Frivillige kræfter afgørende - plejehjem kåres nu som DK's bedste

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Forstander Jette Vendelbo er stolt af prisen.

Igen i år går prisen til et nordjysk plejehjem.

"Der er altid en stor flok frivillige fra lokalsamfundet, der er parat til at gøre en forskel til glæde for beboerne”

Sådan lød ét af argumenterne fra indstillingen af Røde Kors Hjemmet i Løgstør til Danske Seniorers pris for Årets Plejehjem.

En pris de nu har vundet af netop den grund - de lokale frivillige kræfter, der mødte op og støttede plejehjemmet, da det stod til lukning sidste år.

Allerede tilbage i september, da plejehjemmet modtog nomineringen, var der glæde at spore hos forstander Jette Vendelbo.

- Jeg kan mærke, at det betyder meget for personalet, der er virkelig stolte over, at det her er lykkedes, sagde Jette Vendelbo.

Prisen blev fredag fejret med lidt godt til ganen. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Stor lokal opbakning

Plejehjemmet var listet i politikernes sparekatalog sidste år. Det blev droppet på målstregen, og siden er samarbejdet med lokalområdet kun blevet stærkere og stærkere.

- Det, der især gjorde, at vi nominerede Røde Kors Hjemmet var, at den lokale opbakning varer ved – også efter, at Røde Kors Hjemmet klarede skærene, siger Danske Seniorers landsformand Per K. Larsen.

For eksempel har flere lokale foreninger øveaftener i huset, hvor beboerne kigger med. Samarbejdet med den lokale børnehave og vuggestue skaber også glæde:

'Naboen er børnehaven som kommer flere gange om året. Bare for at nævne en af højdepunkterne er, når børnene kommer udklædte til fastelavn og slår katten af tønden', lød det blandt andet fra en af indstillerne til prisen.

Men også personalets arbejde fremhæves.

- Det kan ikke fåes bedre, siger beboer Esther Andersen.

Esther Andersen er glad for at bo på Røde Kors Hjemmet.

Kontakt til omverdnen

Det er vigtigt at bibeholde kontakten til omverdnen, når man flytter på plejehjem, understreger Per K. Larsen:

- Vores konkurrence viser – i lighed med de foregående år – at der er masser af livskvalitet i at bo på plejehjem. Til det hører også, at man stadig har kontakt til det omgivende samfund – både ved, at man selv kommer ud og ved at naboerne kommer på besøg, siger han.

Også sidste år tilfaldt prisen et nordjysk plejehjem. Her var det Plejecenter Teglgården i Als, der løb med prisen - blandt andet på grund sit høje niveau af forplejning.


73 våben indleveret på en uge - nogle er ældgamle

Foto: Line Sahl / TV MIDTVEST

Arkivfoto.

Der er blevet indleveret en hel del våben under frit lejde-aktionen.

Der er i øjeblikket frit lejde for at indlevere våben hos politiet, uden man risikerer en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse eller en overtrædelse af våbenloven.

Og det mærker man også i Himmerland. For pludselig er de på politistationen blevet indehavere af en enorm bunke af ammunition. Det fortæller politikommissær Lars Rosenvinge.

- Der blev indleveret 73 skydevåben i sidste uge og yderligere otte mere i denne uge. Dertil kommer 15 blankvåben, fire granater og en form for sprængstof, fortæller han.

Blankvåben er sværd, sabler, knive med videre.

Men ud af de mange våben, der er blevet indleveret, er der nogle af dem, som de på lokalpolitistationen finder særligt interessante. Der er nemlig fem geværer og fire pistoler, som er så gamle, at Lars Rosenvinge har talt med Nordjyske Museer om, hvorvidt det er nogle, der kan have interesse for dem.

- Der er blandt andet et gammelt Remington gevær, som vi tror, er fra 1800-tallet, siger politikommissæren.


Kendt influencer åbner op om sin angst: - Jeg troede, jeg var i stykker

Bogen "Sådan har jeg det" er skrevet af syv unge, der vil gøre det normal at tale om de svære ting. Foto: Brian Borch Daugaard

I en ny bog fortæller Sonja Lovdal hudløst ærligt om sin konstante følelse af at være forkert og om diagnosen, der ændrede alt.

Hør mere om Sonja Lovdals kamp for at finde indre ro og acceptere dén, hun er, i ”Indblik” nederst i artiklen eller på TV2 Nord Salto onsdag klokken 19.50.

- Jeg har jo lyst til at sige, at jeg altid har haft det svært.

Som hun sidder dér i stolen, smilende, smuk og med overskud, ligner 28-årige Sonja Lovdal ikke en kvinde med dén fortid, hun giver sig til at beskrive.

- Jeg sidder i bilen sammen med min far – på vej i skole. Jeg er syv-otte år gammel og har ondt i maven, har det dårligt. Jeg var rigtig bange og ked af det – og rigtig panisk. I dag ved jeg, at det var angst.

Den kendte influencer fra Aalborg har kæmpet med sine indre dæmoner lige så længe, hun kan huske.

- Det var hårdt, både for mine forældre og for mig. I en rigtig lang periode følte jeg mig ikke forstået af de voksne, men jeg kunne heller ikke sætte ord på, hvordan jeg havde det, fordi jeg var så lille. Jeg vidste bare, jeg havde ondt i maven, fortæller Sonja Lovdal.

Knuden i maven voksede sig større og større og krævede sine ofre.

Sonja Lovdal befandt sig næsten slet ikke i klasseværelset i 7.-9. klasse, hun droppede ud af sin efterskole, måtte forkorte sit højskoleophold og droppe uddannelsen som journalist.

- Det gjorde enormt ondt, for jeg vil gerne gøre tingene rigtigt og efter bogen, passe ind og være som alle andre. Men det har gjort, at jeg har presset mig selv ud i situationer, jeg slet ikke passede ind i, fordi jeg tænkte, at ”hvis de kan, burde jeg også kunne”, lyder det ærligt fra den 28-årige Sonja Lovdal, der på bare fire år har fået 150.000 følgere på TikTok.

På Instagram følger 17.000 med, når hun ærligt fortæller om sine svære tanker, som stadig dukker op engang imellem. Om følelsen af ikke at være god nok og dens følgesvend - angsten.

Anderledes hjerne

Influenceren stammer fra Aalborg, men bor i dag i København på grund af sit arbejde som content creator – eller influencer, som hun ofte bare Kalder sit levebrød.

I dag er knuden i maven løsnet op. Hun ved, at den især skyldtes ubehandlet ADHD og autisme – diagnoser, hun fik stillet for blot et år siden.

- Det var en kæmpe lettelse, men den kom jo alt for sent. I 27 år havde jeg gået og troet, at det var mig, den var gal med. Og så finder jeg ud af, at det var min hjerne. At den fungerer på en anden måde end andres.

Men Sonja Lovdal ved også, at ungdomslivet er hårdt for alle, diagnoser eller ej. Og derfor har hun skrevet bogen ”Sådan har jeg det” i samarbejde med Psykiatrifonden og seks andre unge.

Her fortæller hun i kapitlet ”Mine bukkede hjørner” om en barndom, hvor hun blev presset ned i en form, hun ikke følte sig hjemme i.

- Da jeg var ung, troede jeg, at jeg var helt forkert – at jeg var i stykker. At jeg var den eneste, der havde det som mig, og jeg manglede ord at sætte på det. Jeg gik virkelig meget med følelsen af at være forkert, og den gik jeg faktisk med virkelig, virkelig, virkelig længe, fortæller Sonja Lovdal.

Dén følelse vil hun gerne lette for andre unge.

- Jeg vil gerne vise andre unge, at det er normalt at have udfordringer, så de har nogen at spejle sig i. Jeg har også oplevet at blive ked af det eller ikke at kunne overskue en ting. Og hvis bare én person ser det og ikke føler sig alene, er det det hele værd, lyder det.

Bogen er en naturlig forlængelse af det indhold, hun laver online, mener Sonja Lovdal.

- Det har været udfordrende og spændende, men også svært, fordi jeg skulle åbne endnu mere op, end jeg er vant til. Men mest af alt har det været helende.

Lytter til sig selv

Influenceren håber på, at bogen kan give andre unge dét, hun selv manglede som ung.

- Jeg ville ønske, at nogen havde set og hørt mig – og grebet mig. Jeg råbte faktisk rigtigt meget op omkring, at noget ikke spillede, men hverken mine forældre, skolelærere, pædagoger eller børnepsykologer vidste, hvad de skulle gøre. Jeg ville bare gerne vide, at det var okay at gøre det på min måde – at jeg hverken var forkert eller alene, siger Sonja Lovdal.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har brug for nogen at tale med, kan du ringe gratis og anonymt til Psykiatrifondens rådgivning på tlf. 39 25 25 25. Eller chatte med dem på www.psykiatrifonden.dk.

Hun har nu tilgivet sig selv, at hun tænkte anderledes og gjorde tingene anderledes end alle andre.

- Giv dig selv lov til at være på dén måde, du er på, for der er ikke nogen måde, der er forkert. Og det ville jeg bare ønske, jeg havde vidst, fortæller hun.

En erkendelse hun stadig arbejder med.

- Jeg er stadig ved at lære at lytte til mig selv og gøre dét, der er rigtigt for mig og ikke for alle andre.

Bogen "Sådan har jeg det" er udkommet på Forlaget Alvilda.

Hør mere om Sonja Lovdals kamp for at finde indre ro og acceptere dén, hun er, i ”Indblik” nederst i artiklen eller på TV2 Nord Salto onsdag klokken 19.50.


Satser millioner på kunstig intelligens: - Det er win-win-win

Foto: Aalborg Universitet

Aalborg Universitet investerer 55 millioner kroner i at blive førende inden for forskning i kunstig intelligens.

'Chat GPT' blev sidste år kåret til årets ord af Dansk Sprognævn, og det er efterhånden svært at pege på en branche, som ikke undersøger, hvilke muligheder kunstig intelligens - også kendt som AI - kan tilbyde.

Det er ikke gået Aalborg Universitets næse forbi, og derfor satser universitetet nu 55 millioner kroner på at blive førende inden for forskning i kunstig intelligens.

Det sker ved at oprette otte forskningsteams under navnet 'AI:X', fortæller universitetet i en pressemeddelelse.

- På Aalborg Universitet har vi i mange år forsket indenfor AI - men med de nye AI:X får vi mulighed for at skabe et AI-fyrtårn, som på sigt kommer til at gøre en stor forskel - både for virksomheder, samfundet og den enkelte borger, siger Per Michael Johansen, der er rektor på Aalborg Universitet.

De otte nye forskningsteams kommer hver til at bestå af to direktører også kaldet 'lab-directors', som skal komme fra hver sit institut. Den ene skal arbejde med udviklingen af AI, og den anden skal arbejde med brugen af AI.

Hver AI:X får desuden tilknyttet fire Ph.d.-studerende og en mentor.

Fakta

De otte AI:X kommer til hver at bestå af to lab-directors, fire Ph.d.-studerende og en mentor. Det bliver virtuelle labs, og Aalborg Universitet faciliterer samarbejdet.

Til foråret 2025 tager Aalborg Universitet initiativ til en slags 'dating', hvor forskerne kan møde kolleger fra andre institutter og finde ud af, hvilke felter, de gerne vil opdyrke.

Det er dekanerne på de enkelte fakulteter, der i sidste ende beslutter, hvem der skal være lab-directors.

Ph.d.-stillingerne til de første AI:X bliver slået op i foråret 2025.

Kilde: Aalborg Universitet

Samarbejde på tværs

Det betyder, at Aalborg Universitet kommer til at facilitere et samarbejde mellem to institutter, der normalt ikke ville arbejde sammen om AI - som for eksempel jura og matematik.

- Det er win-win-win, siger Thomas Bak, der er dekan på det Tekniske Fakultet for IT og Design og initiativtager til de nye forskningsteams.

- Ved at facilitere de her tværfaglige samarbejder skaber vi helt nye muligheder for videnskaben, vi booster forskernes karrierer, og så viser vi også, at AI er et af de områder, vi satser på her på Aalborg Universitet, siger han.

Det er ifølge Aalborg Universitet første gang et universitet i Danmark kaster sig ud i denne form for tværfaglig forskning indenfor AI, som skal bidrage med praktiske AI-baserede løsninger inden for alt fra sundhedssektoren til bæredygtighed.

De første fire AI:X skal åbne i 2025, og de næste fire åbner i 2026.


Kan Mohammad klare dobbelt politikerjob? - Jeg er super motiveret

Folketingsmedlemmet Mohammad Rona har boet i Aalborg i 14 år, og nu vil han gerne i byrådet, så han også kan være med til at træffe lokale beslutninger.

Det nordjyske folketingsmedlem fra Moderaterne, Mohammad Rona, har besluttet sig for at stille op til kommunalvalget i 2025.

Det oplyser han blandt andet på sin Facebookside.

- De vigtigste belsutninger bliver taget lokalt. Det gør de for mine børn, og for den generation, der skal vokse op i Aalborg, siger han blandt andet i en video, hvor han forklarer sin beslutning.

Hvordan kan det være, at du stiller op til kommunalvalg på trods af, at du kommer til at have dobbeltmandat?

- Det gør jeg af flere årsager. Jeg kommer tættere på Aalborg og hvordan et byråd fungerer. Og så skal jeg jo prioritere den måde, jeg udfører mit arbejde på. Det kan godt være, jeg i perioder skal være mere i Aalborg, og det har jeg affundet mig med, forklarer Mohammad Rona (M) og fortsætter:

- Jeg har snakket meget med andre folketingsmedlemmer, der har dobbeltmandat, for det skal ikke være sådan, at jeg brænder ud. Jeg kommer til at lægge en plan for, hvordan det skal foregå, og så følge den slavisk.

I meningsmålingerne står Moderaterne til at få 4 procent af stemmerne - det er væsentligt mindre end de 9,3 procent I fik, da der var folketingsvalg. Stiller du op til byrådet, fordi du er et mere kendt ansigt, der kan tiltrække flere stemmer til partiet?

- Nej, og det med meningsmålingerne tager vi helt roligt. Jeg stiller op, fordi jeg har lyst til det selv. Ikke fordi jeg er blevet opfordret til det, derfor er jeg supermotiveret. I Moderaterne handler det nu for os om at komme tilbage på sporet og snakke politik, siger han.


Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritxau Scanpix

Vejret ser ud til at arte sig, så der er rig mulighed for at ordne ting udendørs i løbet af dagen.

Her til morgen skal man forvente temperaturer på 3-4 grader i Nordjylland, og der er også lokal tåge. I Aalborg-området kan man forvente tæt tåge her til morgen.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Men når tågen letter, er der mulighed for at se solen, og der bliver tørvejr og solskin og op til 11 grader i Nordjylland denne onsdag.

I løbet af eftermiddagen tager vinden dog til, og nogle steder kan blæsten blive op til hård.