Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

3.000 unge fester uden alkohol - ikke overraskende, siger forsker

Bajere er byttet ud med bongotrommer. VIDEO: Mette Nielsen

Mere end 3.000 unge mødes i weekenden til den alkoholfrie festival.

Musikken pumper ud af højttalerne, og de glade toner tromler gennem øregangene hos de unge.

Ungdomsringens Musikfestival i Nordkraft ligner enhver anden dansk festival med respekt for sig selv og populariteten i top. 

Her mødes mere end 3.000 unge fra hele landet og Grønland for at opleve de 150 bands, der optræder.

Men festivalen adskiller sig på ét væsentligt punkt: Her er alkoholpromillen i de unges blod lig med NUL. 

- Vi skal blive bedre til at afholde alkoholfrie arrangementer for unge i weekenden, og de skal være af høj kultur- og oplevelsesmæssig kvalitet, ellers gider de unge ikke komme. Og de (unge red.) skal selvfølgelig stadigvæk have mulighed for at skeje ud og prøve grænser af, siger Pia Villadsen, der er talsperson for festivalen.

Unge er trætte af alkohol

Ungdomsringens Musikfestival bliver i år afviklet for 32. gang - de seneste år i kulturhuset Nordkraft i Aalborg. 

Og igen i år må de unge lade Bacardi Breezere og bajere stå i køleskabet derhjemme, for her er alkohol forbudt. Et bevidst valg i en tid, hvor mange unge ellers drikker sig hønefulde og tager stoffer.

- I det fritidstilbud, hvor jeg er chef til daglig, hører jeg oftere nu end tidligere unge, der gerne vil sige fra overfor den danske festkultur, men de har svært ved at finde et alternativ. Det gør, at de ofte ender med at tage til et arrangement med alkohol alligevel, fordi det er der, vennerne er, siger Pia Villadsen. 

Festivalen er arrangeret af Ungdomsringen og støttet af Aalborg kommune, UngAalborg og Center for tværfaglig forebyggelse. Den varer hele weekenden 20.-21. januar. 

Vi skal blive bedre til at afholde alkoholfrie arrangementer for unge i weekenden

Pia Villadsen, talsperson, Ungdomsringens Musikfestival

Forsker: Derfor lykkes det

Aalborg Kommune har bedt Ph.d. studerende i pædagogisk psykologi og forsker i ungdomsliv og ungdomsklubber på Aarhus Universitet, Christoffer Schultz, give sit bud på, hvorfor de unge accepterer to dages fest helt uden alkohol.

- I interessefællesskaber får de unge mulighed for at opleve og skabe noget sammen. I pædagogikken taler vi om 'et fælles tredje', altså noget du er fælles om i et givent fællesskab. Vil du lave alkoholfrie alternativer til ungdomsfesterne på gymnasierne og andre ungdomsinstitutioner, synes jeg med fordel, man kan kigge på, hvordan Musikfestivalen og andre pædagogiske institutioner lykkedes med at lave events af høj kvalitet med en interesse som et fælles tredje, siger forskeren.

Han understreger, at musikken her kan noget helt særligt.

- Musik kan være medvirkende til, at nogle unge får nemmere ved at vise følelser. 


Laustsen gør uforudsigeligt valg i Rebild endnu mere uforudsigeligt

Det afgående folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) stiller op til byrådet i hjemkommunen. Hans parti håber, at han kan sikre Socialdemokratiet nogle af de mange stemmer, den frafaldne socialdemokrat Allan Busk fik i 2021, skriver TV2 Nords politiske analytiker.

Efterdønningerne til kommunalvalg i Rebild har flere gange været endog særdeles dramatiske med konstituerings-aftaler og borgmester-kåringer, der ikke holdt. Forud for 2025-valget står det allerede nu klart, at kommunalvalget i Rebild denne gang bliver ekstraordinært spændende.

At folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) nu melder sig som kandidat, øger kun spændingen - og uforudsigeligheden.

Når valget allerede før hans beslutning om at stille op i hjemkommunen tegnede til at blive spændende, skyldes det, at en række af de kandidater, der sidst var blandt de største stemmeslugere, formentlig ikke står på stemmesedlen om et år.

