Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Først blev sønnen født med en alvorlig komplikation - kort efter blev faren indlagt

Foto: Privatfoto

William Kærup med sønnen Elias.

På kort tid fik en lille familie fra Øster Hornum vendt op og ned på tilværelsen, da både far og søn skulle gennemgå operationer. Mød dem i serien “Når livet tager en drejning”.

Se “Når livet tager en drejning” nederst i artiklen eller på TV2 Play.

2021 så ud til at blive et godt år for Nicoline Bak-Sørensen og William Kærup.

Parret havde netop købt hus sammen i Øster Hornum, Nicoline var gravid med deres første barn, og William havde taget springet som iværksætter med surdejsbageriet "breadbykaerup” i Aalborg.

Med baby i maven og nøgler i hånden til en ny butik var der meget at glæde sig til for parret. Foto: Privatfoto

Dagene fløj afsted med husrenovering og den nye butik.

På det tidspunkt vidste de ikke, at de snart ville stå en situation, der ville sætte både fysiske og psykiske ar på den lille familie.

Født uden endetarmen

Allerede inden fødslen var de kommende forældre klar over, at Elias ville blive født med et manglende organ. Scanningerne havde vist, at han kun havde én nyre.

Fødslen var hård og endte med et akut kejsersnit. Elias havde brug for ilt og fik tilkoblet CPAP - et apparat, som blæser luft gennem en slange til en maske, som man sætter over næsen eller næse og mund.

- Det hele så lidt vildt ud med alle de slanger og alt det overvågning, siger William Kærup.

Foto: Privatfoto

Da Elias endelig kom op på Nicolines bryst, hvor han skulle have taget sin temperatur, fik de nybagte forældre sig endnu en ubehagelig overraskelse.

Det viste sig nemlig, at Elias var født uden endetarmen. Der var ingen tid at spilde, og den lille dreng skulle med det samme overføres til Odense Universitetshospital, som er eksperter i at genskabe endetarmen.

Foto: Privatfoto

Fordi Nicoline var nyopereret, måtte hun ikke komme med. Hun skulle hvile ovenpå operationen.

- Det var helt vildt at have gennemgået en fødsel og være klar til at blive en familie, og så blive adskilt på den måde, siger Nicoline Bak-Sørensen.

Et kæmpe chok

Familien endte med at tilbringe de første 12 dage af Elias' liv på Odense Universitetshospital, og først tre dage efter fødslen fik Elias sin første dråbe mælk.

- Det var jo et kæmpe chok, men mest af alt var det en skøn tid, fordi det var der, vi mødte vores søn, siger Nicoline Bak-Sørensen, der følte sig godt behandlet under opholdet.

Foto: Privatfoto

På sygehuset var det William Kærup, der stod for alt det praktiske. Nicolines krop var mærket af det akutte kejsersnit, så William måtte skubbe hende rundt i kørestol og desuden bære Elias.

Her lagde han mærke til, at noget i kroppen føltes anderledes. Han blev hurtigt forpustet, når han gik rundt på sygehusgangene.

- Da vi så kom hjem, endte det med, at jeg faktisk ikke kunne gå med Elias fra soveværelset til stuen uden at blive forpustet, siger William Kærup.

William i livsfarlig tilstand

Ved et lægetjek viste det sig, at noget var helt galt med William. Iltprocenten i hans blod var 4-5 procent lavere end normalen, og han blev sendt akut på Aalborg Universitetshospital.

Han fik lov af lægen til selv at køre på sygehuset, og på vejen smuttede han indenom hjemmet for at hente sin madpakke.

- Han kom lige hurtigt forbi og sagde, at han skulle akut i røntgen, fordi lægen måske troede, at han havde en kollapset lunge, siger Nicoline, der havde besøg af sundhedsplejersken på det tidspunkt.

Det næste, hun hørte fra William, var da han ringede til hende på FaceTime iført hospitalsskjorte og en slange fra brystet.

