehastighed. Eleverne bliver interesserede, fordi de ret hurtigt opdager, at de bliver hurtigere til at læse ved at øve sig. Så 'læse, læse, læse' siger vi. Resultatet er heldigvis, at 'læse-musklen' vokser. Eleverne kommer til at læse hurtigere, og heldigvis stiger deres forståelse af tekstens indhold også, siger læsevejleder Dorthe Bukholdt.


Har bokset knap 300 kampe: Nu kommer nordjydes professionelle debut

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Frederik Lundgaard Jensen har debut som professionel bokser 29. november.

28-årig nordjyde debuterer til Danish Fight Night.

Når Danish Fight Night løber af stablen 29. november, er der i hvert fald en bokser, der uanset udfaldet får sig en mindeværdig aften.

Her debuterer den nordjyske fjervægtsbokser Frederik Lundgaard Jensen nemlig som professionel i Stald Palle.

Det skriver Danish Fight Nigt i en pressemeddelelse.

Og det er en bokser med et alenlagt CV.

For den 28-årige nordjyde, der oprindeligt kommer fra Pandrup, har bokset intet mindre end 280 kampe som amatør, og har vundet 13 DM-titler herunder 10 danske mesterskaber som elitebokser i voksenrækkerne.

Se interview med Frederik Lundgaard Jensen her.

Erfaren amatør

Han har desuden vundet guld ved de nordiske mesterskaber otte gange i tre forskellige vægtklasser og har deltaget flere gange i VM og EM.

I 2020 gik han to vægtklasser op og mødte sin landsholdkollega Nikolai Terteryan i en DM-finale, der i foromtalen blev kaldt årtiets boksekamp. Frederik Lundgaard Jensen vandt efter en meget tæt og spændende kamp.

OL-drømmen har desværre glippet i afgørende sekvenser, blandt andet på grund af en øjenskade og coronapandemien, men det har ikke slukket Frederiks ambitioner. Tværtimod er han klar til at jagte nye mål som professionel bokser.

- Jeg vil naturligvis gerne bokse mod de allerbedste og prøve at konkurrere på allerhøjeste niveau, ligesom jeg gjorde som amatør. Det ultimative mål er selvfølgelig at bliver verdensmester. Forhåbentligt kan jeg en dag få chancen for at bokse mod de allerbedste, men det gælder i første omgang om at bokse godt, få solgt mig selv, og vinde mine kampe. Jeg skal i første omgang omstille mig til at bokse flere omgange, siger Frederik Lundgaard Jensen.

I sin første kamp som professionel skal nordjyden bokse mod Alexandr Polinchevici fra Moldova.

Frederik Lundgaard Jensen

  • Født: 17. december 1995. Opvokset i Hune i Nordjylland.

  • Nuværende hjemby: Nørresundby

  • Højde: 180 cm.

  • Kampvægt: Ca. 57 kilo (fjervægt)

  • Klub: Pandrup Bokseklub

  • Træner: Brian Brix

  • Professionel debut: 29. november 2024 i Frederiksberg Hallerne

  • Amatørkarriere: 280 kampe. DM-guld 13 gange heraf 10 gange dansk mester som elitebokser i voksenrækkerne samt 8 gange nordisk mester i tre forskellige vægtklasser. 12 gange jysk mester. 1 gang sjællandsk mester. VM- og EM-deltagelse (5. plads ved EM i 2015 og 2022).

  • Guld i flere store internationale turneringer herunder GeeBee Tournament i Finland og Boxam i Spanien. Bronze ved EU-mesterskaberne i 2015 m.m.


Frivillige hænder løfter kunstmuseum: - Det betyder altså alt, at vi har dem

Foto: Kristian Steve Kristensen

Deadline er lige hjørnet og én ting er sikkert: Kunstbygningen i Vrå ville ikke fungere uden en helt bestemt gruppe mennesker.

Når et kunstmuseum kun har økonomi til to deltidsansatte og en praktikant, er der behov for ekstra hænder.

Især når der skal gøres klar til en ny vinterudstilling.

Det var vennen Kurt Thomsen (i rød), der forslog Kai Melgaard (i blå) at være med som frivillig. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Det er situationen i 'Kunstbygningen - Egelund samlingen' i Vrå - men heldigvis er der masser af frivillige, der er villige til at hjælpe.

- Det kan godt være, at vi er nogen i baggrunden, der planlægger, hvilke billeder der skal med og så videre, men de hopper ikke op på væggen af sig selv. Så vi er dybt afhængige af de frivillige for at få vores udstillinger op, taget ned, pakket, sendt afsted og endda også kørt frem og tilbage gennem landet. Så det betyder altså alt, at vi har dem.

Signe Højmark leder slagets gang, giver en hånd med og sørger for, at de frivillige er glade for at være med. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Frivillige får det til at løbe rundt

Sådan lyder det fra lederen af Kunstbygningen, Signe Højmark, som påpeger, at behovet for frivillige også er vokset.

- Vi var jo lukningstruet på et tidspunkt, men vi slap nådigt med en mindre nedskæring, så vi har måttet fyre en medarbejder, og det betyder jo, at sådan en som jeg må løbe hurtigere. Og det betyder også, at vi faktisk har endnu mere brug for vores frivillige.