Det gælder ikke mindst Allan Busk, der som spidskandidat for Den sociale fællesliste trak 1810 personlige stemmer og dermed blev kommunens topscorer. I 2023 forlod han byrådet af helbreds- og arbejdsmæssige grunde og arbejder i dag i 3F i København. 

Heller ikke veteranen Lene Aalestrup (K), der med 1115 stemmer fik næstflest i kommunen, stiller op igen. Også den radikale eks-borgmester Leon Sebbelin, som 997 stemte på, er ude af ligningen.

Flere andre navne vil formentlig også mangle. Men alene de tre her nævnte fik tilsammen næsten 4000 af de tilsammen 17.573 stemmer, der blev afgivet i Rebild Kommune i 2021. Dermed skal næsten hver fjerde vælger finde et nyt sted at sætte deres kryds. 

Hvis altså Allan Busk og co. holder fast i deres hidtidige beslutninger og meldinger. 

Allan Busk har een gang tidligere meldt sig ud af kommunalpolitik i Rebild for så alligevel at vende tilbage. Kunne det ske igen? 

Satser på dispensation 

I Socialdemokratiet har man under alle omstændigheder i Bjarne Laustsen en kandidat, der på flere måder kunne ligne en lidt ældre udgave af Allan Busk og måske kan trække nogle af hans mange stemmer. Det er i hvert fald, hvad man håber i partiet. Baggrunden i det faglige og fanden-i-voldskheden har de to til fælles. Allan Busk var selv folkevalgt socialdemokrat, indtil partiets politik under Helle Thorning-Schmidt fik ham til at melde sig ud.

Hos socialdemokraterne har man forlængst valgt gruppeformand Peter Hansen som spids- og dermed borgmesterkandidat. 

Bjarne Laustsen har faktisk for en halv snes år siden offentligt signaleret vilje til at blive borgmesterkandidat i Rebild, men det skind kom der ingen bukser ud af. Hvilken placering MF’eren, der for nylig meddelte, at han ikke stiller op ved næste folketingsvalg, får på listen ved 2025-valget i Rebild, afgøres først efter nytår, når Socialdemokratiet sammensætter sin kandidatliste.

På partiets kongres i september fik partiledelsen ikke det nødvendige flertal til at ophæve forbuddet mod dobbeltmandater. Det er dog tidligere set, at folketingsmedlemmer, der ikke genopstiller, har fået dispensation til kortvarigt at bestride to hverv. En sådan dispensation satser Bjarne Laustsen på - hvis da folketingsvalget ikke er kommet inden kommunalvalget!

Borgmester-effekten 

Hos Venstre - som i 2021 sikrede sig borgmesterposten til Jesper Greth - er Jesper Greth klar til en ny tørn som spidskandidat i Rebild. Han var i 2021 relativt ukendt og kom som spidskandidat med på afbud. 

Denne gang vil han sandsynligvis som alle siddende borgmestre nyde godt af den såkaldte borgmester-effekt, når de personlige stemmer gøres op. 

Sidst rakte hans 676 stemmer kun til en sjetteplads blandt valgets topscorere i Rebild.

Uanset hvordan borgmester-effekten måtte påvirke Venstre og Jesper Greth, tegner alt imidlertid til, at Rebild igen bliver et af de steder, hvor meget kan ske på valgnatten. 


Breaking

Folketingsveteran stiller op til byrådet i nordjysk kommune

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvis han bliver valgt, får han en art kommunalpolitisk jubilæum. I 2025 vil det nemlig være 40 år siden, han stillede op til byrådet for første gang.

Når borgerne i Rebild Kommune skal til stemmeurnerne i 2025, får de en ganske velkendt og erfaren kandidat at sætte deres kryds ud for.

Bjarne Laustsen stiller nemlig op for Socialdemokratiet i kommunen, skriver partiet i en pressemeddelelse.

- Nu har jeg valgt at stoppe til Folketinget, og derfor tænker jeg, at det kunne være godt at komme hjem og bruge en periode på kommunalpolitik. Jeg synes stadigvæk, at jeg har noget at byde på. Jeg er slet ikke færdig eller udbrændt med politik, siger den 70-årige folketingsveteran.

