Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hans rejser fra konen i flere år: 74-årig vil jorden rundt i sejlbåd - igen

Hans Kokholm er en vaskeægte globetrotter. Han har allerede sejlet jorden rundt, men han drømmer om en tur mere. Han vil syd om Kap Horn, men spørgsmålet er, om han når det.

Du kan se hele inslaget med Han her

Det kribler i kroppen på 74-årige Hans Kokholm fra Nykøbing. Udlængslen og lysten til at trodse de største have har taget hårdt fat i ham.

Igen.

- Det er oplevelsen. Og det er havet, siger han med et smil, der ser ud som om, det kommer fra en lille dreng et sted inde i den efterhånden modne sejler.

Siden han var dreng, har han været vild med vandet, og drømmen om at sejle har formet hans liv i stort og småt. Nu er den garvede sejler i færd med at planlægge endnu et togt. En årelang sejlads.

Der mangler nemlig noget på søkortet med de mange streger, som hænger på førstesalen hjemme hos Hans Kokholm. Det er på en måde noget, som har trukket i ham, siden han var en lille dreng. Det er havet og det er drømmen om at rejse og opleve og om at trodse de sværeste forhold.

Han har rundet de fleste skarpe hjørner på planeten i sejlbåd, men han mangler Kap Horn.

Der er kuglepenstreger på kortet, der hænger i kontoret hos Hans Kokholm. Han har været langt omkring på sine sejlture. Foto: Kåre Rolf Hansen, TV MIDTVEST

 - Man kan godt kalde det at bekæmpe havet. At vide, at jeg kan klare det. Jeg har viljen. Og selvfølgelig også evnerne. Jeg tror, det er det, der drager en, forklarer Hans Kokholm.

Sidst Hans Kokholm var på langfart, var han væk i mere end fire år. Hans Kokholms kone, Birthe Kokholm, bliver hjemme i Nykøbing, når globetrotteren stikker af på de længste rejser. Hun ved godt, hun har giftet sig med en mand med kriblende sejlerdrømme.

Jeg ville ønske det for ham, men jeg tror ikke, han når det.

BIRTHE KOKHOLM, NYKØBING

- Ja, det vidste jeg også godt, inden jeg sagde ja til ham, siger hun og griner.

Sammen har de sejlet længere omkring end de fleste, men de helt store eventyr på tværs af kloden får Hans Kokholm lov at nyde alene.

Men hun tvivler på, at han kommer af sted på den lange tur syd om Kap Horn.

- Jeg har så tit sagt til ham, at "jeg tror ikke, du når det". Jeg vil ønske det for ham, men jeg tror ikke, han når det, siger Birthe Kokholm.

Altid det med vand

Hans Kokholm har boet sammen med sin hustru Birthe Kokholm i Nykøbing i mere end 50 år. Han er vokset op i Gudum mellem Struer og Lemvig, og det var Limfjorden, der blev det første "store vand", Hans Kokholm prøvede kræfter med.

- Jeg var 11 år, da jeg fik den første jolle. En Kåg, som vi kaldte det. Så lå min lillebror og jeg i Nissum Bredning og fiskede, fortæller han.

Hans Kokholms første rigtige hyre var på skibet Basra, som var en del af handelsflåden for Det Østasiatiske Kompagni - i dag EAC Invest. Foto: Privatfoto med tilladelse fra ØK-klubben og snesejler.dk

- Det var bare en del af vores liv. Altid noget med vand.

Som 15-årig stak han til søs og sejlede ud af dansk farvand for første gang.

Som andre drenge, der gerne ville ud at se verden i en fart dengang, fik han hyre som messedreng på et af ØK's store handelsskibe, Basra.

- Så var det ellers til Kuala Lumpur i Malaysia og losse. Så til Singapore, Bangkok, Hongkong, Filippinerne og så om til Shanghai og op ad Yangtze-floden.

- Det var en fantastisk tur, og turen tilbage til København var mindst lige så fantastisk, siger han med lys i øjnene.

