Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En daglig kamp: For 19-årige Ida kræver det energi bare at smøre en bolle

Foto: Daniel Mikkelsen

I lange perioder har Ida Green ikke kunnet andet end at ligge på sofaen og se fjernsyn.

Ida Green har Aspergers syndrom og kæmper derudover med stress og angst.

Se ”Når livet tager en drejning” om familien Green nederst i artiklen.

De små tegn viste sig allerede, da Ida Green var helt lille. Hun ville helst ligge med ryggen til, når hun blev puttet af sine forældre, for på den måde slap hun for øjenkontakt.

Da hun blev omkring fem år, begyndte tøj at genere hende. Især følelsen af sokker og langærmede trøjer brød hun sig ikke om. I dag har hun stadig svært ved at gå i alt for tætsiddende tøj.

- Jeg kan ikke lide teksturen, siger Ida Green i programmet ”Når livet tager en drejning”.

Ida som otteårig. Foto: Privatfoto

Der gik dog flere år, før Ida fik stillet diagnosen Aspergers syndrom. For udover ubehaget ved tætsiddende tøj og intens øjenkontakt var hun ligesom andre børn og udviklede sig normalt.

Hun var glad for at starte i skole, havde legeaftaler og svømmede på et elitehold.

- Jeg havde det fint, og jeg tænkte ikke, at jeg var anderledes end de andre børn, siger Ida Green.

Fik sit første angstanfald

I 2. klasse skete der noget, der fik alarmklokkerne til at ringe hos Idas forældre.

Idas bedste veninde flyttede til Oman, og Idas reaktion var voldsom.

- Hun begyndte at mistrives, og hun var ikke glad for at komme i skole. Hun fik flere sygedage og lukkede sig mere ind i sig selv, siger Idas mor, Majken Green, der dengang for første gang italesatte over for Idas far, at der var noget, der ikke var, som det skulle være.

Som 10-årig fik Ida sit første angstanfald.

Ida som 10-årig sammen med sin mor, Majken Green. Foto: Privatfoto

Hun sad grædende og sammenkrøllet i et lille hulrum bag en seng og gentog den samme sætning igen og igen. Hendes forældre kunne ikke komme i kontakt med hende.

- Jeg var fuldstændig væk i min egen verden, og det var først, da min bror kom ind og krammede mig, at jeg faldt til ro, siger Ida Green.

Filmen knækker

Ida fik det værre, og i skolen var det svært. Især gruppearbejde voldte hende problemer – hun havde det bedst, når hun fik lov til at bestemme.

- Jeg er ikke god til at kommunikere med andre, og jeg kan blive sur, hvis de ikke gør det på den rigtige måde, siger Ida Green, der indrømmer, at hun engang slettede noget, som en af hendes gruppemedlemmer havde skrevet i en opgave – fordi hun ikke kunne lide det.

I midten af femte klasse skiftede hun skole, og det gjorde det hele lidt bedre i en periode. Men i sjette klasse ramte hun bunden.

På en familierejse til Oman for at besøge sin veninde fik hun voldsomme angstanfald hver aften.

- Det var på den ferie, at filmen knækkede endeligt. Vi prøvede mange gange at få Ida i skole efter ferien, men det hele var noget lort med angstanfald på angstanfald, siger Majken Green.

Ida husker ikke selv den periode.

- Det var et af mine dybeste, værste tidspunkter, siger hun.

Får en diagnose

I et år forlod Ida Green stort set ikke hjemmet på grund af angst. Det meste af tiden gik i sofaen med fjernsynet tændt og mor Majken placeret i en lænestol ved siden af.

- Jeg kunne skabe ro for Ida ved bare at være der, og hvis det var rigtig slemt, krammede eller puttede vi, siger Majken Green.

Foto: Privatfoto

- Vi brugte utroligt mange timer på at se fjernsyn. Rigtig, rigtig mange timer, siger hun.

Efter et år fik familien endelig sat navn på, hvad det var, der gjorde tilværelsen så svær for Ida. Hun fik diagnosen Aspergers syndrom, og samtidig blev det konstateret, at hun havde stress og angst.