Bjarne Laustsen blå bog

  • Født 9. december 1953 i Skivum, søn af Harry Laustsen og Anna Laustsen

  • Udlært maskinarbejder på dampskibsselskabet Norden

  • Har arbejdet på Hydrema fra 1976-1992

  • Været instruktør på Metalskolen Jørlunde fra 1994-1998

  • Blev valgt til Folketinget for første gang i Nordjylland i 1992 for Socialdemokratiet

  • Holdt pause fra Folketinget fra 1994-1998, hvor han igen blev valgt i Nordjylland for Socialdemokratiet

  • Er aktuelt fisekriordfører for Socialdemokratiet

  • Bjarne Laustsen har bestredet en lang række tillidserhverv, herunder formand for Metal Ungdom i Aalborg, medlem af bestyrelsen for Metal Aalborg og formand for socialdemokraterne i Metal Aalborg fra 1985-2001

  • Medlem af Støvring Byråd fra 1986-1993

  • Præsident for Beredskabsforbundet fra 2015-2016

Kilde: folketinget.dk

Bagerste række

Tilbage i september annoncerede Bjarne Laustsen, at han ikke agtede at stille op til næstefolketingsvalg, men at han agtede at sidde perioden ud.

Han sad første gang i Folketinget fra 1992 til 1994 som stedfortræder. Siden 1998 har han uafbrudt opnået valg i 'sin' kreds.

Ved valget i 2022 var det den kreds i Nordjylland, hvor Socialdemokratiet fik det bedste valg med 39 procent af stemmerne.

7601 nordjyder stemte dengang personligt på Bjarne Laustsen, som dermed fik tredjeflest stemmer af de syv S-politikere, der opnåede valg.

- Jeg tænker, at jeg sætter mig ned på den bagerste række, og så må vi se, om den erfaring, jeg har med i bagagen, er noget for medlemmerne, for jeg skal jo først opstilles, siger Bjarne Laustsen.

Det mener spidskandidat Peter Hansen helt sikkert, at den er.

- Vi er utrolig glade for, at Bjarne ikke bare lægger hænderne i skødet, efter hans mange års arbejde for Socialdemokratiet i Folketinget. Det bliver godt at få en erfaren kandidat med på holdet herhjemme, siger han.

Se interview med Bjarne Laustsen her.

Kommunalpolitisk jubilæum

Inden sin parlamentariske karriere var Bjarne Laustsen ansat på virksomheden Hydrema i Støvring, hvor han også var tillidsmand. Derfor var der i hans politiske liv ikke langt til den betegnelse, han siden har givet sig selv: Nordjydernes tillidsmand.

Samtidigt har Bjarne Laustsen boet det meste af sit liv i Støvring, og det kan derfor på alle måder blive en genkomst for folketingsveteranen. For hvis han bliver valgt ind i 2025, vil det være nøjagtig 40 år siden, han for første gang blev valgt til byrådet i Støvring og startede sin kommunalpolitiske karriere.

- Det bliver jo en genkomst eller en hjemkomst til lokalområdet, hvor jeg synes, at Rebild Kommune er i god gænge, men jeg vil gerne være med til at gøre den endnu bedre, siger Bjarne Laustsen.

Men bagerste række, Bjarne. Kan du leve med det i første omgang?

- Ja, det tænker jeg da, fordi jeg kan jo begå mig alle steder. Jeg behøver jo ikke at have nogle poster for at få mine synspunkter frem, og jeg synes, at der er så meget at kæmpe for.

Men om Bjarne Laustsen bliver en af kandidaterne i Rebild Kommune, afgøres først efter nytår, når Socialdemokratiet laver deres kandidatliste.


Nordjydernes yndlingsspise: Skal du også have 'jydenachos med brun salsa' juleaften?

Foto: Mick Knive Anderson

Julen er også højtiden for den underspillede franske kartoffelchip.

Nordjyderne elsker franske kartofler på julebordet. Måske fordi vi holder ekstra fast i traditionerne, siger madhistoriker.

For nogle ses det måske bare som en undskyldning for lige at skovle lidt ekstra andesovs i løgnhalsen, selvom maven er fyldt til randen.

