Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Så er det afgjort: Disse skoler lukker

Dommen er faldet. Efter stor kamp for at bevare tre mindre skoler i Vesthimmerland, er der nu ikke mere at gøre.

Måneder med uvished er nu slut. Torsdag besluttede politikerne i Vesthimmerlands Kommune på et byrådsmøde, hvilke skoler der skal lukkes efter næste skoleår.

Som ventet er det nu vedtaget, at der fra midten af 2024 bliver to skoler mindre i kommunen i det skolerne i Ranum og Ullits lukkes. Derudover lukker Vester Hornum Skole allerede fra august i år. Det blev afgjort med et bredt flertal i byrådet.

- Jeg har det dårligt, jeg har det trist og en klump i halsen, for nu har jeg brugt så mange år på den her skole og opbygget så mange minder, bare for at den bliver lukket, siger Andreas Nøhr Mikkelsen fra 9. klasse på Ranum skole, og bakkes op af en klassekammerat. 

- Jeg forstår ikke rigtig, at vi skal lukke, når vi får flere og flere børn fra naboskolerne. Vi har en rigtig god skole, hvor vi får gode karakterer og har et godt sammenhold, siger Benjamin Trolle. 

Skolerne skal lukke, fordi der er et stort faldende børnetal i Vesthimmerlands Kommune. Det var også netop den diskussion, der blev diskuteret i byrådssalen, da flere af politikerne mente, at når kommunen står til at miste over 550 børn over en ti-årig periode, så er skolelukninger det mest ansvarlige at gøre.

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Flere end 100 borgere, forældre og elever mødte torsdag eftermiddag og aften op og har demonstreret foran rådhuset i Aars, hvor byrådet forseglede de små skolers skæbne.

Det var primært forældre, elever og lærere fra Ullits og Ranum Skole, da Vester Hornum selv har haft et ønske om at lukke ned fra skoleårets afslutning i år. Derfor var alle politikere enige om at lukke den skole. 

Borgmester lovede noget andet

De seneste måneder har Vesthimmerlands Kommune arbejdet sig gennem flere forskellige scenarier for, hvilke skoler der skulle lukke. 

Egentlig var fem skoler indstillet til hurtig lukning, men i Børne- og Familieudvalget i maj blev det skåret ned til tre skoler. Derudover indstillede de også en generel retningslinje, som i dag også blev vedtaget: Fremover vil alle skoler med under 75 elever i to år i træk fra skoleåret 2024/2025 blive indstillet til lukning. Den beslutning har indtil videre forlænget skolelivet på Gedsted og Vestrup skoler, men skolerne i Ranum, Ullits og Vester Hornum, har altså fået deres definitive dødsdom nu.

Der har været stor utilfredshed og modstand i lokalsamfundene.

Der hvor jeg har set, de har lukket skoler, plejer det også at medføre, at resten af byen lukkes ned

Maibritt Svendsen, formand i Ranum Borgerforening.

Så sent som i 2021 lovede borgmester Per Bach Laursen (V) i forbindelse med Ullits Skoles 60 års jubilæum, at komme forbi til skolens 75 års jubilæum om - men nu lukker borgmesteren den og to andre skoler.

- Det faldende børnetal udløser debatten i et byråd. Når der mangler børn, bliver det nogle utroligt små skoler, og man kan diskutere kvaliteten. Vores nuværende folkeskoler leverer alle sammen en rigtig god kvalitet, men når vi ’mister’ 100 børn om året på grund af faldende børnetal, så er det meget, udtalte Per Bach Laursen i april i TV2 Nords debatprogram Fokus, der handlede om, at der på 10 år er blevet lukket hele 86 folkeskoler i landsdelen.

Borgmesterens tale i 2021 til 60-års jubilæet. Foto: Farsø Avis - udklip

Men ifølge skolebestyrelsesformand på Ranum skole, Winnie Kristensen, så tror hun på, at der kunne have været andre løsninger. Nu står hendes børn til at skulle skifte skole. 