- Det viste sig, at hans lunge var totalkollapset, og han talte med en hvæsende stemme, fordi de havde lagt dræn på ham, siger Nicoline Bak-Sørensen.

På William Kærups røngtenbillede kunne lægerne se, at noget var helt galt. Foto: Privatfoto

Ikke nok med at lungen var totalkollapset. Williams lungehinde havde pustet sig så meget op, at den havde rykket hans hjerte og luftrør helt over i højre side.

 Desuden var der fyldt med blærer på begge lunger.

- Min tilstand var livsfarlig, siger William Kærup, der hurtigt blev behandlet, mens Nicoline fik travlt med at kontakte familien, så Elias kunne blive passet, mens hun tog ind til William på sygehuset.

William Kærup troede, at han blev forpustet, fordi han havde indåndet støv, da han renoverede hus. Men årsagen var langt mere alvorlig. Foto: Privatfoto

På sygehuset blev Nicoline ramt af dårlig samvittighed.

- Det var voldsomt at få at vide, hvad der var sket med ham. William havde knoklet for, at mig og Elias skulle have det godt, og så var han bare selv megasyg, siger Nicoline og tørrer en tåre væk fra kinden.

- Jeg kunne ingenting

William blev opereret og endte med at være sygemeldt i knap halvanden måned. Sygemeldingen betød, at familiens levebrød - butikken “breadbykaerup” - måtte holde lukket, indtil William igen var frisk.

William Kærups surdejsbageri holdt lukket under sygemeldingen. Foto: Daniel Mikkelsen

- Jeg kunne ingenting. Jeg kunne ikke engang skifte Elias, for når han lå på puslebordet og sparkede, ramte han mig på maven, siger William Kærup.

Trods udfordringerne formåede parret at vende sygemeldingen til noget positivt. De satte pris på tiden derhjemme sammen - især fordi Williams 14 dages barsel efter fødslen blev brugt på Odense Universitetshospital, hvor Elias var i behandling.

- Det var en ligesom en ekstra barsel for os som familie, siger Nicoline Bak-Sørensen.

- Nu kan vi alt sammen

Det tog ni en halv måned, før Elias var færdigopereret. I dag fungerer hans krop og tarmsystem som ethvert andet barns, og stomien er blevet lukket.

- Nu skifter vi lortebleer. Det har vi ikke gjort, før han var nærmest ni måneder gammel, så det var lidt af en oplevelse, siger William Kærup og smiler.

I dag er far og søn sunde og raske. Foto: Privatfoto

Når Elias har været på Odense Universitetshospital, har breadbykaerup holdt lukket, så båede Nicoline og William kunne være der for sønnen - og for hinanden.

Selvom det har været et svært forløb, hvor mange følelser har været på spil, føler de, at de som par står stærkere end nogensinde før.

- Vi ville gerne have været de her ting foruden, men hvis der kommer noget fremover, så vil jeg ikke være bekymret for os som par. Jeg ved, at nu kan vi alt sammen, siger Nicoline Bak-Sørensen.

Se “Når livet tager en drejning” her – eller på TV2 Play. 

Når hele verden ramler - Når livet tager en drejning (S1:E3)

Her gennemfører 100 procent af de ordblinde elever gymnasiet

Foto: Hjørring Gymnasium

Læsevejleder Marie Lund hjælper ordblinde elever med at gøre brugen af hjælpeprogrammer til en vane.

På Hjørring Gymnasium er ordblinde elever stillet ligeså godt som deres klassekammerater, der ikke har læse og skrivevanskeligheder.

- Med hjælpemidlerne går det så godt, at der lige nu på Hjørring Gymnasium er en gennemførelsesprocent på 100 for de ordblinde elever.

Sådan lyder det fra Vibe Skibdal Schmidt, der er uddannelseschef på Hjørring Gymnasium.

På Hjørring Gymnasium kommer alle eleverne efter studiestart nemlig igennem en screeningsproces for at undersøge, om de har udfordringer, når det kommer til at læse.

