Ungdommen nu til dags.

De er dovne, og sidder kun og spiller computer og kigger på deres telefon. Nej siger de på Horne Efterskole, hvor en stor flok elever virkelig har sat sig for at modbevise det, som de mener er et falsk rygte startet af den voksne generation.

- Vi skal ligesom vise, at vi ikke er så dovne, og vi godt kan løbe. Det er også fedt at kunne gå hjem og sige til mor, 'jeg har lige løbet til Silkeborg på 24 timer'. Det er noget, man aldrig rigtig kommer til at prøve, fortæller Jonas Søgaard og Andreas Secher fra 10. Klasse på Horne Efterskole.

Derfor startede Horne Efterskole i dag et 24-timers løb fra Horne til Sletten ved Silkeborgsøerne. 184 kilometer i alt på et døgn. De første fem kilometer gik fint.

- Den var hård, men det var rigtig godt at komme ud og lave noget aktivt. Vi startede lige med en lille bakke, men det er jo fint til lige at komme i gang, smiler Jonas Søgaard og Andreas Secher.

28 elever fra Horne Efterskole har meldt sig til at løbe fra Horne til Sletten ved Silkeborgsøerne, hvor de sammen med resten af skolen skal bruge ugen. Det var Horne Efterskole, der selv kontaktede TV2 Nord for at fortælle, at nutidens unge ikke er dovne og afhængige af skærme, som rygtet siger.

- Det er ikke det indtryk, jeg har. Hvis man har et fedt tilbud, og spørger om de vil være med, så siger de næsten altid ja. Der er masser af liv i unge stadigvæk, selv om man tænker, at skærm og telefon står i vejen for det. Det gør det ikke, siger Thomas Boll, der er lærer på Horne Efterskole.

De 28 elever skiftes til at løbe, og de næste sidder klar i bussen.

- Vi vil gerne vise, hvad vi kan, og ikke kun sidde og nørde og dovne, siger Silas Madsen fra 10. klasse på Horne Efterskole.

- Mine forældre siger altid, at jeg altid ser på min telefon, når de selv sidder og ser fjernsyn, griner Karen Margrete Ringberg Mousten.

Hver elev kommer til at løbe mellem 20 og 25 kilometer, inden turen fra Horne til Silkeborgsøerne er slut.

- Jeg tror bare, de tænkte, at det lyder som et fedt eventyr at komme ud og løbe 24 timer midt om natten. De sagde bare ja tak, det vil de gerne, og bussen er faktisk fyldt, så der er ikke plads til flere, fortæller lærer Thomas Boll.

Hvis alt går efter planen, så er de løbende elever fra Horne frem ved målet ved SIlkeborgsøerne i morgen tidlig ved femtiden. Resten af skolen kører i øvrigt med bus derned. Hele vejen.

Aalborg har de seneste år oplevet en del tragedier med relation til byens havn. Senest da en 25-årig mand for godt en måned siden faldt i havnen ved den brede trappe omkring Tolbod Plads.

Han blev efterfølgende lagt i kunstigt koma, og ti dage senere afgik han ved døden.

Derfor har forligspartierne i Aalborg Kommune nu besluttet at afsætte en halv million kroner til at forbedre havnesikkerheden i budgettet for 2025.

Det er dog ikke præciseret, hvad den halve million skal gå til af forbedringer. De skal dog være 'fagligt velbegrundede', ligesom der skal være dialog med politi og beredskab, inden kommunen beslutter sig for, hvordan pengene skal bruges.

Jan Nymark Rose Thaysen (V), står med sit parti udenfor budgetforliget, men han er den ansvarlige rådmand på området. Han har længe ment, at de dele af havnen, der udgør 'højrisikoområder', skal hegnes ind.

- Jeg er rigtig glad for, at det her er kommet med i budgetforliget. Det forslag, de vil efterkomme, er det med at hegne ind, men de giver sig ikke uden kamp. Man vil gerne have nogen til at sige, at det her fagligt giver mening. Jeg synes ikke, vi skal undersøge det mere, siger rådmanden.

Ifølge rådmanden er området omkring Tolbod Plads netop et højrisikoområde, fordi kajkanten pludselig forsvinder på grund af indhakket. Derfor ser Venstre nu gerne, at der bliver sat hegn op de steder, hvor der netop forekommer indhak langs kajkanten, herunder Obels Kanal, Jomfru Ane Parken og Honnørkajen, tæt på Jomfru Ane Gade,

Ulykker avler tiltag

Men det har ikke altid været Venstre-politik at ville opføre hegn langs kajkanten.

I forbindelse med drukneulykken, hvor 21-årige Oliver Ibæk Lund druknede i havnen i 2022, udtalte Venstre med Jan Nymark Rose Thaysen i spidsen flere gange, at et hegn ville indgyde en form for falsk sikkerhed hos de unge.