Men for mange danskere er det blevet en tradition med en håndfuld franske kartofler på tallerkenen juleaften.

Og det gælder særligt nordjyderne, viser en undersøgelse fra Landbrug og Fødevarer sidste år. Historisk er kartoffelchipsene en relativt ny tilføjelse til julemaden.

Jo længere vi er fra storbyerne, des mere traditionelle er vi nok.

Bettina Boel

- Det kom jo på bordet i 60'erne på det tidspunkt, hvor velstandsdanmark slår igennem. Industrien begyndte langsomt at hjælpe den udarbejdende husmor, så det gik lidt nemmere det hele. Og så var der også noget for børnene, forklarer madhistoriker og museumsinspektør Bettina Buhl fra Det Grønne Museum og fortsætter:

- Dengang var det et twist af en nymodens ting. Det var noget særligt og ikke det samme som i dag, når ’man er sulten for sjov’.

Chips på julebordet

  • I 2023 forventede 57 procent af danskerne, at der skulle chips på julebordet.

  • For danskere bosat i Nordjylland var det dog hele 73 procent, der skulle have chips ti julemaden.

Kilde: Landbrug og Fødevarer

Traditionelle nordjyder

Nu er chipsene blevet en fast del af højtiden hos over halvdelen af danskerne og størstedelen af nordjyderne.

Grunden til, at lige præcis den landsdel har en forkærlighed for den sprøde julespise, kan bunde i nostalgi, lyder historikerens bud.

- Så er der jo nogle generationer, der kan erindre julemiddagene med kartoffelchips. Og nordjyder er måske bedre til at holde fast i traditionerne – jo længere væk fra København des bedre, siger Bettina Buhl.

Rekrutterer julenachos-elskere

Hos Taffelchips mærker de i den grad efterspørgslen på de salte chips i december - her sælger de 300 procent flere af den slags poser end i resten af årets måneder.

- I år kører vi faktisk en ”rekrutteringskampagne', hvor vi udlodder værtindegaver i form af sovsekander og chips, så du ikke skal undvære din julechips, hvis du kommer på besøg i en hjem, der endnu ikke kender den fantastisk lækre tradition!, siger Marianne Nygaard Krag, marketingshef hos Taffel Danmark og langer ud efter danskerne i den østlige del af landet.

Og det kan faktisk være en nødvendighed, stemmer madhistorikeren i.

Nordjylland versus resten af landet

Taffel solgte i 2023 489 procent flere poser af deres saltchips i december i forhold til resten af årets måneder.

Men i Nordjylland var det 558 procent flere.

Kilde: Taffel

- Det jo så forfærdeligt, når vi skal holde jul hos andre, som vi ikke er opvokset med, og som ikke har samme traditioner. Vi er i følelsernes vold på det her tidspunkt af året, siger Bettina Buhl, som har en teori.

- Vi ved jo, at der er rigtig mange udeboende unge, der søger hjem fra Sjælland til den rigtig gode julemiddag. Det kunne jo være derfor, at tallene ser ud som de gør i Nordjylland.

Uanset hvor julen skal stå, og om familien strides omkring juletraditionerne, så har Taffels marketingschef et serveringstip til de såkaldte julenachos-elskere:

 - Man kan lige varme chipsene i den sidste ovnvarme, så de er lune og knasende sprøde, når de rammer sovsen, siger Marianne Nygaard Krag.

Således givet videre.


Slut med bøder til fødende og voldsramte: Minister vil ændre miljøzone-gakgak

Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

Dieselbiler uden partikelfilter må ikke køre i miljøzonerne.

De nye regler forventes at træde i kraft 1. april næste år.

1500 kroner.

Det lyder bøden på, hvis man kører ind i Aalborg Centrum i en dieselbil uden det fornødne partikelfilter. Og der er ingen undtagelser.

Heller ikke, hvis du er i akut fødsel eller flygter hen til et krisecenter.

Men nu står de udskældte miljøzone-regler til en overhaling. Et lovforslag er lige nu i høring i Folketinget, hvor der indføres undtagelser for blandt andet akutkørsel.

