Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De troede, drømmehuset var på plads: - Man kan faktisk få toilettet til at gynge ret meget

Foto: Ib William Christensen / TV2 Nord

I over et år har Henrik Nicolajsen ligget i tovtrækkeri med forsikringen.

Henrik Nicolajsen har i halvandet år boet sammen med sin familie i et hus i Løgstør, hvor gulvene giver sig så meget, at de knap tør gå på dem. Forsikringsselskab har afvist familiens krav.

De troede ellers, de havde fundet deres drømmehus i naturskønne omgivelser mellem Løgstør og Aars.

Men drømmen har for familien udviklet sig til et mareridt, efter de har opdaget, at gulvene i huset er konstrueret forkert - der er nemlig alt for langt i mellem de bærende strøer under gulvet.

- En af de ting, man fandt, er, at det ikke er så rart at stå heroppe, for man kan faktisk få toilettet til at gynge ret meget, fortæller Henrik Nicolajsen, mens han hopper en anelse på gulvet på badeværelset på husets 1. sal. 

Toilettet gynger.

- Herovre kan man tydeligt se, hvordan understøtningen mangler på gulvet, siger Henrik Nicolajsen, mens han træder gulvet ned ude ved væggen. 

Forsikringsselskab afviser

For hvor der skal være 60 centimeter i mellem strøerne, er der nogle steder 120, så der skal ikke den store matematiker til at regne ud, at det holder ikke i længden. 

Derfor har Henrik Nicolajsen i et år kæmpet for at få ejerskifteforsikringen til at dække konstruktionsfejl i husets gulve.

- Her har forsikringen brækket lidt af gulvet op for at se, om det nu kan passe, at der ikke er 60 centimeter i mellem strøerne - og den her siger 78, fortæller Henrik Nicolajsen.

Huset som Henrik Nicolajsen og familien har købt er 222 år gammelt, og det er blevet renoveret i 1980. Derfor køber de i forbindelse med huskøbet en udvidet ejerskifteforsikring, efter Dansk boligforsikring rådgiver dem til det. 

Den koster i omegnen af 42.000 kroner. 

Derfor har Henrik Nicolajsen en rimelig forventning om, at forsikringsselskabet dækker konstruktionsfejlene.

Men Dansk Boligforsikring afviser.

- Det klager vi over. Og så har det egentlig kørt siden, hvor vi får nogle svar, som ikke er helt fyldestgørende, og så starter vi forfra, og det er der, hvor vi står endnu.

Efter et års tovtrækkeri får de et tilbud af Dansk Boligforsikring. De kan give 150.000 kroner til at udbedre de fejl, der cirka koster 600.000 kroner at få lavet.

- Det kommer vi jo ikke langt for. Det seneste vi har fået at vide (af forsikringen red.), er, at vi kan bare klage. Vores klare indtryk er, at de prøver at køre os trætte, lyder det fra Henrik Nicolajsen.

Men helt så enkelt er det ikke, hvis man spørger Dansk Boligforsikring.

- Først og fremmest afviser vi kravet på grund af husets alder og konstruktion. Og det er sammenholdt med en række anmærkninger, som ligger i tilstandsrapporten, siger Peter Arnfeldt, der er kommunikationsansvarlig i Dansk Boligforsikring.

Men det er jo netop derfor, de tegner en udvidet ejerskifteforsikring. Hvorfor dækker den ikke de fejl, der er fundet på ejendommen?

- Det er fordi, den udvidede dækning dækker ulovlige forhold. Og vi mener sådan set ikke, der er nogle ulovlige ting. Den måde, man lavede gulv på for 200 år siden, er jo ikke den samme måde, man laver gulv på i dag. Men der er ikke noget forkert eller ulovligt i konstruktionerne.

Når forsikringsselskabet alligevel tilbyder Henrik Nicolajsen 150.000 kroner er det for at 'lade tvivlen komme kunden til gode'.

- Man kan ikke forsikre sig ud af alt. Og man kan slet ikke forsikre sig til en opgradering, siger Peter Arnfeldt.


Byrådspolitikere skal igen diskutere omstridt lydfil

Den hemmelig lydfil, hvor kommunal medarbejder instruerer i at sortere i en aktindsigt er igen på byrådets dagsorden.

