Blære Friskole åbnede op, da folkeskolen blev lukket ned.
I Vesthimmerlands Kommune kommer der flere og flere friskoler, mens de kommunale folkeskoler skal spare.
Skolen i Blære med 68 elever er en af de små skoler der blev lukket af Vesthimmerlands Kommune for fire år siden. En gruppe forældre insisterede på, at skolen skulle genopstå som friskole. Det har den nu været i præcis tre år.
- Det er da en succes, at nogle ildsjæle havde sat sig for, at man ville have en friskole – og det blev det. Vores motto er ”fra bog til virkelighed”, hvilket betyder, at eleverne som regel får afprøvet deres faktuelle viden ude i virkeligheden, siger Preben Krøldrup, konstitueret leder på Blære Friskole.
En 9. klasse er under TV2 Nords besøg netop ved at afprøve deres færdigheder i trigometri ved at måle rette vinkler og kridte en fodboldbane op sammen med deres matematiklærer, Elsebeth Skadhauge.
- Vi får også lov til at komme ud i en køkkenhave og lignende. Her handler det om en god blanding af fakta og viden. Og så er skolen så tilpas stor, at vi alle sammen kender hinanden, siger Lærke Aldberg fra 9. klasse på Blære Friskole.
- Det er fantastisk, som forældre og bedsteforældre går op i skolen og arbejder for den. Og så har vi nogle unikke undervisningslokaler og udearealer. Fire hektar. Der er ikke nogen barakker, der skal renoveres og så videre. Det er bare helt perfekt. Det er et fantastisk område, siger Preben Krøldrup.
Ny regering vil sætte tilskud ned
I fremtiden bliver det måske knap så fantastisk for friskolerne. Socialdemokraterne sagde i valgkampen, at tilskuddet til friskolerne skal ned. Betalingen til de frie grundskoler beregnes ud fra 76 procent af et landsgennemsnit af udgifterne til en folkeskoleelev.
Den procentsats skal ned på 71, mener den nye regering. At der beregnes ud fra et landsgennemsnit betyder, at en friskole i en kommune som Vesthimmerland kan få et pænt beløb, fordi udgifterne i netop den kommune er meget lavere sammenlignet med så mange andre.
Friskolen i Blære fik desuden bygninger og inventar for en million kroner. Det faldt det socialdemokratiske byrådsmedlem, Rasmus Vetter, for brystet.
- En guldrandet aftale. Jeg var skuffet. Det var sådan en studehandel, der kom i sidste øjeblik. Og så får de forældrebetaling oveni, så en friskole her i kommunen kan sagtens figurere med flere penge per elev, end vi har på de store folkeskoler. Jeg synes, det er lidt forkert, at der er så stort et statstilskud oveni. Det er ulige, selvom jeg også er klar over, at mange har valgt friskolen på grund af beliggenhed og ikke altid på grund af utilfredshed med folkeskolen, siger Rasmus Vetter.
Han var som byrådsmedlem med til at lukke tre folkeskoler: Strandby, Overlade og Blære, for at spare penge. De genopstod hurtigt som friskoler.
- Det gjorde da ondt at lukke skoler, men det var ikke meningen, at de bagefter skulle opstå som friskoler. Vi ville gerne styrke folkeskolerne og gøre det bedre for alle elever. Det bedste ville jo være, at borgerne i vores kommune, forældre og børn, brugte de folkeskoler, vi har, så vi kunne styrke dem og lave nogle gode, bæredygtige folkeskoler med stor faglighed, siger Rasmus Vetter.
På Blære Friskole påpeger forældre og lærere, at det bedste for dem er valgmuligheden:
- Jeg kan godt forstå, at folkeskolen skal bevares og passes på, men nu bor vi i Blære, så derfor er valget naturligt for os. Skolen gør bare så meget for børn, der ikke lige passer ind i de store rammer, siger Maria Lützow, der har en datter, Villa, på fire, der også skal i friskolen, når hun begynder i 0. klasse.
- Jeg synes det er fint, at man har flere tilbud, så forældre kan melde børnene ind der, hvor man synes, man får det bedste tilbud, siger konstitueret skoleleder Preben Krøldrup.
Børnetallet falder i Vesthimmerland
Strandby friskole lukkede hurtigt, mens de andre er der endnu. Kommunens prognoser viser, at der inden for de næste seks år kommer til at mangle 300 børn, så hver mistet elev til en friskole sætter ifølge Rasmus Vetter endnu mere gang i den onde spiral.
- For eksempel betyder ti elever i en friskole 550.000 kroner mindre i en folkeskole. Det er jo en lærerstilling, der ryger, bare ti elever forsvinder. Så det er svært for vores folkeskoler at få det til at fungere, for børnetallet går altså voldsomt ned i vores kommune. Det er noget, der bløder alle steder. Jo flere friskoler vi får, jo sværere er det at drive folkeskole, siger Rasmus Vetter.
Han kunne godt tænke sig, at der kun var fire-fem store folkeskoler i Vesthimmerlands Kommune.
- Men vi kommer ikke til at lukke skoler i denne periode, og jeg står nok også helt alene i byrådet med holdningen, erkender han.
Friskolelederen derimod frygter en nedsættelse af tilskuddet til friskolerne og håber på det, han kalder sund fornuft i den nye regering.
- Når nu man kommer lidt længere hen i finanslovsforhandlingerne, så er jeg sikker på, man finder en løsning på det. Det var sådan noget valgflæsk, siger Preben Krøldrup.
Undervisningsministeriet oplyser til TV2 Nord, at det gennemsnitlige tilskud fra det offentlige til friskolerne er 52.647 kroner. Oveni beløbet kommer forældrebetalingen, der for eksempel på Blære Friskole udgør 13.680 om året for det første barn. På den måde bliver pengene per friskoleelev i Vesthimmerland hurtigt større end de 55.000 kroner, som folkeskolen får per elev i samme kommune.
Tilskudsbeløbet kan variere efter elevens alder, skolens beliggenhed og størrelse og eventuel specialundervisning, oplyser undervisningministeriet.
