Aurora borealis - eller bedre kendt som nordlys - har været et velkendt fænomen på himlen i det nordjyske den seneste tid.

Men hvorfor fascinerer det flotte lys med de mange farver sådan.

- Nordlyset har altid fascineret mig helt tilbage fra barnsben, hvor jeg havde min opvækst i Norge og efter en tur på Island. Det er fascinerende, at vores egen lille stjerne kan have så mange enorme kræfter, som giver sig til kende på vores poler her på jorden, lyder det fra Michael Svoldgaard.

- Det er også en klar reminder om, at Jordens magnetfelt beskytter os mere, end man går og aner. Specielt med disse udbrud, som solen kommer med lige for tiden.

Michael er en af dem, der rigtig ofte fanger nordlyset med kameralinsen i form af både billeder og video, og det er hans arbejde fra natten til mandag i Støvring, der er portrætteret i denne artikel.

- Det kan være en hel videnskab for mig som amatør at tage disse billeder. Nogle gange er nordlyset svagt, kraftigt, langsomt eller meget hurtigt væk igen. Jeg tror, hele den nørdede del med at sætte korrekte parametre på kameraet og at se resultatet efterfølgende, er det hele værd, forklarer Michael Svoldgaard.

- Det kræver som regel en god kande kaffe med i bilen, når man er ''på jagt'' og heldigvis har jeg kæresten Mille eller mine to børn med, som holder mig ved selskab.

Det er ikke unormalt for årstiden, at nordlys relativt ofte er at se på himlen. September og oktober er nemlig højsæson for nordlys sammen med marts og april.

Det er ikke hverdagskost, man får sendt noget ud i rummet.

Efter fire års arbejde sad nerverne mandag uden på tøjet hos GomSpace i Aalborg, for deres satellit skulle nemlig sendes ud i det, der virker så uendeligt.

Rummet.

- Vi er superspændte. Jeg glæder mig til, at vi skal sidde derude, og de siger, ”the hero mothership has left the rocket”, og så skal vi alle sammen juble, fordi det er så stor en dag, lyder det fra en tydeligt begejstret CEO for GomSpace, Carsten Drachmann.

Juventas hedder satellitten, GomSpace får sendt ud i rummet af ESA, og den skal besøge og undersøge asteroiden Dimorphos.

Det er ikke hvilken som helst asteroide.

Dimorphos blev nemlig for to år siden frontalt ramt med 22.530 kilometer i timen af rumfartøj fra Nasa.

Her ville Nasa bevise, at de kunne få en asteroide ud af kurs, hvis det en dag skal benyttes mod en asteroide, der er på vej mod jorden.

- De sendte et rumskib op på størrelse med et køleskab. Det vejede cirka 600 kilo, og man fløj simpelthen direkte ind i den her asteroide med vilje for at se, om man kunne påvirke den, forklarer Carsten Drachmann.

Øvelsen lykkedes, og nu skal en nordjysk satellit altså være en del af undersøgelsen af asteroiden.

- Det lukkede op for et lille krater, som vi skal kigge på, fortæller CEO’en for GomSpace.

Se indslaget herunder:

- Vores baby dør

Der er ikke stor viden på nuværende tidspunkt om asteroider, hvilket kan være et problem, hvis en af dem har retning mod jorden.

- Der er mange af de her mellem og små på et par hundrede i diameter, som vi faktisk ikke helt har styr på. Derfor kan det være, at fra vi får set en af dem, der har retning mod jorden, at der kun går et par år, før den rammer os, forklarer astrofysiker Tina Ibsen.

- Derfor vil vi meget gerne have nogle metoder til at kunne rykke deres bane, ødelægge dem eller et eller andet.

Nu skal den aalborgensiske satellit ud på en lille toårig rejse og 181 millioner tilbagelagte kilometer, som foregår inde i en anden satellit, Hera.

Når Hera er fremme, vil Juventas blive sendt ned mod asteroiden Dimorphos.

- Når den så har fløjet i 14 dage til seks uger. Vi ved ikke præcis, hvor lang tid den kan flyve, men så vil vi prøve at lande på asteroiden og lave de sidste målinger for at se, hvad den egentlig består af, siger Carsten Drachmann fra GomSpace.

Når Juventas lander på asteroiden er skæbnen for satellitten særdeles hård.

- Så dør den jo. Det er vemodigt, for vi har jo arbejdet på det i fire år, og vi er meget, meget stolte af den her mission. Men vores baby dør til sidst, siger CEO Carsten Drachmann.

- Den ligger så deroppe med de sidste krampetrækninger og har forhåbentlig gjort noget for menneskeheden.

Ungdommen nu til dags.

De er dovne, og sidder kun og spiller computer og kigger på deres telefon. Nej siger de på Horne Efterskole, hvor en stor flok elever virkelig har sat sig for at modbevise det, som de mener er et falsk rygte startet af den voksne generation.

