Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Farvel til misbrug: Alberte hjulpet af særlig uddannelse

Foto: Sofie Bach / TV2 Nord

Hash og småkriminalitet har i mange år fyldt hverdagen for 22-årige Alberte Leth-Sørensen. Men det ændrede sig for to år siden, da hun begyndte på et særligt uddannelsesforløb for udsatte unge.

Det er frokosttid på Restaurant Ombord i Aalborg, og derfor er der også nok at se til for Alberte Leth-Sørensen, der har arbejdet som køkkenmedhjælper i restauranten siden maj.

Arbejdsdagen er en noget anden hverdag end den, Alberte havde for bare et par år siden.

- Det var misbrug og småkriminalitet, der var mine hovedproblemer. Jeg røg hash hver dag, og jeg havde bildt mig selv ind, at jeg var syg, fordi det fik snydt mit hoved så meget, at jeg selv gik og troede på det, siger Alberte Leth-Sørensen.

Hun havde tidligere forsøgt sig med en handelsskoleuddannelse, men hun måtte droppe uddannelsen igen, fordi hun brugte for meget tid på fester og røg for meget hash. Derfor var hun endt på kontanthjælp.

- Jeg stod op, som vinden blæser. Det kunne være klokken otte eller klokken tre om eftermiddagen, og så satte jeg mig og spillede computer og røg nogle joints eller så nogle venner. Der var ikke specielt meget indhold i det liv, når jeg kigger tilbage på det, siger hun.

Alberte har kæmpet med et stort hashmisbrug og en hverdag på kontanthjælp. Men nu er hun på rette kurs med hjælp fra et helt særligt uddannelsesforløb til udsatte unge.

Handlinger har konsekvenser

Vendepunktet kom for to år siden, da Alberte fik anbefalet et TAMU-forløb af en af sine venner. TAMU er et uddannelsesforløb, der henvender sig til unge i alderen 18 til 30 år, som døjer med misbrugs- eller kriminalitetsproblemer.

HVAD ER TAMU?

  • TAMU står for Træningsskolens ArbejdsMarkedsUddannelse. Det er uddannelser, der retter sig direkte til arbejdsmarkedet, hvor eleverne fra start af arbejder som en del af uddannelsen
     
  • Eleverne er 18 til 30 år, og det er elever, der står uden for arbejdsmarkedet, og som aldrig har fået en uddannelse
     
  • Uddannelsesforløbet varer minimum 34 uger, og der udbydes ni uddannelser på centrene
     
  • Uddannelsen udbydes i seks byer: København, Aarhus, Odense, Vordingborg, Aalborg og Vitskøl
    ​​
  • Der er plads til 64 elever på både Aalborg- og Vitskøl-centret
     

Kilde: TAMU

- På TAMU-forløbene har vi de elever, der ikke passer ind på nogen andre uddannelser. De har ofte prøvet alle mulige typer ungdomsuddannelser, og de har prøvet beskæftigelsestilbud, produktionsskole og så videre, men de er mislykkedes med det hele, fortæller Peter Staun Kastholm, der er direktør for TAMU.

Uddannelsescentrene fokuserer på praktisk arbejde i stedet for teoretisk undervisning, og derudover får alle elever et individuelt tilrettelagt forløb. Der undervises også ud fra konsekvens-pædagogik, hvor det får konsekvenser, hvis man ikke møder til undervisning eller bliver væk fra arbejdet.

I Nordjylland ligger der uddannelsescentre i Aalborg og på Vitskøl Kloster ved Ranum. Det var på uddannelsescentret i Aalborg, at Alberte Leth-Sørensen fandt motivationen til at begynde at arbejde.

- Dine handlinger, de har altså konsekvenser, og det ser du med det samme. Det har været sundt for mig, og det har givet mig blod på tanden, fortæller hun.

Fra 1. januar starter Alberte i lære som kok på Restaurant Ombord.  Foto: Sofie Bach / TV2 Nord

- Vi giver folk en chance

Hun har fået så meget blod på tanden af arbejdet som køkkenmedhjælper, at hun nu vil videreuddanne sig til kok på Restaurant Ombord. En beslutning, der glæder restauratør og køkkenchef på Ombord, Kristian Øgendahl Lauesen.

- Det er super dejligt, og vi er jo glade for at kunne beholde hende nogle flere år, for hvis vi ikke havde tilbudt hende en læreplads, så er jeg sikker på, at så havde hun fundet en anden, siger han med et smil.

For Kristian Øgendahl Lauesen spillede det ikke nogen rolle, at Alberte er tidligere misbruger, da hun søgte om en plads. Han har før haft succes med at ansætte elever fra TAMU-forløbene, og han anbefaler også andre arbejdsgivere at gøre det.

- Vi giver folk en chance. Hvis de gør, hvad de skal her og passer deres arbejde og kommer til tiden, så er jeg egentlig lidt ligeglad med deres baggrund. Fordi man har lavet nogle fejltagelser, mens man var helt ung, så kan man jo godt blive bedre, siger restauratøren.

