Hanne Drejergaard Kjeldsen har boet i sit hus på Vejbyvej uden for Rakkeby i snart 50 år.

Indtil for få år siden har det været med udsigt til landbrugsejendomme og marker, men nu er hun også nærmeste nabo til Agri Energys biogasanlæg. Hendes hus er en af de 38 ejendomme i området, som selskabet vil tilbyde at købe.

Et tilbud som får en meget kølig modtagelse.

- Jeg er lige ved at sige: Har de spist søm? Har de tænkt over, at de 38 huse er hjem for mere end 38 mennesker. Det er simpelthen så uansvarligt, siger Hanne Drejergaard Kjeldsen.

Hun er en af de borgere i området, som igennem længere tid har kæmpet imod, at Agri Energy får lov til at tredoble sin produktion af biogas.

Det lugter råddent og af brændt rugbrød

Det samme gør Vinni Bahr Kjeldsen, som også bor på Vejbyvej. Med omkring 1500 meter til anlægget kan hun både se og lugte det, og hun har flere gange klaget til kommunen over luftgenerne.

- Når vinden er i øst, har vi lugten fra biogas og nu også deres pyrolyseanlæg, siger Vinni Bahr Karlsen.

Ifølge hende er der både en rådden lugt fra biogassen og en lugt af brændt rugbrød fra pyrolyseanlægget.

Det er Daniel Overgaard Pedersen, som står bag Agri Energy. Han har søgt Hjørring Kommune om tilladelse til at udvide produktionen af biogas fra de nuværende 196.000 tons om året til 600.000 tons.

Hvis selskabet får godkendelsen, skal der bygges yderligere fire tanke, som hver bliver på 56 meter i diameter og 32 meter høje. De vil dermed være på højde med Rundetårn. Ifølge Daniel Overgaard Pedersen bliver de gravet ned, så de ikke stikker 32 meter op, men han erkender, at de delvist nedgravede tanke bliver synlige, og at området vil ændre visuel karakter.

- Den grimme udsigt skal slet ikke op at stå. Jeg var her før, at der var nogen som tænkte på Daniel. Jeg er glad for den her egn, siger Hanne Drejergaard Kjeldsen.

Se hele indslaget her:

Øget trafik vil generer

Den store udvidelse af biogasanlægget vil ikke bare påvirke området visuelt. Det vil også betyde øget trafik med tunge lastbiler, som skal køre til og fra Agri Energy og dermed være en gene for beboerne i området.

- Vi ønsker ikke at stavnsbinde nogen til deres boliger. Vi ønsker at opføre os ordentligt. Vi kommer til at køre med en del lastbiler. Har du et hus, som ligger fem meter fra Smidstrupvej, vil det påvirke negativt. Derfor vil vi give dem mulighed for at sælge, siger Daniel Overgaard Pedersen.

Ligesom Hanne Drejergaard Kjeldsen har Vinni Bahr Kjeldsen boet på Vejbyvej i mange år, og sammen med sin mand driver hun et motorcykelværksted på deres ejendom.

Det vil de gerne blive ved med.

- Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at det er pænt gjort. Det er udspekuleret, og jeg kan slet ikke se, at han kan få lov til at købe et helt område. Han ligger jo et helt område øde, hvis det bliver en realitet. Det gør virkelig ondt, at en mand og virksomhed kan få lov til at tromle et helt område, siger hun.

Udvidelsen af biogasproduktionen vil også øge trafikken af lastbiler til og fra biogasanlægget betragteligt fra de nuværende 47 transporter i døgnet til 214.

Det er især trafikken på Smidstrupvej, som får øget belastning og dermed vil blive til gene for beboerne langs vejen. Derfor vil også de husejere, som bliver hårdest ramt af trafikken, blive tilbudt at sælge deres huse til Agri Energy.

- Vi laver virksomhed, som skal genere klimaværdi og cool-cash, og det skal ikke blive landmænd, som skal skumme fløden, mens naboerne sidder tilbage med regningen. Vi vil opføre os ordentligt, og det er derfor, vi gør det, siger Daniel Overgaard Pedersen.