For Ida var beskeden ikke overraskende.

- Det var som at fortælle en døv person, at vedkommende var døv, siger Ida Green.

Små fremskridt

Majken Green fik tilkendt fuld erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, så hun kunne være hjemme ved Ida 24 timer i døgnet og hjælpe hende med at genoptage skolegangen.

Undervisningen foregik i hjemmet, hvor en pædagog kom og underviste Ida. Først en gang om ugen – og så to gange om ugen.

Samtidig begyndte Ida til konfirmationsforberedelse og psykolog.

- Vi talte meget om angsten. Jeg havde dødsangst, og nogle aftener kunne jeg ikke sove, fordi jeg var bange for, at jeg ikke ville vågne igen, siger Ida Green, der havde gavn af samtalerne.

Ida og hendes storebror. En halv time efter at billedet blev taget, fik Ida et angstanfald. Foto: Privatfoto

Lige så stille gjorde Ida fremskridt. Hun gennemførte folkeskolens afgangsprøve, og det store gennembrud kom, da Ida som 15-årig på egen hånd tog ud for at købe en gave til sine forældre.

- Det var helt fantastisk. Det varmer en fars hjerte, siger Idas far, Christian Green.

Familien åbner en vinbar

I takt med at Ida fik det bedre, fik mor Majken mere frihed, og det betød også, at hun så småt kunne vende tilbage til arbejdslivet igen.

Et 8-16-job var dog urealistisk i forhold til at kunne være fleksibel og støtte Ida. Samtidig havde hun og Christian lyst til at prøve noget andet.

Derfor var der ikke langt fra tanke til handling, da hun på en gåtur med familiens hund fik øje på et skilt kort fra hjemmet, hvor der stod ”TIL LEJE. Showroom, vinbar”.

- Så begyndte vi at snakke om, at det da kunne være hyggeligt med en vinbar, siger Majken Green.

Ida og Majken Green har brugt utallige timer hjemme sammen. Foto: Daniel Mikkelsen

Som sagt, så gjort. I 2019 åbnede de den franske vinbar Ma Petite France i Aalborg.

- Det var en klar aftale, at havde Ida en dårlig dag med angst, så lukkede vi vinbaren. Det var vigtigt, at det var et sted, hvor vi bare kunne sætte en seddel i døren og forlade det, siger Majken Green.

I begyndelsen åbnede vinbaren først klokken 15. På den måde kunne Christian fortsat møde på sit andet job, og vigtigst af alt, så kunne Majken være hjemme hos Ida og sørge for, at Ida fik en god start på dagen.

Bare det at smøre en bolle kræver nemlig fortsat energi for Ida.

- Der er mange tanker knyttet til det. 'Kan jeg? Skærer jeg mig i hånden? Er der smør? Ødelægger jeg min bolle? Er der pålægschokolade? Er der rene knive i skuffen?' Der er en lang række forhindringer i Idas hoved, før hun overhovedet er nået ind i køkkenet, siger Majken Green.

Mod på fremtiden

I dag er Ida 19 år gammel, og hun har det bedre, end hun længe har haft. Hun hjælper til i vinbaren og står blandt andet for dekorationen.

Ida har sørget for julepynt til vinbarens port. Foto: Privatfoto

Hun lider fortsat af angstanfald, der kan dukke op dag og nat. Når det er rigtig slemt, sover Majken på en madras ved siden af Ida.

Selvom der stadig er svære dage, giver det Ida mod, når hun ser tilbage på den udvikling, der er sket i de seneste år.

- Vi er ved at se, om jeg kan få et deltidsarbejde et sted, og så må vi se, om jeg har energien og selvtilliden til at bo for mig selv. Det er svært at sige. Men jeg kan meget mere, end jeg kunne for fem år siden, siger hun med et smil.

Se fjerde afsnit af ”Når livet tager en drejning” lige her – og find hele serien på TV2 Play.

Aspergers som livsvilkår - Når livet tager en drejning (S1:E4)

Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.