- Man har altid ret til at blive klogere, og vi har udviklet vores synspunkt på det her område undervejs. Jeg blev nysgerrig og tog et smut til Aarhus, hvor de har hegn udvalgte steder. I starten havde jeg et billede af sådan et finmasket trådhegn med NATO-pigtråd på toppen. Men når man rent faktisk kigger på, hvordan de har løst det i Aarhus, får man et andet syn på det.

Argumentet med, at det vil indgyde en form for falsk sikkerhed at opsætte hegn udvalgte steder langs kajkanten, er præcis det, Socialdemokratiet i Aalborg Kommune er bange for i dag.

- Det, vi gerne vil, er at have et rigtig godt samarbejde med politi og beredskab, så vi får gjort nogle ting, vi ved, der virker, i stedet for at bruge rigtig mange penge på falsk tryghed, sagde Lisbeth Lauritsen til TV2 Nord 6. september.

Ifølge hende er der ingen beviser for, at et sådan hegn har en effekt. Modsat mener Jan Nymark Rose Thaysen, at Aalborg Kommune ikke har råd til at lade være.

- Det er tragiske dødsfald med unge mennesker, som de efterladte aldrig kommer sig over. Vi kan ikke som kommune pakke alle ind, men til den beskedne pris, det koster, synes jeg bare, vi skal komme i gang. Vi har jo også som kommune været med til at drage flere unge mennesker ned mod havnen med opførelsen af ungdomsboliger på havnen, siger Jan nYmark Rose Thaysen (V).

De seneste par års drukneulykker har dog betydet, at der er lavet flere tiltag for at forbedre sikkerheden.

Blandt andet er der blevet etableret oplyste, synlige trappestiger, der skal hjælpe folk op ad vandet og et nyt alarmsystem, ligesom der er blevet opsat flere termiske kameraer, der kan opfange folk, der falder i vandet.

Det har været en svær tid for pendlere, der har brugt offentlig trafik til og fra skole, arbejde eller hvad dagen nu har stået på.

Men mens efteråret og de mørkere tider er over os, ser det lysere ud for pendlerne.

- Det har været en lang ventetid, siger Eva Mosomi fra Hjørring.

Efter to måneder med de proppede togbusser og ekstra lange rejsetider, er renoveringsarbejdet overstået, og togene er tilbage på de nordjyske skinner.

I Brønderslev er et 29 centimeter stort problem blandt andet blevet løst.

- Det bliver nemmere at komme ind og ud af toget både som dårligt gående, med barnevogne, ældre, alt, lyder det fra Bente Sørensen fra Brønderslev.

Banedanmark har bygget en helt ny perron, og der er nu niveaufri adgang til de respektive toge.

- Jeg havde en veninde, der for eksempel ikke kunne tage toget, fordi der var højt op og langt ned, så alle er glade, fortæller Inger Obel fra Brønderslev.

- Det betyder, at jeg kan have en rollator med. Det kunne jeg ikke før, forklarer Jens Christian Schmidt ligeledes fra Brønderslev.

Se indslaget herunder:

Gabet på 20 centimeter mellem tog og perron gav flere ulykker, og det fik togpassagererne til at kræve handling.

- Jeg ser simpelthen en dame vælte forlæns ud af toget med et gangstativ, sagde Bjarne Axelsen fra Brønderslev til TV2 Nord tilbage i 2021.

- Nu vil vi simpelthen ikke finde os i det mere.

Marianne Risgaard Nielsen fra Brønderslev kaldte også på handling dengang.

- Jeg tænker, at det er hul i hovedet. Jeg tænker, hvad der skal til. Er der nogen, der skal dø, før der sker noget?, sagde hun spørgende.

Forholdet til kunderne har taget et slag

Det er ikke kun i Brønderslev, at forholdene er blevet forbedret. I Hjørring har Banedanmark for eksempel lavet 700 meter dobbeltspor.

Der er lavet et nyt digitalt signalsystem, og i Aalborg er der udskiftet syv kilometer spor, hvilket betyder, at der kan køres lidt hurtigere på skinnerne.

- Vi får en mere robust køreplan. Vi har mulighed for at sende toget afsted fra Hjørring, før toget fra Aalborg kommer helt ind. Kommer der nogle små forsinkelser, har vi i højere grad mulighed for at indhente dem, forklarer Martin Sort Mikkelsen, der er direktør for Nordjyske Jernbaner.

Forholdet til Nordjyske Jernbaners kunder trænger dog til lidt genopretning efter to måneder med togbusser, og det er forventet at passagertallet er dykket en smule.

De kunder skal nu generobres.

- Jeg har et håb om, at vi kommer ind og fortsætter den gode udvikling med stigende passagertal, når tingene lige kommer på plads igen, siger Martin Sort Mikkelsen.

Og måske er drømmen opnåelig for Nordjyske Jernbaner. I Brønderslev er passagererne i hvert fald glade.