Kap Horn er det sydligste punkt på det sydamerikanske kontinent. Der findes et internationalt selskab af sejlere, der runder Kap Horn.

Slukkede sejlerdrømme 

Men selv om den 15-årige Hans Kokholm selv syntes, at nu var karrieren valgt, så havde hans mor nu en anden opfattelse.

- Min mor og min storesøster syntes ikke om det. Det var ikke et liv at være skibskok, fortæller Hans Kokholm.

I stedet kom han i lære på værftet i Struer, hvor han blev maskinist. Det lugtede heldigvis så meget af vand, at det lige kunne gå. Efter eksamen tog han en tur i søværnet, hvor han sejlede både i Grønland og Færøerne. 

Hans Kokholm var i lære som maskinarbejder på værftet i Struer og havde undervisning på Teknisk Skole i Thisted. En aften til et enkebal på Hotel Phønix, hvor Bjørn & OK spillede op til dans, bød Birthe op. De blev gift i 1973. Foto: Privatfoto

- Og så var det jo meningen, at når jeg så kom hjem, så skulle det være. Så var jeg en sømand, og så skulle jeg bare ud at sejle på langfart, husker Hans Kokholm.

Men igen kom der noget i vejen.

- Det var til enkebal i Thisted. Damerne skulle byde op. Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg fik øje på ham, griner Birthe Kokholm.

- Men det gjorde jeg, siger hun.

Dansen den aften i Thisted blev starten på et indtil videre mere end 50-årigt ægteskab. Men samtidig med at parret flyttede sammen og stiftede familie, måtte Hans Kokholm lægge drømmen om verdenshavene på is igen.

Et hul i forhaven

Hans Kokholm flyttede til Nykøbing, hvor ægteparret sammen kørte et smedeværksted i mange år.

Men i 1996 købte Hans og Birthe Kokholm sammen sejlbåden 'Joy'.

I de følgende år sejlede de sammen som familie i ferier og weekender i danske farvande og til Norge og Sverige.

Sejlturene pustede nyt liv i Hans Kokholms langtursdrømme. Børnene var fløjet fra reden, og nu skulle det være.

I 1998 gravede Hans Kokholm en dag et stort hul i forhaven. Ovenpå byggede han sit eget interimistiske bådværksted. De næste tre år brugte han al sin fritid på at skille båden Joy ad og sætte den sammen igen, så alt var klart til langturssejlads.

Fire år plus det løse

I 2001 stak han endelig til søs på en jordomrejse, der tog ham hele vejen rundt om kloden. Hans Kokholm var væk i fire år, to måneder og seks dage, før han igen sejlede op gennem Limfjorden og tilbage til havnen i Nykøbing. Uden sin hustru.

- Hvis han gerne ville det, så syntes jeg, han skulle gøre det. Men han skulle ikke regne med, at jeg ville med, siger Birthe Kokholm.

For Hans Kokholm blev rejsen på fire år den slags eventyr, han havde drømt om, siden han var dreng.

- Man oplever så fantastisk meget. Man møder mange forskellige mennesker, hvor man kommer frem. Det er en hel livsstil for sig, forklarer Hans Kokholm. 

På rejsen havde Hans Kokholm forskellige gæster ombord. Nogle gange sejlede han med en gæst fra et sted til et andet, og andre gange sejlede han alene i dagevis.

- Man skal ikke være angst for det. Så skal man lade være med at tage af sted, siger han.

- Jeg er ikke nervøs for ham, siger Birthe Kokholm og understreger, at han tænker sig om.

- Den eneste gang, jeg har været bange, var engang, hvor der gik tre dage, hvor jeg ikke havde hørt fra ham. Så udsendte jeg, det man kalder en efterlysning, og så reagerede han med det samme. Det viste sig så, at han havde sendt mig beskeder. Jeg havde bare ikke kunnet hente dem, fortæller Birthe Kokholm. 

