Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nedlukningen har haft konsekvenser - særligt for ordblinde elever

Børne- og Undervisningsministeriet har for nyligt kortlagt konsekvensen af forårets nedlukning i folkeskolen. Den viser, at særligt de fagligt svage elever har lært mindre end normalt med virtuel undervisning.

Engelsktimen er i gang på Farsø Efterskole, og eleverne er igen samlet til undervisning i klasselokalet. Det er næsten tre uger siden, at de vendte tilbage til efterskolen, efter 2,5 måned med online undervisning hjemmefra.

Nedlukningen af Farsø Efterskole betød et midlertidigt farvel til kammeraterne og fællesskabet, men den betød også, at flere af eleverne fik sværere ved at følge med i undervisningen og bevare motivationen, når det foregik virtuelt.

- Man fik ikke nødvendigvis den hjælp, man skulle bruge, og man kunne godt miste koncentrationen, så det var lidt svært, siger Annebell Wimmelmann, der går i 10. klasse på Farsø Efterskole på performance-linjen.

Lærere er bedre end forældre til at hjælpe

Farsø Efterskole er en efterskole, der henvender sig særligt til unge med læse- og skrivevanskeligheder, og derfor er eleverne vant til at bruge forskellige hjælpemidler i undervisningen, der kan læse tekster op eller hjælpe med at stave ord.

Det er en af de ting, der har været udfordringer med under nedlukningen, for programmerne har ikke altid fungeret optimalt hjemme fra elevernes værelser.

- Hvis der er bøvl med det på grund af internettet for eksempel, så er det svært, fordi læreren ikke har kunne kigge på det, og de har ikke kunne gøre noget ved det. Det har været en udfordring, for mine forældre ved ikke lige så meget om det, som mine lærere gør, siger Asta Schaltz, der også går i 10. klasse på performance-linjen.

Asta og Annebelle er glade for at være tilbage på Farsø Efterskole igen. Foto: Sofie Bach / TV2 Nord

Mindre læring under nedlukning

Annebell Wimmelmann og Asta Schaltz er ikke de eneste, der har oplevet udfordringer fagligt under nedlukningen. Børne- og Undervisningsministeriet har for nyligt kortlagt konsekvenserne af nedlukningen for landets folkeskoleelever.

Ifølge kortlægningen vurderer størstedelen af lærerne, at eleverne har fået mindre læringsudbytte under nedlukningen, og det gælder særligt socialt udsatte elever og fagligt svage elever, som for eksempel ordblinde.

- Vores elever er mærket af, at de har haft mange nederlag i skolen, og de har haft ting, de ikke kan finde ud af, og nedlukningen har prikket til det. De er måske tilbage til, at de tror, at de ikke kan finde ud af det, og det er svært, det tager tid at få alt op igen, siger Anette Smed, der er pædagogisk leder på Farsø Efterskole.

Hun er ikke i tvivl om, at eleverne nok skal komme efter det, men det kræver en ekstra indsats fra efterskolen, og derfor har Farsø Efterskole skruet op for bemandingen og sørget for et øget fokus på trivsel:

- Vi har sørget for ekstra bemanding om aftenen og i weekenderne, så vi kan være tæt på eleverne og sørge for at tage de snakke, de har brug for. Vi er opsøgende for at sikre, at de har det godt og trives med at være tilbage, for det tænker vi er en vigtig forudsætning for at kunne lære bedst muligt, siger Anette Smed.

Et fåtal har haft gavn af online undervisning

Rapporten fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der også er en mindre del af eleverne, der har haft gavn af den virtuelle undervisning og har haft nemmere ved at koncentrere sig derhjemme frem for i et klasselokale.

Selvom størstedelen af eleverne på Farsø Efterskole foretrækker klasseundervisningen, så er der et fåtal af eleverne, der har oplevet, at de bliver mindre forstyrret, når de sidder alene med opgaverne, end når de sidder i klassen:

- Rent fagligt har jeg fået et nøk opad, for jeg føler, at jeg ikke bliver så nemt forstyrret, og jeg forstyrrer heller ikke mig selv, siger Mikkel Hyttel Pedersen, der går i 10. klasse på idrætslinjen på Farsø Efterskole.

