Tirsdag gav naturfagsinteresserede børn deres forslag til løsninger på nogle af de helt store udfordringer i verden.

Skrald, genbrug og vedvarende energi.

Blandt de deltagende var blandt andre tre elever fra 6.B på Skipper Clement Skolen i Aalborg, der havde bygget en elastikdrevet bil.

- Vi tog faktisk tid i vores juleferie til at lave en bil, men det gik ikke særlig godt. Vi kunne simpelthen ikke få den til at køre, men så var det godt, Maks lige kunne redde os, smiler Norah Shrestha.

- Ideen var gruppearbejde, men det er lidt mig, der har lavet det hele, men de har hjulpet, griner Maks Hyllested til de to andre piger i gruppen.

Tøjspild og skrot i rummet

Elever fra 6.B på Skipper Clement har brugt flere måneder på at blive klar til Naturfagsmaraton. En national begivenhed med deltagelse af 22.000 femte og sjetteklasser fra hele landet.

- Vi vil gerne have dem til at arbejde mere med vedkommende og virkelighedsnære problemstillinger, hvor de ting, de ellers arbejder med i skolen, bliver sat i en kontekst, og hvor de kan få mulighed for for at tænke det ind i det samfund, som de er en del af, forklarer Mads Kroer Jensen, der er skolekonsulent ved Fagcenter Børn og Unge i Aalborg Kommune.

I Nordjylland bliver Naturfagsmaraton blandt andet afholdt på Vester Mariendal Skole. Her var der tirsdag 375 elever fra fem skoler i Aalborg Kommune, der arbejdede med alt fra at stoppe tøjspild og til at indsamle skrot i rummet.

- Det er jo et tema, som er meget oppe, og det er også meget at ligge over på unge mennesker, siger Mads Kroer Jensen.

Det er vel dem, der skal redde verden i fremtiden?

- Det er i hvert fald dem, der har fået lagt en stor opgave over på sig.

'Det gik godt'

En af fremtidens løsninger kunne eksempelvis være udnyttelse af den energi, men får fra et elastik. Den elastikbil, som Maks Hyllested, Norah Shrestha og Vigga Justenlund fra 6.B har lavet, kører i hvert fald nærmest perfekt.

- Det gik faktisk meget fint. Elastikken var ved at springe, så jeg kunne ikke få den til at køre længere, men det gik da stadigvæk godt, påpeger Maks Hyllested, Norah Shrestha og Vigga Justenlund.

Naturfagsmaraton er en årlig tilbagevendende begivenhed arrangeret af Naturvindeskabernes Hus.

Partnervold er ikke et nyt fænomen, og ifølge socialrådgiver ved Mødrehjælpen, Matilde Dueholm, er det typisk de samme mønstre, der går igen, når en kvinde vælger at blive i et voldeligt forhold.

- Man kan have mistet alle sine sociale relationer eller faktisk mistet troen på, at man er et normalt menneske. Mange af de kvinder vi får ind hos os, de er blevet manipuleret til at tro, at de er psykisk syge, eller at de slet ikke kan finde ud af noget.

For nyligt dækkede TV2 Nord retssagen fra Hjørring om en 53-årig mand, der blev dømt for vold mod sin 25 år yngre kæreste.

Matilde Dueholm ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men sagen er en del af den stigning i partnervold, som har fundet sted i Nordjylland og på landsplan siden coronakrisen i 2020.

Frygter at miste kærlighed

De kvinder, der henvender sig til Mødrehjælpen, har det tilfælles, at de alle har mindst et barn under 18 år med den voldelige udøver.

Det betyder, at kvinden har været i forholdet i en længere periode, og ofte vil hun bruge lang tid på at forlade den voldelige partner.

- Man kan være rigtig bange for at miste kærligheden. Fordi der vil være perioder med kærlighed også i et voldeligt parforhold, fortæller Matilde Dueholm.

