De hvidklædte mænd er personalet på Livø, mens resten af flokken viser nogle af de i alt 700 mænd, der gennem årene har været interneret på Livø.
Det er 60 år siden, at Anstalten på Livø blev nedlagt. Nu barsler Vesthimmerlands Museum med en udstilling om anstalten og nogle af de 700 mænd, der blev anbragt der.
Mange kender Livø for glade sommerdage, naturoplevelser og den årlige jazzfestival. Men fra 1911 til 1961 hørte Livø under De Kellerske Anstalter, og det var her, man sendte de såkaldt "asociale moralsk åndssvage" mænd ud. Altså de mænd, som i deres opførsel og moral - eller mangel på samme - ikke var ønskede som en del af det øvrige samfund.
Man ville ikke have mændene til at sprede deres "uønskede" gener, og skulle mændene væk fra øen, var sterilisation eller kastration den eneste billet hjem.
I år er det 60 år siden, at Anstalten på Livø lukkede, og dette stykke socialhistorie bliver nu med støtte fra Augustinus Fonden til en særudstilling på Vesthimmerlands Museum.
- Jeg oplever, at der efterhånden ikke er særligt mange, der kender til historien om Livø, selv det altså kun er 60 år siden, anstalten lukkede. Jeg synes samtidig, at det er rigtig spændende at dykke ned i socialhistorien og på en eller anden måde give en stemme til dem, der ikke rigtig har haft en, fortæller museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum, Maria Clement Hagstrup.
Jeg er langt fra færdig, men jeg har læst mange breve, der detaljeret beskriver mændene og hverdagen på Livø, så det giver et fantastisk indblik i, hvordan det har været
Maria Clement Hagstrup, museumsinspektør, Vesthimmerlands Museum
Hun har altid haft en særlig interesse og et særligt forhold til Livø, og da 60-året for antaltens lukning nærmede sig, formede sig ideen om en jubilæumsudstilling. Hun søgte fondsmidler og begyndte at lede efter effekter fra anstaltens tid, og i sommeren 2020 fandt hun 12 flyttekasser med gamle breve, dokumenter og andre effekter, som Naturstyrelsen havde stående i en af deres bygninger på Livø.
- Det er virkelig interessant at dykke ned i kasserne. Jeg er langt fra færdig, men jeg har læst mange breve, der detaljeret beskriver mændene og hverdagen på Livø, så det giver et fantastisk indblik i, hvordan det har været, fortæller Maria Clement Hagstrup.
Selv om det er et kæmpemæssigt arbejde at gennemgå alle effekterne, kunne hun dog godt tænke sig at få endnu flere ting fra anstaltens tid. Derfor håber hun, at man vil henvende sig til Vesthimmerlands Museum, hvis man ligger inde med noget, der har relation til mandeanstalten.
Maria Clement Hagstrup beskriver livet på Livø som ganske frit for mændene, selv om der dog var en vis form for kontrol. Og så var bevægelsesfriheden jo trods alt begrænset af havet omkring øen. Flugt bliver også et stort tema i udstillingen, for mange af mændene ville gerne derfra, blandt andet følte nogle sig fejlplacerede, og var det formentlig også. Derfor fortælles der om flugtforsøg over isen om vinteren og via tømmerflåder i de måneder, hvor fjorden ikke var frosset til.
Udstillingen bliver til i et samarbejde med historieprofessor Poul Duedahl, som har et indgående kendskab til Livøs historie, og som ligesom Maria Clement Hagstrup brænder for at fortælle om de skæbner, som ikke selv haft haft en stemme.
I alt var 700 mænd i årene 1911 til 1961 anbragt på Livø. Udstillingen kommer til at gå helt tæt på fem af mændene.
Udstillingen skal efter planen åbne 13. november på Vesthimmerlands Museum i Aars, og senere skal dele af den flyttes til Livø.
