Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Afviser blankt: På trods af drukneulykker skal Aalborg ikke have havnehegn

10 drukneulykker på fem år i Aarhus Havn har fået politikerne i det østjyske til at sætte 400 meter hegn på udvalgte strækninger af havnen.

Kasper Sønderdahl har billeder i hovedet, som han aldrig slipper af med. 

Han er beredskabsdirektør ved Østjyllands Brandvæsen, og det billede han ikke kan slippe af med, er af en mor, der står på kajen og kigger ned i det blå-sorte vand i havnen i Aarhus. En mor, der leder efter sin søn, som senere viser sig at være druknet i havnen.

- Det er jo noget, vi i brandvæsnet har oplevet mange gange. At stå der med de pårørende, når ulykken er sket, og vi er kommet for sent, siger Kasper Sønderdahl.

Ti drukneulykker på fem år i havnen i Aarhus fik i starten af 2022 byrådet i Aarhus Kommune til at tage en beslutning om at øge havnesikkerheden. På udvalgte strækninger er der blevet sat 400 meter hegn op på anbefaling af Kasper Sønderdahl og Østjyllands Brandvæsen.

- Jeg er meget taknemmelig overfor den lydhørhed, som politikerne lægger for dagen, siger Kasper Sønderdahl.

Fodgængerfelt direkte ud i havnebassinet

Brandvæsnet har udpeget særligt farlige steder. Blandt andet ved Navitas på Aarhus Havn, hvor et fodgængerfelt nærmest fører direkte ud i havnebassinet. Her er der kommet et hegn op.

- Det var helt oplagt, at der skulle hegn op her. Alene lige her er der tre menneskser, der er druknet, siger Kasper Sønderdahl.

Medlem af Aarhus Byråd, Jesper Kjeldsen (S) er en af de politikere, der pressede på for få et hegn op. Forud gik en debat om et hegn ville skæmme havnefronten.

- Når man kigger ud over havnen, så synes jeg ikke, det er noget, der har skamferet havnen på nogen måde. Det har tværtimod gjort det mere sikkert at færdes her, og det, synes jeg, er rigtig positivt, siger Jesper Kjeldsen.

Flere ulykker i Aalborg

I Aalborg er der også sket en række drukneulykker i Limfjorden. Flere gange er det blevet debatteret om løsningen kunne være et hegn, men By og Land-rådmand Jan Nymark Thaysen (V) vil ikke gå den vej, selvom de har gjort det i Aarhus.

- Vi har lavet en stor opgradering af sikkerheden med flere termiske kameraer på havnefronten, så vi synes jo egentligt at vi er ganske godt med, siger Jan Nymark Thaysen.

Tal fra Nordjyllands Beredskab viser at antallet af hændelser på Aalborg Havnefront og Limfjorden, hvor beredskabet må rykke ud med hjælp er stigende. I 2018 måtte Beredskabet rykke ud med hjælp syv gange. I 2022 var det steget til 18 episoder.

Lige som Aarhus har Aalborg lavet en byudvikling, der har fået flere mennesker til at færdes på havnen. Havnen er åbnet op og Jan Nymark Thyasen vil derfor ikke have et hegn.

- Det med at begynde at hegne det fra igen, det stider imod det vi har forsøgt at lave byplanlægning efter i de sidse mange år, siger Jan Nymark Thaysen (V).

I Aarhus mener Jesper Kjeldsen ikke, at hegnet har lukket havnen inde.

- Det handler jo om at finde noget, der passer ind til det design, der ellers er lavet. Det, synes jeg, bestemt man er lykkedes med i Aarhus, siger han.

Hændelser ved Aalborg Havnefront 2018-2022, hvor Nordjyllands Beredskab er rykket ud med hjælp. Kilde: Nordjyllands Beredskab

Frygter unge kåde mennesker

Et hegn på havnen i Aalborg vil også få nogen til at klatre på det kådhed frygter rådmanden, for det er der nogen, der gør på Limfjordsbroen. Den frygt deler beredskabsdirektøren ikke i Aarhus.

- Jeg tænker egentligt ikke, at det er kådhed og dumdristighed, der er vores store udfordring. Det er bare sådan, at når man laver et bynært havneareal, så er der steder, hvor der er indhak, hvor der er mørkt eller glat. Der er der en helt åbenlys risiko for, at du kan falde i, siger Kasper Sønderdahl.

Nordjyllands Beredskab har udarbejdet et kort, der viser de hændelser på havnefronten i Aalborg, som beredskabet er blevet kaldt ud til de seneste fire år. Mange hændelser er centreret omkring det centrale del af byen. Jan Nymark Thaysen vil gerne overveje et hegn, hvis man kan udpege særlige farlige steder. 

Den udpegning mener han ikke, man kan lave ud fra det kort over hændelser, som beredskabet har lagt frem.

- Det vi har er et meget komplekst billede af, hvor de her uheld er sket igennem årerne. Det er over en otte til ni kilometer lang havnekant bare her på sydsiden af fjorden, hvor de her uheld har været gennem de seneste fem år, som vi har statistik på, siger Jan Nymark Thaysen.

Aarhus henter inspiration fra Aalborg

Med inspiration fra Aalborg har havnen i Aarhus fået 17 termiske kameraer op, og Brandvæsnets redningsbåd har nu også fået en fast plads i bassin tre. Før skulle den først fragtes til havnen på en trailer. Det har halveret redningsbådens udrykningstid. Politikerne i Aarhus har også besluttet, at der skal mere hegn op omkring i åen i Aarhus.

Selvom rådmand Jan Nymark Thaysen ikke er tilhænger af hegn, så har han dog tænkt sig, at tage på studietur til Aarhus.

- Jeg har haft planer om, at jeg skal til Aarhus. Jeg har bare ikke nået det endnu. Det er en god ide at kommer derned, for vi skal jo lære af hinanden, siger Jan Nymark Thaysen.

Aarhus og Aalborg henter inspiration fra hinanden. Se indslaget herover.

Havnesikkerheden i Aarhus bliver aldrig perfekt, og der vil ske ulykker, erkender Kasper Sønderdahl. I 2022 har der dog ikke været nogen drukneulykker i Aarhus Havn. Om det er tilfældigt, eller det skyldes de nye sikkerhedsforanstaltninger, tør bedredskabsdirektøren ikke konkludere på for grundlaget er for spinkelt. Men han tror på, at de nye tiltag kommer til at redde liv.

- Hvis man med en relativ simpel hegnsløsning og kameraovervågning faktisk kan være med til, at forhindre at der er flere mødre, der står og kigger ned i dybet efter deres sønner. Det vil betyde meget. Det vil være godt, siger Kasper Sønderdahl.


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.