Men selvom han fagligt har oplevet undervisningen som positiv, så har han savnet vennerne på skolen og manglet det sociale. Det har Annebell Wimmelmann også, og hun er meget glad for at være tilbage på skolen igen:

- Jeg håber bestemt ikke, at vi bliver lukket ned igen, for det var rigtig ærgerligt, siger hun.


Camilla er et særsyn i sin branche – for hun er både ung og kvinde

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Der er omkring 2.000 juletræsproducenter tilbage i Danmark. Langt færre end for ti år siden.

Ude blandt juletræerne på hendes nyerhvervede jord syd for Hadsund skiller Camilla Ramsing Bøhne sig ud i mængden af grannåle.

Det gør hun også, når hun mødes med sine kollegaer i juletræsbranchen.

Det er nemlig et særsyn både at se unge og kvinder i juletræsbranchen, men 33-årige Camilla Ramsing Bøhne fra Hadsund er noget så sjældent som begge dele. I maj købte hun sine første hektar jord med juletræer og kastede sig ud i en branche, hvor der kun bliver færre og færre som hende.

- Det er hårdt at være ny i en branche som juletræer, siger den nystartede iværksætter.

Tilløb på 13 år

Den 33-årige himmerlænding har kastet et millionbeløb efter nordmannsgran, så hun i dag ejer 25 hektar med juletræer. I de her dage knokler hun for at få gjort træerne klar til afhentning, så hun kan stå sin første prøve som ejer af egne træer.

- Jeg gør det, fordi jeg synes, at det er sjovt, og fordi det er en drøm, som jeg skal have afprøvet, og så håber jeg som alle andre iværksættere, at jeg kan være i branchen i mange år, siger Camilla Ramsing Bøhne.

I 13 år har hun arbejdet på forældrenes juletræsfarm, så branchen er ikke fremmed for hende, men det er nyt, at hun nu skal stå på egne ben. Det har da også krævet flere års tilløb, før hun nu til sidst turde at kaste ud sig som iværksætter.

- Min udfordring, med at jeg ikke vil fejle, er det, der har været det mest angstprovokerende for mig, siger Camilla Ramsing Bøhne.

Se indslaget herunder:

Få unge kvinder

Branchen hun har kastet sig ud i, har i flere år kæmpet med lave priser på juletræer, og det har fået flere og flere til at springe fra som juletræsproducenter. I dag er der omkring 2.000 juletræsproducenter i Danmark – langt de fleste mænd i deres bedste alder, lyder det fra brancheforeningen Danske Juletræer.

Det skræmmer dog på ingen måde den unge himmerlænding.

- Jeg tror, at jeg vil prøve at digitalisere det hele en smule mere, og så har jeg nogle drømme om, at robotter skal renholde farmen, fortæller Camilla Ramsing Bøhne.

I sin første sæson håber hun, at hun kan sælge omkring 9.000 juletræer. De fleste af dem bliver eksporteret ud af landet til lande som Polen, Holland, Tyskland og Belgien. Og så håber hun også, at hendes valg om at blive selvstændig kan inspirere andre.

- Hvis du har en drøm, så gå efter den – afprøv det og lad være med at være bange for at fejle, ligesom jeg var. Det tog mange år for mig at nå hertil, men det er fedt, nu når man er i gang, siger Camilla Ramsing Bøhne.


Støjberg i infight - Borgmestre kalder Inger populist

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Inger Støjberg fastholder sin kritik af energiparkerne.

Inger Støjberg taler mod bedre vidende, når hun hævder, at en række energiparker i Nordjylland er "trukket ned over hovedet på borgerne af Christiansborg".

Så kontant er meldingen fra de nordjyske borgmestre Per Bach Laursen (V) og Mogens Christen Gade (V), der er borgmestre i henholdsvis Vesthimmerland og Jammerbugt.

I de to kommuner er der projekteret med fire nye energiparker med solceller, vindmøller og biogas.

- Retorikken er helt forkert, når Inger Støjberg hævder, at det her er presset igennem af Regeringen. Det her er vokset op ude i kommunerne. Der er ingen, som har ringet til os i Jammerbugt Kommune og sagt, 'nu skal I lave to energiparker', lyder det fra Mogens Christen Gade.