Alberte Leth-Sørensen har sagt endegyldigt farvel til joints og kriminalitet. I stedet byder hverdagen nu på faste arbejdstider og tid med familien:

- Jeg kan se meget mere klart, og nu kan jeg se, hvordan jeg var den gang. Det er rigtig dejligt at være frisk, og jeg kan være sammen med min familie uden at tænke, at de måske kan se, at jeg er skæv, siger hun.


Havne står med tonstunge problemer - nu arbejdes der på løsning

En nordjysk politiker er gået ind i sagen om de mange skibsvrag, og det har sat gang i Miljøministeriet.

I lystbådehavne flere steder i Nordjylland - ja faktisk flere steder i landet - står man med et problem.

Der er nogen, der dumper deres både, og så er det op til foreninger eller kommuner at betale for at få dem bjerget.

I Egense har sejlklubben brugt 25.000 kroner på at bjerge en båd på 67 ton. Det er foreningen blevet nødt til, for de har ikke kunnet få fat på ejeren.

- Det er gæld og udgifter, der bliver pålagt uskyldige mennesker. Det er ikke rimeligt, at andre mennesker skal udsættes for at skulle rydde op efter en person, sagde Bettina Nielsen, bestyrelsesmedlem i Egens Lystbådehavn til TV2 Nord i oktober.

Lader det ikke gå i glemmebogen

Ifølge Foreningen af Lystbådehavne i Danmark er efterladte både et landsdækkende problem. Foreningen efterlyser et register for lystbåde. Men nu er der nyt til de frustrerede medlemmer i landets lystbådehavne.

Det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V), har nemlig spurgt miljøministeren, hvis ansvar det er, at bjerge skibene.

Først og fremmest er det skibets ejer, slår ministeren fast.

Men staten kan kræve et skibsvrag fjernet, hvis det vurderes at være til fare for sejlads og fiskeri, eller til fare for kysten, eller hvis det udgør en ekstraordinær fare for havmiljøet. I så fald bliver det fjernet for ejerens regning.

"Jeg anerkender også, at det er en udfordring, når ejeren ikke kan findes og stilles til ansvar, og mit embedsværk er i skrivende stund ved at afsøge en langsigtet og generel løsning på problemet." Svarer miljøminister Magnus Heunicke (S) på spørgsmålet.

Det glæder det nordjyske folketingsmedlem.

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har sat fokus på problemet. Bortset herfra må jeg desværre medgive, at ministeren ikke peger på en konkret løsning her og nu. Men klart er det, at jeg med ovennævnte citerede udtalelse har fået sat fokus på området, og selvfølgelig kommer til at følge op på ministeriets arbejde. Sagen skal ikke gå i glemmebogen - heller ikke ministeriets glemmebog, skriver han i en mail til TV2 Nord.


Krøyer-maleri på auktion - kan indbringe millioner

Foto: Bruun Rasmussen

Auktionshuset betegner maleriet som et mesterværk.

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

- P.S. Krøyer eller Søren, som han blev kaldt, og Marie Krøyer havde et kompliceret forhold, præget af både glædesfyldte perioder, men senere også store udfordringer blandt andet på grund af hans maniske og depressive sind. Værket, som vi udbyder på auktion, repræsenterer en meget lykkelig tid i deres fælles liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede, fortæller Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder for ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

Optaget af lyset

Bruun Rasmussen betegner 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen' som et mesterværk. Ifølge Julie Arendse Voss er det udbudte værk et af Krøyers mest gennemførte impressionistiske værker.

- Det er hans optagethed af lyset og friluftsmaleriet og hans evne til at fange øjeblikket med små hurtige penselstrøg, der gør, at Krøyer ofte er blevet beskrevet som impressionist. Hans mange breve fra hans tid i Paris vidner om, hvor stor betydning den samtidige franske kunst og ikke mindst impressionismen fik for hans udvikling som maler, siger Julie Arendse Voss.

Maleriet sælges på Bruun Rasmussens liveauktion i Lyngby 2. december.

Foto: Bruun Rasmussen

En flot dag med både solskin og sne.

Det bliver endnu en dag i vinterens tegn med snebyger over Nordjylland. Men det bliver også muligt at se solen titte frem, så der er rig mulighed for at nyde den smule sne, der er i de lyse timer.

Solen står op ved 8-tiden og går ned lidt før klokken 16.00.

Temperaturerne ligger lavet og nogle steder i Nordjylland er det minus fem grader her til morgen. Derfor er det en god idé at passe på i trafikken. Vejdirektoratets kort viser også glatte veje i det meste af regionen.

I løbet af dagen vil temperaturen nå lidt over frysepunktet, men der vil fortsat være sne- og tøsnebyger.

Er du interesseret i en mere lokal vejrudsigt? Spørg vores robot Solvej.

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Knivstikkeri: Offer lå og blødte kraftigt, da politiet ankom

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Al ledig politi blev sendt afsted til alarmen om et muligt knivstik i et lejlighedskompleks.