Det er med til at fange de elever, der har ordblindevanskeligheder, og efterfølgende kan gymnasiet sætte ind med at søge støtte til den ordblinde elev.

- Der er en gammel fordom om, at ordblindhed og intelligens hænger sammen, og det er bestemt ikke tilfældet. Der er ofte tale om meget motiverede og flittige elever med en stor arbejdshukommelse og en stærk arbejdsmoral, siger læsevejleder Marie Lund og fortsætter:

- Eleverne med ordblindevanskeligheder kommer ikke sovende til det, men når de starter her på gymnasiet, ved vi, at de allerede har den disciplin og motivation, der skal til.

Styrker elevernes læseevner

Men det er ikke kun de elever, der er ordblinde, som nyder godt af screeningen. Den opfanger nemlig også elever, der har læsevanskeligheder.

For de elever, hvor det er relevant, tilbydes der efterfølgende læse- og skrivekurser hos gymnasiets to læsevejledere.

- Mange unge mennesker har en nedsat læsehastighed. Vi træner læsehastigheden på læsekurser med de elever, som er screenet til at have en lav læsehastighed. Eleverne bliver interesserede, fordi de ret hurtigt opdager, at de bliver hurtigere til at læse ved at øve sig. Så 'læse, læse, læse' siger vi. Resultatet er heldigvis, at 'læse-musklen' vokser. Eleverne kommer til at læse hurtigere, og heldigvis stiger deres forståelse af tekstens indhold også, siger læsevejleder Dorthe Bukholdt.


Har bokset knap 300 kampe: Nu kommer nordjydes professionelle debut

Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Frederik Lundgaard Jensen har debut som professionel bokser 29. november.

28-årig nordjyde debuterer til Danish Fight Night.

Når Danish Fight Night løber af stablen 29. november, er der i hvert fald en bokser, der uanset udfaldet får sig en mindeværdig aften.

Her debuterer den nordjyske fjervægtsbokser Frederik Lundgaard Jensen nemlig som professionel i Stald Palle.

Det skriver Danish Fight Nigt i en pressemeddelelse.

Og det er en bokser med et alenlagt CV.

For den 28-årige nordjyde, der oprindeligt kommer fra Pandrup, har bokset intet mindre end 280 kampe som amatør, og har vundet 13 DM-titler herunder 10 danske mesterskaber som elitebokser i voksenrækkerne.

Se interview med Frederik Lundgaard Jensen her.

Erfaren amatør

Han har desuden vundet guld ved de nordiske mesterskaber otte gange i tre forskellige vægtklasser og har deltaget flere gange i VM og EM.

I 2020 gik han to vægtklasser op og mødte sin landsholdkollega Nikolai Terteryan i en DM-finale, der i foromtalen blev kaldt årtiets boksekamp. Frederik Lundgaard Jensen vandt efter en meget tæt og spændende kamp.

OL-drømmen har desværre glippet i afgørende sekvenser, blandt andet på grund af en øjenskade og coronapandemien, men det har ikke slukket Frederiks ambitioner. Tværtimod er han klar til at jagte nye mål som professionel bokser.

- Jeg vil naturligvis gerne bokse mod de allerbedste og prøve at konkurrere på allerhøjeste niveau, ligesom jeg gjorde som amatør. Det ultimative mål er selvfølgelig at bliver verdensmester. Forhåbentligt kan jeg en dag få chancen for at bokse mod de allerbedste, men det gælder i første omgang om at bokse godt, få solgt mig selv, og vinde mine kampe. Jeg skal i første omgang omstille mig til at bokse flere omgange, siger Frederik Lundgaard Jensen.

I sin første kamp som professionel skal nordjyden bokse mod Alexandr Polinchevici fra Moldova.

Frederik Lundgaard Jensen

  • Født: 17. december 1995. Opvokset i Hune i Nordjylland.

