Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Blæsende og våd onsdag

Onsdag bliver en blæsende og regnfuld dag.

Det fortæller Jens Ringgård Christiansen, der er vejrvært på TV 2.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tyve fiskede efter udstyr - blev taget på fersk gerning

Tre personer startede ugen med et indbrudsforsøg i en kælder på Steen Blichers Gade i Aalborg.

Mens de tidligt mandag morgen med lys og lygter gik rundt i kælderen, så en forbipasserende borger indbrudsforsøget, og han kontaktede straks Nordjyllands Politi.

Da politiet ankom til kælderen, havde den ene af tyvene forladt stedet, mens to af indbrudstyvene blev anholdt. De var i gang med at stjæle en computer og noget fiskeudstyr, som de havde fået adgang til ved at bryde en hængelås op.

Tyvekosterne blev leveret tilbage til ejermanden.

Begge indbrudstyve blev anholdt og sigtet for indbrud. Derudover fik den ene af tyvene en sigtelse for besiddelse af narkotika, da politiet under en kropsvisitation fandt en joint.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Blind buspassager byttede billet ud med våben

En 24-årig mand havde fredag aften ikke nogen billet på sig, da han skulle en tur med bussen.

Det afholdte ham dog ikke fra at rejse med bussen, da han i sine bukser havde en kniv med. Buschaufføren valgte ikke at konfrontere manden, men ringede i stedet til vagtcentralen.

Da bussen ankom til busterminalen i Aabybro, blev den 24-årige mand mødt af en politipatrulje. Patruljen spurgte, om manden havde noget ulovligt på sig, hvortil han tilstod, at han havde en kniv på sig.

Manden blev efterfølgende anholdt og sigtet for overtrædelse af knivloven.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Bogbusserne erstattes af nye vogne

31. januar 2025 kører bogbusserne i Aalborg deres sidste tur. I stedet afløses busserne af tre selvbetjente vogne, som kommer til at stå i cirka to døgn af gangen på udvalgte holdepladser.

Ændringerne sker på baggrund af en politisk beslutning i forbindelse med budgetforliget for 2024-2027.

De nye biblioteksvogne er et døgnåbent tilbud, som fremover skal stille bøger og andet biblioteksmateriale til rådighed i kommunens landdistrikter fra uge 9.

Som supplement til de nye biblioteksvogne er det desuden planen, at 11 byer får et ugentlig besøg af bogbilen, som også kommer med reserveret materiale og et lille udvalg af bøger til både voksne og børn.

Læs endnu mere her.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Moderaterne præsenterer to folketingskandidater

Line Randa er ny folketingskandidat for Moderaterne i Nordjylland.

Det har Moderaterne tirsdag offentliggjort i en pressemeddelelse.

Den nye folketingskandidat er til daglig ansat som chefkonsulent på Aalborg Universitets karriecenter. Moderaterne har også sat navn på deres anden folketingskandidat i Nordjylland. Det er Mohammad Rona, der genopstiller.

I november offentliggjorde Mohammad Rona, at han også stiller op til kommunalvalget i 2025.