Udvist: Så svært er det for Aphinya at få dansk statsborgerskab
Foto: Anders Hestbek
Aphinya Pechmuang sagde fredag farvel til klassekammeraterne på Farsø Skole.
13-årige Aphinya Pechmuang, der fik afslag på opholdstilladelse og forlod Danmark mandag, har en kringlet vej foran sig for at kunne vende hjem til Farsø, siger forsker i menneskerettigheder.
Thailandske Aphinya Pechmuang forlod klassekammeraterne og livet i Farsø søndag, hvor hun sammen med sin mor og stedfar satte kursen mod Flensburg i Tyskland. Seks dage tidligere kom afgørelsen fra Udlændingenævnet: Aphinya havde fået afslag på opholdstilladelse og skulle forlade landet indenfor en uge.
Aphinya Pechmuangs thailandske mor og danske stedfar, som er gift, giver dog ikke op.
I stedet for at tage til Thailand, hvor Aphinya Pechmuang og hendes mor oprindeligt kommer fra, satser den lille familie nu på at slå sig ned i Tyskland i en periode. De håber, at opholdet i Tyskland kan føre til, at de på sigt kan vende hjem til Nordjylland igen.
Ifølge Eva Ersbøll, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, kan den strategi godt virke – om end den er noget bøvlet.
Det er EU-reglerne om fri bevægelighed for unionsborgere, der kan få betydning for Aphinya Pechmuang. Statsborgere i EU-medlemslande er også er unionsborgere, og som unionsborgere har de en række rettigheder - som for eksempel retten til at færdes frit og opholde sig i EU.
Aphinya Pechmuangs stedfar, Heini Bøgelund Andersen, har med sit danske statsborgerskab automatisk unionsborgerskab.
Man kan enten være stationær eller mobil unionsborger. Lige nu er Heini Bøgelund Andersen stationær unionsborger – men hvis han etablerer sig i Tyskland, vil han have udnyttet sin ret til fri bevægelighed inden for EU og dermed være mobil unionsborger. Det giver særlige afledte opholdsrettigheder for hans ægtefælle og hendes barn.
DERFOR HAR APHINYA PECHMUANG FÅET AFSLAG
Aphinya Pechmuang er blevet udvist, fordi Udlændingenævnet ikke mener, at der er grundlag for, at hun kan blive integreret. Hendes mor kom nemlig til Danmark i 2012 for at bo med sin danske mand, og først i marts 2017 kom Aphinya Pechmuang til Danmark.
Ifølge Udlændingenævnet tyder de fem års adskillelse på, at hendes mor havde intentioner om at lade hende blive i Thailand, hvor hun boede med sin 74-årige mormor.
- Det kræver, at han etablerer sig i en anden EU-medlemsstat, for eksempel ved at leje eller købe en lejlighed og sende datteren i skole. Når han har vist, at han har etableret sig – og at det ikke bare er proforma – så vil han som mobil unionsborger senere kunne rejse hjem med sin ægtefælle og ægtefællens barn, siger Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.
Årsagen til, at Aphinya Pechmuang i sådan en situation alligevel vil være velkommen i Danmark, er, at Danmark ikke må hindre Heini Bøgelund Andersens ret til fri bevægelighed i EU - og det vil man gøre ved at sige nej til Aphinya Pechmuang.
Eva Ersbøll henviser til en lignende sag fra Holland. Her tog en hollandsk statsborger i en periode til Storbritannien, hvor hans datter fra Surinam flyttede sammen med ham. Da faren sammen med datteren vendte tilbage til Holland, blev datteren i første omgang nægtet ophold. Afgørelsen blev forelagt EU-domstolen, der udtalte, at datteren havde opholdsret i faderens land, også selv om hun ikke tidligere havde haft opholdstilladelse dér.
Heini Bøgelund Andersen fortæller til TV2 Nord, at familien har sagt ja til en lejlighed i Flensburg, og at de lige nu venter på, at lejekontrakten kommer i stand. I mellemtiden bor de hos en ven i byen.
- Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan strikke en hverdag sammen i Tyskland. Nu skal vi først have en adresse, så vi kan tilmelde Aphinya en skole. Så sent som i går spurgte hun, hvornår hun skulle i skole, siger Heini Bøgelund Andersen.
Han fortæller også, at familien er ved at undersøge mulighederne for at Heini Bøgelund Andersen kan adoptere Aphinya Pechmuang.
Ifølge Eva Ersbøll vil adoption dog ikke automatisk gøre Aphinya Pechmuang til dansk statsborger.
- Hun skal selv opfylde nogle krav efter dansk indfødsretslovgivning. Hun skal blandt andet have opholdt sig i Danmark lovligt i to år. Det er ikke helt så let, siger Eva Ersbøll.
Heini Bøgelund Andersen ærgrer sig over, at familien er nødt til at forlade basen i Farsø for forhåbentlig at kunne vende tilbage igen.
- Man kan godt blive lidt bitter over, at man skal igennem alt det, siger han.
Der er ingen regler for hvor længe, man skal opholde sig i et andet EU-land, før man går ind under EU-reglerne. Det vurderes konkret fra sag til sag.