Birthe Kokholm på besøg på båden Joy i 2004, efter Hans Kokholm havde været til søs siden 2001. Foto: Privatfoto

Ægtefolk igen

Birthe Kokholm rejste flere gange ud og besøgte sin mand og sejlede med i nogle uger undervejs. Og Hans Kokholm fløj hjem og var med, da Birthe Kokholm rundede de 50 år. Men i det store hele var det fire år plus det løse med tusindvis af sømil imellem ægteparret.

- Det kan godt være, det lyder lidt mærkeligt, men jeg syntes ikke, de fire år var lang tid. Det var selvfølgelig også, fordi jeg havde noget at se til. Jeg havde vores børn, mit arbejde og venner og familie og alt det der, siger Birthe Kokholm og tilføjer:

- Det er jo ikke sådan, at man ikke taler med hinanden. Vi var i kontakt de fleste dage.

Imens Hans Kokholm fik nye venner i Stillehavet, fik Birthe Kokholm nye venner i kirkekoret og en ny hverdag uden sin mand hjemme i Nykøbing. 

Den frihed, hun har givet mig, er helt fantastisk. Den frihed tror jeg ikke, der er mange, der får.

HANS KOKHOLM

Det var først, da han og 'Joy' var tilbage i Nykøbing, at det begyndte at føles underligt.

- Jeg var da spændt på det. Det er ingen hemmelighed. Nu havde jeg også været alene længe. Jeg havde min hverdag herhjemme, og han havde sin på båden, forklarer Birthe Kokholm.

Den første uge, Hans Kokholm var tilbage efter jordomrejsen, blev han boende på 'Joy' nede i havnen.

- Jeg skulle lige finde mig selv, siger Hans Kokholm.

- Så spurgte jeg ham, om ikke vi skulle tage os et glas rødvin og sætte os til at se en TV-Avisen. Så sagde han; "Birthe, TV-Avisen, det siger mig ingenting". Så tænkte jeg "nå, har han taget skade af at være ud at sejle", fortæller Birthe Kokholm.

Drømmen om Kap Horn

De fandt dog hverdagsrytmen og hinanden igen, Hans og Birthe Kokholm.

Men nu rumsterer det altså igen inde i hovedet på den garvede sejler. Siden jordomrejsen har han sejlet på flere sejlture, som de fleste mennesker nok ville betegne som lange.

For eksempel tre måneders sejlads til Svalbard, men turen syd om Kap Horn kommer til at tage mere end to år, vurderer han, imens han kigger på søkort hjemme på kontoret på førstesalen.

Selv om han ikke længere har smedeværkstedet, så har Hans Kokholm en del arbejde på havnen i Nykøbing. Han holder også foredrag om sine rejser, og hans efterhånden ret omfattende erfaring som sejler betyder, at mange søger hans råd til stort og småt.

Så udover at 'Joy' kræver en helt stor gennemgang igen, inden Hans Kokholm kan realisere drømmen om endnu en lang sejlads, skal han også finde ud af at få sagt fra til nogle af alle de projekter, han hjælper til med.

Det mener i hvert fald Birthe Kokholm.

- Han har alt for meget at se til på havnen. Og han kan ikke sige nej, siger hun med et grin.

Selv om hun siger, hun ikke rigtig tror på, at han får gjort sig klar til endnu en stor tur, så håber hun det for ham. Hun har i hvert fald ikke tænkt sig at stille sig i vejen.

- Drømmen forsvinder aldrig for ham. Det ved jeg godt, siger hun.

Og Hans Kokholm ved godt, at han er godt gift.

- Den frihed, hun har givet mig, er helt fantastisk. Den frihed tror jeg ikke, der er mange, der får, siger Hans Kokholm.

- Han skal have lov til det, han gerne vil. Han giver også mig lov til det, jeg gerne vil. På den måde er vi sådan set meget solidariske overfor hinanden i vores forhold, siger Birthe Kokholm.

Går alt efter Hans Kokholms plan, bliver han klar til at sejle ud i løbet af det næste års tid. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.