  • Nuværende hjemby: Nørresundby

  • Højde: 180 cm.

  • Kampvægt: Ca. 57 kilo (fjervægt)

  • Klub: Pandrup Bokseklub

  • Træner: Brian Brix

  • Professionel debut: 29. november 2024 i Frederiksberg Hallerne

  • Amatørkarriere: 280 kampe. DM-guld 13 gange heraf 10 gange dansk mester som elitebokser i voksenrækkerne samt 8 gange nordisk mester i tre forskellige vægtklasser. 12 gange jysk mester. 1 gang sjællandsk mester. VM- og EM-deltagelse (5. plads ved EM i 2015 og 2022).

  • Guld i flere store internationale turneringer herunder GeeBee Tournament i Finland og Boxam i Spanien. Bronze ved EU-mesterskaberne i 2015 m.m.


Frivillige hænder løfter kunstmuseum: - Det betyder altså alt, at vi har dem

Foto: Kristian Steve Kristensen

Deadline er lige hjørnet og én ting er sikkert: Kunstbygningen i Vrå ville ikke fungere uden en helt bestemt gruppe mennesker.

Når et kunstmuseum kun har økonomi til to deltidsansatte og en praktikant, er der behov for ekstra hænder.

Især når der skal gøres klar til en ny vinterudstilling.

Det var vennen Kurt Thomsen (i rød), der forslog Kai Melgaard (i blå) at være med som frivillig. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Det er situationen i 'Kunstbygningen - Egelund samlingen' i Vrå - men heldigvis er der masser af frivillige, der er villige til at hjælpe.

- Det kan godt være, at vi er nogen i baggrunden, der planlægger, hvilke billeder der skal med og så videre, men de hopper ikke op på væggen af sig selv. Så vi er dybt afhængige af de frivillige for at få vores udstillinger op, taget ned, pakket, sendt afsted og endda også kørt frem og tilbage gennem landet. Så det betyder altså alt, at vi har dem.

Signe Højmark leder slagets gang, giver en hånd med og sørger for, at de frivillige er glade for at være med. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Frivillige får det til at løbe rundt

Sådan lyder det fra lederen af Kunstbygningen, Signe Højmark, som påpeger, at behovet for frivillige også er vokset.

- Vi var jo lukningstruet på et tidspunkt, men vi slap nådigt med en mindre nedskæring, så vi har måttet fyre en medarbejder, og det betyder jo, at sådan en som jeg må løbe hurtigere. Og det betyder også, at vi faktisk har endnu mere brug for vores frivillige.

De er i alt omkring 35 frivillige tilknyttet Kunstbygningen, hvoraf nogle hjælper til i reception, mens andre giver den gas med ophængning, nedtagning og transport af kunstværker og udstillinger.

Præcisionen skal være i orden, så både øjet og vaterpasset tages i brug, når museet gøres klar til ferniseringen. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Kammeratskabet er noget af det Kai Melgaard værdsætter ved arbejdet. Foto: Kristian Steve Kristensen.
Den står på samarbejde, når de frivillige er i gang. Foto: Kristian Steve Kristensen.

Selvom de frivillige ikke får betaling, får de dog andre goder, lyder det fra lederen af Kunstbygningen.

- Det er blevet endnu vigtigere at have dem, så vi nurser dem, så godt vi nu kan. Så har de forhåbentligt lyst til at blive her, siger Signe Højmark og fortsætter:

- Vi laver for eksempel en super god frokost for dem. Det er øl, snaps, sild, sky, løgringe og hele udtrækket. Og så er der kage, morgenmad, julefrokost og sommerfest. Så vi prøver på både at lave et arbejdsfællesskab og også i høj grad et socialt fællesskab.

Kai Melgaard må snart være professionel 'kunstophænger'. Foto: Kristian Steve Kristensen

Frivillige bytter røverhistorier

Kai Melgaard er en af de frivillige, der hjælper til med forberedelserne til vinterudstillingen.