Der er ingen som har påduttet os noget, siger Mogens Christen Gade

I en artikel i Altinget, går de to borgmestre skridtet videre og kalder Inger Støjbergs udlægning af sagen "populistisk" og unuanceret. De beskylder Danmarksdemokraternes formand for at gøre emnet til en kamp mellem øst og vest og mellem by og land.

- Det billede, Inger Støjberg maler, er ret imponerende, når man tænker på den verden, vi lever i, hvor der er en dagsorden, som er langt mere vigtig. Det her handler ikke om øst eller vest. Det handler om, at der er et ønske om en grøn omstilling, og den opgave tager vi på os ude i kommunerne, forklarer Per Bach Laursen, der bakkes op af sin kollega:

- Vi har set nogle fordele i at bidrage til den grønne omstilling og så burde Folketinget og Regeringen i stedet være taknemmelige og sige, det er flot, at der er nogen, som tager lidt initiativ, så vi kan komme i mål med vores visioner. Det, der er gået galt med Inger Støjberg, er, at hun fremstiller det som om, det er noget, vi er blevet påduttet. Det er helt bagvendt, siger Mogens Christen Gade.

Inger Støjberg selv fastholder sin kritik af energiparkerne og havde torsdag kaldt hele to ministre i samråd om sagen.

- Problemet er, når det her bliver trukket ned over hovederne på folk, uden de bliver spurgt, så risikerer man pludseligt at være nabo til en kæmpe "jernmark", som man ikke selv har bedt om, forklarer hun og fortsætter:

- Der vil være folk i landdistrikterne, som pludseligt ikke kan sælge deres huse, og som må erkende, at alt det, de flyttede ud på landet for, pludseligt er væk.

Per Bach Laursen glæder sig over at kunne udfase flere møller i Vesthimmerland

Men den køber borgmestrene ikke.

- Der er lavet rigtigt gode erstatningsordninger, og så skal man jo huske på, at ved at samle eksempelvis vindmøllerne i to energicentre, kan vi begynde at udfase en masse af de møller, som er opsat i Vesthimmerland i de seneste fyrre år, forklarer Per Bach Laursen.


Det burde ikke være muligt, men her lever købmanden i bedste velgående

Foto: Hans Christian Lauritsen / TV2 Nord

Der bliver ikke kun handlet hos købmanden, der på flot vis har kørt rundt så længe, at butikken han holde jubilæum.

Der er sølle 200 indbyggere i den lille by.

Normalt ville det være et helt umuligt sted at drive dagligvarebutik, men sådan er virkeligheden ikke i Bonderup.

Butikken er kendt for sine trofaste kunder, det frivillige personale, og at det er et sted, der giver chancen til de unge, der måske ikke lige kan få det til at fungere andre steder.

En af dem er den 26-årige butiksmedarbejder Andreas Skjølstrup, der har arbejdet hos Torvekøbmanden i et år.

- Det er rart nok at have noget at stå op til, så jeg ikke bare sidder derhjemme og keder mig eller sådan et eller andet, lyder det fra Andreas.

- Men også det at komme ud og gøre en indsats for de lokale.

Andreas er hos købmanden to gange om ugen, men denne dag er lidt anderledes på grund af butikkens 10-års jubilæum.

Se indslaget herunder:

- Super flot at kunne køre rundt i 10 år

Det er lykkedes købmanden i Bonderup at trodse al sund fornuft og undgå butiksdøden ved hjælp af de ansatte fra den socialøkonomiske virksomhed Råd og Dåd, frivillige kræfter, og et lokalsamfund, der i den grad handler lokalt.

- Det betyder meget for byen, at de lige kan gå hen og få, hvis de lige mangler en liter mælk eller et eller andet til eftermiddagskaffen, forklarer købmanden i Bonderup, Anna Lund.

Anna er ansvarlig for butikken, og hun er selv på vagt 20 timer om ugen.

- Jeg synes, at det er megaflot, at det er 10 år. I sådan en lille by som Bonderup uden så mange indbyggere. Jeg synes, at det er superflot, at de har fået det til at køre rundt i 10 år, siger Anna Lund.

Købmanden er et samlingspunkt

Købmanden i Bonderup er stedet, hvor alle kender alle, og hvor lokale mødes til en kop kaffe og en snak i de tilstødende gemakker.

- Som vi snakkede om, havde byen nok været mere død, hvis der ikke var en købmand, man kunne komme ind til, siger Lissy Viese fra Bonderup.