- Vi skal ligesom vise, at vi ikke er så dovne, og vi godt kan løbe. Det er også fedt at kunne gå hjem og sige til mor, 'jeg har lige løbet til Silkeborg på 24 timer'. Det er noget, man aldrig rigtig kommer til at prøve, fortæller Jonas Søgaard og Andreas Secher fra 10. Klasse på Horne Efterskole.

Derfor startede Horne Efterskole i dag et 24-timers løb fra Horne til Sletten ved Silkeborgsøerne. 184 kilometer i alt på et døgn. De første fem kilometer gik fint.

- Den var hård, men det var rigtig godt at komme ud og lave noget aktivt. Vi startede lige med en lille bakke, men det er jo fint til lige at komme i gang, smiler Jonas Søgaard og Andreas Secher.

28 elever fra Horne Efterskole har meldt sig til at løbe fra Horne til Sletten ved Silkeborgsøerne, hvor de sammen med resten af skolen skal bruge ugen. Det var Horne Efterskole, der selv kontaktede TV2 Nord for at fortælle, at nutidens unge ikke er dovne og afhængige af skærme, som rygtet siger.

- Det er ikke det indtryk, jeg har. Hvis man har et fedt tilbud, og spørger om de vil være med, så siger de næsten altid ja. Der er masser af liv i unge stadigvæk, selv om man tænker, at skærm og telefon står i vejen for det. Det gør det ikke, siger Thomas Boll, der er lærer på Horne Efterskole.

De 28 elever skiftes til at løbe, og de næste sidder klar i bussen.

- Vi vil gerne vise, hvad vi kan, og ikke kun sidde og nørde og dovne, siger Silas Madsen fra 10. klasse på Horne Efterskole.

- Mine forældre siger altid, at jeg altid ser på min telefon, når de selv sidder og ser fjernsyn, griner Karen Margrete Ringberg Mousten.

Hver elev kommer til at løbe mellem 20 og 25 kilometer, inden turen fra Horne til Silkeborgsøerne er slut.

- Jeg tror bare, de tænkte, at det lyder som et fedt eventyr at komme ud og løbe 24 timer midt om natten. De sagde bare ja tak, det vil de gerne, og bussen er faktisk fyldt, så der er ikke plads til flere, fortæller lærer Thomas Boll.

Hvis alt går efter planen, så er de løbende elever fra Horne frem ved målet ved SIlkeborgsøerne i morgen tidlig ved femtiden. Resten af skolen kører i øvrigt med bus derned. Hele vejen.

Aalborg har de seneste år oplevet en del tragedier med relation til byens havn. Senest da en 25-årig mand for godt en måned siden faldt i havnen ved den brede trappe omkring Tolbod Plads.

Han blev efterfølgende lagt i kunstigt koma, og ti dage senere afgik han ved døden.

Derfor har forligspartierne i Aalborg Kommune nu besluttet at afsætte en halv million kroner til at forbedre havnesikkerheden i budgettet for 2025.

Det er dog ikke præciseret, hvad den halve million skal gå til af forbedringer. De skal dog være 'fagligt velbegrundede', ligesom der skal være dialog med politi og beredskab, inden kommunen beslutter sig for, hvordan pengene skal bruges.

Jan Nymark Rose Thaysen (V), står med sit parti udenfor budgetforliget, men han er den ansvarlige rådmand på området. Han har længe ment, at de dele af havnen, der udgør 'højrisikoområder', skal hegnes ind.

- Jeg er rigtig glad for, at det her er kommet med i budgetforliget. Det forslag, de vil efterkomme, er det med at hegne ind, men de giver sig ikke uden kamp. Man vil gerne have nogen til at sige, at det her fagligt giver mening. Jeg synes ikke, vi skal undersøge det mere, siger rådmanden.

Ifølge rådmanden er området omkring Tolbod Plads netop et højrisikoområde, fordi kajkanten pludselig forsvinder på grund af indhakket. Derfor ser Venstre nu gerne, at der bliver sat hegn op de steder, hvor der netop forekommer indhak langs kajkanten, herunder Obels Kanal, Jomfru Ane Parken og Honnørkajen, tæt på Jomfru Ane Gade,

Ulykker avler tiltag

Men det har ikke altid været Venstre-politik at ville opføre hegn langs kajkanten.

I forbindelse med drukneulykken, hvor 21-årige Oliver Ibæk Lund druknede i havnen i 2022, udtalte Venstre med Jan Nymark Rose Thaysen i spidsen flere gange, at et hegn ville indgyde en form for falsk sikkerhed hos de unge.

- Man har altid ret til at blive klogere, og vi har udviklet vores synspunkt på det her område undervejs. Jeg blev nysgerrig og tog et smut til Aarhus, hvor de har hegn udvalgte steder. I starten havde jeg et billede af sådan et finmasket trådhegn med NATO-pigtråd på toppen. Men når man rent faktisk kigger på, hvordan de har løst det i Aarhus, får man et andet syn på det.