I nat hastede en masse mandskab fra Nordjyllands Politi til Davids Alle midt i Aalborg, da der kom en anmeldelse klokken 01.21 om et muligt knivstikkeri.

- Vi sender alt, hvad vi har derhen, og da vi kommer frem er der en ung mand i 20'erne, som ligger og bløder kraftigt. Der kommer en ambulance frem, som tager ham med, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen.

Den unge mand er blevet stukket i underkroppen og på benene, og han er blevet opereret for sine skader og er uden for livsfare.

To mulige gerningsmænd har forladt stedet, og da politiet får en mistanke om, hvor de er i nærområdet, bliver de fanget. En af dem tager chancen og løber, men politiet får fat i ham. Det er også to unge mænd i 20'erne.

- Hvad der er foregået forud for knivstikkeriet ved vi simpelthen ikke endnu. Vi mangler at afhøre alle parterne, forklarer vagtchefen.

Der har for kort tid siden været andre knivstik, som var noget bandeopgør. Er det her også det?

- Vi kan ikke udelukke det, men vi ved det ikke. Lige nu er der mange hypoteser, siger Thomas Ottesen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

200.000 danskere lever i uvished med sygdommen: I dag fik Jan testet, om han er en af dem

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Op mod 400.000 danskere lever til daglig med lungesygdommen KOL, men godt halvdelen af dem går rundt med KOL uden at vide det.

En ganske normal arbejdsdag for Jan Rysz foregår normalt mest med hænderne, når han er på arbejde hos Unilite i Hobro som logistikkoordinator, men onsdag har han en opgave, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Det foregår i en bus, der er kørt ind til virksomheden i dagens anledning, og arbejdet skal udføres med lungerne.

I samarbejde med PensionDanmark og Lungeforeningen kan alle medarbejdere hos Unilite nemlig få testet deres lunger i arbejdstiden i forbindelse med den årlige lungedag. Arbejdet består den her onsdag for Jan Rysz derfor også i at puste for fuld kraft i et lille apparat tre gange for at teste, hvor god hans lungefunktion er, og om han skulle gå rundt med en uopdaget lungesygdom.

- Det er selvfølgelig noget interessant. Nu har jeg desværre røget i mange år, så det bliver spændende at se, om det har haft en negativ påvirkning på lungerne, siger Jan Rysz.

Jan Rysz er til lungeeksamen inde i bussen fra PensionDanmark, hvor han om lidt skal have testet sine lungers fulde kraft. Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

En kvart million sygedage hvert år

En af de lungesygdomme, Jan Rysz skal testes for, er KOL, som op mod 400.000 danskere lever med til daglig. Det er bare kun halvdelen af dem, der rent faktisk ved, at de har sygdommen.

- Hvis man har en uopdaget KOL eller ikke får den rigtige behandling, så går man også fra arbejdsmarkedet tidligere, og det er det, vi gerne vil undgå, siger Ann Leistiko, der er direktør i Lungeforeningen.

Sygdommen KOL er skyld i næsten en kvart million sygedage hvert eneste år og resulterer i 3,9 milliarder kroner i tabt produktion på grund af fravær og tidlig død, oplyser PensionDanmark.

- Nogle undersøgelser, vi har fået lavet, viser, at det er over 17.000 arbejdspladser, som kan fastholdes på arbejdsmarkedet om året, hvis man får en tidlig KOL-diagnose, og det vil vi gerne være med til at kæmpe for, siger Ann Leistiko.

Se hele indslaget her.

Hold øje med de her symptomer

For nylig bliver der pustet nyt liv i håbet om at fange flere, der lever med uopdaget KOL. I den nye sundhedsreform blev det vedtaget, at man vil lave kronikkerpakker, hvor KOL-området er det første, der skal gribes fat i.

- Allerede fra 2027 har vi en forventning om, at der kommer nogle mere sammenhængende forløb, hvis man har diagnosen KOL. Bare det fokus, der kommer på KOL-området, tror vi, kan være med til at fokusere mere på symptomerne, siger Ann Leistiko og fortsætter:

- De symptomer, man skal reagere på, er, hvis man har: vedvarende hoste, hvæsende vejrtrækning, svært ved at få vejret, når man går op ad trapper eller hvis man har mange infektioner i lungerne så som lungebetændelse, forklarer direktøren for Lungeforeningen.

Normal lungefunktion

Inde i bussen hos Unilite er det imidlertid blevet tid til skæbnens pust for Jan Rysz, der snart får svar på, om flere års rygning har påvirket hans lunger, og om han er en af dem, der lever med uopdaget KOL.

Testen viser dog ingen umiddelbare tegn på KOL, men han får også at vide, at det ikke kan garanteres, at han ikke udvikler det i fremtiden – særligt ikke, hvis han fortsætter med at ryge.

Lungefunktionen er dog helt normalt.

- Det var rart at få konstateret, men derfor er det selvfølgelig stadig anbefalingsværdigt at holde op med at ryge, det er jeg klar over, siger Jan Rysz.