Kvinden vil ofte være et sårbart sted, når hun møder sin nye partner. Hun kan eksempelvis stå i en situation, hvor hun har mistet sit job, en nær relation eller er midt i en skilsmisse, lyder det videre.

Ofte vil den nye partner, ifølge socialrådgiveren, være supercharmerende i begyndelsen af forholdet, som hurtigt tager fart.

Matilde Dueholm forklarer, at partneren langsomt kontrollerer, isolerer og manipulerer kvinden, og i flere tilfælde tager personen økonomisk kontrol over kvinden.

- Jo længere man kommer ind i det, jo mere tabu er der også omkring det, man er i. Fordi kvinderne synes også, at det spejler tilbage på dem selv. Den her skam betyder, at de har svært ved at åbne op, og måske er de også blevet så isolerede, at de ikke har noget netværk at åbne op til.

- Personligt synes jeg jo, det er rarest at få noget, der er helt nyt kontra noget, der er renoveret.

Sådan siger Kasper Pejtersen, mens han står i det, der i fremtiden skal danne rammen om hans eget og familiens liv. I stedet for at renovere det oprindelige parcelhus fra 1948, der lå på Hasseris-grunden før, har han som så mange andre danskere besluttet sig for at bygge nyt.

Huset var oprindeligt på 86 kvadratmeter, men når det nye hus står klar til maj, får familien i stedet 244 kvadratmeter at boltre sig på - og endda med 156 kvadratmeter kælder oveni.

- Det eksisterende ville være for lille, så vi skulle alligevel til at lave en stor tilbygning. Det var næsten et helt hus, vi skulle i gang med at lave på det gamle hus. Og så ville vi måske ikke få det, som vi ønskede os, siger Kasper Pejtersen, der også er indehaver af Pejter Byg, hvor han også rådgiver andre, når de skal bygge nyt.

Det står i kontrast til det opråb, som flere professorer er kommet med. De argumenterer for, at der bør indføres et midlertidigt byggestop som konsekvens af klimakrisen.

Byggeriets globale CO2-aftryk er nemlig større end nogen anden sektor, og ifølge Concito står byggeriet i Danmark for cirka 30 procent af Danmarks totale CO2-udledning. En stor del af problemet er, at for mange river funktionelle huse ned for at bygge nyt, siger professor Søren Nielsen fra Arkitektskolen i Aarhus og professor Nicolai Bo Andersen fra Det Kongelige Akademi til TV 2.

Borgmester: Nybyg er afgørende

I Galgehøj ved Aars i Vesthimmerlands Kommune ligger der utallige nybyggerier, der er skudt op de seneste syv-otte år, og de tomme byggegrunde i området viser, at flere snart er på vej.

Og det er afgørende for en kommune som Vesthimmerland, at man kan tiltrække tilflyttere med byggegrunde. Derfor falder de to professorers forslag ikke i god hos kommunens borgmester.

- Det vil i hvert fald betyde for Vesthimmerland, at tilflytningen går i stå. Vi vil ikke kunne indfri de ambitioner, som byrådet har om, at vi skal have en større befolkningsmasse. Bosætningen her er lig med, at vi kan tilbyde nogle gode byggegrunde, som så får nogle store dejlige boliger, siger Per Bach Laursen (V).

Han mener dog også, at der er gode signaler i forslaget.

- Det der med at få renoveret noget af den gamle boligmasse, synes jeg, er en god ide. Situationen er bare den i en kommune som Vesthimmerland, der har vi ikke de der højkvalitets ældre boliger i stor stil. Det har vi i bymidterne, og det vil vi gerne i fremtiden se på, at vi kan komme til at renovere, siger borgmesteren.

Parcelhusene kan ikke redde verden

Når Kasper Pejtersen rådgiver folk i deres byggeprojekt, er det som regel økonomien, der er helt afgørende for kunderne, og klimavenlige løsninger er som regel lig med en højere pris.

Og han mener, at de to professorers forslag om at lægge nybyggeriet på is, vil koste arbejdspladser.