Argumentet med, at det vil indgyde en form for falsk sikkerhed at opsætte hegn udvalgte steder langs kajkanten, er præcis det, Socialdemokratiet i Aalborg Kommune er bange for i dag.

- Det, vi gerne vil, er at have et rigtig godt samarbejde med politi og beredskab, så vi får gjort nogle ting, vi ved, der virker, i stedet for at bruge rigtig mange penge på falsk tryghed, sagde Lisbeth Lauritsen til TV2 Nord 6. september.

Ifølge hende er der ingen beviser for, at et sådan hegn har en effekt. Modsat mener Jan Nymark Rose Thaysen, at Aalborg Kommune ikke har råd til at lade være.

- Det er tragiske dødsfald med unge mennesker, som de efterladte aldrig kommer sig over. Vi kan ikke som kommune pakke alle ind, men til den beskedne pris, det koster, synes jeg bare, vi skal komme i gang. Vi har jo også som kommune været med til at drage flere unge mennesker ned mod havnen med opførelsen af ungdomsboliger på havnen, siger Jan nYmark Rose Thaysen (V).

De seneste par års drukneulykker har dog betydet, at der er lavet flere tiltag for at forbedre sikkerheden.

Blandt andet er der blevet etableret oplyste, synlige trappestiger, der skal hjælpe folk op ad vandet og et nyt alarmsystem, ligesom der er blevet opsat flere termiske kameraer, der kan opfange folk, der falder i vandet.

Det har været en svær tid for pendlere, der har brugt offentlig trafik til og fra skole, arbejde eller hvad dagen nu har stået på.

Men mens efteråret og de mørkere tider er over os, ser det lysere ud for pendlerne.

- Det har været en lang ventetid, siger Eva Mosomi fra Hjørring.

Efter to måneder med de proppede togbusser og ekstra lange rejsetider, er renoveringsarbejdet overstået, og togene er tilbage på de nordjyske skinner.

I Brønderslev er et 29 centimeter stort problem blandt andet blevet løst.

- Det bliver nemmere at komme ind og ud af toget både som dårligt gående, med barnevogne, ældre, alt, lyder det fra Bente Sørensen fra Brønderslev.

Banedanmark har bygget en helt ny perron, og der er nu niveaufri adgang til de respektive toge.

- Jeg havde en veninde, der for eksempel ikke kunne tage toget, fordi der var højt op og langt ned, så alle er glade, fortæller Inger Obel fra Brønderslev.

- Det betyder, at jeg kan have en rollator med. Det kunne jeg ikke før, forklarer Jens Christian Schmidt ligeledes fra Brønderslev.

Se indslaget herunder:

Gabet på 29 centimeter mellem tog og perron gav flere ulykker, og det fik togpassagererne til at kræve handling.

- Jeg ser simpelthen en dame vælte forlæns ud af toget med et gangstativ, sagde Bjarne Axelsen fra Brønderslev til TV2 Nord tilbage i 2021.

- Nu vil vi simpelthen ikke finde os i det mere.

Marianne Risgaard Nielsen fra Brønderslev kaldte også på handling dengang.

- Jeg tænker, at det er hul i hovedet. Jeg tænker, hvad der skal til. Er der nogen, der skal dø, før der sker noget?, sagde hun spørgende.

Forholdet til kunderne har taget et slag

Det er ikke kun i Brønderslev, at forholdene er blevet forbedret. I Hjørring har Banedanmark for eksempel lavet 700 meter dobbeltspor.

Der er lavet et nyt digitalt signalsystem, og i Aalborg er der udskiftet syv kilometer spor, hvilket betyder, at der kan køres lidt hurtigere på skinnerne.

- Vi får en mere robust køreplan. Vi har mulighed for at sende toget afsted fra Hjørring, før toget fra Aalborg kommer helt ind. Kommer der nogle små forsinkelser, har vi i højere grad mulighed for at indhente dem, forklarer Martin Sort Mikkelsen, der er direktør for Nordjyske Jernbaner.

Forholdet til Nordjyske Jernbaners kunder trænger dog til lidt genopretning efter to måneder med togbusser, og det er forventet at passagertallet er dykket en smule.

De kunder skal nu generobres.

- Jeg har et håb om, at vi kommer ind og fortsætter den gode udvikling med stigende passagertal, når tingene lige kommer på plads igen, siger Martin Sort Mikkelsen.

Og måske er drømmen opnåelig for Nordjyske Jernbaner. I Brønderslev er passagererne i hvert fald glade.

- Det betyder alt for os, der er nødt til at tage offentlige transportmidler, så det er fantastisk, slutter Inger Obel fra stationen i Brønderslev.