Det sidste er ikke sagt i sagen om den hemmelige lydfil, der har kastet politikerne i Frederikshavn Kommune ud i et stormvejr.

For sagen er endnu engang på dagsordenen, når politikerne i Frederikshavn Kommune mødes til byrådsmøde onsdag i næste uge.

Her har SF stillet et forslag om, at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af kulturen og arbejdsmiljøet i den afdeling, hvorfra lydfilen stammer.

Skal være uvildig og objektiv

Det var lidt af en bombe, da TV2 Nord i oktober kunne afsløre en hemmelig lydfil, hvor en medarbejder i kommunen fortæller, at hun har fjernet og sorteret i det materiale, som pressen - og dermed offentligheden – har søgt indsigt i.

Lydoptagelserne er fra et møde på Frederikshavn Havn 18. december 2023. Her erkender medarbejderen, at vedkommende udelader oplysninger i de sagsakter, som Frederikshavn Kommune har udleveret til TV2 Nord.

Det er derfor nødvendigt at undersøge, hvorvidt det er et udtryk for en kultur, der ligefrem tilskynder til ulovlig sagsbehandling, har SF skrevet i sagsfremstillingen.

Men det skal ikke være en undersøgelse, som kommunen skal lave. Det skal ifølge SF være en ekstern part for at sikre fuld åbenhed og objektivitet.


Læsø er den eneste kommune med gratis skolemad: Nu får flere muligheden

Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Frokostordningen på Læsø koster kommunen en halv million kroner årligt.

- Det er godt, at flere får den samme mulighed. Vi har været rigtig glade for det, lyder det fra Karsten Sandau, der er skoleleder på Læsø Skole.

I mere end et år har Læsø Skole haft en madordning, der siden dens tilblivelse har været intet mindre end en succes for både børn og voksne.

- For os betyder det jo, at der ikke er nogle elever, der går sultne rundt på gangene. Det er rigtig godt, at flere elever landet over får samme mulighed, siger Karsten Sandau.

Og nu skal mere end 20.000 børn nyde godt af det samme, efter Finansloven er faldet på plads. Her vil partierne bag den nemlig give 850 millioner kroner til en skolemadsordning. Ifølge finansminister Nicolai Wammen vil det betyde, at mere end 20.000 børn kan få skolemad som en del af en forsøgsordning.

- Bureaukrati skal være så lille en del som muligt i forhold til forsøget med mad til børn. Der skal være en eller anden evaluering af det. Der er ingen af os, der er gået ind til forhandlingerne med den ambition, at bureaukratiet skal fylde, siger Nicolai Wammen.

Om det lige er Læsøs model, der har dannet grobund for forslaget er uvist, men der er nogle råd, som han mener, skolerne bør tænke over, når de implementere ordningen.

- Det handler om at have en pragmatisk tilgang til at løse de udfordringer, der vil komme. Sørg for at handle i tide, så man kan tilpasse skemaer og arbejdstider, lyder det fra skolelederen.

Der kommer fællesskab og glade børn

Læsø Skoles gode oplevelse er noget, han håber kan give andre skoler lysten til at arbejde hårdt for madordningen.

Se inslag om skolemad på Læsø, da vi besøgte øen sidste år.

- Selvom vi er en lille skole, så sidder vi jo cirka 130 voksne og elever i samme lokale. Det skaber et fællesskab og et rum for samtaler, som ikke var muligt på samme måde før, fortæller Karsten Sandau.

Han siger samtidig, at eleverne får mere energi og koncentrationsevne, når man på den måde sikrer sig, at alle får noget at spise.

- Samtidig sørger man jo for, at vores mest fornemme opgave bliver fuldført: at der er lige muligheder for alle. I større kommuner end vores, oplever man nok, at flere børn end hos os, møder op i skole uden madpakke, det problem løser man jo, lyder det.

Skolen på Læsø overvejer i skrivende stund at udvide madordningen, så børn kan være helt madpakkefri.


Finanslov drysser millioner over vikingeborg: Nyt besøgscenter på vej

Arkivfoto

Aggersborg er også kendt for at få status som UNESCOs Verdenskulturarv sidste år.

I dag er den kommende finanslov faldet på plads, og der er nogle millioner på vej til den nordjyske kultur.

Aggersborg i Vesthimmerland får nemlig 3 millioner kroner, der er øremærket til at formidle borgens unikke historie til de besøgende.

