Nordjyske Andreas vandt ELeague finale og 3,5 mio. kroner
Foto: Tor Løkken
Det danske Counter Strike-hold Astralis - med Andreas "Xyp9x" Højsleth fra Aars på holdet, vandt søndag aften dansk tid ELEAGUE Major-finalen i USA.
Det danske Counter-Strike-hold Astralias vandt søndag aften dansk tid knebent 2-1 over polske Virtus.pro i en tæt finale ved den internationale turnering ELEAGUE Major 2017 i Atlanta, USA.
Med på holdet er nordjyske Andreas Højsleth fra Aars - og med den flotte titel følger en præmie på 500.000 dollars – eller næsten 3,5 millioner danske kroner.
Kampen i computerspillet Counter Strike blev vundet efter et historisk comeback af det danske hold, der aldrig før havde været i en ELEAGUEMajor-finale.
Finalen bestod af tre baner, hvor de to hold spillede bedst ud af 30 runder – 15 runder som henholdsvis terrorister og counter terrorister. Virtus Pro vandt første bane ganske overbevisende 16-12, mens Astralis snævert vandt den anden bane 16-14. Sidste bane var Astralis bagud med 7-0 mod Virtus Pro, men efter et nærmet uhørt comeback afgjorde Peter "dupreeh" Rothmann kampen til 14-16 i sidste runde, hvor han nedlagde tre af de polske spillere til allersidst
Flere af spillerne var rørt til tårer efter kampen og manden med det sidste skud i kampen Peter "dupreeh" Rothmann, havde selv svært ved at forstå, hvad der var sket.
Det er 10. gang der blev afholdt ELeague Major, og i anledningen af jubilæet valgte en amerikansk tv-station TBS af vise kampen, som normalt ellers kun bliver streamet på mediet Twitch. Twitch har selv skrevet efter kampen, at de undervejs rundede 890.000 samtidige seere, hvilket aldrig før er sket. Det tal nåede op på over 1,2 millioner seere inden kampen var slut.