- Jeg synes godt, at man kunne have kigget på andet end skolelukninger. Der var altså andre scenarier - man kunne for eksempel have flyttet nogle specialafdelinger til Ranum eller andre skoler. 

Og hun er ikke alene. For i morgen skal lærere og elever på de tre skoler komme sig ovenpå nyheden om, at de om et år ikke længere skal gå sammen. 

- Jeg har det ikke så godt, jeg synes, at det er så trist, at det bliver nødt til at lukke. Der er også mange af mine elever, som er berørte, det er jeg også selv som lærer. Det bliver en hård dag i morgen, når vi skal snakke det her igennem, forstå det og finde en vej i det, siger Maj Szaja, som er lærer på Ranum skole med tårer ned ad kinderne. 

Udover skolelukningerne var en række dagtilbud også indstillet til sammenlægning, men de forbliver i deres nuværende form og røres derved ikke ved. Derudover blev det besluttet, at K-klasserne på Ranum Skole skal flyttes til nye lokaler i Farsø. 


Borgers tip gav pote: 21-årig mand dømt for indbrud i 22 varebiler

Den 21-årige blev fremstillet i et grundlovsforhør, men endte med at få en straksdom.

En 21-årig mand er den onsdag blevet idømt otte måneders ubetinget fængsel for indbrud i 22 varebiler, hvor han har stjålet kostbart værktøj.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Alle indbrud blev begået i den forgangne weekend i Thy og på Mors, som TV2 Nord tidligere har omtalt.

Retsmødet ved retten i Holstebro begyndte onsdag morgen som et grundlovsforhør, men da den 21-årige kunne erkende de forhold, som anklagemyndigheden lagde frem i retten, endte manden med at få en straksdom.

- Jeg er tilfreds med dommen. Vi ser alvorligt på den her type kriminalitet, og det, synes jeg, dommen er et udtryk for, at retten også gør, siger anklagerfuldmægtig fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi Nicolai Vestergaard Soelberg.

Borgers tip gav pote

Det var et tip fra en borger, der ledte efterforskerne fra lokalpolitiet i Thisted på sporet i sagen. Derfor kunne politiet tirsdag klokken 09.30 anholde manden.

Under et af indbruddene blev den 21-årige opdaget af ejeren af varebilen, hvilket resulterede i, at den 21-årige truede ejeren med vold. 

På en adresse fandt politiet desuden også koster fra indbrud i varebiler.

Medgerningsmænd fortsat på fri fod

Det er politiets formodning, at der fortsat er medgerningsmænd på fri fod, derfor fortsætter efterforskningen i sagen.

- Derfor har vi heller ikke yderligere kommentarer til sagen. Dog vil jeg gerne sige, at vi nu også kommer til at arbejde på at finde de retmæssige ejere til de koster vi har fundet, siger Niels Thing Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Den 21-årige mand modtog dommen, og blev fængslet umiddelbart efter retsmødet.


Hvad har du fået? Her er dine mest populære aftensmåltider

Foto: Canva.com

Måltidskulturen er i rivende udvikling.

Det kan rumstere i hovedet hele dagen.

Spørgsmålet om hvad aftenens måltid skal være. Nu er der dog hjælp at hente. I hvert fald hvis du vil indtage den samme gode spise, som flertallet oftest vælger, når de kokkererer.

En ny undersøgelse viser nemlig, hvad nordjyderne typisk ender med at ty til.

Øverst på listen har vi noget, som mange forbinder med i Italien: Pizzaen.

Den er efterfulgt af burgeren, mens rugbrød med pålæg indtager tredjepladsen.

Hvis du tror, at vi nordjyder er underlige, nu hvor rugbrød med pålæg ligger på en tredjeplads over mest fortrukne aftensmåltider, skal du måske tro om igen.

I Midtjylland topper den primitive ret nemlig listen. Bøf og kylling med kartofler og/eller grønt fuldender top fem i Nordjylland. De nye tal stammer fra undersøgelsen Madkultur24, som kortlægger danskernes måltidsvaner.

Følgesvend er med ved bordet

Undersøgelsen viser, at måltidskulturen i øjeblikket forandrer sig hurtigt.

- Mange af os oplever at skulle nå stadig mere i løbet af en dag, og vi gør det meste med mobilen i hånden. Det har allerede aflejret sig i hurtigere madlavning, flere færdiglavede løsninger og en større distance til råvarerne. Nu slækker vi også på rammerne for det fælles måltid, hvor blandt andet skærmene får plads ved det fælles bord, fortæller direktør Judith Kyst fra Madkulturen, som står bag undersøgelsen.

På landsplan er det nu hver ottende, som tager mobilen frem under et aftensmåltid, hvilket er en tredobling siden 2017. Særligt unge har svært at lægge telefonen fra sig. Her har næsten hver tredje telefonen fremme under aftensmåltidet.

Selvom mange giver efter for mobilvanerne og går mindre op i bordskik, er det stadig er syv ud af ti, der spiser aftensmad sammen med andre i 2024.

2156 voksne danskere har deltaget i undersøgelsen.


Milliardær-familie tjener knap 200 millioner - og det er kun i år

Foto: Henning Bagger (Ritzau Scanpix)

Svend Møller Hansen har nok at smile af. Hans holdingselskab tjener nemlig temmelig godt. Her ses han på stadion - han er nemlig storsponser for Hobro IK.

Familien Møller Hansen fra Hobro klarer sig temmelig godt, selvom virksomheden er solgt.

Prøv lige at forestille dig, hvad du ville gøre, hvis du pludselig tjente 196,1 millioner kroner.

Sådan gør jeg af og til, når jeg spiller lotto.

Men det er virkeligheden for den nordjyske familien Møller Hansen fra Hobro. De behøver ikke at forestille sig det. For familiens holdingselskab har nu har tjent 196,1 millioner kroner på et år.

Familiens formue er opbygget af Svend Møller Hansen, som også ligger navn til selskabet, der tilbage i 1969 stiftede stål- og betonkoncernen DS Gruppen.

Mange år senere kom hans søn, Mads Møller Hansen, ind i virksomhedens ledelse. Og i 2022 blev virksomheden solgt til det tyske industrikoncern Goldbeck Europe. De har dog ikke forstyrret hverken driften eller de godt 6000 medarbejdere.

DS Gruppen er en af Skandinaviens førende industrikoncerner inden for produktion og salg af stål- og betonløsninger til byggeri og industri.

Blandt landets rigeste

Holdingselskabet Svend Møller Hansen Holding A/S er ejet af hele familien, og ifølge regnskabet beskæftiger selskabet sig at besidde kapitalandele, investeringsvirksomhed, samt landbrug og andre beslægtede virksomheder.

Holdingselskabet ejer desuden 75 procent af dattervirksomheden Svend Møller Hansen ApS, og ejer 20 procent af den associerede virksomhed Compsoil A/S. Holdingselskabet har en egenkapital på 2,3 milliarder kroner - og det har været støt stigende de seneste år.

Far og søn er desuden på listen over de 100 rigeste familier i Danmark. Ifølge den seneste liste fra starten af 2024 er de nummer 66 på listen.


Billigt flyselskab trækker sig: Populær flyrute i fare for at lukke

Foto: Josep Lago, Scanpix

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

Det kan efter nytår være slut med at tage en smuttur til den populære storby London fra Aalborg.

Ifølge flymediet Check-in, er lørdag 29. marts nemlig sidste dag, hvor flyselskabet flyver mellem Aalborg og London efter syv og et halvt år.

Lufthavnsdirektør, Niels Hemmingsen, kan endnu ikke be- eller afkræfte, om flyselskabet stopper sine ruter fra lufthavnen. Han påpeger dog, at der ikke er flere billetter til salg til London og til Girona fra marts næste år.

- Jeg har ikke fået en endelig bekræftelse fra Ryanair, men der er nok en overvejende sandsynlighed for, at de lukker dem, konstaterer han til TV2 Nord.

Er i dialog med andre

Ender det sådan, er det til stor ærgrelse for lufthavnsdirektøren.

- Det er altid ærgerligt at miste stabiliteten til to destinationer, og London ligger jo højt på listen og er attraktivt, siger han.

Selvom det endnu ikke er bekræftet hvorvidt det irske lavprisflyselskab lukker sine ruter, er Aalborg Lufthavn allerede nu i gang med at finde alternative flyselskaber til ruten til London.

- Vi er i fuld gang med at være i dialog med andre, for at få et overblik over hvilke muligheder, der er for at genetablere forbindelsen, forklarer han.

Lufthavnsdirektøren er træt af, at han endnu ikke har hørt noget, men han påpeger, at luftfarten generelt er udfordret for tiden.

- Mange flyselskaber mangler kapacitet, fordi der generelt mangler kapacitet i markedet, og så har vi også den her passagerafgift, der træder i kraft 1. januar næste år, som får store konsekvenser, afslutter han.


Nordjyderne elsker dem, men det gør ingen andre

Man er godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Københavnerne kan ikke fordrage dem, og støder du på dem derovre, så er forklaringen simpel: Det er nordjyder, som er flyttet dertil, der har medbragt den lille, knasende spise.

Det er selvfølgelig de vendsysselske pebernødder, der er tale om.

For selvom nordjyderne er helt vilde med de vendsysselske pebernødder - som i øvrigt laves i Thy - er de altså alene om det.

Det fortæller Jesper Lukassen fra Nordthy.

- Det er kun nordjyderne, der er flyttet ud andre steder i Danmark, der vil have dem i resten af landet, ellers er det kun nordjyder, forklarer han.

Fakta

I 1952 investerede bageriet i Hjørring i en maskine til at forme pebernødderne – og sætte dem af på bageplader. Denne maskine er stadig i anvendelse her hos Jensen Brød i 2024.

I 1979 blev bageriet i Hjørring slået sammen med Brødfabrikken på Grønlandsvej i Frederikshavn, og maskinen blev flyttet til Frederikshavn – hvor produktionen af de Vendsysselske Pebernødder foregik frem til cirka 1990-91, hvor dette bageri blev lukket ned.

I 1991 købte Jensen Brød maskinen, recepten og alle rettigheder til de Vendsysselske Pebernødder, og har siden været stolt leverandør til de rigtig mange loyale og trofaste nordjyder, der hvert år står klar til at købe de første Vendsysselske Pebernødder, når de rammer butikkerne.

I 2016 blev Vendsysselske pebernødder kåret til verdens bedste pebernødder af Dansk Julemands Laug.

Godt med i år

De vendsysselske pebernødder bygger på en lang tradition, der kan spores helt tilbage til 1800-tallet, og den dag i dag er de stadig nordjydernes foretrukne.

Dengang var pebernødderne en slags ”rest-dej”, som man krydrede(pebrede) med de forhåndenværende krydderier, som var brugt, når man havde bagt rugbrød i den store ovn på gårdene.

Restdejen blev så trillet til kugler og blev bagt ved den rest-varme, der var i ovnen efter rugbrødsbagningen.

Hos Jensen Brød i Aalborg, der laver de vendsysselske pebernødder, er man godt i gang med pebernødde-bageriet, selvom vi endnu ikke er gået ind i december måned.

Faktisk er man så godt med, at de to ovne ikke kører hver dag. Det oplyser Ole Vittrup, der er kommerciel chef ved Jensen Brød til TV2 Nord.