Har betalt for ny vej

Vejforholdene til biogasanlægget er allerede forbedret. Selskabet har betalt for, at fem kilometer af Smidstrupvej er blevet udbygget.

Agri Energy har tilbudt at betale for yderligere fem kilometer ny vej, hvis altså de får godkendelse til at udvide.

Kritikkerne siger, at du har købt dig ind?

- Vi har i hvert fald løst et problem, og alt andet lige er det vel godt, at nogen laver forbedringer. Nu er der da ordentlige forhold at køre på. Det er igen noget af det gode, når der er virksomheder eller andet, så sker der også forbedringer i det nære område.

I alt 38 husejere får tilbud om, at de indenfor en periode på 24 måneder kan sælge deres huse til Agri Energy, hvis de ønsker det.

Hanne Drejergaard Kjeldsen vil blive boende og ønsker ikke at sælge. Hun forsøger i stedet at få Hjørring Kommune til at stoppe Agri Energys udvidelsesplaner.

- Jeg synes, det er ufatteligt, at man tror, at man kan købe sig til al ting. Måske skulle de tænke sig om, inden de sætter så stort et monstrum i søen, siger hun.

Hjørring Kommune ventes at tage stilling til udvidelsesplanerne i løbet af 2025.

Flere tal peger på, at unges mistrivsel går i den forkerte retning.

Sådan lød det sidste år fra Sundhedsstyrelsen på baggrund af tal fra Statens Institut for Folkesundhed, der viste høj mistrivsel.

Imellemtiden og efter har et kulturelt fællesskab udviklet på en løsning på problemet, der nu kommer med en klar besked: Kunstmuseer kan styrke unges trivsel.

- Ud over at skabe åndehuller i "nulfejlsregimet", så giver vi de unge nye perspektiver på hinanden og verden, lyder det fra Lasse Andersson, der er direktør på Kunsten i Aalborg.

Netop åndehullerne er især den kode, som kunsten kan være med til at knække.

- Unge kan opleve, at det svære glider i baggrunden for en stund. Mange unge fortæller i forløbene, at det giver dem overskud og energi til at være mere til stede i deres private liv bagefter, fortæller Anne Mette W. Nielsen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning, Institut for Kultur og Læring, ved Aalborg Universitet.

En holistisk oplevelse

- I de forløb, vi har fulgt, beskæftiger de unge sig med nogle af livets store og ofte svære spørgsmål med udgangspunkt i fælles samtaler, forklarer Anne Mette W. Nielsen.

Mødet med Van Gogh og alle hans venner (kunsten) kan altså ifølge Kunstkraft-projektet udvide de unges værktøjskasse til at arbejde med de ting, der er svære i hverdagen.

- Ungdomslivet er i dag præget af hurtigt tempo, forandring og uforudsigelighed. Vi ser stadigt flere unge, som mistrives, og vi håber med projektet at kunne vende den tendens, siger Niels Ulrik Sørensen, professor ved Center for Ungdomsforskning.

Forskningen har taget udgangspunkt i henholdsvis HF-elever, 6.-klasseselever, unge på kanten af en ordinær uddannelse og unge fra Den Forberedende Grunduddannelse.

Aldersgruppen på eleverne har været mellem 12 til 30 år.

Det skal helst gå stærkt, når der bliver ringet efter hjælp ude fra havet. Og når det går stærkt ude på vandet, kan en masse vind- og motorstøj gøre det svært for bådbesætningen at høre kommunikationen inde fra land med det nuværende kommunikationsudstyr.

Men med en bevilling fra VELUX-fonden på 350.000 kroner, samt en egenindsamling fra Dansk Søredningsselskab (DSRS) på 150.000 kroner, kan man nu opgradere kommunikationsudstyret på redningsbådene. Bevillingen gælder alle DSRS' redningsstationer.

Og det glæder man sig over hos DSRS i Løgstør.

- Det er mega lækkert. Det vil hjælpe os meget med vores redningsaktioner, lyder det fra bådansvarlig hos DSRS i Løgstør, Henrik Rask.