- Aggersborg er en vigtig perle for den nordjyske historiefortælling. Med investeringen kan vi gøre den tilgængelig for endnu flere gæster – samtidig med, at vi løfter turismen i området, lyder det fra det nordjyske folketingsmedlem, Marie Bjerre (V).

Arkivfoto: Marie Bjerre er valgt til folketinget, og har sit ophav i Nordjylland. Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord

Ifølge Marie Bjerre var udpegningen af Aggersborg til UNESCOs Verdenskulturarv var et stort vendepunkt for Himmerland og Nordjyllands Vestkysts turisme.

- Der skal investeres i moderne formidlingsteknologier, for eksempel skal man kunne bruge sin smartphone til at vække de historiske genstande og fortællinger til live, lyder det.

Ikke de eneste, der får en indsprøjtning

Frederik IIV's Kanal i Løgstør står også til at få det samme beløb i 2025, som skal hjælpe med at reetablere det gamle anlæg.

- Jeg er naturligvis utroligt stolt over, at det er lykkedes at få projektet på næste års finanslov, så arbejdet forhåbentligt snart kan komme i gang, siger Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen.

Frederik VII’s kanal blev udgravet i 1856-61 for at muliggøre gennemsejling i Limfjorden.


Skinnebrud i Vendsyssel: Ingen tog på strækningen før lørdag morgen

Foto: René Ryom

Nedbruddet forventes først at være repareret lørdag morgen.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Hjørring og Frederikshavn.

Det fortæller driftschef ved Nordjyske Jernbaner, Stinne Hjorth Dalsø.

- Al togdrift er indstillet indtil i morgen, der er indsat togbusser på strækningen. Der kører to i hver retning hele tiden, fortæller driftschefen.

Årsagen er, at der er et skinnebrud et sted på strækningen mellem Tolne og Sindal.

Meldingen om skinnebruddet kom kort før klokken 08 fredag morgen, og det er formentligt udløst af de kolde temperaturer.

- Om vinteren når der kommer frost, er det ikke unormalt, at der kommer et brud på skinnerne. Vi går fra at der har været lunt til meget koldt, siger driftschefen.


Det er nøjeren! Emil og Mikkel møder mor til døde tvillinger

Emil og Mikkel Trier tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Youtube-tvillingerne Emil og Mikkel Trier får sig flere ubehagelige oplevelser, da de er gæster i tv-programmet ’Er der nogen?’

De sidder i et kulsort lokale på hver deres stol med ryggen mod hinanden.

Der er i en stor teatersal på Det Hem'lige Teater i Aalborg.

Der er ingen forestilling. Stolerækkerne er tomme, og der er bælgragende mørkt.

Det eneste lys er det, der er i det måleudstyr, der står foran tvillingerne Emil og Mikkel Trier.

Det registrerer ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, hvis et spøgelse eller en ånd er i nærheden.

Se tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder:

Flere hundrede døde

Tvillingerne Emil og Mikkel Trier, der blandt andet er kendt fra Forræder og Youtube, er taget med spøgelsesjæger Mikkel Egelund på spøgelsesjagt på Det Hem'lige Teater.

- Det er nøjern, siger tvillingerne flere gange.

Stedet var efter anden verdenskrig en flygtningelejr for tyske flygtninge.

Og i løbet af 1940'erne år døde angiveligt flere hundrede mennesker i lokalerne.

Emil Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Flere af de døde flygtninge går igen ifølge spøgelsesjæger Mikkel Egelund, blandt andre pedellen Niels, der hang sig selv på loftet, og en lille pige, der griner og græder.

Men så er der også Erna.

Mikkel Trier. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Erna var en gravid kvinde, der ankom til stedet i marts 1945.

Hun ventede sig tvillingedrenge, som Emil og Mikkel Trier, men begge tvillinger døde under fødslen, og det gjorde Erna også.

Mikkel Egelund vil forsøge at lokke hende frem med Mikkel og Emil Trier som lokkemad.

Og måske virker det.

I hvert fald ringer dødsklokken foran Emil igen og igen i det mørke lokale. Og ingen rører ved den.

- Jeg blev faktisk født død, men blev genoplivet, fortæller Emil Trier undervejs.

Se, hvordan spøgelsesjagten går i tredje afsnit af 'Er der nogen?' herunder: