Kort Nyt

Gravid kvinde fik dødstrusler

Onsdag skal en 31-årig mand for Retten i Hjørring, hvor han er tiltalt for at have fremsagt nogle meget alvorlige trusler mod en gravid kvinde.

Men den 31-årige er i hvert fald tiltalt for, at han ved flere lejligheder har truet den gravide kvinde. Første gang var 2. november 2022, hvor manden angiveligt har truet kvinden via SMS. Her er han tiltalt for blandt andet at have skrevet: "Finder dig og skærer din mave op" og "Dræber og parterer dig. Skærer peanut ud og stikker min pik ind i fosteret"

Solen vil igen dominere - men morgenen føles kold

Man skal efterhånden til at komme ud til sin bil fem minutter før om morgenen, da frosten så småt begynder at sætte sig på bilen.

Torsdag er ingen undtagelse, hvor morgenen er kold - specielt på grund af en jævn til hård vind.

Skulle man frygte for nogle af de skyer, som viser sig på vejrudsigten, skal man dog ikke være bekymret. De er nemlig ganske tynde, så solen vil i løbet af torsdagen bryde godt igennem.

Så er det en rigtig flot dag, hvor vi også kan få tocifrede varmegrader, 10, måske endda lokalt 11 grader, og så tager vinden af i løbet af dagen, fortæller Lone Seir fra TV 2 Vejr, som også fortæller, at den kommende nat kan byde på temperaturer ned til frysepunktet.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Motorsav, gasgrill og dyrekølle stjålet - tyven blev fanget kort efter

Det blev til en kortvarig fornøjelse for en 40-årig mand, som havde lykkedes med at begå et indbrud i et sommerhus ved Trend.

For i en rutinemæssig standsning blev manden bragt til siden af politiet ved Gedsted, der så, at der blandt andet lå gasgrill, gasflasker, motorsav, kompresser, fiskegrej og sågar en frossen dyrekølle bag i bilen.

- Han blev stoppet klokken 00.06 og tingene bag i bilen tydede på noget, der kunne stamme fra et indbrud. Han havde taget en lygtebom med, som har den her røde nummerplade, og da vi ringede til ejeren, havde han ingen kendskab til den 40-årige mand, som kørte i bilen, fortæller Christian Tilsted, vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Derfor kunne politiet konstatere, at den 40-årige mand kort forinden havde været forbi ejeren af lygtebommens sommerhus, hvis godset bag i bilen stammede fra.

- Det var ganske kort tid efter, for dyrekøllen var stadig frossen og kunne komme tilbage i fryseren uden at have taget skade, konstaterer vagtchefen.

Han tilføjer, at tyven blev bragt til politigården i Hobro, hvor han er blevet løsladt igen. Han blev sigtet for indbrud, men også kørsel uden førerret, da han ikke havde kørekort.

Av, av, av: Esbjerg dominerede EH Aalborg

Da EH Aalborg gik til pause i kampen mod Esbjerg, der blev spillet på esbjergensernes hjemmebane, var de kun fire mål bagud med stillingen 18-14.

Men det holdt ikke længe.

For i anden halvleg gik det for alvor ned af bakken for aalborgenserne, der endte med at tabe opgøret 22-40.

Esbjerg skruede nemlig op for måltempoet, og lykkedes på et tidspunkt med at score seks mål i streg, inden det lykkedes Aalborg at få et mål ind.

Mod slutningen af kampen var gæsterne fra Aalborg dog mere målsikre. Her lykkedes de med at score seks mål i streg i det sidste kvarter af kampen, men måtte alligevel se sig slået 22-40.

Stillingen i liagen efter kampen er, at mens Aalborg putter sig i midten, så deler Esbjerg med sine 16 point toppen af ligaen sammen med Odense Håndbold og Ikast Håndbold. Esbjergenserne har dog spillet en kamp færre.

Flere anmeldte spøgelsesbilist - men vedkommende vendte om

Tidligere på aftenen omkring klokken 21 var der en melding om en spøgelsesbilist på E45.

Det fortæller vagtchef Thomas Ottesen ved Nordjyllands Politi.

Det var både i syd- og nordgående retning, der blev advaret om spøgelsesbilisten på strækningen mellem Limfjordstunellen og Svenstrup.

- Vi har fået flere anmeldelser om spøgelsesbilisten, men den får vendt rundt kort efter, siger vagtchefen.

Det har dog - mørket taget i betragtning - ikke lykkedes politiet at finde frem til bilisten.

Skolepatrulje-elever kommer alligevel på skitur

De elever, der har arbejdet frivilligt for skolepatruljen i Frederikshavn Kommune, kommer alligevel på skitur.

Det oplyser SFs Christina Lykke til TV2 Nord.

Turen var ellers blevet aflyst, fordi kommunens budgetforlig for 2025 til 2028 indeholdt besparelser på områderne center for skole, klub og ungdomsskole.

Derfor besluttede man at aflyse turen - også for de elever, der allerede var blevet stillet turen i udsigt.

Det skabte selvsagt ramaskrig, men nu har børn og ungeudvalget i Frederikshavn Kommune på et udvalgsmøde onsdag aften fundet de 346.000 kroner, der manglede for, at eleverne kan komme afsted på turen.

Fra 2025 og fremover vil eleverne i stedet få en endagstur til Djurs Sommerland.