- Det er en vild handling pludselig at lave. Man går og snakker om, at man mangler håndværkere, men hvis man stopper det op, mangler vi i hvert fald ikke dem længere. For så går vi rigtigt i stå.

Men hvis det er det, der skal til for at passe på klimaet, kan det så ikke være godt nok?

- Jeg tror ikke på, at det er parcelhusene, der redder verden. Der er nok nogle andre ting, vi skal kigge lidt ind i. Der er måske nogle andre syndere, som er større syndere end et parcelhus. Men det er selvfølgelig nemmere at ramme den lille private, end det er at ramme de store. Og så skal vi jo have mange flere med, så er det jo ikke kun i Danmark, at man skal stoppe parcelhusbyggeri, siger han.

Boligminister Sofie Hæstorp mener ikke, der skal være et bygge- og nedrivningsforbud, men hun er enig i, at der er behov for, at man i højere grad tænker i renovering frem for nedrivning og nybyg. 

- Hvorfor scanner de hende ikke? Så vil de jo kunne se en blodprop.

Sådan lyder det fra Kent Hald.

Han er gift med Doris Andersen, der blev sendt hjem fra vagtlægen i Thisted, selvom hun var meget dårlig. Senere viste det sig, at hun havde en blodprop i hjernen.

'kontakt egen læge'

Det hele begyndte lørdag d. 1 februar, hvor Doris Andersen mærkede ubehag i kroppen.

Både svimmelhed, hovedpine og talebesvær er nogle af de symptomer, hun kontakter vagtlægen i Thisted med.

Vagtlægen måler hendes blodtryk, men der foretages ikke yderligere undersøgelser, og Doris sendes hjem igen med beskeden om at kontakte egen læge om mandagen.

- Det har jeg det ikke godt med, men man er jo nødt til at tage hjem, siger hun.

Blev kørt til Aalborg

Søndag aften, lige inden Håndboldherrerne gik på banen til VM-finalen, slog Doris Andersens mand, Kent hald, dog alarm.

- Jeg kunne ikke gå, og jeg kunne ikke snakke eller noget. Der var jeg simpelthen helt svimmel, så han ringede 112, forklarer Doris Andersen.

Efter et opkald til 112 blev Doris Andersen kørt til Aalborg Universitetshospital, hvor lægerne kunne konstatere, at hun havde en blodprop i hjernen.

- Jeg blev lidt ked af, at de ikke kunne tage noget mere hånd om mig om lørdagen, så var det ikke sikkert, at det var blevet så slemt, lyder det fra Doris Andersen.

Overføres til Skejby

Fordi det er weekend, skal Doris overføres til Skejby for at blive opereret. En operation, der dog ikke bliver til noget.

- De turde ikke at operere mig, da de var bange for, jeg ikke ville vågne op igen, forklarer hun.

Hun flyttes tilbage til Aalborg Universitetshospital og er indlagt i ni dage, før hun igen kan komme hjem.

Hvorfor undersøgte man ikke nærmere?

Ægteparret rejser nu spørgsmål om, hvorfor Doris ikke er blevet undersøgt nærmere i Thisted om lørdagen. De mener, at undersøgelsen hos vagtlægen blev for overfladisk.

- Det skal da være sådan, at når man kommer til vagtlægen, bliver man undersøgt ordentligt - der er for stor risiko ved andet, siger Kent Andersen.

Parret overvejer nu, om de skal indberette sagen til Patientklagenævnet.

- Hun kom til vagtlægen og burde være i trygge hænder - skulle man tro, siger Kent Andersen.

Nu venter et genoptræningsforløb for Doris Andersen, der på trods af omstændighederne har det okay.

- Jeg kan godt tale nu, men mine fingre sover, jeg kan ikke mærke mine fingre, når jeg rører ved noget, forklarer hun.

Vil ikke kommentere

Regionen Nordjylland fortæller, at Doris Andersen har fået den korrekte behandling under indlæggelsen, men henviser til, at det er Praktiserende Lægers Organisation (PLO), der har ansvaret for lægevagten i weekenden.