- Det betyder alt for os, der er nødt til at tage offentlige transportmidler, så det er fantastisk, slutter Inger Obel fra stationen i Brønderslev.

Tre blå partier, Venstre, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance, prøvede i forbindelse med andenbehandlingen af Aalborg Byråds 2025-budget at få omstødt en tidligere byrådsbeslutning om at gøre den konservative Vibeke Gamst til ny rådmand. 

I stedet ville de tre partier nu indsætte Peter Lindholt (DD) som rådmand.

Ifølge den kommunale forvaltning ville det være ulovligt at vedtage indstillingen. Efter nogen debat meddelte Venstre-rådmand Jan Nymark Rose Thaysen, at man trak forslaget.

- Vi har nu fået dokumenteret, at de konservative kun er gået med i budgetforliget for at beholde en rådmandspost, sagde han.

Jurister: Ulovligt

Byrådet vedtog 26. august - efter indstilling fra den borgerlige valggruppe - at fritage Kristoffer Storm (DD) for rådmandsposten i Senior- og Omsorgsforvaltningen, fordi han er blevet valgt til Europa-Parlamentet. I stedet vedtog byrådet, at posten fra 8. oktober skulle overtages af Vibeke Gamst (K).

Det er ingen hemmelighed, at Venstre havde sat næsen op efter posten. Venstre, som efter kommunalvalget i 2021 var det største parti i den borgerlige 12-mands-gruppe, har imidlertid i mellemtiden mistet to medlemmer, hvorefter de konservative ved en afstemning internt i valggruppen sikrede sig posten. 

Hvilket byrådet i august tilsluttede sig.

Efter den konservative enegang i budgetsagen, hvor partiet søndag tilsluttede sig budgetforliget fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF med nogle ændringer, stak de tre andre borgerlige - Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne - hovederne sammen og fremsendte få minutter før, mandagens byrådsmøde skulle begynde, et forslag om, med henvisning til indstillingen om at gøre Vibeke Gamst til ny rådmand, 'at ændre denne anmodning'.

Byrådsbeslutningen i august gik ud på, at Vibeke Gamst skal tiltræde som rådmand i morgen, tirsdag. I den ny indstilling fra de tre partier lagde man op til, at med virkning fra 12. oktober er det Peter Lindholt (DD), der skal være rådmand for senior og omsorg. 

Men inden byrådet kom til nogen afstemning, lod kommunens jurister byrådet forstå, at byrådet ikke lovligt kunne ændre den tidligere beslutning.

Efter et fire timer langt byrådsmøde blev 2025-budgettet endeligt vedtaget.

Det kan være enormt svært at finde frem til ejeren af en forladt båd, som det er i dag, hvilket TV2 Nord kunne fortælle i sidste uge.

Det har fået foreningen for lystbådehavne til at efterlyse et register, efter TV2 Nord i sidste uge kunne fortælle, at Egense Sejlklub selv hænger på regningen, efter de har fået fjernet en båd, som sank i havnen.

Og nu går miljøminister Magnus Heunicke ind i sagen.

- Det er et reelt problem, lyder det fra miljøministeren, der nu vil finde en løsning.

- Hvis vi kan, så skal det være forurenerens ansvar, altså den der har ejet skibet sidst, at få fjernet en båd.

I dag findes der nemlig ikke en lovgivning, der pålægger ejeren af et skib eller en båd at fjerne fartøjet, hvis det bliver efterladt eller synker. Kun hvis det udgør en fare for miljøet eller skibstrafikken, og selv der kan det være svært at finde frem til ejeren.

Landsdækkende problem

Men det er ikke altid så nemt at få en ejer til at fjerne en båd, som de har måttet sande i Egense Sejlklub, hvor de kender ejeren af den udtjente båd.

For ifølge sejlklubben har ejeren nemlig ikke betalt pladsleje i de seneste tre år. Dermed skylder han klubben mere end 138.000 kroner. Bestyrelsen har forsøgt at henvende sig til ejeren telefonisk og med anbefalede breve, men han reagerer ikke.

Og da kutteren for et par uger siden sank i bassinet i Egense Lystbådehavn, har sejlklubben selv brugt mere end 25.000 kroner for få båden bjerget for at forhindre en mulig miljøkatastrofe.

En regning, som de nu frygter, at foreningens medlemmer hænger på.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, siger Bettina Nielsen, der er bestyrelsesmedlem i Egense Sejlklub.

Og det er ikke det eneste sted, hvor der er efterladte både i det nordjyske. Der er flere eksempler på forladte både i Hobro, ligesom også at Agger Tange oplever problemet, og ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem.

- Vi kan se, at det kan være enormt svært at finde frem til, hvem der har ejet skibet, og det vil sige, at vi jo så må finde andre måder, siger Magnus Heunicke (S).

TV2 Nord har forgæves forsøgt at komme i kontakt med ejeren af kutteren i Egense Lystbådehavn.