Sådan lyder lovforslaget

  • Der indføres mulighed for undtagelse ved kørsel til krise- eller misbrugscenter samt akutkørsel muliggøres ved kørsel til behandling på hospital eller hos speciallæge samt ved kørsel til krise- eller misbrugscenter.

  • For ovennævnte undtagelser vil det ikke være et krav, at ejeren eller brugeren har en forudgående indkaldelse/aftale, samt at der ikke kan eftermonteres et partikelfilter pa køretøjet. Der indføres samtidig mulighed for, at disse undtagelser kan registreres op til cirka to døgn efter kørsel i en miljøzone.

  • Der indføres mulighed for, at Miljøstyrelsen ved stikprøvekontrol af undtagelser kan kræve dokumentation for behandling på hospital eller hos speciallæge eller for ophold på krise- eller misbrugscenter.

Se hele lovforslaget om ændring af miljøzone-reglerne her.

- Det er afgørende, at alle danskere har adgang til vores hospitaler, uanset hvilken bil man måtte have, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Niels-Jacob Ulstrup, der er leder af Krisecenteret for Kvinder i Aalborg, har kaldt reglerne en tilsidesættelse af 'et behov, der i sidste ende kan betyde liv eller død', fordi flere af de kvinder, der flygter til krisecentret, kører i gamle dieselbiler.

Det seneste år er det sket to gange. Hør ham forklare mere om det her:

Derfor hilser han velkommen, at de pågældende kvinder kan blive fritaget for bøder.

- Det betyder, at så kan de frit søge herind uden at risikere at blive straffet for det. Og det er vi jo kisteglade for, siger Niels-Jacob Ulstrup.

Se på kortet her, hvor miljøzonerne ligger.

https://gis.sundogbaelt.dk/portal/apps/webappviewer/index.html?id=b3c27c09f75c436199fd9fef113bd02a

Ændringen forventes at træde i kraft 1. april.


Kendt bygning omdannet - aldrig set før i Jylland

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Er du klimabevidst og vild med genbrug? I så fald kan du måske finde din kommende bolig herunder.

En af Aalborgs mest ikoniske bygninger, der tidligere har huset den gamle tobaksfabrik og senest Aalborg Universitet, er nu blevet omdannet til 65 lejligheder.

Ikke nok med det er der tale om den første svanemærkede renovering i Jylland.

- Det er meget glædeligt, at den første svanemærkede renovering i Jylland nu er en realitet. Både økonomisk og klimamæssigt kan det være fordelagtigt at renovere frem for at rive ned og bygge nyt, og en svanemærket renovering tager ekstra hensyn til miljø og klima og er samtidig med til at fremme cirkulær økonomi, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, der er afdelingschef i Miljømærkning Danmark, i en pressemeddelelse.

Her ses certificeringen. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

C.W. Obel Ejendomme og HP Byg er totalentreprenør. Under renoveringen har der været fokus på at bevare den oprindelige konstruktion og samtidig sikre en reduceret miljøbelastning.

Svanemærket renovering

En svanemærket renovering er kendetegnet ved:

  • Bygningen har et lavt energiforbrug efter renoveringen.

  • Bygningen har et godt indeklima og lave emissioner af farlige kemikalier.

  • Bygningen er miljøkortlagt, og sundheds- og miljøfarlige stoffer samt farligt affald er bortskaffet på korrekt vis.

  • Byggeprodukter, materialer og kemiske produkter opfylder høje miljø- og sundhedsmæssige krav.

  • Renoveringen har fremmet genbrug af byggeprodukter og materialer.

Certificeringen med Svanemærket betyder, at ObelHus kan dokumentere et lavt energibehov og godt indeklima. Derudover har bygningen under selve renoveringen levet op til skrappe krav til bl.a. genanvendelse og affaldshåndtering.

- Med Svanemærket kommer der en stor bevidsthed om, hvad det er for nogle rammer, vi tilbyder dem, der skal bo i bygningerne. Vi kan godt lide tanken om, at der ikke er bygget uønsket kemi ind i bygningen, og at der er et godt indeklima, hvilket kommer lejerne til gode – både nu og her og i fremtiden, siger Michael W. Henriksen, afdelingschef for C.W. Obel Ejendomme i Aalborg.