Han er glad for at være med.

- Signe, hun er jo god mod os. Vi får nogle gode måltider mad og noget god snak. Så bytter vi de løgne, vi har fra byen... hvis der er nogen, fortæller den pensionerede hjælper.

- Det er godt kammeratskab, og så har vi det sjovt. Så det er win-win.

Glæden over at være frivillig på kunstmuseet er han ikke alene om.

- Der er sådan et hyggeligt fællesskab ved at mødes her. Vi interesserer os også en smule for kunst og synes, at det her er arbejde, vi kan klare. Det er spændende at arbejde på at få det til at se ordentligt ud, fortæller Knud Michael Jensen.

- Det er sammenhold og samarbejde, ik? Komme ud blandt andre i stedet for bare at sidde hjemme i sofaen, supplerer frivillig Michael Jørgensen.

Senest lørdag klokken 18 skal de frivillige senest være færdige, fordi her åbner ferniseringen af den nye vinterudstilling, hvor resultatet af kunstnernes og de frivilliges arbejde kan ses.

Med kort tid til deadline, værktøj, stiger og et stillads i udstillingen, tror Kai Melgaard dog på, at de bliver klar.

- Vi plejer at nå det. Det lykkes altid, fortæller han.

Når værkerne er ekstra tunge, er det godt, at der er hænder nok. Foto: Kristian Steve Kristensen. Foto: Kristian Steve Kristensen

Shelterdrabet: Vidner mente, tiltalte skjulte noget i shelteret

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg torsdag.

Torsdag var anden retsdag i retssagen mod en 45-årig mand, der er tiltalt for at have slået en 58-årig mand ihjel på shelterpladsen i Vadum i august sidste sommer.

Ti forskellige vidner afgav forklaring ved Retten i Aalborg i dag, men der var ikke nogen af dem, der havde set noget decideret inkriminerende.

Alligevel kan vidnernes forklaringer være meget vigtige for anklagemyndighedens bevisførelse. Der er nemlig flere af vidnerne, der hævder, at de har set en mand med en hund på shelterpladsen fredag eftermiddag. Og flere af disse vidner har i en fotomappe hos Nordjyllands Politi udpeget den drabstiltalte, som den mand de så på shelterpladsen.

Havde selv en anden forklaring

Men ifølge den forklaring som den tiltalte selv afgav, da han vidnede tirsdag, så var han slet ikke på shelterpladsen fredag eftermiddag. Han forklarede, at han havde pakket sammen og var taget hjem, da han var vågnet på shelterpladsen fredag morgen eller formiddag.

Den forklaring hænger ikke sammen med det, som dagens vidner forklarede.

Den drabstiltalte forklarede også, at han havde sovet på shelterpladsen alene fra torsdag til fredag, men en taxachauffør forklarede i dag, at han havde sat den 58-årige mand af på shelterpladsen torsdag aften.

Vidner mente han skjulte noget

To af dagens vidner mente, at den mand de havde observeret på shelterpladsen, skjulte noget inde i sit shelter.

En kvinde fortalte, hvordan han havde hængt et lagen op, så man ikke kunne se ind i shelteret. Og da lagnet var gledet lidt ned i den ene side, havde manden rettet på det, så hun overhovedet ikke kunne kigge ind.

- Jeg troede bare, at han ikke ville vise sit rod, sagde vidnet i retten.

Et andet vidne mente, at hun havde set, at manden havde gemt noget under to madrasser.

- De lå ikke fladt, de bulede op af, så jeg tænkte, at der var noget under. Noget der fyldte, sagde vidnet.

Ved næste retsmøde 4. december vil der være flere vidneafhøringer. Her er den tiltaltes ekskone indkaldt til at afgive forklaring. Vi skal også høre fra de kriminalteknikere, der arbejdede på drabsstedet. TV2 Nord følger sagen.


Nægter at skrive under på blodrødt regnskab

Borgmester Karsten Thomsen og de øvrige medlemmer af økonomiudvalget vil ikke skrive under på katastrofe-regnskab.

