Flere oplever 'kommuneangst': Carsten frygter sin e-boks hver dag
Decideret angst for henvendelser fra kommunen er udbredt blandt borgere med handicap.
- Det er utryghed og usikkerhed. Og følelsen af 'hvad skal der nu ske?'
Når Carsten Andersen får en ny besked i sin e-boks, bliver han ramt af negative følelser.
Fænomenet bliver kaldt ’kommuneangst’.
Carsten Andersen har i flere år været i fast kontakt med Vesthimmerlands Kommune blandt andet på grund af en kronisk smertetilstand i ryggen efter en bilulykke i 2006.
- Jeg ryger ud af bilen, og bilen lander ovenpå mig. Jeg brækker ryggen tre steder, får forbrændinger på højre overarm og får nogle indre kvæstelser, forklarer han.
Trods flere arbejdsprøvninger og fleksjobs er det ikke lykkedes ham at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
De mange års sagsbehandling og skiftende sagsbehandlinger har gjort, at han bliver nervøs, når han får henvendelser fra kommunen.
- Så tænker jeg, de ringer for at meddele, at nu skal jeg et eller andet igen, som jeg i bund og grund godt ved ikke lykkes. Der har ikke været nogle sejre i det her, siger Carsten Andersen.
Hvad er 'kommuneangst'?
Nogle kalder det ’kommuneangst’, nogle ’postkasse-ptsd’ og andre ’systemstress’.
Der er ikke tale om en egentlig psykiatrisk diagnose, men nærmere et udtryk, der bliver brugt af - og om - mennesker med handicap, der lever i frygt for kommunen.
Oplevelser som søvnløse nætter, hjertebanken, svedige håndflader og generelt frygt og nervøsitet, når der kommer digital post fra kommunen eller opkald fra ukendte numre, går igen i beskrivelserne af tilstanden.
Utrygheden opstår blandt andet, fordi Carsten Andersen føler, at han skal retfærdiggøre sin situation gang på gang, og fordi han frygter, at kommunen lukker for 'pengekassen.'
- Mine ting kan ikke ses udefra, det havde været nemmere at se, hvis man nu manglede en arm eller et ben. Men du skal hele tiden op og forsvare, hvorfor du ikke kan. Det, tænker jeg, har været med til at gøre det svært.
Et udbredt fænomen
Kommuneangst er udbredt blandt borgere med handicap. Det viser en ny undersøgelse fra Muskelsvindfonden.
Her svarer mere end hver tredje, at de i høj grad eller i meget høj grad oplever frygt eller nervøsitet, når de modtager digital post fra kommunen.
Foreningen af Kroniske Smerteramte og Pårørende i Nordjylland mærker også tendensen.
- Det genkender vi i høj grad i forhold til, at vi har et samarbejde med Smertelinjen, som dagligt har borgere, der ringer ind, som har brug for at snakke om den her kommuneangst, når de skal til møder, fortæller lokalformand Charlotte Petersen.
Hvad viser undersøgelsen af 'kommuneangst'?
213 af Muskelsvindfondens medlemmer har svaret på forskellige spørgsmål vedrørende samarbejdet med kommunen.
De er blandt andet blevet spurgt, om de oplever henholdsvis nervøsitet, frygt, håb og glæde, når de modtager digital post fra kommunen.
38 procent af respondenterne svarer, at de i høj grad eller meget høj grad oplever ’nervøsitet’.
36 procent oplever i høj grad eller meget høj grad ’frygt’.
Til sammenligning oplever 15 procent i høj grad eller meget høj grad ’håb’ og 8 procent ’glæde’.
Kilde: Muskelsvindfonden
Undersøgelsen bør ifølge Charlotte Petersen være en øjenåbner.
- Når vi hører, at flere og flere skal i arbejde, så nytter det jo ikke noget, at man har en gruppe borgere, der går psykisk ned. Og det bekymrer mig.
Kommune: Det er ikke hensigten
Mens Foreningen af Kroniske Smerteramte og Pårørende genkender fænomenet, er det helt nyt for Vesthimmerlands Kommune, hvor Carsten Andersen har sin sagsbehandling.
- Det synes jeg faktisk ikke ret godt om. Det er først i den her uge, jeg har stiftet bekendtskab med det, så det er også nyt for mig. Der er ikke nogen borgere, der skal have angst over at være i kontakt med kommunen.
Ifølge Morten Lund gør kommunens medarbejdere blot det, der ligger i myndighedsopgaven.
- Borgerens oplevelse af at blive kontrolleret, kan jeg sådan set godt forstå i borgerperspektiv, men det er langtfra det, der er hensigten. Det, der er hensigten, er at finde ud af, hvad der er den bedste løsning for borgeren.
Carsten Andersen har møde hver tredje måned med en sagsbehandler for blandt andet at få vurderet sin tilstand og det videre forløb.
Tidligere på året gav en psykologisk screening følgende konklusion:
"Carsten Andersen beskrives belastet af sin smertetilstand og af sagsforløbet i jobcentret."
Og i øvrigt:
"Carsten Andersen føler, han skal forsvare sig selv og sin tilstand. Oplever mentale dyk, hvor han er mere indadvendt og mindre snakkesalig."
Kan du ikke godt forstå, at man har brug for det?
- Jo, og det har jeg det også fint med, og jeg tænker også, at de ting, man skal igennem, må have været, fordi der har været nogen, der har misbrugt det.
- Men dem, der har papirerne, hvor det hele står sort-på-hvidt, kan jeg ikke forstå, hvorfor de skal trækkes igennem så langt et forløb, slutter Carsten Andersen.