PLO har ikke nogle kommentarer til sagen.

- Lige præcis Region Nordjylland er jo den region, som ikke har formået at nedbringe ventetiderne.

Sådan fortæller landsformanden for Høreforeningen, Majbritt Garbul Tobberup.

Der er cirka 300.000 alvorligt hørehæmmede i Danmark, men ventetiderne rundt om i landet for at få hjælp er meget forskellige.

Ifølge Majbritt Garbul Tobberup skyldes den lange ventetid i Region Nordjylland særligt en mangel på politisk prioritering. Helt op mod 100 uger risikerer man at vente.

- Mens Region Nordjylland har modtaget midler fra finansloven, har de ikke tilføjet yderligere selv. Det har man gjort i flere af de andre regioner, lyder kritikken fra landsformanden.

Tilskud i finansloven til høreområdet sluttede i 2022, og siden har regionerne skullet klare sig selv. Men det har særligt Region Nordjylland ikke formået.

Man lavede dog to ekstra satellitklinikker i henholdsvis Hjørring og Frederikshavn. Altså de to kliniker med længst ventetid i Danmark.

Ansættelsesstop eller rekrutteringsbesvær?

Ifølge Majbritt Garbul Tobberup ser fremtiden ikke lysere ud, tværtimod. For vi, den danske befolkning, bliver kun ældre, og alder er hovedårsagen til høreproblemer.

Ifølge tal fra Folketingets Sundhedsudvalg fra 2022 bliver der 200.000 flere borgere med høreproblemer i Danmark frem mod 2030.

Det kræver en masse personale at behandle alle de mennesker. Personalet er ikke engang tilstrækkeligt nu. Der er dog divergerende forklaringer på dette problem.

Region Nordjylland skrev i en mail følgende:

'De rekrutteringsmæssige udfordringer i forhold til audiologiassistenter gør sig i særlig grad gældende i Frederikshavn og Hjørring, hvilket er årsag til den ekstraordinære ventetid disse to steder.'

Dette argument køber Majbritt Garbul Tobberup dog ikke:

- Der er ansættelsesstop. Så det er et argument, vi har svært ved at forstå.

Cheflæge for Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling i Aalborg, Henrik Jacobsen, peger også i samme retning i forhold den største udfordring.

- Hvis jeg skulle pege på den største udfordring lige nu, så er det ansættelsesstoppet, fortæller Henrik Jacobsen.

Det er ikke første gang, TV2 Nord har omtalt den lange ventetid for hørehæmmede i Region Nordjylland. Se mere her:

Teknologi og bedre kommunikation

Han peger dog også på andre løsninger.

- Det kræver en investering i noget infrastruktur og teknologi. Men det er en engangsinvestering, modsat behandling som er en løbende udgift, siger han.

Henrik Jacobsen mener, at det kræver en politisk prioritering.

- Men finder man penge, kan man lave systemer, så de samme mennesker slipper for gentagelse af de samme undersøgelser ved flere instanser, fordi systemerne ikke taler sammen.

Både Majbritt Garbul Tobberup og Henrik Jacobsen fortæller dog, at det kræver politiske løsninger. Og det kommer nok ikke til at blive gratis.

Region Nordjylland kan ikke nikke genkendende til, at ansættelsesstoppet skulle være et problem.

'Der er generelt udfordringer med fastholdelse af særligt audiologiassistenter. Oftest, når der er færdiguddannede, vælger de at finde arbejde andet steds i det private. Derfor kan det være svært for os at have nok af disse på afdelingen. Der er et kvalificeret ansættelsesstop, men hvis vi stod i den situation, at der stod en færdiguddannet audiologiassistent klar til ansættelse, så ville der kunne gives tilladelse fra ledelsen til at ansætte vedkommende, selvom der er kvalificeret ansættelsesstop, lyder det i et skriftligt svar.