Nyt drama om økonomien i den skandale ramte havn i Frederikshavn. Politikerne i økonomiudvalget vil ikke skrive under på regnskabet for 2023.

Efter flere måneders forsinkelser er Frederikshavn Havns regnskab for 2023 nu landet på politikernes bord.

Underskuddet er enormt. Hele 340 millioner kroner, som blinker rødt på bundlinjen og en samlet gæld, som er steget til 1,73 milliarder kroner.

- Tallene kommer ikke bag på mig. Det gør de ikke på nogen måde, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Alligevel vil hverken borgmesteren eller de øvrige medlemmer af økonomiudvalget i Frederikshavn skrive under på regnskabet, da det er fra den periode, hvor havnen var kommunal selvstyre havn, og derfor er det den tidligere ledelse og bestyrelses ansvar, mener det samlede økonomiudvalg.

Er det fordi, I ikke tør skrive under?

- Nej, det har ikke noget med det at gøre, siger borgmesteren.

Det er bare fordi, I ikke vil?

- Det er fordi, det er et regnskab for 2023, hvor det var en kommunal selvstyre havn, og nu er det en kommunal havn, og det er to vidt forskellige ting, siger han.

Forvaltningen indstillede jo, at I skrev under?

- Og vi byrådsmedlemmer, som sidder i økonomiudvalget, valgte noget andet, fastslår Karsten Thomsen.

Hænger på kæmpe gæld

Sagen sendes nu videre til byrådet til orientering. Underskrift eller ej, så ændrer det ikke på tallene og den økonomiske udfordring, som havnens ejer - Frederikshavn Kommune - nu står med, efter at havnen selv for et halvt år siden opgav den videre drift.

- Ud fra de indtægter, vi havde, så kunne vi ikke klare udgifterne på en gæld på 1,7 milliard. Vi kan klare 1,1 milliard eller 1,3 milliarder eller i det lag, siger borgmester Karsten Thomsen.

Allerede i 2013 før politikerne i Frederikshavn vedtog de store havneudvidelser, fastslog en stor rapport udarbejdet af Ernest & Young, at likviditeten og havnens økonomi ville være presset på nuværende tidspunkt.

Se hele indslaget her.

Burde have set problemer for længe siden

Niels Dechow er professor i økonomi på Aalborg Universitet, og har fulgt udviklingen af havnen tæt. Han mener, at man for længe siden burde have set, at der var et stort hul i økonomien.

- Det tror jeg, at man skulle have gjort allerede i 2013, hvor der var nogle business cases, og her stod det klart mellem linjerne, at man ikke tog stilling til, om det var realistisk eller ej. Man tog forecastet, som det var, og selv der kunne man se, at der kom til at mangle likviditet, så det vi ser nu, er konsekvenserne af beslutningen for 10 år siden, siger Niels Deckow.

Siden 2017 er gælden i Frederikshavn Havn øget med 1 milliard, mens omsætningen ikke er steget i samme omfang til at kunne servicere gælden.

- Problemet i den case er, at investeringsniveauet har været alt for højt i forhold til den omsætning, som man har, så i virkeligheden har vi en supertanker, som sejler ekstremt langsomt, men som har den dyreste maskine, som man overhovedet kan forestille sig, siger økonomiprofessor.

Niels Deckow mener ikke umiddelbart, at der er en løsning på de økonomiske problemer. For regningen for de massive investeringer er endt i kommunekassen og dermed hos borgerne, og det vil kunne mærkes i de kommunale budgetter de kommende år.

I 2025 skal der bruges 62 millioner kroner til at dække underskuddet i havnen. Pengene findes på anlægskontoen.

- Det kommer til at betyde, at vi kigger på anlæg og reducere i anlæg. Det betyder mindre asfalt og færre reparationer, og det lever vi med i den her periode, siger Karsten Thomsen.