Redningsbåden i Løgstør er åben, og har ikke noget tag. Derfor har besætningen haft særligt svært ved at høre, hvis de skulle modtage en ny melding fra landkoordinatoren.

- Nu kan landkoordinatoren med meget større sandsynlighed få fat i den kommunikationsansvarlige på båden. Og det er vigtigt, hvis der for eksempel kommer nye og vigtige informationer om den nuværende opgave, eller hvis der opstår en mere akut situation i et andet sted, forklarer Henrik Rask.

En opgradering af sikkerheden

Det nye udstyr fungerer sådan, at bådens kommunikationsansvarlige kan modtage opkald direkte fra fastlandet til en sender på sin hjelm, samtidig med at mikrofonen også kommer til at sidde på hjelmen. I selve bådens kommunikationssytem vil der sidde en sender, så man kan sende meddelelser tilbage til landkoordinatoren.

Og det vil skabe noget mere tryghed og sikkerhed, forklarer Henrik Rask.

- Nu kan man holde fast med begge hænder, mens man kommunikerer med fastlandet. Tidligere har man været nødsaget til at holde fast med én hånd, så man har kunnet holde mikrofonen.

Det nye udstyr skal efter planen monteres når vi træder ind i det nye år.

Butikken Rikke B i Aabybro henvender sig for det meste til et kvindeligt klientel. Men syv dage før jul blev damebutikken lavet om til en vaskeægte mandehule med fadøl, pølser og brød. Det har man blandt andet gjort for at gøre mændene opmærksomme på, at det kan trods alt være en god idé at få handlet julegaver i god tid. Du kan i videoen øverst i artiklen se, hvordan butikken var pyntet op, da TV2 Nords reporter fangede en af mændene, der var til stede til arrangementet.

Leverpostej, rødkål og flæskesteg. Alt sammen lavet fra bunden af gode råvarer. Hvert eneste stykke mad i hjælpekassen fra Techcollege kunne få Julemandens tænder til at løbe i vand.

- Det er fedt, at vi kan lave de her julekasser, og de kommer ud. Vi kan hjælpe andre mennesker, så de får en god jul. Så jeg sidder med en god mavefornemmelse derhjemme, forklarer Julie Thornfeldt, der er gourmetslagterelev på Techcollege i Aalborg.

Hun har sammen med sine studiekammerater været med til at lave hjælpekasser med julemad til cirka 120 trængende familier.

- Det er en dejlig mavefornemmelse at hjælpe andre. Det er derfor, jeg kan lide det danske samfund. Vi hjælper alle hinanden, siger Josefine Grimal, der er i lære som ernæringsassistent.

Rekord i julehjælp

Behovet for julehjælp til trængte familier stiger og stiger. De seneste par år har budt på den ene rekord efter den anden i antallet af ansøgere til hjælp i højtiden. På Techcollege Aalborg er de hoppet med i julehjælpskanen.

Alle råvarerne er doneret til organisationen Raise For Kids og Techcollege leverer selv arbejdskraften.

- De har virkelig gået til det med oprejst pande, og har også kunne se det fede i at hjælpe andre. Det er der slet ingen tvivl om, påpeger faglærer Jesper Kjær Pløger, der underviser på både kokkelinjen og slagterlinjen på Techcollege.

Kasserne med julemad hjælper ikke kun økonomisk trængte familier. Hjemmelavet leverpostej og rødbeder giver også de unge en bedre skoledag.

- Det er win-win for os, at vi kan hjælpe nogle, og køre uddannelse. Vi kan faktisk køre rigtig god undervisning på det her. Vi har jo lavet det med hjertet, som det rigtig skal laves. Vi har ikke lavet de her kasser for at tjene penge, så vi kan lige så godt lave det ordentligt, forklarer Jesper Kjær Pløger.

Julehjælpen fra Raise For Kids og Techcollege bliver uddelt i løbet af de nærmeste dage. Selv julemedisterne er lavet fra bunden.

- Vi har også været med til selv at putte i tarm og lave farsen og det hele, fortæller Julie Thornfeldt, inden hun påpeger:

- Det er møglækkert.