'Kusse er godt, men røv er bedst': Historisk graffiti vises frem
Foto: Klaus Nedergaard
Livø Anstaltens kornloft giver et unikt indblik i livet for de 743 mænd, der var tvangsanbragt på øen.
"Johannes er en dum torsk" og "kom an" er bare nogle af de mere end næsten 3000 historiske graffiti, der er på anstaltens kornloft.
For første gang kan de tidligere anbragte på Livø Anstalten selv fortælle om deres liv og tanker.
Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Vesthimmerlands Museum.
Det er Eva Rosalie Buch Nielsen, der er specialestuderende fra Aalborg Universitet, som har kortlagt op mod 3000 historisk graffiti på anstaltens kornloft.
- På loftet får vi et unikt billede af de anbragte, fordi det er et af de eneste steder, hvor vi får de anbragtes egne ord og tanker, fortæller hun.
Fakta om Livø
I 50 år fra 1911 til 1961 var Livø Anstalten hjem for kriminelle, moralsk åndssvage og utilpassede unge mænd.
De blev sendt til den lille ø i Limfjorden, så de var skjult fra offentlighedens blikke.
Formålet med anbringelsen var at få de anbragte på ’rette vej’, eller forhindre at de selv fik børn og dermed gav deres ’moralsk åndssvaghed’ videre.
Igennem Livø Anstaltens 50 år blev 743 mænd tvangsanbragt på øen. Hver tredje af de anbragte mænd på Livø har været mellem 13-24 år.
Livø ejes af Miljøministeriet og drives af Naturstyrelsen.
Kilde: ’Afvigernes Ø’ af Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup.
På loftet får vi mere at vide om drengenes forhold til hinanden og deres venskaber.
Deres små konflikter bliver til virkelighed, og de små indskrifter vidner om, at de anbragte unge mænd naturligvis havde tanker og følelser som alle andre mennesker.
Elsket, ikke savnet
Eva Rosalie Buch Nielsen har inddelt graffitien i overordnede temaer, hvor drengene har skrevet autografer, fortællinger af korn, frustrationer og om kærlighed.
Under kærlighedserklæringerne er der en stor blanding af tegninger og skrift af seksuel karakter, afsavn og længsel. Flere steder står der: ”Kusse er godt, men røv er bedst”.
Og ifølge hende er der en særlig type graffiti, der optræder flest gange. Autograferne. Hvilket er meget tankevækkende.
- De har haft et behov for at fortælle, at de var på Livø for ikke at gå i glemmebogen. Et af de stærkeste udsagn, jeg har læst på loftet er: ’Elsket ikke savnet, fortæller hun.
Væggene var det eneste sted de kunne udfolde sig
Selvom de mange stykker graffiti oftest indeholder ganske lidt tekst, så fortæller de en hel del om de mænd, der blev sendt til Livø Anstalten mod deres vilje, fortæller professor i historie på Aalborg Universitet Poul Duedahl, der har været vejleder på projektet.
Ifølge ham, er det et af de få steder, hvor man har kunne høre, hvad de anbragte unge mænd havde at fortælle.
- Det er unge mænd, som blev set som trusler for samfundet. De er seksuelt aktive, og de kan gå i byen. Når man sendte dem til Livø, handlede det om at beskytte samfundet imod dem. Det eneste sted, de unge mænd har kunne udfolde sig frit og uhindret, det var på væggene, lyder det fra ham.
Ifølge udviklingschef og museumsinspektør Maria Clement Hagstrup fra Vesthimmerlands Museum er det exceptionelt, at vi har de anbragtes egne ord på loftet.
- Loftet er det mest autentiske sted på øen. Her kommer man helt tæt på de anbragte mænd og deres tanker og følelser, siger Maria Clement Hagstrup.
For dem som museum har det været meget vigtigt at få dokumenteret hele loftet.
- Når man sidder med patientjournalerne på Rigsarkivet, så fortæller de, hvordan systemet så på de anbragte. Men her får vi med deres egne ord et sjældent indblik i deres følelsesliv, understreger hun.