De er i alt omkring 35 frivillige tilknyttet Kunstbygningen, hvoraf nogle hjælper til i reception, mens andre giver den gas med ophængning, nedtagning og transport af kunstværker og udstillinger.

Præcisionen skal være i orden, så både øjet og vaterpasset tages i brug, når museet gøres klar til ferniseringen. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Kammeratskabet er noget af det Kai Melgaard værdsætter ved arbejdet. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Den står på samarbejde, når de frivillige er i gang. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Selvom de frivillige ikke får betaling, får de dog andre goder, lyder det fra lederen af Kunstbygningen.

- Det er blevet endnu vigtigere at have dem, så vi nurser dem, så godt vi nu kan. Så har de forhåbentligt lyst til at blive her, siger Signe Højmark og fortsætter:

- Vi laver for eksempel en super god frokost for dem. Det er øl, snaps, sild, sky, løgringe og hele udtrækket. Og så er der kage, morgenmad, julefrokost og sommerfest. Så vi prøver på både at lave et arbejdsfællesskab og også i høj grad et socialt fællesskab.

Kai Melgaard må snart være professionel 'kunstophænger'. Foto: Kristian Steve Kristensen

Frivillige bytter røverhistorier

Kai Melgaard er en af de frivillige, der hjælper til med forberedelserne til vinterudstillingen.

Han er glad for at være med.

- Signe, hun er jo god mod os. Vi får nogle gode måltider mad og noget god snak. Så bytter vi de løgne, vi har fra byen... hvis der er nogen, fortæller den pensionerede hjælper.

- Det er godt kammeratskab, og så har vi det sjovt. Så det er win-win.

Glæden over at være frivillig på kunstmuseet er han ikke alene om.

- Der er sådan et hyggeligt fællesskab ved at mødes her. Vi interesserer os også en smule for kunst og synes, at det her er arbejde, vi kan klare. Det er spændende at arbejde på at få det til at se ordentligt ud, fortæller Knud Michael Jensen.

- Det er sammenhold og samarbejde, ik? Komme ud blandt andre i stedet for bare at sidde hjemme i sofaen, supplerer frivillig Michael Jørgensen.

Senest lørdag klokken 18 skal de frivillige senest være færdige, fordi her åbner ferniseringen af den nye vinterudstilling, hvor resultatet af kunstnernes og de frivilliges arbejde kan ses.

Med kort tid til deadline, værktøj, stiger og et stillads i udstillingen, tror Kai Melgaard dog på, at de bliver klar.

- Vi plejer at nå det. Det lykkes altid, fortæller han.

Når værkerne er ekstra tunge, er det godt, at der er hænder nok. Foto: Kristian Steve Kristensen. Foto: Kristian Steve Kristensen

Shelterdrabet: Vidner mente, tiltalte skjulte noget i shelteret

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg torsdag.

Torsdag var anden retsdag i retssagen mod en 45-årig mand, der er tiltalt for at have slået en 58-årig mand ihjel på shelterpladsen i Vadum i august sidste sommer.

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg i dag, men der var ikke nogen af dem, der havde set noget decideret inkriminerende.

Alligevel kan vidnernes forklaringer være meget vigtige for anklagemyndighedens bevisførelse. Der er nemlig flere af vidnerne, der hævder, at de har set en mand med en hund på shelterpladsen fredag eftermiddag. Og flere af disse vidner har i en fotomappe hos Nordjyllands Politi udpeget den drabstiltalte, som den mand de så på shelterpladsen.

Havde selv en anden forklaring

Men ifølge den forklaring som den tiltalte selv afgav, da han vidnede tirsdag, så var han slet ikke på shelterpladsen fredag eftermiddag. Han forklarede, at han havde pakket sammen og var taget hjem, da han var vågnet på shelterpladsen fredag morgen eller formiddag.

Den forklaring hænger ikke sammen med det, som dagens vidner forklarede.

Den drabstiltalte forklarede også, at han havde sovet på shelterpladsen alene fra torsdag til fredag, men en taxachauffør forklarede i dag, at han havde sat den 58-årige mand af på shelterpladsen torsdag aften.

Vidner mente han skjulte noget

To af dagens vidner mente, at den mand de havde observeret på shelterpladsen, skjulte noget inde i sit shelter.

En kvinde fortalte, hvordan han havde hængt et lagen op, så man ikke kunne se ind i shelteret. Og da lagnet var gledet lidt ned i den ene side, havde manden rettet på det, så hun overhovedet ikke kunne kigge ind.

- Jeg troede bare, at han ikke ville vise sit rod, sagde vidnet i retten.

Et andet vidne mente, at hun havde set, at manden havde gemt noget under to madrasser.

- De lå ikke fladt, de bulede op af, så jeg tænkte, at der var noget under. Noget der fyldte, sagde vidnet.

Ved næste retsmøde 4. december vil der være flere vidneafhøringer. Her er den tiltaltes ekskone indkaldt til at afgive forklaring. Vi skal også høre fra de kriminalteknikere, der arbejdede på drabsstedet. TV2 Nord følger sagen.