Alle i Bonderup er enige om, at købmanden er kommet for at blive, og selv butiksmedarbejderen Andreas Skjølstrup, der er fra Aabybro, er faldet godt til i Bonderup.

- Her er det en lidt mindre butik, vi har med at gøre, og her føler jeg, at jeg har en bedre chance for at lære de lokale at kende, slutter Andreas.


Unge rejser fra hele landet for at deltage i Masterclass på TV2 Nord

Foto: Caroline Brusholt / TV2 Nord

I denne uge har TV2 Nord budt velkommen til 16 erhvervspraktikanter, der er startet i mediehusets Masterclass-forløb.

De 16 unge kommer fra hele Danmark, og flere har rejst langt, blandt andet fra byer som Rødovre og Aabenraa.

I løbet af ugen får erhvervspraktikanterne mulighed for at lave nordjyske nyheder. De skal blandt andet ud i felten med TV2 Nord-mikrofoner, interviewe lokale, optage og klippe deres egne indslag, som kulminerer i en præsentation i nyhedsstudiet sidst på ugen.

Rosa Kiib Christensen fra Rødovre er en af de unge, der har rejst langt for at deltage og har set frem til at komme i praktik på TV2 Nord.

- Jeg så TV2 Nords TikTok-video, hvor jeg lynhurtigt blev fanget og inspireret til at komme i praktik på TV2 Nord. Jeg så det som en god mulighed for at lære meget, og der er ingen andre i landet, der tilbyder en lignende erhvervspraktik, fortæller Rosa Kiib Christensen.

En anden, der også har taget turen til Aabybro, er Frida Smed Justesen fra Aabenraa.

- Jeg synes, at det har været spændende at få lov til at komme behind the scenes og få indblik i, hvordan nyheder formidles. Jeg er især vild med formidlingsdelen, tilføjer Frida Smed Justesen.

Chefredaktør Tino Pedersen udtrykker stor begejstring over den landsdækkende interesse.

- Vi kan med stolthed sige, at interessen for at komme i praktik på TV2 Nord ikke blot har været stor. Den har også været landsdækkende, uden tvivl takket være en fantastisk promotion-video, der røg på TikTok. Selvom interessen strækker sig over hele landet, er hovedparten af praktikanterne elever fra 8. og 9. klasse på nordjyske skoler, siger chefredaktør Tino Pedersen.

Du kan se TikTok-videoen lige her: https://www.tv2nord.dk/erhvervspraktik

TV2 Nord ser frem til at følge de 16 erhvervspraktikanters kreative arbejde og idéer gennem ugen.

NYT OM TV2 NORD

TV2 Nord ønsker at styrke dialogen med nordjyderne, øge forståelsen for den journalistik, som mediehuset laver, og gennem det synliggøre, hvordan TV2 Nord kan gøre en forskel for nordjyderne og for Nordjylland.

Derfor bringer TV2 Nord af og til nyheder fra egen verden. Det vil fremgå tydeligt af omtalen, når der er tale om, at TV2 Nord bringer nyheder om TV2 Nord.


Borgmester efter stævning fra M.A.R.S.: - Det har jeg ingen holdning til

Frederikshavns borgmester er tavs, efter at en af de største kunder på Frederikshavn Havn, det amerikanske ophugningsværft M.A.R.S., har stævnet kommunen og vil hive kommunen i retten i en sag om en ejendomshandel.

Tidligt torsdag morgen tikkede en mail ind i indbakken hos byrådsmedlemmer i Frederikshavn Kommune.

Afsenderen var kommunaldirektør Thomas Eriksen, som orienterede om, at Frederikshavn Kommune og FH Ejendomme, som er Frederikshavn Havns ejendomsselskab, er stævnet af M.A.R.S.

Mailen til byrådsmedlemmer kommer efter, at mediet doi.dk onsdag offentliggjorde historien om, at det amerikanske værft 5. november har stævnet Frederikshavn Kommune og FH Ejendomme.

TV2 Nord har talt med en række medlemmer af byrådet, og i følge dem så angives der i mailen ingen årsag til stævningen fra M.A.R.S.

Borgmester Karsten Thomsen (S) er også meget fåmælt om stævningen fra en af havnens store kunder.

- Jeg udtaler mig ikke om verserende sager. Når der er faldet afgørelse, så finder vi en i vores gruppe, som kan udtale sig, siger Karsten Thomsen.

Men du er jo borgmester for hele byrådet?

- Jeg er 68 år, og du kan prøve på 100 måder med dine spørgsmål. Jeg vil ikke sige noget om en verserende sag, siger Karsten Thomsen.

Frederikshavn Havn.

Borgmester vil ikke svare

Borgmesteren vil således heller ikke svare på, hvorfor byrådsmedlemmer først blev orienteret om stævning i dag torsdag mere end en uge efter, at det amerikanske værft indgav stævningen til Retten i Hjørring.

I følge TV2 Nords oplysninger modtog Frederikshavn Kommunes advokater Bech-Bruun stævningen 5. november om aftenen.

To dage senere var gruppeformændene for de forskellige grupper i byrådet ekstraordiært indkaldt møde med overskriften M.A.R.S.-sagen. Forud for mødet var TV2 Nord i kontakt med borgmesteren, og spurgt om mødet handlede om stævningen fra det amerikanske værft.

Borgmesteren afviste, at han kendte noget til en stævning, og at mødet var en generel orientering om havnen og M.A.R.S. på baggrund af en artikel, som havde været bragt på den lokale netavis Kanal Frederikshavn.

I dag vil borgmesteren ikke svare på, hvorvidt gruppeformændene blev orienteret om stævningen på det ekstraordinære møde.

- Hvorfor vil du ikke svare på, om det blev nævnt på mødet?

- Du kan spørge på 120 måder. Det er I (.red. journalister) skolet i. Jeg svarer ikke. Hej du og kan du have en god dag, lød det fra borgmesteren, hvorefter han afbrød forbindelsen.

Borgmester i Frederikshavn Kommune, Karsten Thomsen. Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Stævning blev ikke omtalt på møde

TV2 Nord har talt med flere af deltagerne på det ekstraordinære møde om M.A.R.S., og ingen af dem husker, at der blev nævnt noget om, at kommunen var blevet stævnet af M.A.R.S.

Og hvorvidt borgmesteren udover henvendelse fra TV2 Nord var orienteret om sagen, da mødet fandt sted, vil han ikke fortælle, og heller ikke hvorfor byrådet først orienteres i dag, efter at der er offentliggjort en artikel om stævningen.

Også hos det amerikanske ophugningsværfts danske direktør Kim Thygesen er kommentaren "ingen kommentar".

- Det har jeg ingen kommentarer til. Det vil være dumt af mig af udtale mig om, siger Kim Thygesen.

Ifølge TV2 Nords oplysninger er årsagen til stævningen fra M.A.R.S. en strid mellem kommunen og ophugningsværftet, som stammer tilbage til 2019, hvor M.A.R.S. købte en ejendom for 8,5 millioner kroner på adressen Sandholm 55 H. Det fremgår af Tinglysningen.

Usikkerhed om købsaftale

Det fremgår af Tinglysningen at ejendommen er overtaget 1.12.2021, men ifølge TV2 Nords oplysninger er den endelige handel aldrig gået igennem. Derfor er pengene endnu ikke kommet i havnens kasse. Af det seneste offentliggjorte regnskab fra 2022 fremgår det, at i havnens likvide midler indgår en deponeringskonto på 9 millioner kroner fra en ejendomshandel.

Flere byrådsmedlemmer fortæller til TV2 Nord, at de blev orienteret om striden mellem kommunen og M.A.R.S. på et byrådsmøde 24. april i år, og at den ejendomshandel er en del af det grundlag, som Frederikshavn Havn på samme tidspunkt i april valgte at bortvise den tidligere havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen på.

Hvad der ligger bag det amerikanske værfts stævning er uvist. Her er kommentaren fra direktør Kim Thygesen igen:

- Det har jeg ingen kommentarer til.

Nordjyske har tidligere skrevet om ejendomshandlen og bortvisningssagen, og ifølge avisen krævede værftet at få tre andre ejendomme med i handlen for den samme pris, og flere kilder forklarer også til TV2 Nord, at det netop er købsaftalen med det amerikanske værft, som kommunen undrer sig over og har stillet spørgsmålstegn ved, og at det så har fået det amerikanske selskab til at sende sagen i retten for at få striden afgjort.